So Damn Wrong | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Færdig
Syttenårige Julie Valentine melder sig til det første internationale X-Factor, der bliver afholdt i London. Da Julie oprindeligt kommer fra en lille by i Danmark, er London enorm i forhold til hendes hjemby. Efterhånden som Julie kommer længere og længere i showet møder hun nye og spændende mennesker. Blandt andet får hun noget af et chok da selveste Harry Styles skal være hendes mentor. Det tager hende nogle dage at komme sig over det, men når alt kommer til alt er det måske ikke så slemt at have ham som mentor. Måske ender hun i sidste ende med at forelske sig i den charmerende dreng? Eller kan de holde det på et professionelt plan? Alt er muligt når man tilbringer SÅ lang tid sammen, to jævnaldrende mennesker... (Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning er på eget ansvar!)

108Likes
227Kommentarer
15464Visninger
AA

32. Kapitel 30. - Part 1

Chokket havde kun lige lagt sig, og var blevet erstattet med sorg, da jeg søndag aften sad på mit værelse. Harry havde bedt mig om at møde ham ved elevatoren om fem minutter. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om, at showet ville gå vider. The show must go on, som man sagde! Det var dog langt fra hvad jeg havde lyst til, lige nu. Alle mine venner var væk, bortset fra Sophie, som blev ved med at opføre sig mystisk.

Mit spejlbillede viste en trist, og udmattet pige. Mine øjne var røde og blodskudte af at græde så meget. Desuden havde jeg store sorte poser under begge øjne, fordi jeg havde haft problemer med at falde i søvn på det sidste. Også før Will blev sendt hjem. Det var en underlig følelse, at gå rundt uden de mennesker man havde kendt i hundrede år, efterhånden. Det var alle disse tanker jeg havde, da jeg lagde en smule makeup under mine øjne. Jeg skulle nødig skræmme et af de sidste mennesker der ikke skulede ved synet af mig, væk.

Da jeg var færdig, tog jeg den tykke, og behagelige, sweater af, og erstattede den med en almindelig T-shirt. Derefter gik jeg ud af min dør, og over mod elevatoren. Her blev jeg mødt af Harrys bekymrede blik. Han vidste godt at det måtte være svært for mig. Han havde haft det på samme måde, for nogle år siden. Forskellen var at han havde haft fire drenge til at støtte sig op ad. Jeg havde en veninde, men hun rendte rundt og kyssede med Niall Horan, så hun var ikke til megen hjælp.

En plinglyd indikerede at dørene var åbnet, og jeg kunne gå ind. Da jeg løftede blikket, fangede en høj fyr min opmærksomhed. Harrys hår var løst krøllet, som altid. Han havde et par sorte skinnyjeans, og en hvid v-halset T-shirt på. På hans fødder, var et par sneakers. ”Hej med dig, min smukke kæreste!” Sagde han hæst.

Jeg fnes kort, inde jeg kiggede ned i jorden igen, og trådte længere ind i elevatoren. ”Hej med dig,” mumlede jeg smilende til ham. Han så så glad ud, og tanken om at det var på grund af mig at han smilte, gjorde bare mig endnu gladere. Alt ved ham smilte, selv hans øjne, og det var nok noget af det sødeste. Jeg ville heller aldrig blive træt af at høre ham kalde mig hans kæreste. Længe leve forelskelse! Bare tanken fik mine kinder til at blusse op.

Forsigtigt, lagde Harry sin hånd på min kind, og trak mig ind til sig. Vores læber mødte ivrigt hinanden, for gud ved hvilken gang i dag. Hans læber var bare så bløde og lyserøde og, åh jeg kunne bruge dage på at kysse ham, og intet andet.

Harrys store, de var helt seriøst enorme, hænder lagde sig på mine hofter, hvor han bare trykkede mig endnu tættere ind til sig. Vores læber bevægede sig synkront, mod hinanden, i en fælles harmoni.

Det føltes som om der kun var gået sekunder, da en person rømmede sig kraftigt. Vi nærmest sprang væk fra hinanden, for at dreje hovederne mod vores forstyrrelse. Foran os stod Lucy. Mens hun filmede med sin mobil. Shit.

”L-lucy?” Stammede jeg nervøst.

”J-julie?” Efterabede hun ondskabsfuldt.

”Er du sød at slette den video?” Spurgte Harry, med en fast stemme. Han var klar over hvad det betød, hvis det her blev opdaget.

”Det tror jeg ikke,” svarede hun smilende. ”Jeg synes jeg skal beholde den. Så kan jeg jo altid tage den frem igen, hvis jeg finder det nødvendigt!”

”J-jeg..” Mumlede jeg, mens jeg bed mig halvt i læben.

”Farveller!” Halv-råbte Lucy, ”vi ses i morgen Julie!”

Tilbage stod Harry og mig, som begge stadig var i chok. Great.

 

***

 

Det var blevet aften, og den valgte jeg så at tilbringe med at trave frem og tilbage i mit værelse. Jeg var ude af stand til at tage en beslutning om hvad jeg skulle gøre. På den anden side, hvad kunne jeg gøre? Hvis Lucy valgte at vise det til nogen, var jeg død. Hvis ikke, var jeg unaturligt heldig!

Lige da jeg var mest fordybet i mine tanker, kom Sophie ind ad døren. ”Hey,” mumlede hun.

”Hey,” svarede jeg tilbage. Jeg var virkeligt ikke i humør til den store snak, men på den anden side kunne jeg lige så godt få udspurgt hende om Niall. Mit humør kunne umuligt bliver værre, end det var lige nu.

”Soph?” Spurgte jeg tøvende.

”Ja, Julie?” Svarede hun undrende.

”Hvorfor er du sammen med Niall så meget for tiden? Er I sammen, eller noget?”

Hun rynkede på næsen, som om jeg havde sagt noget ulækkert, ”nej! Jeg kan slet ikke lidt ham.”

”Hvad!? Han er jo tydeligvis vild med dig, hvorfor i alverden kyssede du ham så? Flere gange endda!” Mit toneleje var steget betydeligt. På nuværende tidspunkt, råbte jeg faktisk af hende.

”Hallo han er berømt! Hvis jeg er sammen med ham, bliver jeg også berømt. Genialt, synes du ikke?”

Jeg tabte underkæben. Tænk at hun kunne finde på sådan noget! ”Jamen..” Min stemme lød helt grådkvalt.

”Vi ses senere, Julie,” sagde hun, inden hun krammede mig, og gik.

”Bitch!” Hviskede jeg til hendes ryg, selvom hun ikke hørte det. Godt nok var hun min bedste veninde, men det der, det var ikke iorden!

 

***

 

Ingens P.O.V.

Nialls flirtende stemme lød i det ellers stumme rum. ”Hey smukke, vil du ikke med op på mit værelse?” Hans irske accent var tydelig, da han talte.

Sophie kiggede uforstående på ham, ”hvorfor?”

”Du ved, så vi kunne ha’ lidt alene tid.” Niall hævede sine øjenbryn et par gange, mens han talte.

Hendes ansigtsudtryk var ren væmmelse, da hun forstod hvad han havde ment. ”Det tror jeg så ikke,” svarede hun belærende, mens hun skubbede Nialls hånd væk fra sit lår.

”Men..” Begyndte Niall forvirret. De havde trodsalt datet i mindst tre uger nu, så han kunne ikke se hvorfor de ikke skulle tage skridtet videre.

”Hør lige her, Horan.” Sophie så skarpt på ham, ”jeg er ikke en du bare lige kan bruge til at tilfredsstille dig selv, når du lige har lyst!”

”D-det var heller ikke det jeg mente!” Niall så helt forskrækket ud. ”Jeg m-mente bare at vi måske, hvis du har lyst, kunne..”

”Du skal slet ikke røre mig på den måde!” Sophie råbte ham bogstaveligtalt op i hovedet nu, ”jeg har aldrig kunnet lide dig, okay?”

Nialls ansigtsudtryk skiftede totalt. ”Hv-hvad?” Hans stemme knækkede over, da han sagde det. Han havde været sikker på at hans følelser var gengældt. Hvorfor ville hun ellers bruge så meget tid på ham?

”Jeg har ikke brug for dig længere!” Hun smilte ondskabsfuldt til ham, ”nu har jeg opnået det jeg ville. Jeg er blevet berømt! Så undskyld mig, men nu vil jeg gå ud og leve mit kendisliv.” Hun vendte om på hælen, og begyndte selvsikkert at gå væk fra Niall, som var tæt på at bryde fulkommen sammen.

”Hvis Julie havde vidst noget om det her, havde hun stoppet dig. Hun er ikke typen der ville lade hendes bedste veninde såre andre på den måde!” Hans stemme rystede kraftigt nu.

Sophie kiggede sig over skulderen, ”åh, Julie vidste skam godt hvad der foregik.”

 

***

 

Julies P.O.V.

Jeg stod i mit soveværelse, udelukkende klædt i en af Harrys T-Shirts. Det var den hvor der stod Hipsta Please. Den var næsten som en kjole, og jeg elskede det. Pludselig var der en der hamrede døren ind. Personen hamrede den bogstaveligtalt ind, han gik bare ind, uden at banke på, eller noget. Det kom lidt som et chok at det var Harry, han var altid så forsigtig omkring mig.

”Hvad fanden har du gjort Julie?! Eller retter, hvad har du ikke gjort?” Hans stemme var dybere end den plejede, fordi han var så vred. Jeg bakkede et par skridt tilbage, af skræk for hvad han kunne finde på, når han var i denne tilstand. Han blev ved med at træde et skridt fremad, efter mig, indtil jeg stod mast op, mellem væggen og ham.

”Hv-hvad mener du H-harry?” Spurgte jeg skælvende. Mine ben rystede under mig, af skræk, og min underlæbe bævede.

Hvad jeg mener!? Jeg mener at du vidste at Sophie udnyttede Niall på det groveste, og at du intet sagde!”

”Jeg fandt ud af det for et par timer siden..” Stammede jeg.

”Hvordan kan jeg vide at du ikke er præcis ligesom hende, og bare vil være mere kendt? Hvordan kan jeg vide at du ikke bare bruger mig, som hun brugte ham?” Hans stemme skælvede også nu, og hans øjne var blevet helt blanke.

”Harry..” En enkelt tåre, trillede ned ad min kind. Jeg kunne ikke holde det inde længere. ”Jeg sværger.. Det kunne jeg ikke gøre mod dig.”

”Problemet er bare,” han snøftede kraftigt, og tørrede sine øjne, inden han fortsatte, ”at jeg ikke ved om jeg kan stole på dig mere.”

Og så gik han. Uden videre, bare direkte ud ad døren, og efterlod mig grædende op ad en væg. Finalen var om få dage, og jeg var højst sandsynligt ikke på talefod med min mentor. Great. Det var nu jeg havde brug for ham, mere end nogensinde. Både som min mentor, men i den grad også som min kæreste.

Jeg gled ned ad væggen, og begravede mit ansigt i mine hænder. Hvorfor gik alt galt nu!?

 

 

__________________________________________________________________________

A/N:

Dette er så første del af det sidste kapitel :/ Årgh, jeg komme til at savne hele holdet på The X-Factor, alle deltagerne osv. MEN! Det skal I nok høre mere om senereeee :)

Beskrivelse af dette kapitel = D.R.A.M.A.!

Woaw, der skete meget i dette kapitel! Jeg håber I kunne følge med, og at der ikke skete FOR meget? :)

 

Anyways, husk at like, kommentere, osv.

 

Love ya!

 

JulieM

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...