Resterne af mascara ~#~ One Direction

Scar lever i en penthouselejlighed midt i hjertet af London - lige i øjeblikket med hendes bedste veninde Nova som er flyttet ind hos hende på grund af svigt fra hendes (ifølge Scar) sindsyge on&off kæreste Cliff, som hun ellers boede med. Dette tvinger Scar og Nova til, at være meget mere sammen end de plejer, og det bliver hurtigt for meget. For hvordan er det muligt at sige det rigtige hele tiden uden at ramme nogen ømme punkter?
Scar beslutter sig for, at Nova trænger til at møde en rigtig mand og er opsat på at finde ham til hende. I mellemtiden støder de ind i den charmerende Zayn Malik, der viser sig at være mindst ligeså problemskabende, som han er berømt. Og med hemmeligheder i luften er det svært at holde fødderne på jorden.
Så er spørgsmålet bare, hvor lang tid der går, før ballonen springer og får alting til at kollidere, så det eneste der stadig er som før vil være resterne af mascara.


22Likes
44Kommentarer
1270Visninger
AA

8. Hi Zayn

Novas synsvinkel:

Jeg ligger med dynen helt op til næsen og kigger op på den grå himmel over mig. Scars soveværelse er indrettet med et stort vindue i loftet, vel for at udnytte det faktum at det jo er en penthouse-lejlighed hun bor i. Ud af vinduet kan man på en gang se alt og intet. Der er ingen mennesker, ingen biler, ingen trafikkryds og intet andet til at forstyrre udsigten – det eneste der er at kigge på er regntunge skyer og de fugle som evt. flyver forbi. Alligevel er det et postkort værdigt.

Som jeg ligger dér, kan jeg ikke lade være med at tænke på ham som jeg ikke må tænke på. Jeg savner Cliff. Jeg savner alting ved ham. Pyt med at han ikke er perfekt, pyt med at hans fejl overskygger de få positive egenskaber han har. I det mindste var han der, så længe det varede. Jeg savner hans tatoverede overarme og jeg savner hans hænder, som kunne varme mig op selv på den mest brutale vinterdag. Jeg kunne blive ved med at ligge med lukkede øjne og forestille mig hvordan det ville være hvis han var her hos mig… Men det nytter jo ingenting. Han kommer ikke tilbage, og som Scar har brugt evigheder på at fortælle mig, så er det vel ikke ham jeg savner, men bare en der kan holde mig tæt. Det er vel en følelse som de fleste kender til. For vi har vel alle brug for kærlighed, ikke?

Det får mig til at tænke over om Scar ikke også savner det at have en kæreste en gang imellem. Det ville i hvert fald være underligt hvis hun ikke gjorde. Det er flere år siden at hun sidst har været på en date, og jeg tror ikke engang at hun nogensinde har haft noget seriøst forhold til en fyr – på trods af at jeg altid har ment at hun er smuk, på den originale måde, dvs. uden bare at være endnu en kopi af Barbie.

Jeg burde faktisk finde en fyr til hende. Det virker som om at hun har brugt så lang tid på at hjælpe mig til at komme over Cliff, at hun helt har glemt sit eget kærlighedsliv. Det går op for mig at hun i virkeligheden ikke bare har sat sit kærlighedsliv, men i det hele taget hele hendes liv, på stand-by. Hun lader mig endda bo i sin lejlighed, og selvom hun kommer senere hjem end mig i hverdagene så er det altid hende der laver mad, og farer rundt i hele huset for at rydde op. Jeg betaler hende ikke engang noget for det.

Langsomt trækker jeg dynen af mig og sætter mig halvt op i sengen, med hænderne hvilende på madrassen som støtte. Scar er for længst taget på arbejde, selvom klokken ikke er mere end 9. Hun skal møde klokken 7 og skal så arbejde hvad jeg vil kalde hele dagen, altså indtil klokken 19. Jeg selv er mere heldig, og har endnu en fridag i dag, selvom det er mandag.

Som jeg sidder og tænker over hvordan Scar knokler røven ud af bukserne, får jeg mere og mere skyldfølelse over hvordan jeg har behandlet hende under mit forhold til Cliff, og også under vores store break-up. Jo mere jeg tænker på det, jo mere stiger den dårlige samvittighed op i mig. Jeg fatter ikke at jeg ikke har tænkt på det noget før. Jeg har virkelig været en dårlig veninde og det er helt ufatteligt at hun ikke har kasseret mig endnu. Jeg skylder hende alt – ikke bare at finde en fyr til hende, men alt hvad jeg ejer. Hun er den eneste rigtige veninde jeg har, og jeg har intet at falde tilbage på hvis hun svigter mig. Det går op for mig at den morgenmad jeg lavede for hende i går er rent vand i forhold til hvad hun har gjort for mig og det får mig til at føle mig som den dårligste veninde i verden. Jeg fortjener hverken Scar eller Zayn.

Zayn… Lyden af hans navn i mine tanker giver ekko i mit hoved, og jeg får lyst til at sige det højt bare for at komme ud med det. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med ham. Scar synes, at han er en idiot, og hun ville hverken kunne tilgive ham eller sig selv hvis han ender med at ødelægge mig som Cliff gjorde. Alligevel har jeg bare den her fornemmelse af at han slet ikke er som hun tror. Og på en eller anden måde ville det virkelig være fedt at kunne bevise over for hende at han virkelig er noget for mig. For det er jeg altså overbevidst om at han er. Hvis han er ligeså sprød indeni som han er udenpå kan det i hvert fald umuligt gå galt… Desværre er det lige modsat med de fleste. Et godt eksempel er Cliff, som både snørede mig og Nova med hans charmerende ydre, der sjovt nok ikke matchede hans indre.

Mine ben begynder at bevæge sig ind mod køkkenet og jeg strækker mig op mod det øverste skab for at få fat i en skål. Selvom jeg hader skemad er det ifølge Scar det mest nærende morgenmad man kan spise, så jeg er ved at prøve og vænne mig til det. Mine tanker bliver ved med at rumstere omkring Zayn, og det faktum at han gerne vil ses med mig en dag, på trods af at vi kun har snakket sammen én enkelt gang.

Gad vide om han forventer at jeg ringer ham op, eller smider en besked? Det er jo trods alt mig der har hans nummer og ikke omvendt, så jeg er jo nødt til at gøre noget hvis vores date overhovedet skal komme i nærheden af at blive til virkelighed. På den anden side fortjener Scar ham mere end jeg gør. Men hvorfor skulle hun overhovedet ville have ham? Han er slet ikke hendes type – til gengæld er han en af de typer som jeg kun drømmer om, hvis man nu kun tænker på udseendet. For jeg kender jo ikke hans personlighed sådan rigtigt. Men det kunne jeg jo komme til hvis jeg ellers kunne få mig selv til at skrive til ham.

Imens jeg tænker får jeg hældt både yoghurt og mysli op i skålen. Blandingen ser faktisk ret indbydende ud, så jeg er hurtig til at stikke en ske ned i skålen og føre den langsomt op til munden. Og det smager da også bedre end forventet. Men det er svært at nyde morgenmaden når Zayn og Scar bliver ved med at dukke op i mine tanker som to modsætninger. Tanken om Zayn er fristende og forbudt, mens tanken om Scar er samvittighedsplagende og trist. Til sidst får jeg besluttet mig for at jeg har tid nok til at tage mig af dem begge to. Zayn kræver ikke mere end lidt mod og en sms mens jeg har planlagt at rydde op og gøre rent i hele huset for Scar – det har hun nemlig slet ikke nået i weekenden, fordi jeg lagde andre planer for hende. Men selvom det tager meget længere tid at rydde op og gøre rent, så virker det af en eller anden grund mere overskueligt end at skulle skrive til Zayn. Jeg aner jo ikke engang hvad jeg skal skrive. Hvad skriver man i sådanne situationer?

Der går lang tid hvor jeg bare sidder med min mobil i den ene hånd, og sedlen med Zayns nummer i den anden hånd, imens jeg prøver at forstå hvorfor det er så svært for mig at finde de rigtige ord. Det er jo bare en sms. Men jeg kan ikke helt finde ud af om jeg bare skal skrive hej, eller om jeg skal skrive en længere besked… En kort besked lyder alligevel mest rigtig, for jeg kender ham jo næsten ikke, og hvis jeg skulle skrive en længere besked ville det have været endnu sværere for mig at finde de rigtige ord, nu hvor der skulle bruges flere af dem.

Jeg ender med at skrive det der må være den mest uopfindsomme besked nogensinde:

Hej Zayn,

Nu har du mit nummer

xNova

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...