We're In Too Deep | One Direction I (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jan. 2013
  • Opdateret: 1 mar. 2013
  • Status: Igang
At et simpelt One-Night stand (med ikke hvem som helst), skulle vende hele min verden på hovedet, var ikke hvad jeg, Alivia Triumph, havde regnet med. Mit hår er rødt, fregnerne er spredt tilfældigt over det hele, og så er jeg evigt den jeg er, for alt andet ville være underligt. Jeg er typen, som ikke forelsker mig, til gengæld siger jeg da ikke nej til en god omgang i sengen. Og en god omgang i sengen, det var præcis hvad den britiske charmør, Harry Styles, gav mig efter en vild bytur. Selvfølgelig slår jeg det hen, da jeg dagen efter vågner, og han er væk, men så uheldig som jeg nu engang er, så slutter historien da ikke bare her. Hvad gør drengen? Han flytter da ind i huset ved siden af mig, inviterer på Housewarming og opfører sig som om, vi har kendt hinanden i årevis. Om jeg orker? I think not.

108Likes
112Kommentarer
5755Visninger
AA

8. It isn’t that hard to tell, sugar

 

Hvis jeg skal helt ærlig ikke? Så anede jeg ikke, hvor i verden jeg var. Hvis det endelig skulle være, kunne jeg i øjeblikket stå på Hawaii, med huladansende piger omkring mig, og jeg vil sandsynligvis ikke opfange det mindste. Det eneste, jeg var nogenlunde klar over, var, at jeg var til fest med Harry. Og at Dakota og Tyson ikke var her, og at der i øjeblikket sad en mand overfor mig, der ofte sørgede for at fylde mit glas op.

Harry var ikke til at se nogen steder, og selvom jeg nødig vil indrømme det, så irriterede det mig sku. Selvfølgelig irriterede det mig, for Harry havde inviteret mig, og han burde være sammen med mig, for jeg kendte ikke nogen, og et eller andet sted følte jeg mig skide malplaceret. Jeg var ikke fuld, jeg var bare beruset, og når jeg blev beruset, blev jeg irriteret.

Efter et par minutter, hvor manden overfor mig havde siddet og lagt an på mig, i form af at lade sin hånd glide længere og længere op af mit lår, fik jeg endelig skubbet ham væk. Et sløret, forvirret blik prægede hans ansigt, men jeg tog mig ikke det mindste af det. Jeg skulle finde Harry, og jeg skulle helst finde Harry nu.

Jeg fik med besvær møvet mig forbi manden, der stadig sad med et fortabt blik og kiggede efter mig. Det var egentlig en anelse synd for ham, men jeg kunne gøre så meget bedre en ham (host, Harry, host). Jeg måtte gribe ved en person, da jeg var lige ved at snuble i mine sko, men da jeg havde genfundet balancen, slap jeg mit greb. Dog var der en der holdte fast i mit håndled, så jeg ikke kunne gå nogen steder, og sjovt nok var det den person, jeg lige havde grebet fat i.

”Eeey, rolig nu. Kan du holde balancen?” Stemmen var drillende og en smule skinger, hvilket fik mig til at fnyse og hive min hånd til mig, så jeg endnu en gang var ved at falde bagover. Denne gang holdte jeg dog balancen, men drengen, der havde grebet mig, begyndte at fnise dumt.

”Hej igen,” sagde han kækt og smilede stort til mig. Først nu gik det op for mig, at det var Niall Horan jeg havde grebet ved. At resten at One Direction var med til festen. Det var utroligt, så dum jeg kunne være en gang imellem, for selvfølgelig var Harrys bedste venner med til Harrys fest, fordi ellers ville Harry være en kujon.

”Hej,” mumlede jeg koldt og vendte ryggen til Niall, for derefter at begynde at gå op mod baren.

”Kan jeg ikke købe dig en drink?” Drengen havde på en eller anden måde kantet sig vej op til mig, så han i øjeblikket gik på min højre side og tilbød mig en drink. Trods mine høje sko var han stadig godt og vel 10 centimeter højere end mig, men jeg var også rødhåret – den undskyldning brugte jeg muligvis lidt for tit, men helt ærligt. Den fungerede jo.

”Der er fri bar?” konstaterede jeg med et skuldertræk og prøvede at virke så afvisende overfor den lille irer så muligt. Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at Niall åbnede munden men hurtigt lukkede den igen, for han havde åbenbart ikke noget at sige.

Pludselig kom jeg i tanke om, hvorfor jeg havde forladt min første lille ven – jeg skulle finde Harry. Opsat på at finde den eneste jeg egentlig kendte, stoppede jeg op midt ude på dansegulvet, hvilket resulterede i, at Niall stødte ind i mig. Da han havde fået rettet sig lidt op, kiggede han underligt på mig og sendte mig et virkelig forvirret blik, det matchede hans uglede hår. Han stank langt væk af alkohol ud af munden, men han var fra Irland, og irere var ikke ligefrem kendt for at holde igen.

”Ved du tilfældigvis hvor Harry er?” spurgte jeg undrende, mens jeg spejdede ud over menneskemængden, der stod stuvet sammen på det lille dansegulv. Umiddelbart kunne jeg ikke se Harry nogen steder, så jeg vendte min opmærksomhed tilbage til Niall, der stod med rynkede bryn og intenst stirrede på sine fødder, som om det var det mest fascinerende i hans eksistens.

”Kan du ikke lide mig?” mumlede han lavt og kørte sin fod rundt i små cirkler, inden han fortsatte, ”vil du gerne slippe af med mig, eller hvad?” Forvirret trak jeg mine bryn længere sammen og rystede underligt på hovedet, da hans spørgsmål egentlig var kommet ud af det blå.

Det var jo ikke fordi, at jeg ikke gad være sammen med ham, jeg ville bare hellere være sammen med Harry, for ham kendte jeg i det mindste. Roligt lagde jeg en hånd på Nialls overarm, hvilket fik ham til at spjætte kort, og mig til at grine lavt ved hans reaktion. Bredt smilede jeg til ham og rystede endnu en gang på hovedet af ham, inden jeg aede hans overarm sagte, så han ligesom forstod budskabet.

”Undskyld… Jeg tror nok, at han sidder derovre,” mumlede Niall flovt. Endnu et grin forlod min mund, hvorefter jeg lænede mig hen mod ham og placerede et fjerlet kys på hans kind som tak. Da jeg trak mig væk fra ham igen, var han tomatrød i hovedet, og den blonde hårfarve fik ham til at fremstå som en lille dreng, der havde gjort noget, som han ikke måtte. Han så… kær ud.

”Tak, Niall. Vi ses vel nok på et tidspunkt,” sagde jeg taknemmeligt, og Niall smilede bare lidt genert mod gulvet. Hurtigt var jeg gået væk fra ham og stod endnu en gang midt ude på dansegulvet helt alene. Folkene omkring mig dansede vildt, pigerne stod bogstaveligtalt og voldkneppede deres partner, hvis det ikke var for deres lette påklædning, der forhindrede deres forplantningsorganer i at komme i direkte kontakt.

Fortumlet rystede jeg på hovedet for at komme tilbage til virkeligheden, og optog igen missionen om at finde Harry Styles. Niall havde lavet et par generøse fagter mod et andet rum, en stue hvis jeg ikke tog meget fejl, så jeg satte adræt kursen mod det sted, hvor han lige umiddelbart kunne opholde sig.

Og ganske rigtigt. Da jeg trådte ind i det rum, jeg havde antaget var en stue, men som rent faktisk viste sig at være et spillerum, stod Harry lænet ind over et poolbord. Hele hans overkrop var lænet tungt ind over den grønne overflade, den ene hånd fæstnet om den ene ende af køen, mens den anden sørgede for at holde den på plads, og hans lyserøde tunge lå koncentreret i den ene mundvig. Han så ualmindeligt godt ud, med de hvide skjorteærmer smøget op til albuerne, og hans biceps der ved hver eneste lejlighed de fandt, valgte at spænde, så man kunne se dem igennem det tynde stof.

Uden rigtig at tænke over det, snappede jeg en halvtom ølflaske, der stod på en kommode, for derefter at gå med så sikre skridt så muligt over til Harry. Han skød til en gul kugle, ramte perfekt og fik den i et af hullerne, så et kæmpe smil prydede hans læber. På intet tidspunkt havde han set mig, men det gjorde mig egentlig ikke noget. Jeg havde min øl, og min øl og jeg var gode venner – min øl var min erstatning for Harrys manglende opmærksomhed til mig.

Jeg løftede langsomt flasken, for derefter at låse mine læber fast om åbningen, så jeg kunne få en tår. Mit forhold til spiritus havde det med at… slå til, meget pludseligt. Jeg kunne drikke og drikke uden at kunne mærke, at jeg havde drukket, men så lige pludselig var det som en mur, jeg gik ind i. Den mur – den var jeg gået ind i nu.

Mit blik var sløret, da jeg trak flasken væk fra min mund og i mellemtiden var kommet hen bag Harry. Der var ikke mange i rummet, et par drenge på Harrys alder og så Harry, der, som sagt, havde travlt med at spille Pool. Sensuelt lagde jeg min hånd på hans skulder, da jeg stod lige bag ham, hvilket fik ham til at snurre hurtigt rundt. Jeg fnes af hans spændte ansigtsudtryk, der straks blev afslappet da han så mig.

”Halløj, Harry,” hilste jeg, men fortrød det med det samme bagefter. Halløj. Fucking halløj, man siger ikke halløj til Harry Styles! Det siger man til sine to-årige familiemedlemmer, der alligevel aldrig kan huske ens navn.

Harry smilede skævt til mig, mens hans blik flakkede lidt fra mine øjne til den ølflaske, jeg havde dinglende mellem min langfinger og tommeltot.. ”Goddaw,” inklinerede han mod mig med den tykkeste accent nogensinde. Endnu en gang fnisede jeg af ham, hvilket fik ham til at hæve et bekymret øjenbryn. ”Jeg skal lige spille, så vender jeg tilbage til dig,” sagde han så med et kækt glimt i øjet, for derefter at vende ryggen til mig, så han endnu en gang kunne ligge sig ind over spilbordet.

En pludselig idé tog form i mit hoved. Harry havde sagt, at han gerne ville lære mig at kende, så det skulle han da have lov til! Ivrigt prikkede jeg ham med en stiv pegefinger på skulderen, så jeg fik hans opmærksomhed.

”Må jeg ikke prøve? Jeg har aldrig spillet pool,” spurgte jeg ærligt. Harry rettede sig langsomt op og kiggede undrende ned på mig, for lad os være hudærlige og indrømme, at Harry var lidt (15 cm) højere end mig. Jeg gjorde mit bedste for at lave hundeøjne, for jeg havde rent faktisk lyst til at spille pool, med Harry som min guide, der kunne forklare mig reglerne.

”Er det okay med dig, Nick?” Harry vendte sig om mod den mand, han havde spillet med, som åbenbart hed Nick. Noget sagde mig, at Nick heller ikke var hel ædru, for han slingrede lidt da han skulle gå hen til Harry, og lave en kæmpe tommel op til ham. Afventende kiggede jeg på Harry, der nu trak let på skulderen, for bagefter at vende sig tilbage til mig.

”Okay, og du har aldrig prøvet det før, siger du?” spurgte han med et kækt grin i stemmen, uden på noget tidspunkt at fjerne blikket fra mig. Jeg nikkede ivrigt og langede ud efter en kø, som jeg så stod og puttede noget at det der blå kridt på – hvorfor gjorde man overhoved det? Man så altid folk, der spillede billard eller pool, gøre det, men hvad fanden gjorde det af forskel?

Harry skubbede sig elegant væk fra bordet, så jeg kunne komme til at stå der, hvor han før havde stået. Da vi krydsede hinanden strejfede hans overarm lige akkurat min, og hans cologne nåede svagt mine næsebor, hvilket fik mig til at gyse. Han duftede præcis som han havde gjort, de andre gange han havde gjort det, men alligevel var der noget anderledes over hans duft nu… Den var stærkere men samtidig sødere, og det var egentlig en underlig kombination.

Jeg prøvede at stille mig, ligesom jeg havde set ham stå, men stillingen var virkelig akavet, så jeg droppede det hurtigt igen. Jeg prøvede at ligge vægten over på det ene ben, og da det føltes lidt mere behageligt, lagde jeg køen op på bordet, og holdte den på præcis samme måde som Harry havde gjort.

”Er det sådan her, jeg skal holde om den?” mumlede jeg spørgende til Harry, selvom jeg ikke engang vidste, om han kunne høre mig.

Noget strejfede det nederste af min ryg, inden jeg kunne høre Harrys stemme ud for mit øre – ergo, så havde han altså hørt det. ”Prøv at læn dig lidt mere fremad,” lød hans hæse øre lige ud for mit øre. Uden tøven gjorde jeg som han sagde, for det kunne være rimelig lækkert, hvis jeg kunne lære at spille pool og så slå alle i det. Kan I følge mig?

 

Harrys synsvinkel:

Selvom det sikkert så så forkert ud, som noget kunne, bedte jeg forsigtigt Alivia om at læne sig fremad. Hun så forbandet godt ud, med det stramme, sorte bukser og den løse skjorte, der virkelig fik hendes øjenfarve til at stå frem. Jeg burde nok ikke syntes så godt om hende allerede, som jeg allerede gjorde, men jeg kunne ikke styre mig.

Hver eneste bevægelse hun lavede, fik mig til at smile. Da jeg havde gået rundt på vejen, for at dele invitationerne ud, og hun åbnede for en af dørene, havde det hele vendt for mig. Før havde jeg fortrudt hende så inderligt – jeg havde fortrudt alt vi havde lavet, men nu havde jeg ikke stået mere fast ved en beslutning, som jeg stod fast ved det forbandede One-Night stand.

”Er det okay nu?” Lyden af Alivias stemme, fik mig til at rette min opmærksomhed tilbage til hende, men jeg fortrød det dog hurtigt. Hendes røde hår kildede let min kind, da jeg stod lænet ind ved siden af hende, og hendes mund var en smule åben i koncentration. Der var ingen tvivl om, at hun havde fået for meget at drikke allerede, men trods det gjorde jeg ingenting for at forhindre hende i at tage en slurk af slurk af den øl, som hun havde haft med over til mig.

Da hun havde gjort det, stillede hun sig tilbage i den samme, håbløse stilling som før. Jeg lo dybt af hende, hvilket fik hende til at sende et forvirret dræberblik retur, som jeg valgte at ignorere.

”Alivia, du står helt forkert,” påpegede jeg med et skævt smil. Farven i hendes ansigt blev med det samme rosa, mens hun opgivende rettede sig helt op fra poolbordet. Den ene hånd lod hun hvile lige over hoften på sig selv, mens hun desperat knyttede den anden rundt om den kø, hun havde fået fra mig.

”Seriøst, vil du så ikke godt lære mig det? Jeg aner sku da ikke, hvordan jeg skal stå,” udbrød hun frustreret med en anspændt mine i ansigtet. Endnu en gang måtte jeg grine af hende, da hun altid troede hun var så fandens hård at se på – problemet var bare, at hun ikke kunne se sur eller frustreret ud i mine øjne. Hun var kær, med de funklende øjne, der evig og altid havde et kækt glimt tilføjet, sikkert uden hun selv var opmærksom på det.

Jeg tog den kø, som Nick havde stillet op af bordet, inden jeg vendte tilbage til Alivia, der uden tvivl havde fulgt hver en bevægelse med øjnene. Derefter stillede jeg mine fødder fladt på gulvet, lænede mig lidt ind over bordet, så jeg kunne hvile køen ordentligt.

”Prøv at stil dig sådan her,” guidede jeg hende, da hun stadig bare stod og stirrede på mig. Det var som om, at hun havde stået lidt i sin egen verden, og først kom ud af den, da jeg snakkede til hende. Hun flyttede lidt på sig, men prøvede så forgæves at stille sig ligesom mig – køen kunne hun slet ikke holde ordentligt på, og den endte næsten med at prikke Stans øje ud, da han gik bag hende.

Hurtigt var hun på benene og eftergav ivrigt til ham, mens han blot stod og så spørgende på hende. Han kiggede forvirret på mig, så jeg rystede blot lidt på hovedet for at sige, at han ikke skulle tage sig af hende.

Stan havde på en eller anden måde fået Alivia til at forstå, at der ikke var sket noget, men da han var gået, smed hun bogstavelig talt køen på gulvet. Mit øjenbryn blev skævt hævet, da hun vendte ryggen til mig og i stedet satte retning mod en sofa, der stod i det ene hjørne. Dog nåede jeg lige at fange hendes spinkle håndled i min hånd, så jeg fik hende stoppet.

”Alivia, jeg skal nok lære dig det. Kom nu, så guider jeg dig helt.” Hun vendte sig interesseret om mod mig ved mine ord, der måske kunne lyde lidt forkerte. Til sidst gav hun dog efter, tog køen op fra gulvet og stillede sig med fronten mod poolbordet og ryggen til mig. Hårdt sank jeg en klump, der havde taget form i min hals, ved synet af hende. Hun var så forbandet smuk.

”Så guid mig,” befalede hun frimodigt og struttede med vilje lidt ekstra med røven – det var helt klart med vilje. Tøvende tog jeg et skridt hen mod hende og lagde roligt mine hænder på hendes hofter. Mit skridt var presset imod hendes røv, og desperat prøvede jeg at ignorere den følelse, der gik igennem mig ved at mærke hende så tæt på mig. Jeg havde savnet den følelse jeg fik, da vi havde været sammen. Der var ingen piger, der nogensinde havde fået den følelse frem i mig, virkelig, ingen piger nogensinde.

”Hvad så nu?” lød det spørgende fra hende, mens hun lænede sig lidt længere frem over bordet. Endnu en gang måtte jeg synke en klump, da presset mod min nedre region blev forøget yderligere. Endnu en gang prøvede jeg at ignorere det, så i stedet lænede jeg mig forover sammen med hende, en perfekt vinkel til at kunne guide hende med køen.

”Okay, tag køen, og hold den på plads med din pegefinger og langfinger,” mumlede jeg mod hendes øre. Jeg kunne mærke et gys gå igennem hende, og jeg kunne ikke forhindre et triumferende smil i at pryde mine læber – hun blev påvirket af mig.

Alivia gjorde som jeg bedte hende om, og prøvede på at holde den helt fast. Da hendes spinkle stilling var så utrolig lille i forhold til det store bord, kunne jeg mærke hvordan hun prøvede på at stille dig på tær under mig – hvordan fanden det kunne lade sig gøre, nu hun havde så høje sko på, det må i virkelig ikke spørge mig om.

Et ryk gik igennem mig, da jeg kunne mærke hendes røv presse et helt bestemt sted. Lidt tungere lagde jeg mig ind over hende, så jeg var helt sikker på, at det kun var hende, der kunne høre hvad jeg sagde. Normalt ville jeg nok være pinlig berørt over sådan noget her, men jeg var egentlig ikke specielt flov lige nu – jeg var trængende. Jeg trængte til hende, hendes krop, hendes berøringer, alt.

”Aliva…” stønnede jeg mod hendes øre. Forsigtigt fjernede jeg hendes hestehale, der ellers havde dækket den side af hendes hals, hvor jeg stod, for derefter at placere et næsten ikke-eksisterende kys. Hun stoppede med det samme alle bevægelser, stod nærmest som stivnet under mig, men jeg tog mig ikke af det. ”Du ved ikke, hvad fanden du gør ved mig, gør du?” Min stemme var meget hæsere, end hvad der var meningen, men jeg tog mig ikke af det.

Alivia prøvede demonstrativt at ignorere mine ord, ved at optage hendes stilling fra før, denne gang hvor hun ikke stod på tæer. Et klynk forlod mine læber, ved den manglende kontakt, der før havde været imellem os, men hun viste mig ingen form for interesse, hun stod blot koncentreret om sigtede efter en kugle på bordet.

 

Alivias synsvinkel:

Ved Harrys ord, kunne jeg ikke lade være med at smile lidt for stort, for jeg var udmærket klar over, hvilken effekt jeg havde på ham – han var rimelig dårlig til at skjule det, hvis i forstår. Men jeg blev nød til at afslå ham, lige meget hvor meget jeg havde lyst til ham, så ville det ødelægge min plan fuldstændig, hvis jeg lavede noget med ham igen.

Jeg ville jo for helvede ikke såre nogen, hvis nu Harry nu gik hen og fik følelser for mig, fordi jeg bare var en trængende teenager, der valgte at udnytte ham til sex. Selvfølgelig var han pisse lækker, med garanti en jeg ville være sammen med, men jeg havde ligesom været der. Nu foretrak jeg ham som ven.

Harry prøvede endnu en gang at placere et kys på min hals, men jeg drejede hurtigt mit hoved mod ham, så han ikke kunne komme til det, for selvom jeg prøvede at lade være, så tændte det mig da en smule, selvfølgelig gjorde det det.

”Du er utrolig dårlig til at skjule det, så jeg tror, at jeg har en ide om hvad jeg gør,” hviskede jeg sensuelt mod ham og lavede en åbenlys gestus mod den diskrete bule, der efterhånden var kommet under hans jeans. Et træk på smilebåndet var alt jeg fik fra ham, men den svage rødmen i hans kinder var ikke til at tage fejl af. Min krop var stadig presset lidt ned af, ved vægten af Harry, men jeg prøvede dog at gøre alt for ikke at presse mig særlig meget mod ham, da det egentlig var skide synd for ham.

”Du har en pointe,” mumlede han og placere et lille, betydningsløst kys på min kind, for derefter at trække sig helt væk fra mig. Langsomt fik jeg stablet mig op på benene igen, men blev hurtigt trykket mod poolbordets kant igen, så det nederste af min ryg ramte kanten. Harrys øjne var mørke, hans ansigtsudtryk gravalvorligt, da hans arme låste mig fast bag ham.

”Alivia, jeg kan ikke… Jeg har brug for at huske dig,” hviskede han forpint, og jeg kunne ikke undgå et forvirret pib i at slippe fri fra min hals, ved hans pludselige ændring i humøret. Den selvsikre, stærke Harry var byttet ud med en floromvunden og æreløs en – underligt nok fandt jeg det tiltrækkende. Hans blanke, grønne øjne mødte kort mine, inden jeg voldsomt trak hans hoved over til mig, så vores læber kunne mødes.

Det her var så utrolig imod mine egne principper, mens hans ord havde forvirret mig, og jeg var stadig påvirket af alkoholen. Det gjorde næsten ondt, at se ham så forpint, for han plejede aldrig at være sådan. Alle de gange jeg havde set ham, havde han virket så selvsikker, men pludselig havde hans personlighed ændret sig.

Vores pander hvilede mod hinanden, da vores læber efter et par sekunder slap hinanden. Mine arme var låst fast bag Harrys nakke, hans hænder havde i kysset fundet vej til mine kinder, som han ivrigt holdte fast i, som om han var bange for at jeg pludselig ville smelte eller blive til pulver.

Ingen af os sagde noget, men jeg vidste egentlig heller ikke hvad der lige var sket. Alting havde foregået så forhastet, så hurtigt og forvirret, at jeg ikke engang nåede at mærke det ordentligt. Jeg vidste, at der stod folk omkring os, og nogen af dem kiggede sikkert også – det ville jeg nok også selv have gjort, hvis jeg så en verdenskendt popstjerne kysse en forvirret ginger. Til sidst brød Harry dog stilheden, hans stemme usikker men dog stærk.

”Tak.”

***

Jeg aner ikke hvorfor, men jeg er faktisk rigtig tilfreds med det her kapitel. Hvad syntes i om det? Om, at Harry så utrolig gerne vil mærke Alivia, men at hun mere eller mindre afslår ham? Jeg håber, at i fik et nogenlunde indblik i Harrys synsvinkel, da det jo er den første, jeg skriver i denne her historie.

Kapitlet er ikke rettet igennem, så i må meget undskylde, hvis der er nogen meget store fejl. Jeg har en anelse travlt, da jeg skal i sommerhus, og burde have pakket for to timer siden, ups

Jeg håber, at i nyder jeres ferie! (Til jer, der altså har ferie)

Husk at like :D

//Freja xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...