So Damn Wrong | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Færdig
Syttenårige Julie Valentine melder sig til det første internationale X-Factor, der bliver afholdt i London. Da Julie oprindeligt kommer fra en lille by i Danmark, er London enorm i forhold til hendes hjemby. Efterhånden som Julie kommer længere og længere i showet møder hun nye og spændende mennesker. Blandt andet får hun noget af et chok da selveste Harry Styles skal være hendes mentor. Det tager hende nogle dage at komme sig over det, men når alt kommer til alt er det måske ikke så slemt at have ham som mentor. Måske ender hun i sidste ende med at forelske sig i den charmerende dreng? Eller kan de holde det på et professionelt plan? Alt er muligt når man tilbringer SÅ lang tid sammen, to jævnaldrende mennesker... (Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning er på eget ansvar!)

109Likes
227Kommentarer
14746Visninger
AA

4. Kapitel 3.

 

Prik. Prik. Prik. Pri-”SÅ HOLD DOG OP!” Jeg hadede at blive vækket af andre. Specielt, når jeg som nu, blev vækket af en der sad og prikkede til mig! Irriteret åbnede jeg øjnene og kiggede lige ind i Wills blå øjne. Han holdt forsvarende sine hænder op foran ansigtet, som tegn på at han overgav sig. Et sikkert tegn på at jeg havde givet ham mit berømte dræberblik. Jeg skyndte mig at smile undskyldende, mens jeg trak uskyldigt på skuldrene. ”Egentlig vækkede jeg dig kun for at fortælle dig at vi er landet, så det kunne være du skulle til at rejse dig?” Jeg lavede mit ’No-Shit-Sherlock’ ansigt af ham da han sagde det. Selvfølgelig skulle vi da ud, når vi var landet. Alt andet ville være underligt.

 

***

 

Vi var lige ankommet til hotellets lobby. De fleste af os deltagere stod bare og kiggede rundt omkring, for at få alle indtrykkene med. Hotellet var på én gang både luksuriøst og utrolig hyggeligt og hjemligt. Man følte sig virkelig hjemme med det samme. Vi havde fået fortalt tidligere at man skulle sove sammen tre og tre. Der var dog ingen regler for hvem man skulle sove sammen med. Jeg håbede bare at jeg ikke endte med en eller anden random ældre mand. Det ville ikke være så fantastisk.

Al snakken i den overdådige lobby fadede langsomt ud. Jeg vendte mig rundt, og så øjeblikkeligt hvorfor. One Direction var netop trådt ind af døren. Mit blik låstes øjeblikkeligt fast på Harry. Jeg lod mine øjne vandre hen over ham. Lod dem studere hvert eneste punkt grundigt. Lige fra hans fremhævede kæbe, til hans bløde krøller. Han var utroligt smuk. Selvom man normalt ikke sagde at en dreng, eller mand for den sags skyld, var smuk ville jeg ikke tøve med at kalde Harry smuk. Det var nemlig det han var. Intet andet ord kunne bruges for det.

Et stød gik gennem mig, da hans øjne mødte mine. Et glimt af genkendelse tonede frem i hans øjne. Et charmerende smil, kom hurtigt frem på hans læber. Jeg bed mig forførende i læben, og blinkede til ham. Han skulle ikke tro han havde vundet så hurtigt. Louis kiggede forvirret mellem Harry og mig, mens Zayns gennemborende blik så undersøgende på mig. Jeg himlede bare med øjnene af dem, inden jeg vendte mig om mod Will og lavede en grimasse til ham.

Liam, som var den mest fornuftige af drengene, sagde som den første noget. ”Nå, som I ved er Harry her dommer. Vi fire andre er her bare til at hjælpe ham.” Der kom et enormt smil frem på de fleste af pigernes, og et par enkelte af drengenes, ansigter da denne information nåede vores øre.

Niall begyndte at grine, på et virkeligt random tidspunkt. Jeg fattede ikke hvad han grinede af, indtil jeg så at mindst halvtreds piger stod foroverbøjede med åben mund. Et par enkelte havde endda en smule savl løbende ned over hagen. Hvor charmerende. Jeg selv kunne heller ikke lade være med at lade et lille fnis slippe ud. Det tiltrak sig hurtigt Harrys opmærksomhed, han smilte dog bare kærligt til mig. Hvis han lavede et ’aw’-ansigt, ville jeg nok være nød til at slå ham ned med en dejskraber. Ikke et kønt syn, hvis du skulle være nysgerrig. Dog lod krøltoppen være med at provokere mig ved at lave dét ansigt.

 

***

 

Jeg lå lige nu i min seng. Den var dejlig, men jeg savnede allerede min egen. Egentlig var jeg ret sikker på at man slet ikke ville have tid til at savne dem derhjemme når det her først kom rigtigt i gang. Altså, ikke at jeg ville være ligeglad med dem, men jeg tror bare man ville have travlt med at forberede sig. Selvfølgelig kun hvis man kom til liveshowene. Jeg krydsede fingre for at det ikke ville blive helt så hektisk inden da. Jeg krydsede dog også fingre for at jeg ville komme så langt. Det ville være fantastisk.

Jeg kunne mærke min seng bøjede let ned i fodenden. Dovent drejede jeg hovedet mod gerningsmanden. ”Huh?” Meget intelligent ting at sige, Julie, det må jeg give dig! Hvordan kunne jeg finde på at sige ’huh’, når Harry Styles sad i min fodende? ”Er du klar til lørdag, babe?” Jeg trak på skuldrene som svar på hans spørgsmål. Jeg var vel nogenlunde klar. Han smilte til mig, da jeg rettede mit blik mod hans øjne igen.

Jeg ved ikke hvor længe vi bare sad der, og kiggede hinanden i øjnene. Det føltes på en gang som flere timer og få sekunder. Det eneste jeg ved, var at han på et tidspunkt forsigtigt løftede den ene hånd og forsigtigt lod sin finger kærtegne min kæbelinje. Jeg bed mig blidt i læben, men holdt øjenkontakten. Hans fingre gled fjerlet hen over min kind, for derefter at trykkes let mod mine læber. Hans blik flakkede en smule ned mod mine læber, men jeg var ikke sikker på om han ville gøre det. Jeg vidste da udmærket at det her var så forkert, men det føltes alligevel så rigtigt. På en eller anden underlig måde. Han lænede sig en smule frem mod mig, men stoppede så op igen, inden han tog det sidste skridt og kyssede mig blidt. Der var egentlig ikke det helt store fyrværkeri, men det havde jeg ærlig talt heller ikke forventet endnu. Jeg havde jo, for dælen, da lige mødt knægten! Alligevel var der nogle følelser inden i mig der svævede rundt og fik mig til at føle mig lykkelig.

En ting I lige skulle vide om mig, var at jeg ikke blev forelsket ret tit. Og da slet ikke så hurtigt som det gik mellem mig og Harry. For man kunne da godt sige at vi havde et eller andet, ikke? Det var bare så fandens forkert det her! Derfor trak jeg mig stille fra den krøltoppede skønhed foran mig. ”Det er så forkert, du må ikke have noget med en af deltagerne.” Min stemme var let hæs, og blev ikke til andet end en hvisken. Harry så tænkende, ind i væggen bag mig. ”De behøver ikke at vide noget, vel?” Hans ånde føltes let mod min bare hals, da han hviskede det til mig. Han plantede et blødt kys lige under mit øre, inden han trak sig væk igen. Med et sidste charmerende blink, rejste han sig og forlod mig med et hjerte der hamrede derudad.

De andre der boede på mit værelse var lige nede og spise. Vi var i alt tre som boede her. De andre var to piger på nitten og treogtyve. Den ældste af dem hed Marie og var fra Frankrig. Den yngste hed Angelina og var herfra England. Marie var ikke så god til engelsk, så det var et held at både jeg og Angelina kunne snakke fransk. I hvert fald kunne vi snakke det godt nok til at kunne have en samtale kørende.

 

***

 

Angelina og Marie var nu kommet tilbage fra deres måltid. Jeg havde spist ret tidligt, da jeg ikke gad sidde nede i en proppet restaurant. Det var ikke lige mig. Vi lå i hver vores seng, alle tre med hovederne nede i vores mobiler, eller i Angelinas tilfælde; en iPad. Vi benyttede den smule tid vi havde, til at snakke med vores familie. Heldigvis havde vi både i dag og i morgen hvor vi ikke rigtigt skulle noget. Det var først på lørdag alt gik løs endnu en gang. Selv havde jeg nogle planer om bare at blive på hotellet i morgen også, og måske lige tage en tur ned på en af de små hyggelige caféer. Jeg ville ikke tage chance med en ordentlig shoppetur, da jeg var bange for at jeg ville være ekstremt udmattet lørdag. Det ville virkelig ødelægge ens optræden, hvis man var træt efter en lang shoppetur i Londons gader. Der var trodsalt ret mange af dem.

En efter en slukkede vi alle lyset. Det endte med at Marie var den eneste der stadig sad oppe, men hun lagde sig dog også til at sove højest en halv time efter os andre. Jeg trak den tykke dyne helt op under hagen, og puttede mig godt ned i hovedpuden. Det skulle nok blive dejligt med en lang nattesøvn. Jeg blev endnu en gang glad for at jeg havde taget min grønne jumpin med mig. Den var jo perfekt at rende rundt i på en dag som i morgen, hvor jeg ikke skulle lavet noget som helst. Heldige mig!

 

***

 

Solens skarpe stråler vækkede mig fredag morgen. Den stod allerede højt på himlen, så jeg gættede på at klokken måtte være omkring elleve om formiddagen. Jeg stod op og kom i bad, for derefter at hoppe i min grønne jumpin og bare sætte mit hår i en tilfældig knold. Min converse blev dog også lige en af de ting jeg tog på. Jeg skulle jo lige ned og have lidt morgenmad.

På min vej mod restauranten mødte jeg faktisk ikke rigtigt nogen. Jeg mødte en enkelt dreng på omkring femogtyve, som kom gående i modsat retning af mig. Jeg håbede da at der stadig var et par stykker tilbage her på hotellet sammen med mig. Det ville da være trist at være ensom! Nu havde jeg jo planlagt at spurte rundt på gangene, selvom man ikke måtte. Det var bare ikke ligeså sjovt alene. Nu skulle jeg jo heller ikke dømme for hurtigt. Det kunne simpelthen ikke passe at jeg var den eneste der var blevet tilbage her på hotellet. For det første måtte der da være nogle englændere der allerede havde oplevet det hele før. For det andet burde der også være nogle af de der drenge der ikke orker noget som helst.

Da jeg trådte ind i restauranten fik jeg straks øje på One Direction drengene. De var faktisk de eneste, udover et ældre ægtepar der sad for sig selv i et hjørne. Mit gæt var at de ikke ligefrem havde noget med konkurrence at gøre. Derfor satte mine fødder automatisk over mod de fem drenge. Da jeg nærmede mig, vendte et par af dem hovederne mod mig. Selvfølgelig var det kun Harry der hilste på mig. De andre kendte mig jo ikke.

”Må jeg ikke sætte mig sammen med jer?” Jeg kunne vel ligeså godt spørge dem ligeud. Ingen grund til at være en kat der gik rundt om en skål grød. Var det ikke sådan, det der ordsprog var? Det tror jeg da. De nikkede bare, så jeg satte mig mellem Harry og Niall. De smilte alle venligt til mig, da jeg præsenterede mig selv.

 

***

 

Jeg havde nu fået min mad, så vi sad bare og snakkede samme. Jeg følte allerede at jeg kendte dem nogenlunde. ”Hey, skal vi ikke lege ti spørgsmål til professoren? Bare så vi kan lære dig lidt bedre og kende?” Jeg løftede mit blik og kiggede lige ind i et par græsgrønne øjne jeg hurtigt afgjorde, var Harrys.  Jeg nikkede begejstret til hans forslag. ”Bring it on, curly!” Der lød lidt spredt latter fra drengene, over min kommentar.

”Okay, spørgsmål nummer et: Ynglingsfarve?”

”Kedeligt, det er grøn” Highfive fra Niall til mig.

”Nånå, lad os gøre det sværere så! Her kommer nummer to: Nævn fem ting der ville gøre dig interesseret i en fyr?”

”Hvis han har brunt hår, brune øjne, synger, spiller guitar og har en britisk accent.” ”Nå, så er jeg jo meget godt med, huh?” ”Tag dig sammen Harry!”

”Okay, så! Nummer tre: Celebrity chrush?”

”George Shelly. Uden tvivl!” Pift fra Louis. Jeg himlede bare med øjnene af ham.

”Okay, nummer fire: Ynglingsfilm?”

”Love Actually, Titanic eller Easy A” “Eye, vi har næsten de samme ynglingsfilm!” ”Bad jeg dig ikke om at tage dig sammen Harry!?”

”Easy tiger! Fem: Livret?”

”Jeg er ret madglad, du piner mig! Nå, men det må jo så være Lasagne… Tror jeg da” Jeg grinte lidt af mit tøvende svar.

”Okay, seks: Ynglingsland?”

”England!”

”Welcome to heaven, babe! Syv: Ynglingsalbum?”

“Hm.. Det må blive Red – Taylor Swift”

”Otte: Ynglingssanger eller sangerinde?”

”Demi Lovato eller Taylor Swift. Jeg kan også godt lide Bruno Mars.”

”Ni: Ynglingsfag?”

”Dansk eller engelsk.”

”Ti: Kram eller kys til din kæreste?”

”Begge dele, det kommer an på hvilket humør jeg er i!”

”Så, nu har jeg svaret på alle dine spørgsmål Harry. Vil du lade mig spise nu?” Det sidste blev sagt med et kækt blink til ham. Det havde da været sjovt nok, og nu kendte de andre mig også lidt bedre. Det håbede jeg da.

 

***

 

Jeg var tilbage på mit værelse og i gang med at lede efter min mobil. Jeg kunne simpelthen ikke huske hvor jeg havde lagt den, hvilket ikke var så godt. Jeg løftede min dyne op i luften og smed den fra mig på gulvet, så jeg kunne se om jeg havde lagt mobilen i min seng. Bingo! Der var den. Jeg måtte have efterladt den der i går aftes, da jeg faldt i søvn? Ha, jeg havde højest sandsynligt sovet med den i hånden. Aw, hvor var jeg dog sød! Det syntes jeg da jeg var.

En lyd til venstre for mig, fik mig til at vende mig om og med mine ninjaskills, lykkedes det mig på en eller anden måde at få væltet personen ned over mig. Klapsalve til mig for det! Mine øjne blev spærret vidt op, da jeg så hvem det var.

 

________________________________________________________________________________

Så er tredje kapitel på gaden! Vil I ikke godt smide en kommentar, så jeg ved hvad I synes om den? Jeg aner nemlig ikke om den er som en skal være, eller om der er noget jeg kan gøre anderledes :)

JulieM

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...