So Damn Wrong | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Færdig
Syttenårige Julie Valentine melder sig til det første internationale X-Factor, der bliver afholdt i London. Da Julie oprindeligt kommer fra en lille by i Danmark, er London enorm i forhold til hendes hjemby. Efterhånden som Julie kommer længere og længere i showet møder hun nye og spændende mennesker. Blandt andet får hun noget af et chok da selveste Harry Styles skal være hendes mentor. Det tager hende nogle dage at komme sig over det, men når alt kommer til alt er det måske ikke så slemt at have ham som mentor. Måske ender hun i sidste ende med at forelske sig i den charmerende dreng? Eller kan de holde det på et professionelt plan? Alt er muligt når man tilbringer SÅ lang tid sammen, to jævnaldrende mennesker... (Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning er på eget ansvar!)

109Likes
227Kommentarer
14743Visninger
AA

5. Kapitel 4.

 

 

”Hvad laver du her Harry?” hvæste jeg. Jeg orkede virkelig ikke hans flirtende blikke ligenu. ”Jeg ville bare lige kigge til dig love,” sagde Harry med en kærlig stemme. Han lagde blidt en finger på min kind og lod den følge min kæbe ned til hagen. ”Harry, du må slet ikke være her,” min stemme var bare en sagte hvisken. Hans anden hånd lagde sig på min hofte. ”Ingen behøver at vide noget,” hans stemme havde også forandret sig fra den normalt selvsikre og højlydte, til en hæs og forførende stemme. Begæret der efterhånden var steget inden i mig, tog nu overhånd og fik mig til at give slip på alt fornuft.

Der var ingen følelser i det, men jeg var ikke i tvivl om at vi begge havde ventet på dette, selvom vi ikke havde kendt hinanden i ret lang tid. Hans læber fandt forsigtigt, men insisterende mine. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men hans læber var i hvert fald utroligt bløde og perfekte. Tøjstykke efter tøjstykke fandt sin plads på gulvet, mens vores kys blev mere insisterende. Da han havde færdiggjort sit arbejde, lagde han sig ved siden af mig. Jeg drejede hovedet, så jeg kunne betragte ham. Hans brystkasse hævede og sænkede sig hurtigt, i et forsøg på et få sine vejrtrækninger normale igen. Jeg var ikke i tvivl om at jeg så ligesådan ud. Der var et eller andet ved den måde svedperlerne løb hen langs hans brystkasse, der tændte mig. Selvom vi lige havde haft sex, var det som om jeg slet ikke kunne få nok af ham. Han bedøvede mig og fik alle de dårlige tanker og nervøs følelser til at gå væk for en stund. Jeg følte mig tryg i hans nærvær, selvom jeg lige havde mødt ham og det skræmte mig ærligtalt en smule. På den anden side, så var det her bare sex og der var intet i det fra hverken hans eller min side. Desuden så var han lækker, og man skulle vel have tilfredsstillet sit behov, ikke?

 

***

 

Det var efterhånden blevet eftermiddag, og de andre begyndte at komme tilbage. Harry gik for en halv times tid siden, efter at have taget et bad. Som I nok kunne regne ud, så brugte vi ret lang tid på bare at ligge i sengen og snakke. Underligt nok var det slet ikke så akavet, som det kunne have været. Jeg havde fundet ud af at Harry faktisk var helt okay, under den facade han stillede op overfor medierne. Selvom han og drengene altid virkede så afslappede i interviews og sådan noget, skulle man ikke være noget geni for at regne ud at de opførte sig anderledes uden før pressens søgelys. Det måtte også være rart for drengene at kunne være sig selv en gang imellem.

En knirkende lyd nåede mine øre, da døren gik op. Marie og Angelina kom og gik begge direkte hen til hver sin seng, for at smide sig i den. De så begge ekstremt udmattede ud, og inderst inde kunne jeg ikke lad være med at fryde mig over at det ikke var mig der var så træt. Jeg havde da også lavet noget, men ikke noget der på nogen måde kunne gøre mig så træt som det lignede de var.

Jeg lå på min seng med min mobil i hånden, og besluttede mig for at gå på twitter. Bare lige for at se om der skete noget nyt. Da der ikke rigtigt skete noget, besluttede jeg mig for at skrive et hurtigt tweet om hvad jeg gik og lavede. ’@Julie_Valentine: Rehearsels before bootcamp tomorrow. #Exited! Xx’ Mere blev det ikke til, men det var jo heller ikke fordi jeg havde tænkt mig at skrive en roman om hvad jeg havde lavet i dag. Desuden ville det også give Harry problemer, så det var afgjort ikke en specielt god idé. ”Hvad tid er det der er aftensmad,” mumlede jeg til de to andre piger på mit værelse. Jeg var ikke sikker på at de havde hørt det, indtil Marie svarede; ”klokken seks.” Marie var en pige af få ord. Måske havde det noget at gøre med at vi havde overtalt hende til at tale engelsk, og hun var en smule bange for at sige noget forkert? Hun var jo halvgenert og ikke ligefrem en der bare kastede sig ud i tingene. Meget modsat mig, faktisk! Jeg var ret udadvendt, og altid glad. Vigtigst af alt, så var jeg totalt ligeglad med hvad alle andre syntes om mig. Det var fantastisk at man ikke behøvede at græde hver gang en eller anden ikke brød sig om den man var.

Jeg kiggede kort på min mobil, for at se hvad klokken var. De store hvide tal var ekstra tydelige, eftersom der var begyndt at være en smule mørkt på værelset. Uret viste at klokken var lidt over seks, og at vi derfor burde komme ned og få os noget aftensmad. ”Jeg går ned og spiser nu. Skal I med?” spurgte jeg afslappet. De to piger rejste sig op, og fulgtes med mig ned mod restauranten. De var egentlig utroligt smukke begge to, men desværre er det ikke altid at talent følges med udséende. Dog havde jeg ingen anelse om hvorvidt de kunne synge eller ej. Marie var let brun i huden, og havde skulderlangt brunt hår, som bølgede en smule. Hun var hverken høj eller lav, lige tilpas, nok omkring de 1.72. Hun havde former, og var ikke perfekt modeltynd. Hun var dog heller ikke tyk, eller buttet. Langt fra. Angelina var typisk englænderbleg. Hun var modsat mig og Marie, høj og slank. Hun havde ikke så meget former, som os to andre, men hun lignede en model. Mit gæt var at hun var omkring 1.80 høj.

Marie var den der trådte det sidste skridt frem og åbnede de store glasdøre, så vi kunne gå ind i restauranten. Med et smil, kiggede jeg ud over forsamlingen. Man kunne nemt se at et par enkelte havde tænkt sig at tage i byen og drikke, de havde korte kjoler eller skjorte på. Det var godt nok modigt gjort af dem, for de kunne nemt risikere at de vågnede op med tømmermænd i morgen. Jeg ville være døden nær, hvis jeg skulle optræde med tømmermænd. Lad os håbe for dem at de ikke plejer at få tømmermænd.

Vi fandt hurtigt vores bord. Dem der stod for showet havde fået nogle små skilte op på bordene, med et værelsesnummer på, så man kunne se hvor man skulle sidde. Derfor var det faktisk meningen at jeg skulle have spist min morgenmad alene imorges.

Vi havde alle bestilt og fået vores mad nu. Både Marie og Angelina havde bare bestilt noget salat, men som det madglade menneske jeg er, bestilte jeg noget mindre sundt som lasagne. Jeg var ret sikker på at jeg blev nødt til at våge mig uden for hotellet en lille tur. Jeg havde nemlig et enormt is-behov, som jeg blev nødt til at tilfredsstille med noget is. Helst chokolade eller jordbær. Jeg havde altid syntes at vaniljeis var en smule kedeligt, medmindre man fik kage til. Årh, jeg kunne virkelig godt lige spise et stykke kage. Nå men, jeg blev nok nødt til at bede Harry om at tage med mig ned og købe is. Jeg havde brug for en der kunne finde vej, og selvom både Marie og Angelina sikkert sagtens kunne finde vej, så havde jeg ikke brug for deres misbilligende blikke i ryggen. Jeg kunne selvfølgelig også finde Will, men jeg havde virkelig ingen anelse om hvor han var lige nu, og jeg havde irriterende nok ikke fået hans mobilnummer endnu. Is var desuden også genialt til at dulme ens nerver!

 

***

 

Efter vi havde spist var jeg gået hen og havde spurgt Harry om han ville vise mig vej. Først havde han sagt nej, da han var træt, men jeg havde fået ham overtalt! Yay, for mig! Og så hoppede vi lige op og ned ligesom London Tipton. I ved, hende fra Zack og Codys søde hotelliv.

Lige nu gik vi så på fortovet i kanten af en halvstor vej. Vi gik hen mod et supermarked Harry kendte, som skulle ligge lige om hjørnet. Det var en smule koldt, eftersom jeg bare havde et par short, T-Shirt og en tynd jakke. Jeg havde selvfølgelig også sko på! En smule længere fremme fik jeg øje på et ’Marks & Spencer’ skilt. HALLELUJA, jeg var reddet.

Jeg frøs ret meget, så det var virkelig en lettelse at komme ind i supermarkedet. Jeg styrede målrettet ned mod nogle kølebokse, jeg fik øje på. Jeg skulle bare have min is, og så hjem under dynen igen og spise det, mens jeg sms’ede lidt med veninderne derhjemme. Det var jo himlen! Syv engle i hvide kjole-agtige ting, der synger rundt om mig og min is. Fantastisk! Hey, hvis vi nu lige lavede syv engle om til fem, kunne vi sige at det var One Direction drengene! Det kunne da være sjovt, hvis jeg sad i min seng og spiste is mens de stod og sang rundt om mig. Det måtte jeg snakke med Harry om. Men det måtte blive senere, for nu var jeg nået hen til mine guddommelige is!

”Jordbær eller chokolade Harry?” spurgte jeg. Han trak bare skuldrene, inden han tog sig sammen og pegede på chokoladen. Mums, lige hvad jeg havde lyst til! Drengen havde vidst god smag i is og mit humør blandet sammen! Fantastisk.  Vi gik ved siden af hinanden op mod kassen, hvor jeg fik betalt for min is. Nå, ud i kulden igen!

 

***

 

Turen hjem igen, gik overraskende hurtigt. Sandsynligvis fordi vi fik snakket endnu mere end tidligere om alt muligt random. Jeg vidste egentlig ikke helt hvorfor jeg blev ved med at hænge ud med ham. Jeg ville blive diskvalificeret hvis nogen fandt ud af, hvilket der var ret stor chance for, for hallo? Drengen er jo Harry Styles! Faktisk var vi utroligt heldige, at vi hverken var blevet stoppet af fans eller paparazzier.

Det var alt sådan noget jeg åbenbart sad og tænkte over, mens jeg sad i min seng med dynen trukket godt op om mig. Hallo, det var koldt udenfor! Jeg havde også min is i hånden, og en ske i den anden. Jeg kan godt sige at den is forsvandt hurtigere end forventet! Da alt isen var spist, rejste jeg mig op og gik heeele vejen hen til den nærmeste skraldespand, hvor jeg smed min, nu tomme, bøtte is ud. Snøft, farvel skatter! Mission ’Tilbage Til Min Seng’ er nu skudt i gang. Tre, to, en.. GO! Løbe, løbe LØØØBE! Oooog, spring. Dyne på. JEG ER I MÅL! Hah, like you could do it any better! Bitchy attitude babe!

Jeg fik fat i min mobil, som lå på natbordet. Så, nu skulle der tweetes! Hell yeah! Jeg gik ind på twitter, og så (til min lettelse) at der ikke var et eneste billede eller noget som helst med mig og Krølle. Jeg fortrød ærlig talt en smule at jeg gik i seng med ham. Det kunne da godt være at han så godt ud, men han var langt fra værd at give slip på min drøm og min største chance nogensinde. Det her var uden tvivl en ’once in a lifetime’ chance. Jeg ville aldrig få den her chance igen. Skulle den fuckes op a Harry Styles? No way. Jeg måtte bare holde mig fra ham fra nu af. Jeg kunne ikke risikere at nogen ville få færten af vores ret så hede øjeblik tidligere! Hvad ville mine forældre ikke sige til det? De ville blive så skuffede hvis de fandt ud af at jeg havde dumpet min drøm for et engangsknald. Skuffede forældre er, til jeres oplysning, meget værre end vrede forældre. De råber bare lidt, og så er det det. Jeg tør slet ikke tænke på mine forældres reaktion hvis de fandt ud hvad jeg havde lavet. Det var da også noget lort. Argh!

Nå, jeg måtte vel bare holde mig fra krøltoppen. Jeg lagde min mobil tilbage på mit natbord, uden at have tweetet noget som helst. Bagefter slukkede jeg lyset og trak dynen tættere om mig. Det gav trykhed til mig, og det var lige det jeg havde brug for lige nu. Jeg var hunderæd for at nogen skulle finde ud af hvad jeg havde rodet mig ud i. Jeg savnede mine venner og familie og mest af alt så var jeg virkelig træt og nervøs for i morgen. Tænk hvis jeg ikke var god nok, og skulle ryge ud allerede nu? Jeg måtte hellere lægge mig til at sove, inden mine tanker tog overhånd.

 

***

 

Jeg vågnede klokken otte næste morgen, og var faktisk frisk. Normalt ville jeg være helt smadret på denne tid, men det var da bare godt. Jeg besluttede mig for at tage et bad, for at vågne helt op. Derfor tog jeg et par jeans, en T-Shirt og noget enkelt undertøj under armen, inden jeg gik ud på badeværelset.

Bag mig havde jeg låst døren, og var nu i gang med at tage mit nattøj af. Da det var gjort, tændte jeg for vandet og gav mig til at vente på at det ville blive helt varmt. Da det var tilpas varmt trådte jeg ind under bruseren og lod de varme stråler omfavne min kolde krop. Jeg slukkede for vandet, så jeg kunne tage fat i den flaske shampoo der stod på en hylde. Jeg trykkede en lille lyserød klat ud i min hånd, som jeg tog op til mit hår. Jeg maserede det grundigt ind i min hovedbund. Det var vigtigt at give et godt indtryk i dag. Jeg fik også sæbet resten af min krop ind, inden jeg skyllede det hele ud igen. Så trådte jeg væk fra det varme vand og ud på det kolde gulv. En kuldegysning gik gennem mig. Jeg skyndte mig at få tørret min krop og hoppe i tøjet, så jeg kunne få varmen igen.

 

________________________________________________________________________________

A/N:

Hej allesammen! Så er der et nyt kapitel klar til jer! Som altid, vil jeg opfordre jer til at smide en kommentar, så jeg ved hvad I synes :) Jeg håber i nyder at læse min novelle, alt andet ville da være trist :/

Nå, men vi ses i næste kapitel!

JulieM

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...