So Damn Wrong | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Færdig
Syttenårige Julie Valentine melder sig til det første internationale X-Factor, der bliver afholdt i London. Da Julie oprindeligt kommer fra en lille by i Danmark, er London enorm i forhold til hendes hjemby. Efterhånden som Julie kommer længere og længere i showet møder hun nye og spændende mennesker. Blandt andet får hun noget af et chok da selveste Harry Styles skal være hendes mentor. Det tager hende nogle dage at komme sig over det, men når alt kommer til alt er det måske ikke så slemt at have ham som mentor. Måske ender hun i sidste ende med at forelske sig i den charmerende dreng? Eller kan de holde det på et professionelt plan? Alt er muligt når man tilbringer SÅ lang tid sammen, to jævnaldrende mennesker... (Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning er på eget ansvar!)

109Likes
227Kommentarer
14747Visninger
AA

30. Kapitel 28.

Julies POV.

Jeg stod og trippede nervøst med fødderne, bag ved scenen. Jeg stod og ventede på at det ville blive min tur til at synge. Om lidt ville de store døre gå op, og afsløre mig. Jeg skiftede konstant hvilken hånd, jeg holdte mikrofonen med, fordi mine hænder var helt svedige. I dag ville endnu en deltager, endnu et medlem af X-Factorfamilien, blive sendt hjem. Jeg bad til at det endnu ikke var min tur, men intet var sikkert.

Langsomt, gled dørene fra hinanden. Idét jeg trådte ud på trappen, lød der et brøl fra tilskuerne. Skrigende teenagers, hujende familiemedlemmer, og Harry der sad og smilte til mig.

 

***

 

Vandflasken væltede, og indholdet væltede ud på gulvet, da jeg i al hast smed den på bordet. Det var tid til afgørelse, og jeg var sent på den. Jeg løb, så godt jeg kunne i stilletter, det sidste stykke, hen til de andre. Harry lagde diskret sine ene arm om min talje, og mumlede et par beroligende ord til mig, som jeg dog ikke rigtigt opfattede. Den, efterhånden, velkendte melodi lød i højtalerne, og dørene gik op. Side om side gik vi alle ind på scenen.

Dermot stod allerede klar til at tage imod os. Kortene i hans hånd, ville om lidt afsløre hvem der røg hjem. Jeg tog en dyb indånding, inden jeg, nogenlunde elegant, gik hen mod midten af scenen. Vi var stadig alle fire tilbage fra min kategori, så chancen for at en af os ville ryge i aften var temmelig stor.

Dermot rømmede sig, ”den første der er gået videre til næste uges liveshow er…” Kunstpause, der drev os deltagere til vanvid. ”Bella!”

Vi klappede alle sammen Bella på skulderen. Hun var jo en af Taylors deltagere, mens den eneste af dem jeg kunne snakke bare en smule med.

Projektøren faldt igen på Dermot. ”Den næste er… William!” Klapsalve fra publikum.

”Storyteller!”

”Carl!”

”Julie!” Jublen brød løs på første række, hvor min familie sad. Harry krammede med tæt ind til sig, mens han forsigtigt hviskede mig i øret; ”godt gået, Julie.” Jeg gik over mod Bella, William, Carl og Storyteller. Humøret var højt blandt os, selvom vi endnu var nervøse for resten af deltagerne.

Will gav mig et hurtigt kram, inden vi kiggede over mod de andre igen. Dermot kiggede ned i sine kort igen, ”Leslie!”

”Amber!”

”Sådan!” råbte jeg, mens jeg slog huller i luften, med min knyttede næve. Nu manglede vi kun Mel.

”Nu er der kun to pladser tilbage. Den næste plads går til… Charlotte!”

Vi sukkede ærgerligt på Mels vegne. Hun stod alene tilbage med Si Yung. Jeg var en smule bange på hendes vegne. Si Yung havde vist sig at være en yderst talentfuld gruppe, selvom mange forventede det modsatte af dem. De var ’The Underdogs’ i det her show.

”Den sidste plads går til…” sagde Dermot, dramatisk. ”Si Yung! Tillykke med det!”

Jeg tøvede ikke ét sekund, før jeg brød sammen i tårer. Mel var blevet en af mine bedste veninder her på showet, og når Soph engang rejste hjem igen, ville jeg blive en smule ensom. Heldigvis var Will her da endnu. Jeg løb over til Mel, skubbede Harry væk på vejen, og krammede hende tæt ind til mig. Hun havde også tårerne løbende ned ad kinderne, selvom hun forsøgte at holde dem inde.

Harry ømmede sig kort, over den albue jeg havde givet ham i siden, inden han tog sig sammen og krammede os begge tæt ind til ham. ”Så-så, Melissa. Det skal nok gå. Du har en fantastisk stemme! Jeg er sikker på at der er et pladeselskab der vil hyre dig.”

 

***

 

Vi var lige kommet om backstage igen. Jeg havde virkeligt brug for to tinge ligenu: Sophie, og nogle servietter til at tørre mine øjne med. Jeg havde på fornemmelsen at min mascara var alle andre steder end på mine vipper. Derfor gik jeg mod toiletterne. Nu jeg tænkte over det, havde jeg faktisk slet ikke set Soph under showet. Også lige i dag, hvor jeg virkeligt havde brug for hende.

Mit syn var sløret, på grund af tårerne i mine øjne. Jeg nåede dog hurtigt frem til toiletterne. Da jeg åbnede døren fik jeg mig noget af en overraskelse, og ikke en af de gode! Et par meter fra mig, stod Sophie og Niall og kyssede temmelig heftigt! Den havde jeg så ikke set komme, eftersom en fyr som Niall aldrig havde været Sophies type.

 

***

 

Jeg var tilbage på mit værelse nu. En dundrende hovedpine havde bosat sig i mit hoved, efter al den gråd. Lidt efter gik døren op, og ind kom Sophie. Hendes ansigt var udtryksløst. Der var ikke en eneste følelse at se i det. ”Hej.”

Jeg nikkede som en hilsen til hende. Det forblev en gåde for mig, hvorfor hun dog kyssede Niall. Noget sagde mig at det ikke var første gang det var sket, men jeg vidste selvfølgelig aldrig helt. Jeg ville ikke begynde at udspørge hende. Ikke i aften. Jeg var træt, havde ondt i hovedet og ville egentlig bare i seng. Desuden vidste jeg ikke hvordan jeg skulle formulere mig, uden at lyde mistænksom. Jeg ville jeg ikke anklage hende for noget, uden grund.

 

 

 

__________________________________________________________________________

A/N:

Uuuundskyld jeg ikke har skrevet før nu! Jeg er sååå ked af det :( Jeg har bare ikke haft tid, eller lyst :((( Nå, men nu er jeg i hvert fald tilbage! Jaaaa :D

Jeg har planer om at skrive den her movella færdig før sommerferien, men jeg ved ikke helt om jeg kan nå det.. Det finder vi jo ud af!

Husk endelig at like, kommentere osv.

 

JulieM

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...