So Damn Wrong | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Færdig
Syttenårige Julie Valentine melder sig til det første internationale X-Factor, der bliver afholdt i London. Da Julie oprindeligt kommer fra en lille by i Danmark, er London enorm i forhold til hendes hjemby. Efterhånden som Julie kommer længere og længere i showet møder hun nye og spændende mennesker. Blandt andet får hun noget af et chok da selveste Harry Styles skal være hendes mentor. Det tager hende nogle dage at komme sig over det, men når alt kommer til alt er det måske ikke så slemt at have ham som mentor. Måske ender hun i sidste ende med at forelske sig i den charmerende dreng? Eller kan de holde det på et professionelt plan? Alt er muligt når man tilbringer SÅ lang tid sammen, to jævnaldrende mennesker... (Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning er på eget ansvar!)

108Likes
227Kommentarer
15788Visninger
AA

27. Kapitel 25.

Dermot kastede et blik rundt på os, som vi stod der. Flere af os rystede ligefrem, af nervøsitet! ”William!” Ud ad øjenkrogen, kunne jeg se at Will nærmest eksploderede af glæde. Uden tøven sendte jeg ham et stort smil, og gav ham et kort kram. Der var ikke tid til andet, inden det næste navn blev råbt op.

Sådan fortsatte Dermot med at læse de næste syv navne op. Mel var også gået videre, to af Taylors grupper, tre af Simons og en af Demis. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Man kunne tydeligt høre forskellige skrig fra tilskuerne om hvem de syntes skulle gå videre. Flere gange kunne jeg høre mit eget navn blive nævnt. Dermot rømmede sig inden han kastede endnu et blik ned i sine kort.

”Den næste er… Julie!” Min hånd fløj op foran min mund af ren og skær overraskelse! Jeg var simpelthen så overvældet, at jeg slet ikke kunne overskue noget lige nu. Jeg blev halvt klemt, da Harrys stærke arme omfavnede mig. ”Jeg er så stolt af dig, Julie,” han sendte mig et blændende smil, ”du var fantastisk derude. Du fortjener det virkeligt!”

Jeg halvløb over mod Will, Mel og de andre. De Tre Musketærer var samlet igen! En blanding af Mel og Wills parfumer invaderede min næse, da de gav mig et bjørnekram samtidig. ”Luft!” hostede jeg, og endelig gav de slip på mig.

Dermot læste endnu en stak navne op, men ingen af dem syntes at fange min interesse. Jeg var endnu høj på min succes. Jeg fangede dog at der til sidst kun stod to deltagere på scenen, foran mig. Den ene var en af Taylors voksne, den anden var Amber! Chokket bruste gennem min krop, og mine tanker. At hun, ud af alle deltagerne, skulle stå der i aften, var ikke noget jeg havde set komme.

Dermot rømmede sig. ”Og den sidste deltager der er videre til næste uge er…” Jeg kiggede rundt på de andre. Alle som én, stod de og kiggede forvirrede rundt på hinanden. Vores ansigte udtrykte alle de samme følelser; forvirring, chok og en smule frygt. Sagen var jo den at hvis Amber røg ud i aften, når alle havde været så sikre på hende, hvem ville så blive den næste?

”Amber!” sluttede Dermot sin lange kunstpause af med. Salen for vore fødder, eksploderede i jubelskrig og lykønskninger fra Ambers familie, venner og fans. Jeg heppede selvfølgelig også selv med. Både fordi Amber var min ven, men også for at irritere Taylor en smule. Hun havde trodsalt lige været den første dommer til at miste en af sine deltagere.

Det virkede vist, for Taylor sendte mig et ondskabsfuldt blik, da hun fik forbi mig for at komme hen til sin deltager, Mary. Uden et ord, marcherede hun direkte forbi mig. En forfalsket tåre løb ned ad hendes kind, da hun knugede Mary ind til sig. Falske udsagn fra Taylor, om at Mary nok skulle klare sig, regnede ned over den hjemsendte deltager.

Jeg anede ikke hvad jeg havde gjort, hvis jeg havde fået Taylor som mentor. Godt nok havde jeg ikke ligefrem været begejstret for Harry i starten, men eftersom de fire andre drenge fulgte med i købet, var det endt med at være mere end okay.

 

***

 

Vi var nu vendt tilbage til hotellet. Harry og jeg lå i min seng, ham med den ene arm beskyttende om mig. Det at vi kunne snakke om alt og intet var fantastisk. Jeg havde altid haft svært ved at lukke folk ind, men jeg havde allerede fået mig otte nye venner! Det var helt vildt. Normalt havde jeg kun otte venner, og der gik mange år, inden jeg åbnede ordenligt op for dem.

Jeg rykkede uroligt på mig. ”Men Harry? Hvad hvis det er mig der ryger næste gang? Du så selv hvor tæt på det var, at Amber røg hjem i dag! Ingen havde regnet med at hun ville komme i farezonen.”

Harry rejste sig op, så han halv sad halv lå, inden hans dybe grønne øjne, borede sig ind i mine. ”Hør her, Julie. Du er her fordi du har fortjent det, og fordi du har talent. Lad nu vær’ med at lytte til de andre, okay? De kender dig ikke, og hvis de siger du ryger ud på fredag, så har de heller ikke hørt din stemme.”

Jeg nikkede svagt, inden jeg puttede mig ind til ham igen. Han havde taget det pæne tøj af, og lå nu kun i en bluse og et par jeans. Hans stærke arme lå igen trygt rundt om mig. ”Jeg snakkede med Louis tidligere… Han nævnte nogle problemer med Taylor. Er det rigtigt?” Han kiggede bekymret på mig.

”J-ja,” stammede jeg. Jeg vidste ærlig talt ikke hvordan han ville reagere, men jeg ville ikke have at han gjorde noget sindssygt på grund af det her. Jeg var jo okay. Eller næsten da, for jeg frygtede stadig at være alene med Taylor.

”Hun betyder ikke noget for mig, ikke mere. Hvad der skete mellem hende og mig den vinter, bliver mellem hende og jeg. Men tvivl ikke på mig, når jeg siger at mine tanker udelukkende kredser om dig!” Hans stemme lød pludseligt helt blid, som om han kunne fornemme at jeg var utryg ved tanken om hans reaktion.

”Jeg stoler på dig.” Mere sagde jeg ikke. Mere behøvede jeg ikke at sige. Ord behøvedes ikke at blive nævnt. Vi behøvede ikke verbale kommunikationsmåder. At vi allerede kendte og forstod hinanden så godt, var næsten et mirakel. Det var noget der tog måneder, sågar år for de fleste. Mit gæt var at vi bare var et mystisk par. Et mystisk, men urokkeligt sammensmedet et af slagsen.

Et fjerlet kys blev plantet på min kæbe. Hurtigt blev et til mange. Vores læber mødtes i et intimt kys, der hurtigt udviklede sig til at mere passioneret et af slagsen. Han rullede rundt, så han lå indover mig. Blidt tog han fat i hver af mine hænder og holdt dem samlet over mit hoved, inden han lod vores læber mødes endnu engang.

Pludselig gav han slip med sin ene hånd, og holdt nu begge mine hænder i hans, noget større, hånd. Den frie hånd bevægede sig op og ned langs mine sider, i et latterligt forsøg på at imitere en edderkop. Min krop gav et spjæt fra sig, og min latter rungede ud i det stille rum. Jeg var da også så fandens kilden!

”St-stop!” Jeg vred mig under hans stærke grab. ”Harry!” hvinede jeg.

”Hvad er der, Julie?” grinede han hæst.

”Hvad tror du selv, din… Din FLADFISK!” råbte jeg grinende.

Harrys greb slækkedes omkring mine håndled, da han begyndte at grine hysterisk. Om han grinede med mig, eller af mig bekymrede mig ikke i det øjeblik. Alt jeg kunne tænke på var hvor lykkelig jeg var lige nu.

”Julie?” Harry kiggede mig dybt i øjnene, og tog mine hænder i sine. ”Jeg elsker dig.”

Jeg tog en dyb indånding. Jeg havde kendt fyren foran mig i et par måneder, men jeg følte mig klar. Klar til at lægge mit hjerte i hans hænder. Lade ham eje mig, som ingen nogensinde havde ejet mig før. Jeg følte mig tryg ved ham, og vigtigst af alt; jeg elskede ham.

”Jeg elsker også dig Harry.”

 

 

 

________________________________________________________________________________________________

A/N:

Hej folkens!

Som I kan se her, har jeg besluttet mig for IKKE at slette denne her movella! :O Ej, I er virkeligt fantastisk alle sammen! Jeg var en millimeter fra at slette movellaen, men så tænkte jeg "Arrrgh, jeg venter lige og ser hvad mine læsere ville sige til det først." I sagde alle sammen 'Neeej' og 'det må du ikke!' og det var, og er, fantastisk! At vide at uanset hvor lang tid der går inden jeg skriver igen, så venter I! Det er virkeligt noget jeg værdsætter højt!

 

Nå, men så forsvandt en af Taylors deltagere, som de fleste af jer også gerne ville have! :O Onde mennesker >:-) Ej, haha. Men i hvert fald, så fik Julie og Harry også indrømmet at deres følelser er lidt mere end bare en 'summer loveee'. Jeg glæder mig allerede til næste kapitel! Hvad med jer? Og hvad tror I der sker?

 

Jeg vil også gerne lige understrege at jeg på ingen måde har noget imod Taylor Swift i virkeligheden. Jeg er faktisk en halvstor fan af hende, men nu er hun altså 'den onde' i denne her fiktion! Husk på at alt kun er fiktion, og at jeg ikke har den fjerneste anelse om hvorvidt drengene eller nogen af de andre, ville opføre sig sådan her i virkeligheden!

 

Som altid vil jeg bede jer om at like, sætte på favorit og kommentere! Jeg vil MEGET gerne have noget konstruktivt kritik, så I er mere end velkomne til at skrive det nede i boksen :)

 

De gladeste hilsner jeres allesammens JULIE :D

 

PS. Kapitlerne vil desværre ikke komme så ofte som før, fordi jeg som tidligere nævnt, er igang med en anden historie udenfor Movellas også :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...