Resterne af mascara ~#~ One Direction

Scar lever i en penthouselejlighed midt i hjertet af London - lige i øjeblikket med hendes bedste veninde Nova som er flyttet ind hos hende på grund af svigt fra hendes (ifølge Scar) sindsyge on&off kæreste Cliff, som hun ellers boede med. Dette tvinger Scar og Nova til, at være meget mere sammen end de plejer, og det bliver hurtigt for meget. For hvordan er det muligt at sige det rigtige hele tiden uden at ramme nogen ømme punkter?
Scar beslutter sig for, at Nova trænger til at møde en rigtig mand og er opsat på at finde ham til hende. I mellemtiden støder de ind i den charmerende Zayn Malik, der viser sig at være mindst ligeså problemskabende, som han er berømt. Og med hemmeligheder i luften er det svært at holde fødderne på jorden.
Så er spørgsmålet bare, hvor lang tid der går, før ballonen springer og får alting til at kollidere, så det eneste der stadig er som før vil være resterne af mascara.


22Likes
44Kommentarer
1269Visninger
AA

11. A little bit Love Drunk

Novas synsvinkel:

Zayn smiler forstående til mig, inden jeg snurrer rundt og haster ud på caféens toilet. Jeg har lige forklaret ham at jeg skal tisse så meget at jeg umuligt kan holde mig i taxaen hjem, men egentlig var det en lille hvid løgn. Jeg har bare brug for lige at se mig selv i øjnene og plaske koldt vand i ansigtet. Mine mørke øjne ser ud som de plejer, men jeg føler mig slet ikke som mig selv. Selvom alt hvad jeg har drukket er kakaomælk, så har jeg det som om at mine omgivelser er slørede og de fleste af mine sanser forsvundet. Kun følelsessansen virker som den skal, men er til gengæld som fordoblet. Jeg ved ikke hvad der går af mig. Så vidt jeg husker har jeg aldrig haft det sådan før. Jeg må indrømme at jeg har en mikroskopisk mistanke om at Zayn har puttet noget i mit glas, for trods alt så ved man aldrig med tatoverede fyre. Selvom Zayn nu har givet mig et rimeligt godt førstehåndsindtryk…

Jeg plasker noget af det iskolde vand i ansigtet og forventer at komme tilbage til virkeligheden, men ingenting sker. Efter at have prøvet tre gange til giver jeg op og tørrer mine våde hænder, alt imens jeg funderer over hvorvidt jeg faktisk kan lide den følelse jeg har lige nu. På den ene side er det skræmmende at føle sig så hjælpeløs og ved siden af mig selv, som har jeg fuldstændig mistet kontrollen – men der er også noget vanedannende over følelsen af at alt andet end Zayn og mig er ligegyldigt.

Jeg sukker og beslutter mig for at vende tilbage til Zayn som sidder præcis som da jeg forlod ham, og stirrer ud i luften. Da han får øje på mig lyser hans karamelbrune øjne op og han iagttager mig imens jeg sætter mig ned.

”Det var du lang tid om” griner han forsigtigt.

Hans ord får mine kinder til at blusse op, og jeg smiler et forlegent smil.

”Jeg skulle også tisse virkelig meget” tilføjer jeg, og giver mig selv en mental lussing ligeså snart ordene ryger ud over mine læber.

Heldigvis griner Zayn bare og kigger varmt på mig. Måden han bider sig i underlæben på får mine øjne til at stirre paralyseret på hans perfekte læber der langsomt glider ud i et charmerende smil. Noget siger mig at han godt ved at jeg stirrer, men lige meget hvor meget jeg prøver, så kan jeg ikke få min hjerne til at fortælle mine øjne at de skal flytte sig fra Zayns læber.

Først da han åbner munden kan jeg få mig selv til at blinke og kigge ham i øjnene.

”Jeg har allerede betalt regningen, så det behøver vi ikke at tænke på”

Da ordet ’betalt’ når mine ører ryger mine øjenbryn til vejrs og et ’Åh’ får fundet vej ud af min mund. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare ham, men ender med at få sagt at så skal jeg nok betale næste gang. Imens han griner lavmælt sidder jeg og tænker over om det overhovedet er muligt at finde et dummere svar end det jeg præsterede. Jeg kan jo overhovedet ikke være sikker på at han har ligeså meget lyst til at tage på endnu en date, som jeg har. Men det ville da være fuldkommen idiotisk at gå glip af chancen for endnu en date med så lækker en fyr som Za- Hov vent, hvad tænkte jeg lige der?

”Nova er du helt okay?”.

Zayns bekymrede stemme bryder stilheden og jeg kigger forvirret på ham. Jeg har det som om at han læser mig som en åben bog.

”Ja ja – jeg er bare lidt træt”.

Jeg slikker mig om læberne og smiler det bedste smil jeg kan præstere, selvom det sikkert er for sent at rette op på min mærkelige opførsel. Og jeg er ret så sikker på at alle mine forsøg på at være sexet og tiltrækkende på den her date har fejlet grumt.

Zayn nikker forstående og vi bliver enige om at vi hellere må se at få prajet en taxa og vende snuden hjemad. Jeg har ingen anelse om hvor længe vi har siddet på caféen. På den ene side føles det ikke som særlig lang tid, og så på den anden side har vi snakket om så mange forskellige emner at vi kunne have siddet der hele dagen.

Jeg når knap nok at kigge mig omkring inden Zayn trækker mig med ind i en taxa. Det hele går så hurtigt at jeg falder over mine egne ben og bogstaveligt talt ligger oven på Zayn i det taxaen begynder at køre. Zayn griner bare som altid, og får mig til at føle mig som en komplet idiot imens jeg rejser mig op så godt som man nu kan i en taxa, og stavrer over på min egen plads. Jeg ved ikke hvad der er med ham, men når jeg er sammen med ham føler jeg mig så tumpet. Jeg falder over mine egne ben, vælter ting (jeg væltede faktisk min kakao på cafeen hvorefter han måtte bestille en ny til mig) og siger de mest pinlige ting. Min selvbeherskelse er fuldstændig forsvundet, og jeg føler mig som en marionetdukke hvis snore er styret af en eller anden ond person med en voldsom trang til at ydmyge mig.

”Undskyld at det gik så hurtigt med at komme ind i taxaen”

Zayn smiler et skævt smil og prøver at skjule det grin der bobler i halsen på ham. Mit fald må virkelig have set sjovt ud.

”Jeg ville helst ikke opdages af nogle fans – for din skyld” tilføjer han så og kigger på mig med det der blik som jeg endnu ikke har formået at tyde.

Mit blik glider automatisk ned på hans læber, som det har gjort gentagende gange i dag. Jeg kan ikke gøre for det. Det er som om at han har lagt en forbandelse over mig.

”Hvor er vi egentlig på vej hen?” spørger jeg forvirret og kigger ud af det beskidte vindue på taxaen. Udenfor gemmer solen sig bag en af de mange lejligheder på gaden, og der er et dunkelt skær over det hele. Skyerne på himlen er faretruende mørke og menneskerne på fortovene skutter sig bag hættetrøjer og cottoncoats.

”Bare hjem til mig” svarer Zayn og smiler.

Jeg rynker med brynene og må lige tænke lidt før jeg kommer i tanker om hvad jeg lige har spurgt ham om.

”Men vi kan også tage hjem til dig hvis du hellere vil det. Hvis du altså ikke har andre planer” skynder han sig at sige og kigger undskyldende på mig, som om at han ærgrer sig over at han ikke havde tænkt over det noget før.

Jeg ryster bare hurtigt på hovedet og forsikrer ham om at det er helt okay. Jeg kan ikke lade vær med at ligge mærke til det faktum at han slet ikke overvejer at vi kunne gå hver til sit. Det må vel betyde at han nyder mit selvskab bare lidt… eller også har han bare ikke bedre at give sig til. Men hvor sandsynligt er det lige at en popstjerne som ham har det sådan?

”Hvor er det nu at du bor?” spørger Zayn og jeg fniser. Jeg har aldrig fortalt ham hvor jeg bor, så egentlig burde han heller ikke vide det.

Da jeg fortæller ham at jeg bor med Scar i hjertet af London begynder vi at snakke om hvorvidt penthouselejligheder er bedre end almindelige lejligheder og snakken leder os hen på om det ville være skønnere at bo udenfor London. Jeg kan overhovedet ikke se nogen fordel i at bo udenfor London for London har alt hvad jeg har brug for, men Zayn argumenterer med at der er færre paparazzier udenfor London. Det har han selvfølgelig ret i, men det behøver jeg heldigvis ikke at tænke på. Et liv som kendt ville helt sikkert ikke være noget for mig.

Pludselig er vi ude af taxaen og på vej ind i den bygning der efter sigende rummer Zayns lejlighed. Udefra er der absolut ingenting prangende ved udsmykningen men ligeså snart vi træder ind i opgangen er det tydeligt at mærke at standarden her er høj. Imens vi tager elevatoren op tænker jeg over hvor meget jeg glæder mig til at elevatoren i Scars opgang kommer op at køre.

Da vi er nået op på den rigtige etage tager Zayn min hånd igen. Jeg rødmer hele vejen fra elevatoren og ind i Zayns lejlighed men Zayn bemærker det vist ikke. Først da han har lukket døren efter os og skal have sine sko af slipper han min hånd. Jeg står bare som forstenet og betragter ham. Det er virkelig betagende hvordan hver eneste af hans bevægelser er fyldt med selvsikkerhed og kontrol. På det punkt er han fuldstændig modsat mig, men han har jo også en fordel med al den øvelse han har haft. Når man er i musikbranchen er man vel nødt til at gennemtænkte alt hvad man siger og gør.

Zayns grin vækker mig fra mine tanker og jeg blinker langsomt inden jeg opdager at han bare står og kigger afventende på mig.

”Du skal måske have hjælp til at få dine sko af?” kommer det kækt fra ham, og det går langsomt op for mig at jeg har stået i mine egne tanker i liiidt for lang tid.

Inden jeg når at reagere har han bukket sig ned og er i gang med at lyne lynlåsen ned på mine støvletter. Jeg træder forsigtigt ud af dem og smiler til ham som tak.

”Jeg var vidst lige i mine egne tanker” kommenterer jeg.

Han placerer sin hånd på min lænd og skubber mig blidt ind i hvad jeg vil tro er lejlighedens stue. Der dufter rent og svagt af citron og jeg er ret sikker på at han får rengøringshjælp. Det mørke trægulv og de hvide vægge står godt med hinanden og den sorte hjørnesofa giver rummet et maskulint look. Bortset fra at sofabordet ville se bedre ud på et stort hyggeligt tæppe, så elsker jeg indretningen.

Vi når ind i køkkenet, som er holdt i samme maskuline men fede stil som stuen, og Zayn begynder at rode med nogle gryder. Han forklarer mig at han vil lave noget hurtigt mad men at jeg bare kan kigge mig omkring imens. Jeg kigger forvirret på ham imens han fylder en af gryderne op med vand og pasta.

”Mad?”

Han forsøger at kigge på mig over skulderen, men opgiver hurtigt og vender sig så helt om.

”Klokken er over 8. Er du ikke sulten?” spørger han undrende.

”Virkelig? Så er tiden godt nok gået hurtigt”

Han griner endnu engang sit charmerende grin og smiler kækt til mig.

”Tiden går altid hurtigt når man er i godt selvskab” tilføjer han så.

Jeg rødmer men tager mod til at kigge ham i øjnene.

”Det er selvfølgelig rigtigt nok” tilføjer jeg og formår til min store overraskelse at holde øjenkontakten med ham. Der opstår et intenst øjeblik imellem os som til sidst bliver for nervepirrende for mig. Jeg er ikke vandt til den slags nærvær. Cliff var aldrig sådan.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...