So Damn Wrong | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Færdig
Syttenårige Julie Valentine melder sig til det første internationale X-Factor, der bliver afholdt i London. Da Julie oprindeligt kommer fra en lille by i Danmark, er London enorm i forhold til hendes hjemby. Efterhånden som Julie kommer længere og længere i showet møder hun nye og spændende mennesker. Blandt andet får hun noget af et chok da selveste Harry Styles skal være hendes mentor. Det tager hende nogle dage at komme sig over det, men når alt kommer til alt er det måske ikke så slemt at have ham som mentor. Måske ender hun i sidste ende med at forelske sig i den charmerende dreng? Eller kan de holde det på et professionelt plan? Alt er muligt når man tilbringer SÅ lang tid sammen, to jævnaldrende mennesker... (Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning er på eget ansvar!)

109Likes
227Kommentarer
14710Visninger
AA

31. Kapitel 29.

Som ugerne gik gået, blev Sophie mere og mere mystisk i sin opførsel. Hun havde stort set aldrig tid til at være sammen med mig, selv om det jo var mig hun var i London for at besøge. I de sidste syv uger var der, selvfølgelig, røget syv deltagere hjem. Desværre havde Amber været en del af de mange deltagere vi havde sagt farvel til. Hun røg hjem i forrige show, så det var allerede to uger siden.

Selvom tiden fløj af sted, var det blevet sværere at nyde showene. Det at vide, at der to dage senere ville være en mindre i feltet gav os et enormt pres. Faktisk var vi kun fire tilbage nu; Will, Lucy, Si Yung og mig. Will og mig var blevet en del tættere, og vi hang tit ud sammen efter alt det praktiske. Faktisk var vi også en del sammen med fire femtedele af One Direction. Harry havde travlt med showet. Lucy var ulidelig, og en irriterende kopi af sin mentor, Taylor Swift. Ingen af dem kunne udstå mig. Si Yung var flinke nok, men de forstod kun en meget lille smule engelsk. Det forblev mig en gåde hvordan Demi kommunikerede med dem.

Sikke mange filosofiske og drømmende tanker jeg havde når jeg tog et bad! Hvorfor tænkte jeg ikke sådan altid? På den anden side ville det tage hundrede år at tage en beslutning med alle de overvejelser, og jeg ville sikkert komme på vildspor. Fare vild i mine egne tanker. Ha, det kunne jeg så, helt seriøst, sagtens gøre!

Dampen duggede hele spejlet, og gjorde det umuligt for mig at, du ved, spejle mig. Derfor snurrede jeg håndklædet om mig, efter jeg havde tørret mig selvfølgelig, og gik ind i mit soveværelse. Her var der et spejl, jeg kunne bruge. Jeg løsnede grebet om mit håndklæde, og lod det falde til jorden med en dump lyd. Det sortnede kort for mig, da jeg vendte mig om, en smule for hurtigt.

Mit blik vandrede hen over de uendelige tøjbunker, der lå ud over det hele. Mit værelse lignede kort sagt noget der var løgn. Uden de store overvejelser hoppede jeg i noget undertøj, et par joggingbukser og en af Harrys T-shirts han havde efterladt herinde.

En pludselig lyd fra døren, fik mig til at hoppe en halv meter op i luften, af chok. Jeg lagde hånden på hjertet, og mærkede mine hjerteslag nærme sig normal hastighed igen. Er du gal, et chok jeg fik der! Med skælvende skridt, gik jeg ud og lukkede op. Mit chok forsvandt i samme øjeblik, jeg så hvem det var.

”Harry!” råbte jeg begejstret. Han havde ikke haft tid til at kigge forbi i hundrede år, fordi han havde haft så travlt med showet. Han tyssede kort på mig, som tegn på at jeg ikke måtte lade nogen høre os. Jeg trådte et skridt tilbage, og lod ham komme indenfor, hvorefter jeg lukkede og låste døren. ”Hvad så?” spurgte jeg.

Han svarede mig ikke, men tog i stedet fat om min talje, og trak mig tættere ind til sig. En ukendt melodi, strømmede ud i rummet, da han begyndte at nynne roligt. Hans hæse stemme gav mig svagt gåsehud på armene. Vi bevægede os rundt i det lille soveværelse, fulkommen ude af takt. Men det gjorde ikke noget! Faktisk var det rart bare at nyde musik, og dans, uden al den stres det havde medført på det sidste. Her var der ingen til at råbe af os, hvis vi trådte frem med det forkerte ben. Det var ingen konkurrence, eller rivalisering. Det var bare os to. Harry og mig.

Forsigtigt, trak han mig endnu tættere ind til sig, og hvilede sit hoved på min skulder. ”Hvornår begyndte Niall og Sophie at ses?”

”Er de tit sammen? Jeg troede bare det var et kys, og så var det det,” mumlede jeg mod hans krøller.

”Jeg ved det ikke..” Han trak svagt på skuldrene, ”men Niall har aldrig været typen der var til korte forhold. Når han bliver forelsket, og gør noget ved det, så er det fordi han regner med et seriøst forhold.”

Alt inden i mig, frøs til is da han sagde det. Jeg kendte Sophie bedre end nogen anden, og jeg tvivlede på at hun var ude efter et seriøst forhold. Det var kun få uger siden hendes ekskæreste slog op med hende, så det ville da være besynderligt, hvis hun allerede var oppe på hesten, og klar til at date igen. Jeg måtte vel fortælle hende hvad Niall forventede, uden at få det til at lyde som om jeg ville presse hende ud i noget hun ikke var klar til.

Jeg lavede en uforståelig lyd, som svar på det Harry havde sagt. ”Jeg har savnet dig.”

Han trak sig lidt væk igen, ”jeg har også savnet dig.”

”Det håber jeg da,” jokede jeg. Som altid, var det kun mig der grinte. Folk forstod vel ikke min humor? Den var da ellers temmelig genial!

”Den var virkelig dårlig, Julie!” Grinte han.

Det gode var at jeg havde fået ham til at grine. Det dårlige var at han grinte af mig, og ikke med mig. Derfor begyndte jeg at lave sad face til ham, hvilket kun fik ham til at grine endnu mere.

Hans grin var faktisk ret kært. Lidt som en klukkende baby.. Okay nej, det ville være en baby med en meget dyb og hæs og dejlig stemme. Og det var så her mine tanker bliver fyldt med en milliard små lyserøde bobler og hjerte. Jep, det skete altså til tider. Og med til tider, mente jeg når jeg var forelsket. For det var der ikke længere nogen tvivl om at jeg var. Helt og aldeles, forelsket. I en fantastisk dreng, som jeg ikke måtte være sammen med. Okay, nu minder det her mig om en eller anden dårlig tudefilm.

”Julie?” Harry trippede nervøst, ”Jeg eh.. Jeg har tænkt på noget..”

”Ja?” Jeg nikkede opmuntrende til ham.

”V-vil du være min?” Hans blik flakkede kort op, og mødte mit.

Det var ingen hemmelighed at jeg var temmelig overvældet. Det havde jeg slet ikke regnet med! Altså.. Vi kunne jo slet ikke blive set sammen, for nogle måneder efter showet var slut.

”Hvis ikke du vil, er det også okay. J-jeg ville bar-”

”Åh, så ti dog stille! Selvfølgelig vil jeg det!” Jeg sprang ind i hans favn, og nød følelsen af ham, der trykkede mig tættere ind til sig. ”Hvorfor er du så nervøs? Man er da en idiot, hvis ikke man siger ja til dig!”

Jeg lænede mig tættere ind til ham, så mine læber næsten rørte hans øre. ”Ikke alene er du utrolig flot, du er heller ikke værst i sengen..” Min stemme var flirtende, og jeg forsøgte overhovedet ikke at skjule det.

Harry, på den anden side, begyndte at rødme helt vildt! Det var længe siden jeg havde set ham så genert, men det var sødt. Alt var sødt, når det var ham. Jeg fløj nu for alvor på en lyserød sky. Han sendte mig et stort smil, inden han lod vores læber smelte sammen igen, og forsegle vores forhold. Woaw, det lød godt. Forhold. Kærester. Han var min kæreste. Ikke Taylors, ikke nogen andres, men min. Og kun min!

Efter lidt tid, trak vi os fra hinanden. Ingen af os syntes at kunne trække blikket fra hinanden. Desuden var vi begge en smule forpustede efter det intime kys. Harry løftede sin hånd, og strøg blidt en tot hår væk fra mit ansigt. ”Du er så smuk,” mumlede han åndeløst. Det var godt at vide, at det ikke kun var mig der havde svært ved at få vejret.

Klokken var efterhånden blevet halv fire, og solen var langsomt begyndt at gå ned. Vi var trodsalt også i slutningen af november. Lyset der endnu smøg sig ind mellem gardinerne, ramte Harrys øjne fra en vinkel, der fik dem til at se græsgrønne ud. Aldrig i mit liv, havde jeg set nogen med så smukke øjne. De alene, var nok til at tage pusten fra mig.

Allerede i aften var det endnu engang tid til at sige farvel til en deltager, men det lå så langt væk lige nu. I dette øjeblik, var det kun manden foran mig, der betød noget. Jeg ænsede ikke mine omgivelser. ”Du bliver nok nødt til at gå, Harry. Jeg skal snart over til lydprøver, og vi kan ikke komme samtidig. Det ville skabe opmærksomhed, på de forkerte ting.”

Han nikkede stilfærdigt, inden han trak sig helt væk, og gik ud ad døren. Inden han lukkede den, vendte han sig dog om mod mig, ”farvel, min smukke kæreste,” og blinkede til mig.

Jeg var igen overladt til stilheden, men denne gang fik jeg ikke tid til at nyde den. Jeg fik hurtigt sprøjtet en smule mere deodorant på, og sat mit hår op i en løs hestehale. Derefter greb jeg min jakke, og taske i forbifarten, på vej mod døren. Jeg småløb hen ad gangen, mod elevatorerne. Der var heldigvis en fri, som jeg sprang ind i. Da jeg fik trykket på den rette knap, lettede en smule af nervøsiteten. Det kunne da ikke gå helt galt nu. Jeg kom i det mindste ikke for sent.

 

***

 

Jeg sad i makeup-rummet, og stirrede på mit spejlbillede. Tankerne invaderede mit hoved lige nu, men på den anden side så var det altid på dette tidspunkt mine nerver satte ind. Intet nyt under solen, hvad det angik. Lou Teasdale var navnet på den verdenskendte stylist jeg havde fået æren af at have i aften. Hun var virkelig dygtig, ingen tvivl om det. Mit outfit, som jeg havde fået på for en halv time siden, bestod af en kjole. Kjolen var mørkeblå, med et tyndt hvidt bælte om taljen. Mit hår hang i løse krøller, ned ad ryggen på mig. Mit venstre håndled var dækket af armbånd i diverse farver, og min makeup bestod kun af en smule lipgloss, mascara og, efter min mening, alt for meget foundation. Det var åbenbart noget man gik ind for, her på showet. Vi blev alle, dreng som pige, dækket af et enormt lag pudder og jeg ved ikke hvad.

 

***

 

”You can take everything I have. You can break everything I am.” Sang jeg. Melodien til ’Skyscraper’ med Demi Lovato spillede i baggrunden. Jeg havde altid elsket den sang, den betød virkelig meget for mig. Demi var i det hele taget en person, jeg så meget op til. Melodien blev svagere og svagere, indtil den sidste tone lød, og jeg sænkede mikrofonen.

Spotlightet ramte mig endnu en gang, og fik alle andre til at ligne mørke skygger. Dommerne blev dog også lyst op, så jeg kunne se dem. Jeg kunne ikke lade være med at kaste et blik over på Harry. Her til aften, havde han en hvid skjorte, og en butterfly på. Hans hår var stylet, så det sad en smule op i luften, men ikke så det var en hanekam eller noget. Bare sådan lidt opad. Det lød meget forvirrende, men det var mine tanker jo også altid, så alt er som det plejer.

Jeg fik kommentarerne fra dommerne, og gik om backstage igen. Der mødte jeg Lucy. ”Hey Lucy? Ved du hvor Will er?” Spurgte jeg venligt.

Hun rynkede på næsen, som om hun var fornærmet over at jeg kunne finde på at tale til hende. ”Han er vist på ind på scenen.”

 

***

 

Så var det nu. Det var det vi havde været nervøse over hele dagen, eller nærmere; hele ugen. Vi stod, som altid, side om side. Harry stod mellem Will og mig. Dermot stod og fumlede med sine kort, inden han værdigt rettede ryggen og smilte til kameraet. Jeg var sikker på, at hvis jeg skulle smile lige nu, ville det nærmere ligne at jeg havde ondt i maven.

”Den første videre til næste runde er…” Trommehvirvel. ”Julie!”

Glædestårerne trillede ned ad mine kinder. Jeg knugede Harry ind til mig, inden jeg gik over og stillede mig i den anden side af scenen.

”Den næste der er videre er... Si Yung!” Råbte Dermot. En begejstret pludren, på koreansk, kom fra den lykkelige gruppe. Et kort fnis forlod mine læber, inden jeg gav dem hver et kram.

”Den sidste der er videre til finalen er…” Dermot tog sig god tid, til at holde sin kunstpause. Will stod og forsøgte at smile, selvom det ikke ligefrem lykkedes. Lucy så en smule utilpas ud, men formåede at holde hovedet højt lidt endnu. ”Lucy!”

”Hvad!?” Udbrød jeg. Jeg kunne ikke fatte at Will lige var røget ud, til fordel for at Lucy skulle gå videre. 

 

 

__________________________________________________________________________

A/N:

Så er det nye kapitel ude!

Som I kan se har jeg ændret kapitelernes navne, til bare at være 'kapitel et eller andet'.

Jeg regner med at der kommer to kapitler, og en epilog i løbet af de to næste uger. Derefter er det slut :(

Husk at like, kommentere, osv.

 

JulieM

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...