Complicated love for six~ One Direction

Malou, den 17 årige pige er den sødeste person alle kender. Selveste fyrene fra One Direction kender hende. Så det vil ikke være noget stort, at sige at de alle sammen er faldet for hende. Malou ved skam ingenting, da hun godtager dem alle som venner. Men dog synes hun, at der er noget specielt ved den ene af fyrene. Men hun lægger altid tanken væk. Hendes far er One Directions bodyguard, så da Malou en dag bliver tvunget til at tage af sted på en tourne med One Direction, forandrer der masser af ting på turen. Der kommer optur og nedtur, og hun skal holde sig væk fra fyrene, da hendes far ikke vil have det. Men når man bryder ens fars regel og kommer ud i vanskeligheder hvad gøre man så? Malou prøver så at løse det, men var det nu også smart? For i sidste ende, ender det med at hun har glemt dem alle. Selv den hun kan li. *Læses på eget ansvar!*

30Likes
12Kommentarer
1613Visninger
AA

3. Breaking the rule

Malou's synsvinkel. 
 

To timer uden drengene, føltes helt forkert. Nu har jeg siddet her på mit værelse i hele TO timer, fordi min far har sagt, at jeg ikke må være sammen med drengene. Det er mere som om, at han er MIN bodyguard, for jeg har lagt mærke til, at hvis jeg bare nøjes med at gå ud på gangen, er han der straks og med det samme, for at sikrer sig at jeg ikke skal op til de andre. 

Tre timer.. 
Jeg har tændt for fjernsynet, fordi jeg blev træt af, bare at sidde og løse en gammel kryds og tværs. Det er et eller andet, ret kedeligt italiensk kulturprogram, eller hvad ved jeg. 
Jeg får nok af at sidde og kede mig. Hvad kan der ske, ved at snige mig op til drengene?
Jeg kigger hen mod altandøren, der står en smule åben, fordi det blev for varmt. Jeg får en sindsyg idé, og beslutter mig til at udfører den. 
Jeg rejser mig fra stolen, og bevæger mig igennem stuen, og hen til altandøren, der bare venter på at jeg skal gå ud af den. Den italienske vind, går mig i møde, og mit hår bliver blæst rundt. Det er behageligt. Vinden mod min hud. Jeg når hen til altangærret, og kigger op på altanen over mig. Jeg kan ikke se ind, men håber at en af drengene befinder sig på den.
"Hey.."
Min stemme er lav, for der er absolut ingen andre, der skulle komme til at hører den, og sladrer. 
"Malou?"
Niall kommer til syne over mig, da jeg ser at han strækker overkroppen for at se ned på mig. Hans blik er undrende, da han jo godt ved, at min far ikke er glad for at jeg snakker med dem, eller overhovedet opholder sig med dem.
"Vil du ikke lige hjælpe mig?"
Jeg begynder at kravle op på gærret, hvorefter jeg rejser mig op. 
"Pas på, Malou!"
Jeg hører godt at Niall er bekymret, men jeg er god til balance, og sådan. Jeg får rettet mig op, og rækker armene op, så han kan tage fat i dem.
"Har du tænkt dig at jeg skal trække dig op?"
Han griner lidt, og jeg nikker, med et smil på læben. Det er nemlig det han skal. Han strække sig længere ud, og får så fat i mine arme, inden han trækker til, og jeg er oppe på altanen kort tid efter.
"Tak, Niall."
Jeg står nu kun få cm fra hans ansigt, og jeg lægger en hånd på hans bryst, da jeg får fast grund under fødderne igen. Jeg kan mærke hans hjerte. Det banker hurtigt. Jeg trækker hånden til mig, og smiler til ham, inden vi sammen går ind i stuen, hvor de andre drenge sidder. 

Vi finder hurtigt ud af, at vi gerne vil se en film, så Zayn sætter en ny DVD på, som han faktisk købte i lufthavnen. Det er en hård gyser. Jeg ved ikke helt, om jeg vil kunne klarer, at se hele filmen igennem, uden at kigge væk, men jeg vil forsøge. Harry trækker gardinerne for.
"Sæt dig ned, Malou."
Jeg bliver puffet ned i sofaen af Liam, der sætter sig ved siden af mig, men opdager at han har sat sig på Zayn, der allerede sidder der. Louis sidder på den anden side af mig, men bliver skubbet væk af Harry. Jeg ser hen på Niall, der sidder et stykke væk fra os andre, og jeg beslutter at jeg hellere vil sidde ved ham, så jeg rejser mig, og sætter mig på venstre side af ham. Han sender mig et smil, som jeg ikke lige kan finde ud af om var genert, eller selvsikkert. Måske en blanding?

Jeg sidder og syntes, at jeg faktisk har klaret filmen ret godt indtilvidere, da et stort ulækkert ansigt, kommer frem på skærmen, og jeg hopper en meter op i luften. Jeg griber fat i Niall's trøje, men giver hurtigt slip igen, da jeg opdager det. 
"Malou?"
Niall's stemme lyder tæt på mit ører, og jeg ser på ham. Hans øjne er ikke langt fra mine, så jeg kigger derfor lige ind i dem.
"Du må godt holde mig i hånden, hvis du får brug for det."
Jeg nikker svagt, og ser ned på hans hånd. Jeg tager den, og det føltes faktisk yderst beroligende. Han griner lidt, og trækker mig ind til sig, og jeg lægger hovedet på hans skulder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...