We're In Too Deep | One Direction I (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jan. 2013
  • Opdateret: 1 mar. 2013
  • Status: Igang
At et simpelt One-Night stand (med ikke hvem som helst), skulle vende hele min verden på hovedet, var ikke hvad jeg, Alivia Triumph, havde regnet med. Mit hår er rødt, fregnerne er spredt tilfældigt over det hele, og så er jeg evigt den jeg er, for alt andet ville være underligt. Jeg er typen, som ikke forelsker mig, til gengæld siger jeg da ikke nej til en god omgang i sengen. Og en god omgang i sengen, det var præcis hvad den britiske charmør, Harry Styles, gav mig efter en vild bytur. Selvfølgelig slår jeg det hen, da jeg dagen efter vågner, og han er væk, men så uheldig som jeg nu engang er, så slutter historien da ikke bare her. Hvad gør drengen? Han flytter da ind i huset ved siden af mig, inviterer på Housewarming og opfører sig som om, vi har kendt hinanden i årevis. Om jeg orker? I think not.

108Likes
112Kommentarer
5861Visninger
AA

4. If things doesn’t go right, definitely don’t go left

“Hvem var det?” spurgte Tyson nysgerrigt, mens jeg kom trampende igennem stuen, hvor både ham og Dakota nu havde sat sig. Jeg stirrede olmt på ham, og hvis jeg ikke tog meget fejl, så stod der røg ud af mine ører og næsebor. Hårdt bed jeg tænderne sammen og rystede på hovedet, mens mine to venner sad og stirrede forventningsfuldt på mig.

Hvem det var?” spurgte jeg vrængende og lagde vægten over på mit ene ben, mens jeg satte en hånd i siden på mig selv. ”Det var såmænd bare førnævnte Harry Styles,” hvæsede jeg mellem sammenbidte tænder. Dakota og Tyson kiggede på hinanden med rynkede bryn, kiggede så på mig, og fordi Dakota nu engang var som hun var, så kiggede hun også på Ted, vores kat, det kørte sin ryg op og ned af mit ben.

”Hvad fanden ville han her?” spurgte Tyson undrende, mens han sippede til en kop kaffe, han i midlertidigt havde fået lavet. Eller også var det min kop, han havde været inde og stjæle, mens jeg havde travlt med en hel masse andet. Jeg slog opgivende ud med armene, fordi jeg var virkelig opgivende lige nu. Den dreng (Harry) havde godt og grundigt smadret mit Universitets-liv ved at forføre mig, og det var på trods af, at det var noget nær den bedste omgang i sengen, nogen hidtil havde givet mig.

”Kan du huske, da du tidligere sagde, vi havde fået ny nabo, men du ikke vidste hvem det var?” Han nikkede lidt, tog endnu en tår af kaffen, inden det hele ligesom gik op for ham. Hans øjne blev hurtigt en hel del større og i takt med, det hele faldt på plads inde i ham, fik jeg tid til at samle Ted op fra gulvet. Han spandt i mine arme, og begyndte at gnide sin næse mod min pegefinger, som om det gjaldt liv eller død.

”Seriøst?” Måbede Tyson endelig. Jeg nikkede stift og kløede Ted bag øret, hvilket kun fik ham til at spinde endnu mere. ”Og altså… hvad ville han så?” fortsatte Tyson mistroisk med et hævet øjenbryn, som om, at han ikke troede på det jeg netop havde delt med ham.

”Han inviterede på Housewarming som det britiske, tedrikkende fæhoved han nu engang er!” hvæsede jeg. Ted hvæsede samtidig med mig, da jeg i min iver for at fortælle om Harry, kom til at trykke ham lidt for hårdt på maven. Jeg skulede til katten og smed den så fra mig, så den gav et lille hyl fra dig – kald mig grusom, men den kunne klare det. Og hvis ikke, så havde den trods alt hele 9 liv, hvorimod stakkels mig måtte nøjes med et sølle enkelt.

”Hvornår?” fortsatte Tyson kortfattet. Jeg trak på skulderen, inden jeg lod mig dumpe ned i den grå sofa og gemte mit hoved bag en tilhørende, grå pude.

”Det ved jeg ikke, du kan gå ud og tømme postkassen, hvor han så fornemt har lagt en invitation, der sikkert er stemplet med rød voks, og hvad fanden ved jeg.” Min stemme blev dæmpet ret meget af puden, men alligevel kunne Tyson åbenbart høre hvad jeg sagde, for han sukkede dramatisk højt, men lidt efter kunne jeg da høre ham stille kaffekruset fra sig, mumle nogen bandeord for sig selv, og derefter en hoveddør der blev åbnet.

Først der fik jeg fjernet puden fra mit fjæs, som fint havde formået at rode mit hår tilpas op, så jeg nu havde adskillige hårtotter hængende ind foran mit synsfelt. Alting gik sku da også galt! Irriteret pustede jeg hårtotterne mere eller mindre væk, mens mine grønne øjne forblev lukkede. Sofapuden gav sig lidt, i det Dakota satte sig på den, for det behøvedes man ikke ligefrem være nogen Einstein for at regne ud, at hun gjorde.

Jeg åbnede mit ene øje halvt på klem, så jeg lige akkurat kunne ane hendes skikkelse og blonde hår fra min øjenkrog. Hun sad og kiggede filosofisk ud i luften, med munden stående en anelse åben – hun så umådelig intelligent ud, hvis i ikke lige havde opfanget det. Med krydsede arme hen over brystet, fik jeg rettet mig op i sofaen.

”Så… Harry er vores nye nabo?” Jeg kiggede hurtigt hen på Dakota, som det først lige var gået op for. Et lille smil prydede mine læber, mens hun blot så forvirret på mig, som om, jeg var en lavalampe. Med et lille grin daskede jeg hende kærligt på baghovedet, inden jeg rejste mig lydløst fra sofaen og begyndte at gå mod mit værelse. Måske var Harry min nye nabo, og måske var mit liv et kæmpe rod, men det skulle ikke afholde mig fra at se på Johnny Depp. Lad os være ærlige, han er trods alt noget af det smukkeste væsen, der har levet til dags dato.

Jeg tændte for mit lille kassefjernsyn, jeg havde stående på en gammel trækasse, som jeg havde malet sort. Omkring på mit værelse hang der adskillige plakater med Guns N’ Roses, Led Zeppelin og også en del med Red Hot Chilli Peppers, hvilket med det samme fik fremprovokeret et lille smil, da jeg kiggede rundt. Personligt kunne jeg godt lide mit værelse, selvom det nok ikke var alles kop the, med sorte vægge plastret til med plakater, og langt størstedelen af møblerne malet sorte.

Mens jeg satte mig godt til rette i min seng, poppede DVD-menuen op på fjernsynet. Jeg tog en vingummi ind i munden fra en pose, jeg havde haft liggende i min natskuffe, i jeg ved ikke hvor lang tid, men den fejlede ikke noget, og så måtte det jo være det. Vingummier og Johnny Depp kunne altid lette mit humør en anelse, hvis jeg på noget tidspunkt var nede – hvilket jeg var nu, hvis i skulle være i tvivl.

Tilfreds smed jeg mig selv tilbage i sengen, så jeg landede blødt på de utallige puder, som lå på madrassen. Sweeney Todd begyndte at rulle hen over den lille skærm, for den film havde af en eller anden grund, altid tiltrukket mig – om det var Todd’s makabre personlighed eller Mrs. Lovett gennemskuelige forkærlighed for Barker, måtte guderne vide. Den var i hvert fald god.

Filmen nåede lige akkurat at gå i gang, da der kom en person brasende ind af døren, så den nærmest faldt af. Utilfredst stønnede jeg højt, da jeg så Tysons velformede figur tårne sig op foran mig, med en lille, lavendelfarvet konvulut i sin venstre hånd, mens han holdte et godt greb om et andet brev i sin højre hånd. Jeg kiggede på ham, og ventede egentlig bare på, at han ville begynde at snakke, for jeg havde en film at se.

”Alivia,” mumlede han stakåndet og lagde sig ned på min seng. Jeg skulede ondt til ham, inden jeg kastede en vingummi i hovedet på ham, som heldigvis ramte ham perfekt på næsetippen. Perpleks blinkede han et par gange med øjnene og ømmede sig, der hvor slikket havde ramt ham. ”Hvad fanden skulle det til for?” hvæsede han. Jeg trak på skulderen, hvilket helt sikkert ville få mig til at fremstå som en anden mær, men hvad fanden.

”1: Du ligger i min seng. Der er kun adgang i min seng for Ted, mig selv og inviterede individer af menneskeracen, og den kategori hører du tydeligvis ikke inde under. 2: Du forstyrrede mig midt i min film. Hvad er det, der er så vigtigt?”

Tyson satte sig endelig op i sengen, overgav mig brevet i hans venstre hånd, rakte barnligt tunge af mig, men så forsvandt han også hen mod min dør. Lidt forvirret tog jeg imod brevet. Han stoppede op i døren og drejede sig langsomt om mod mig, så han kiggede mig direkte i øjnene. Tænksomt tog han fat i det sorte dørhåndtag på døren, og skulle lige til at lukke den, da han begyndte at snakke til mig.

”Hør… Alt det her Harry-pis ser virkelig ud til at tage hårdt på dig, så vil du ikke med i byen i aften? Jeg gir’.” Han smilede skævt til mig og havde et roligt blik i øjet. Det var en af de ting, som jeg virkelig elskede ved Tyson – han kunne gå fra flabet californier til den sødeste dreng på jorden, med små røde kinder og kasketten lidt på skrå.

”Tak, Ty. Det vil jeg meget gerne,” mumlede jeg taknemmeligt. ”Men nu vil jeg seriøst også gerne se film, for jeg har brug for noget Depp.” Tyson grinede lavt af mig, og først da han var smuttet ud af døren, lukket den bag sig og trampet så hårdt igennem huset, at det kunne høres over det hele, kom jeg i tanke om det lavendelfarvede brev. Nysgerrigt rev jeg konvolutten op, og fiskede et lille kort op fra den. Selvfølgelig var det Harrys invitation.

Kære beboere på St. Charles layne.

Da jeg er ny her på vejen, inviterer jeg på housewarming med pindemadder, øl og sodavand i nr. 27, på lørdag d. 16 Januar. Forhåbentlig vil De kigge forbi.

Kærlig hilsen, Harry Styles.

Da jeg havde læst brevet igennem, kunne jeg ikke lade være med at smile ufrivilligt. Pindemadder og øl lød rent faktisk hyggeligt, men taget i betragtning af befolkningsgruppen, der boede her på vejen, så tvivlede jeg ærlig talt på, at det lød hyggeligt i så mange andres ører. De var mere til italiensk parmaskinke og alt for fisefornem, dyr rødvin, som alligevel bare smagte af mugne vindruer fra et kendt distrikt i Italien.

 

***

 

I præcis det samme sekund, som dørmanden lukkede Tyson, Dakota og jeg selv ind, gik jeg en forfærdelig luftfugtighed i møde, så jeg måtte stoppe ved garderoben og lade som om, at jeg havde en jakke på, jeg gerne ville aflevere, selvom jeg egentlig ikke havde. Utålmodigt fnisede Dakota ved siden af mig, mens hun tog fat i mit håndled og begyndte at trække mig ind i klubben. Et øjeblik havde jeg glemt, at hun havde drukket tre øl hjemmefra.

”Kom nuuuuuu,” brægede hun nærmest, da hun rullede på u’erne – spørg ikke, hvordan det er muligt, men Dakota havde gjort det umulige til det muligt. Jeg sukkede og rev armen til mig, inden jeg rettede lidt på mine bukser, som jeg allerede havde fortrudt, jeg havde taget på. Til mit held havde jeg kun en tynd, sort skjorte uden ærmer på, som forhåbentlig ville kompensere for min kraftige benbeklædning.

”Hvordan kan det være socialt korrekt at drive en natklub, der er ligeså varm som en sauna i Tyrkiet?” henåndende jeg for mig selv, da jeg var kommet helt indenfor. Dansegulvet var godt proppet, men det var jo som sagt også fredag, og hvis nogen af jer nogensinde har været i byen en fredag, på en af de vildeste natklubber i London, så kender i alt til det. Funka Buddha var så godt som proppet til randen, og jeg fortrød med det samme, at vi havde valgt denne her natklub.

Desuden, så bragte det selvfølgelig alt for mange minder med sig – Harry, der galant købte en drink til mig i baren, fornemt inviterede mig ud og danse, hældte lidt flere drinks på mig, for til sidst at være så skide tiltrækkende, at jeg ikke kunne holde til mere, og så tog vi en taxa hjem til ham. Romantisk og hele molevitten (host).

Længselsfuldt spejdede jeg ud over klubben og fik heldigvis hurtigt øje på Ty, som vinkede os hen til ham ved baren. Det var utrolig heldigt, at vi kunne komme ind i dag, for det så ud som om, at alle båse var bookede. I det fjerne kunne jeg svagt skimte Tom Daley, men jeg havde efterhånden vænnet mig til det, for med Dakota som veninde, der havde en skide rig far, der gav hende i både hoved og røv (lad venligst være med at misforstå den, tak), så mødte man lidt af hver.

”Hvad kan jeg byde dem, de damer?” spurgte Tyson fedtet, med en overdrevet overklasseaccent, og kørte en svedig hånd igennem hans hår, som han egentlig ikke havde gjort noget særligt ved. Jeg trak på skulderen, ikke helt i stand til at kunne beslutte mig. Til sidst endte det dog med, at jeg fik knaldet en Tequila Sunrise ned foran mig, af en bartender med et gustent smil over læben, og en T-shirt så stram, at den ville flække hvis blot han flexede en anelse for meget.

”Tak,” sagde jeg hurtigt til ham og vente mig så mod Dakota igen. Hun havde i aften valgt en meget nedringet, koboltblå kjole, der smøg sig flot over hendes slanke figur, hvor hun på fødderne bar et par tårnhøje sølvstiletter. Mod mine lukkede sko, lignede det et paradis at have åbne sko på.

”Okay, ser du nogen good-looking fellows?” spurgte jeg mumlende og tog en stor slurk af min drink gennem det tilhørende, neongule sugerør. Dakota fnisede af mig, mens hun legede med enden af sit eget, pink sugerør, og allerede flirtede voldsomt med en mand, der sad i en bås lidt fra os. Han så godt ud, han var hendes type, men han var bestemt ikke min type. Han var lidt… skinny, hvis jeg skal være ærlig.

Med et skævt smil droppede jeg at få Dakotas opmærksomhed, og i stedet vendte jeg mig mod baren, hvor der stod en skål peanuts. Hurtigere end noget andet havde jeg hevet skålen hen til mig, og gnaskede grådigt de salte nødder i mig, som en anden gnaver. Der gik dog ikke mere end et par minutter, før min drink var tømt og min mund var alt for tør.

”Tyson, jeg-” hårdt afbrød jeg mig selv, da jeg så, at Tyson ikke var til at se nogen steder. Med et lille suk fik jeg drejet mig rundt i barstolen, jeg havde placeret mig i, for bedre at kunne spejde ud igennem menneskemængden på dansegulvet – og ganske rigtigt, der stod han.

Han bevægede sig langsomt til musikken, med den ene hånd låst fast om en flaske øl, hængende oppe over hovedet på ham selv, mens han holdte sin anden hånd på en mager blondines hofter. Pigens kørte sine hænder op og ned af Tysons krop, og bootyshakede noget så grusomt, for hun kunne i den grad ikke finde ud af det. Tyson så ikke ud til at opfange noget, han var alt for optaget af at glo ned i tøsens kavalergang, som hun noget så elegant stak helt op i hovedet på ham, men igen, så opfangede han ikke en flyvende fis af, hvad der foregik omkring ham.

En smule skuffet fik jeg vendt mig tilbage til baren, og fiskede nogen kontanter op fra min lille håndtaske. Jeg var ikke sur på Tyson, for han havde det trods alt sjovt, men jeg havde nok et eller andet sted håbet på, at han for en gangs skyld ikke ville overlade al sin opmærksomhed til en enkel pige, nu hvor han havde inviteret mig i byen. På ingen tænkelig måde var jeg jaloux, men når både ham og Dakota var smuttet fra mig, følte jeg mig pludselig enormt lille, i det ellers meget store rum.

”Kan jeg få en Dry Martini, tak?” halvråbte jeg til bartenderen, der stadig havde et smudsigt smil plantet på hans læber. Han blinkede kækt med øjet, i troen om, at han rent faktisk var charmerende, inden han hurtigt kom i gang med at få min drink gjort parat. Jeg skulle lige til at smide mine penge på disken, da jeg hørte en hæs stemme ud for mit øre. Kuldegysninger gik igennem hele min krop, og fik mig til at reagere på en helt forkert måde.

”Skal jeg ikke betale for den der?” Hårdt bed jeg mig i læben og stirrede ligefrem for mig. Stemmen var så hæs og rå, men samtidig så blid og sensuel, at det var på punktet til at være uudholdeligt. Stille rystede jeg på hovedet og skulle lige til at give bartenderen, der i øvrigt stirrede enormt opmærksomt på mig og herren bag mig, mine penge, men fyren bag mig kom mig i forkøbet. Jeg snappede efter vejret, da min drik blev stillet foran mig, og en hæs, lille latter lød i mit øre.

”Tak,” mumlede jeg, pludselig ude af stand til at kunne snakke ordentligt. Jeg nippede kort til min drik, men fik så vendt mig om, hvor jeg mødte et par dybe, brune øjne. Hans hår var klippet karseklippet i siderne og havde lidt længde på i toppen, så han kunne sætte det pjusket. På kroppen bar han en simpel, sort skjorte og sorte jeans og på fødderne et par endnu mere simple hvide converse. Utroligt hvordan noget enkelt, kunne være tiltrækkende – det skulle ikke undre mig, hvis han var model.

”Det var da så lidt, rødtop. Må man spørge om frøkenens navn?” Endnu en gang snappede jeg efter vejret, da jeg langt fra var vant til, at drenge opførte sig så stilet og ordentligt omkring mig. Enten formåede de at gøre sig selv til grin foran mig, eller også var de nogen kæmpe røvhuller – men ham her klarede det faktisk til sidste punkt og prikke.

”Alivia,” smilede jeg venligt og tog en lidt for stor slurk af min Martini. Han nikkede med et høfligt smil over læben og slog sig så hurtigt ned på stolen ved siden af mig, da den et kort øjeblik blev ledig.

”Alivia, pænt navn,” komplimenterede han, mens jeg stadig var i trance over ham. ”Jeg er Matt, og jeg kan næsten forstå på det hele, at du stammer fra Amerika? Har jeg ret?” spurgte han nysgerrigt og tog selv en tår af hans drink. Tøset fnisede jeg, rettede lidt på mit touperede hår, inden jeg genert nikkede. Komplimenter og fremmede samtaler havde aldrig været min bedste kompetence, og min små-akavede personlighed omkring nye mennesker trådte langsomt i kraft.

”Ja, det er jeg. Jeg bor her sammen med mine venner, der også er herinde et sted,” jeg kiggede væk fra Matt og så i stedet ud i klubben, ”men de har forladt mig, til fordel for det modsatte køn af dem selv,” tilføjede jeg med et skævt smil og et lille grin, hvilket også fik Matt til at grine, og det afslørede et perfekt, hvidt tandsæt. Gosh, den dreng var kær.

”Vil du så ikke med ud at danse?” Matt nikkede mod dansegulvet, hvor der slet ikke stod ligeså mange mennesker som før. Jeg trak på skulderen, inden jeg bundede min drink og derefter sendte ham et gevaldigt tandsmil, der skulle forstås sådan, at jeg gerne ville danse.

Elegant hoppede jeg ned fra den høje barstol, og landede sikkert på mine hæle. Jeg rettede på mine sorte bukser, og lod Matt føre mig ud på dansegulvet, mens han havde lagt en arm rundt om min hofte og i den anden holdte han sin drink. Så snart vi var kommet ud på dansegulvet, og jeg lige var kommet lidt ind i rytmen, begyndte jeg at bevæge mig tæt op af Matt.

På grund af mine høje hæle, var der ikke mere end et par centimeters højdeforskel på os, hvilket gjorde det muligt for mig at hvile mine underarme på hans nakke uden at få krampe i armene. Han smilede skævt, da han placerede to store hænder på min skjortes tynde stof, lige over hofterne. Langsomt dansede jeg mere og mere sensuelt, gik ned i knæ og op igen, og svajede blidt i hofterne, stadigt med mine arme hvilende på Matts skuldre.

Pludselig hev han mig op og stå ordentligt, og stoppede også med at danse. Forvirret kiggede jeg på ham, men han fortrak ikke en mine – stod bare og kiggede mig dybt i øjnene, med munden klemt sammen til en smal streg. ”Matt, hvad laver du?” mumlede jeg mod hans øre, og prøvede at nappe lidt i hans øreflip. Han stønnede, men det var ikke et støn i nydelse, nærmere frustreret.

”Jeg tænkte nok, at jeg havde set dig før,” brummede han mod min hals. Jeg rynkede brynene og trak mig helt væk fra ham, og han slap sit greb rundt om mine hofter. Par dansede vildt omkring os, men jeg bed ikke ligefrem mærke i det – hvorfor fanden var Matt så underlig?

”Undskyld mig, hvad?” fik jeg fremstammet. Matt nikkede et par gange med hovedet, inden han lavede et underligt twist med nakken.

”Jeg kan ikke gøre det her. Undskyld, men du har sovet med Harry, og han er en af mine bedste venner. Kig til venstre, og du vil se, at han står og kigger på os lige nu,” grinede han lavt, og nikkede mod venstre. Mine øjne blev hurtigt store, og som om det ikke var muligt, så blev de endnu større da jeg ganske korrekt så Harry Styles stå og stirre olmt på mig, fra et af klubbens hjørner. Hans krøller sad perfekt, og hvis jeg ikke tog meget mere fejl, end hvad jeg normalt gør, så bar han den samme T-shirt, som fra da vi var sammen.

”For helvede! Det forpulede engangsknald formår virkelig at ødelægge en god stemning!” fastslog jeg hårdt. Matt var langsomt gledet ind i mængden af mennesker, og pludselig følte jeg mig ganske alene igen, på trods af de mange mennesker omkring mig. Fornemmelsen af, at nogen kiggede på mig, begyndte at krybe ind på mig, så jeg drejede hurtigt hovedet til venstre igen, hvor Harry sad og smilede stort til mig. Og ja, gæt hvad idioten gjorde – han vinkede til mig. Vinkede, for så britisk var han, og hans gode manere var allerede ved at drive mig til vanvid.

***

ARGH! UNDSKYLD FOR VENTETIDEN!

Virkelig, virkelig undskyld for ventetiden, men jeg har et eller andet med kapitel 2 i alle mine historie, hvor jeg virkelig får svært ved at skrive - dont ask, I dont even know...

MEN! Hun skal til housewarming, hvad syntes i om det? Om om, at hendes One-Night stand endnu en gang ødelagde det for hende? Too much?

Tøj i kommentar, tjek det gerne ud x

Oh holy mother of god, tusind tusind tak for den gode respons på den her historie! Det betyder virkelig meget! Husk at trykke den lille grønne knap grå, though ;)

//Freja xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...