Resterne af mascara ~#~ One Direction

Scar lever i en penthouselejlighed midt i hjertet af London - lige i øjeblikket med hendes bedste veninde Nova som er flyttet ind hos hende på grund af svigt fra hendes (ifølge Scar) sindsyge on&off kæreste Cliff, som hun ellers boede med. Dette tvinger Scar og Nova til, at være meget mere sammen end de plejer, og det bliver hurtigt for meget. For hvordan er det muligt at sige det rigtige hele tiden uden at ramme nogen ømme punkter?
Scar beslutter sig for, at Nova trænger til at møde en rigtig mand og er opsat på at finde ham til hende. I mellemtiden støder de ind i den charmerende Zayn Malik, der viser sig at være mindst ligeså problemskabende, som han er berømt. Og med hemmeligheder i luften er det svært at holde fødderne på jorden.
Så er spørgsmålet bare, hvor lang tid der går, før ballonen springer og får alting til at kollidere, så det eneste der stadig er som før vil være resterne af mascara.


22Likes
44Kommentarer
1288Visninger
AA

4. Having A Makeover

 

Novas synsvinkel:

 

Vækkeuret begynder at ringe højlydt og jeg stønner irriteret. Jeg havde været alt for træt til at huske at slå mit vækkeur fra, da jeg kom hjem i går. Ikke noget at sige til når klokken næsten nåede at blive 4.

Efter mit sammenbrud på toilettet, var jeg gået ud for at se om jeg kunne finde Scar, men da hun som altid var over alle bjerge, droppede jeg det hurtigt. Det var så typisk at hun aldrig var der når man havde brug for hende. Okay, det var sødt af hende at vi kunne deles om hendes lejlighed, men det var da det mindste hun kunne gøre. Jeg var i det hele taget godt og grundigt træt af hende.

 

Hun sad sikkert henne i baren og gemte sig med ham fyren fra før. Det var typisk hende altid at tage fyrenes opmærksomhed før jeg overhovedet havde nået at se mig omkring. Faktisk blev jeg ret irriteret over at hun sådan kunne flirte med en kendt uden overhovedet at tænke over det. På den anden side er hun også virkelig pæn - selv uden makeup -, hvorimod jeg blot er middelmådig.  Faktisk er jeg måske under middel.

I hvert fald har jeg ingen høje kindben eller lange stænger at falde tilbage på, som Scar har. Mit hår er en mellemting mellem lyst og brunt og er egentlig noget af det kedeligste, hvis ikke det var for mine øjne som næsten ikke har nogen farve. De er bare mørke og dystre. Cliff elskede dem, og han elskede også mit lange hår, men alt hvad han elskede er fortid nu.

 

Jeg overvejer lidt at klippe mig korthåret. Give mig selv en makeover, som kan fjerne alle de mærker Cliff har plantet over alt på min krop. Måske kunne jeg endda finde nogle kontaktlinser som kunne dække over mine dystre øjne.

 

Pludselig slår det mig hvad jeg skal lave i dag, og jeg farer op ad sengen for at få noget tøj på og komme i gang. Jeg lister forsigtigt ind i stuen hvor Scar ligger og sover på sofaen. Hun ligner et bombet lokum. Virkelig. Men hun festede også igennem i går. Jeg var vidst ikke den eneste der trængte til at komme lidt ud og få noget at drikke…

Et af hendes lange ben hænger ud over kanten af sofaen, og afslører hendes glatbarberede babyhud.  For ikke at få værre mindreværdskomplekser end jeg allerede har i forvejen, trisser jeg ud på badeværelset i mine bare tæer, og med stakken af tøj under mine arme.

 

Jeg får taget et hurtigt bad og vasket resten af makeuppen væk, sammen med den beskidte følelse der har hærget mig, siden jeg kyssede med ham den fulde fra festen i går. Jeg har lyst til at mærke hele dagen i går som en brandert, og slette den fra min hukommelse, men desværre er jeg nød til at se realiteterne i øjnene. Den aften, og hele natten med, sidder som klistret fast i min hukommelse og jeg ved at der går lang tid før jeg glemmer den. Det var min første rigtige fest efter mit og Cliffs brud. Og det gjorde ondt. Det gjorde rigtig, rigtig ondt.

Jeg gætter på at det er sådan det kommer til at føltes, resten af måneden. Måske hele næste måned også. Jeg har absolut ingen anelse om hvor lang tid det kommer til at tage mig at komme over ham, og egentlig har jeg mest af alt lyst til bare at droppe det og hoppe grædende tilbage i hans favn igen. Jeg ved godt at han ikke er perfekt, men han er bedre end ingenting. Måske er han også blevet til lidt af en… vane. En virkelig usund vane, som Scar sikkert ville kalde den.

 

Hun har så travlt med at redde mig fra Cliff, at hun helt glemmer at holde styr på sig selv. Hun tror at når jeg bare holder mig væk fra Cliff, så skal alting nok blive godt igen. Naiv, er hvad jeg ville kalde hende hvis jeg fik besked på at beskrive hende med et ord.

 

Jeg kigger mig selv i spejlet, og rynker lidt med brynene. Min høj taljede nederdel gør mine ben lidt længere, og den pink-melerede T-shirt jeg har på, gør mit hår lysere, men alligevel er jeg ikke helt tilfreds. Det bliver jeg aldrig, så i stedet for at tænke mere over det sukker jeg bare og går ind i stuen for at vække Nova. Der er ikke tid til at sove branderten ud, hun har bare at hjælpe mig med min makeover. Uden hende til at guide mig igennem tøjbutikkerne ville jeg være helt lost, og sikkert komme hjem med tusindvis af fejlkøb som bare var til at smide ud.

 

 

~

 

 

Jeg kæmper mig ind ad den smalle cafédør, med alle mine poser flyvende om hovedet på mig. Scar har allerede fundet en plads til os henne i et af hjørnerne, hvor der er mindst mennesker.  Jeg har lidt på fornemmelsen at hun prøver at gemme mig væk for omverdenen så jeg ikke vil støde ind i de forkerte mennesker eller ryge i de forkerte hænder. Lige meget hvad det så end er hun prøver på, er det i hvert fald hamrende irriterende.

 

Hun begynder ivrigt at vinke til mig som om jeg ikke allerede har set hende, og jeg går langsomt over til bordet og sætter mig ned.

Mens vi venter på vores bestillinger begynder hun at plapre løs om alt det tøj vi har fået købt til mig, men jeg er alt for udmattet til at lytte efter. Jeg vidste ikke at shopping kunne være så hårdt.

 

Vi har virkelig også fået købt meget. Der er nok til at jeg kan smide alt mit gamle ud, og alligevel fylde skabet ud når jeg putter det nye ind. Min stil er blevet ændret så meget at Scar alligevel vil forbyde mig at gå i det gamle. I mine perioder med Cliff har jeg været ret så dyster og indelukket, og det er gået ud over min tøjstil. Jeg gik fra at ligne en overgearet high school tøs til at ligne en teenager med selvmordstanker. Fra i dag af ligner jeg mere noget hen ad det normale. Det tøj vi har købt er enkelt, med et strejf af sødme - selvfølgelig uden at det bliver for sødt. Scar sagde noget om at jeg gerne skulle fremstå lidt uskyldig hvis jeg ville tiltrække de rigtige fyre, og jeg valgte at tro på hende. Selvom det var hende der havde fået mig sammen med Cliff helt fra start. Det glemmer jeg hende nok aldrig for.

 

Jeg flytter blikket over på hende, og det går op for mig at hun sidder og stirrer åbenlyst på mig. hun må have spurgt mig om et eller andet… I stedet for at indrømme at jeg ikke lyttede, giver jeg hende et neutralt ’mm’ og håber på at hun godtager den. Men det gør hun ikke.

Hun sukker højlydt og stirrer opgivende på mig.

 

”Hvad er der med dig Nova?”

 

 Alle andre ville nok begynde at undskylde sit dårlige humør, men ikke mig. Hendes bekymrede ansigtsudtryk narrer mig ikke. Jeg har gennemskuet hende. Bare fordi hun har ondt af mig behøver hun altså ikke at spille noget hun ikke er.

 

Jeg trækker bare på skuldrende som svar, og igen sukker hun opgivende. Den dårlige samvittighed begynder at gnave mig op indefra. Egentlig har jeg ingen grund til at være sur på hende, men jeg kan bare ikke lade være. Hver gang hun kigger på mig med sine grønne øjne, tænker jeg ikke på andet end hvor meget jeg ville ønske at mine øjne så ud som hendes. Så dybe og livsglade. Hver gang hun går foran mig, prøver jeg nyttesløst at skubbe mit blik et andet sted hen end på hendes lange pæne ben. Jeg bliver helt grøn af misundelse bare hun så meget som smiler til en af andet køn.

 

Hvor selvisk er det ikke lige?

 

Alt det hun har gjort for mig er bare… ubeskriveligt. Men jeg kan ikke tænke på andet end alt det hun ikke har gjort for mig. Hvilket egentlig ikke er noget i forhold til hvad jeg ikke har gjort for hende. Jeg har opført mig så åndsvagt. Rettere sagt, jeg opfører mig så åndsvagt.

 

Denne gang er det min tur til at sukke, og jeg kigger forfjamsket ned i bordet. Af en eller anden grund er jeg begyndt at skamme mig over mig selv. Jeg føler mig ikke specielt moden, som jeg sidder på caféen og samler mod til at sige noget til Scar, så hun ikke bare sidder der og tænker over hvad hun har gjort galt. Det er jo ikke hende. Det er mig der har gjort noget galt.

 

Til sidst tager jeg mig sammen og kigger op på hende. Hun sidder bare og stirrer ud af vinduet, tydeligvis fordybet i sine egne tanker, og jeg rømmer mig for at få hendes opmærksomhed. Ingen reaktion. Jeg brikker blidt til hendes arm, men heller ikke dér reagerer hun. til sidst opgiver jeg, og kigger i stedet i samme retning som hende.

 

Menneskerne flyver forbi på gågaden, og sætter mig i en slags hypnose, indtil jeg også får øje på ham. Ham som Scar helt sikkert sidder og kigger på lige nu. Ham som faktisk er pænt lækker, men som jeg aldrig nogensinde for lov til at nærme mig, hvis Scar skal bestemme.

På den anden side har han virkelig den mest højrøvede attitude jeg nogensinde har set.

 

Zayn Malik.

 

Vreden begynder at boble i mig, da jeg ser hvordan Scar glor på ham. Hun iagttager hver evig eneste bevægelse han foretager sig, og sidder nærmest og ligner en der har fået øje på en engel.

Hvorfor fanden skal hun have lov, når jeg ikke må? Er han måske god for hende, hvis han ikke er god for mig?

 

Jeg sparker hårdt til hendes skinneben under bordet, og hun vågner op fra hendes koma.

 

”Nå så det var derfor jeg ikke måtte så meget som snakke med ham til festen i går” vrisser jeg, og hun kigger forvirret på mig.

 

Jeg har lyst til at smadre en knytnæve lige i ansigtet på hende, men det går op for mig at jeg allerede har vækket alt for meget opsigt. Måske var det alligevel godt at hun valgte et af borene i hjørnet. Jeg kigger rundt på de mennesker der glor, og får dem til at vende hovedet væk fra os før jeg fortsætter.

 

”Så du kunne få ham for dig selv”

 

Det ser ud som om at mine ord har den rigtige virkning på hende. Hun ligner i hvert fald en der har fået et ordentligt slag i ansigtet, og hvis jeg ikke kendte hende alt for godt ville jeg tro at hun var lige ved at begynde og flæbe.  

 

Jeg rejser mig arrigt op med min jakke over armen, og lader med vilje poserne stå så hun kan få fornøjelsen af at bære dem hele vejen hjem til lejligheden. Før jeg går ud ad cafédøren, og ud i kulden vender jeg mig om mod hende.

 

”Hvor er du bare..” jeg løber irriterende nok tør for ord, lige indtil det slår mig. Hun er lige præcis det som jeg sad og sagde om mig selv lige før.

 

”Egoistisk!”

 

Folk stirrer forbløffet på mig, da jeg går udenfor og forbi de mange glasruder der hører til caféen. Hvis jeg havde min egen lejlighed, ville jeg have taget hjem, men siden jeg deler med Scar, begynder jeg i stedet at vandre hvileløst rundt i gågaderne uden overhovedet at tænke over hvor jeg går hen, og hvad klokken er.

 

Jeg kan ligeså godt afslutte min makeover, nu hvor jeg allerede er gået i gang...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...