So Damn Wrong | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Færdig
Syttenårige Julie Valentine melder sig til det første internationale X-Factor, der bliver afholdt i London. Da Julie oprindeligt kommer fra en lille by i Danmark, er London enorm i forhold til hendes hjemby. Efterhånden som Julie kommer længere og længere i showet møder hun nye og spændende mennesker. Blandt andet får hun noget af et chok da selveste Harry Styles skal være hendes mentor. Det tager hende nogle dage at komme sig over det, men når alt kommer til alt er det måske ikke så slemt at have ham som mentor. Måske ender hun i sidste ende med at forelske sig i den charmerende dreng? Eller kan de holde det på et professionelt plan? Alt er muligt når man tilbringer SÅ lang tid sammen, to jævnaldrende mennesker... (Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning er på eget ansvar!)

109Likes
227Kommentarer
14739Visninger
AA

22. Kapitel 21.

 

Vi satte os ned, hver for sig. Alle som en, havde vi næserne begravet i vores tekster. Et lille smil brød mit ellers intetsigende ansigt. Det var virkeligt. Det skete lige nu, rundt om mig. Jeg, en tilfældig pige fra lille Danmark, sad midt i London O2 Arena og forberedte mig på det forestående liveshow.

Hele dagen i går, og i dag, havde beskeder tikket ind på min mobil. Tillyke var det ord der prægede dem alle. Dog havde de hver sin måde at skrive resten af teksten på. Nogle af dem stod der kun en kort besked og i andre, for eksempel min mors, stod der en hel roman. Jeg forstod ikke hvorfor hun havde sendt mig en besked, efter som hun vidste det i forvejen, men på den anden side, hvorfor ikke?

Folkene rundt om mig sad alle med én ting til fælles. Vi ønskede alle, noget så brændende, at vinde det her show. Kun én af os ville i sidste ende løbe af med sejren. Nogle af deltagerne sad og smånynnede for at lære melodien lidt bedre ad kende. De fleste sad dog helt stille og tænkte så det knagede over hvordan den sidste linje i vers tre nu lige lød. Det var et held for mig, at min hukommelse var ret god. Noget der virkeligt ville komme mig til gode, nu hvor jeg skulle lære en ny sang uden ad hver uge. Altså så længe jeg var med.

 

***

 

Harry havde lige været henne ved os, for at fortælle at det var vores tur til at øve med Helene. Vi smilte alle fire som en flok jubelidioter, fordi det hele var så surrealistisk. Jeg rejste mig op, for lige at strække mig. Vi havde jo siddet ned i ret lang tid, så mine ben snurrede en smule. Jeg greb min vandflaske, på vejen efter de andre.

Jeg måtte småløbe en smule, for at indhente dem. De gik da også altid så hurtigt! Det havde nok noget at gøre med at det var Harry der gik forrest. Han havde så også temmelig lange ben. Det var nemlig ikke kun mig der småløb for at følge med; de tre andre gjorde det samme. Faktisk var Harry den eneste som kunne gå i det tempo.

Vi nåede hen til en sort dør, med et A4 ark tapet fast på. En fed sort skrift indikerede at det var her Helene Hørlyck havde sit lokale. Da vi gik indenfor, trådte vi et par skridt tilbage i overraskelse. Alle de fire vægge var dækket af spejle, og i midten stod et klaver. En guitar stod afslappet lænet op ad væggen, og først dér lagde jeg mærke til at Niall stod ved siden af guitaren. Han holdt skarpt øje med den, som om han var bange for at nogen ville tage den.

Når jeg lige tog et ekstra kig rundt, fik jeg også øje på de tre sidste drenge fra bandet. Endnu engang var de her til at støtte deres bandmedlem. Jeg havde lidt på fornemmelsen at de var uofficielle dommere sammen med Harry. De havde sikkert fået lov, men de kunne jo ikke sidde alle fem inde ved dommerbordet. Det ville blive noget rod, derfor havde de nok valgt at Harry skulle være deres ’repræsentant’. Noget jeg var ovenud lykkelig for.

Helene kom hen og gav os hånden, mens hun præsenterede sig selv. Vi fik et venligt smil med på vejen fra hende. Nu da hun kendte vores navne, kunne vi begynde med ’lektionen’.

”Super! Vi starter med at I alle fire lægger jer ned på gulvet,” sagde hun. Vi gjorde som hun sagde, uden nogen indvendinger. ”Godt så, nu starter I med at synge en sang I alle sammen kan teksten til. Nogen idéer?” Fortsatte hun. ”Hvad med They Don’t Know About Us af One Direction? Jeg ved at alle pigerne kan den, og eftersom jeg har en søster, kan jeg den også,” sagde Will med det samme. Helene nikkede bare til os. ”Okay, William, du starter med at synge første vers. Så kommer Julie med omkvædet. Melissa, du tager næste vers, Amber tager omkvædet og sådan fortsætter I, forstået?” sagde Helene. Vi nikkede alle smilende. They Don’t Know About Us var en af mine ynglingssange med One Direction.

”People say we shouldn’t be together, we’re too young to know about forever. I say that they don’t know, what they’re talk talk talking about…” started Will. Da vi nåede til omkvædet, tog jeg over igen. “They don’t know about the things we do. They dont about the I love you’s…”

 

***

 

Vi var lige kommet hjem, efter en lang dag I arenaen. Vi var udmattede hele bundtet, og så virkeligt frem til at slappe lidt af. Vi havde aftalt at vi ville holde filmaften på Mels værelse senere, for at lære hinanden lidt bedre at kende. Vi var trodsalt de yngste her, og vi skulle bare holde sammen. Alle de voksne var da fine nok, men de havde bare en tendens til at blive en smule kedelige i længden. Hvert fald sammenlignet med dem på min egen alder.

Jeg krængede jakke af mine skuldre, for at hænge den op på de sølvknager der hang bag døren. På gulvet foran døren, lå et gulvtæppe i en varm rød farve. Jeg havde altid elsker gulvtæpper fordi de var så hyggelige.

Jeg hoppede rundt på gulvet, mens jeg tog mine sko af. Derefter løb jeg grinende ind på mit soveværelse, hvor jeg smed mig i sengen. Jeg klukkede stadig, inden jeg faldt lidt til ro. Jeg stak hovedet ud over sengekanten for at finde mine hyggesokker. Jeg stak hurtigt fødderne i dem, inden jeg gik ud af min dør igen. Denne gang iført jeans, hyggesokker, en T-shirt og en dejlig tyk hættetrøje.

Jeg gik de få skridt hen til Harry dør, hvor jeg bankede på. Jeg savnede min krøltoppede dreng, selvom vi lige have været sammen. Problemet var jo bare at vi ikke rigtigt kunne opføre os som vi ville foran alle de andre.

Der gik ikke ret lang tid, inden han åbnede døren. Hans læber skiltes let ad, da han sendte mig et stort smil. I en svag gestus lukkede han mig ind. Så snart døren var lukket bag os, overfaldt han mig næsten med et kram. Han placerede et blidt kys på min næsetip.

 

***

 

Vi lå skulder om skulder i hans seng. Jeg måtte indrømme at hans seng var noget mere behagelig end min egen. Det var forståeligt nok, eftersom han var noget mere berømt end mig. Jeg havde dog også en lille mistanke om at jeg fandt en smule tryghed i at hans dyne duftede kraftigt af ham.

Hans fingre flettede sig forsigtigt ind i mine. Jeg gav hans store hånd et blidt klem, for at vise at det var okay. Dynen gav en knitrende lyd fra sig, da han drejede sig mod mig. Hans smaragdgrønne øjne udstrålede den varme, som også var i mine.

Han løftede langsomt den ene hånd, for at børste en hårtot væk fra mit ansigt. Et genert smil poppede frem på mine læber. Lige så stille, lænede han sig ind mod mig, for blidt at trykke sine læber mod mine. Ingen af os kunne modstå fristelsen til at smile en smule, i kysset. Til sidst måtte vi dog trække os lidt tilbage for at få vejret. Det syntes ikke muligt for nogen af os.

Han næsetip rørte svagt min. Længere væk var han ikke. Hans stærke arm, trak mig ind til hans varme krop. Jeg lagde min ene hånd på hans brystkasse, for at putte mig ind til ham. Det gav endnu en bælge af tryghed, bare det at vide at han var lige her, ved siden af mig. Et fjerlet kys blev placeret på toppen af mit hoved.

”Du behøver ikke at være nervøs, Julie. Jeg er sikker på at du kommer langt, og uanset om du vinder eller ej, så vil du altid være min vinder,” hviskede Harry hæst i mit øre. Et lille smil, formede sig på mine læber. Jeg kunne ikke andet end at nikke til ham, min stemme ville ikke have lystret, selv hvis jeg havde forsøgt.

 

***

 

Vi lå længe sådan, side om side. Hånd i hånd. Mens vi hviskede søde ting i øret på hinanden. Udenfor var solen så småt ved at gå ned udenfor, hvilket kun gjorde stemningen endnu mere romantisk.

Pludselig rejste Harry sig og gik ind i stuen. Jeg satte mig forvirret op i sengen, mens jeg kiggede efter ham. Ikke længe efter kom han tilbage, med et stort tæppe i over armen. I hænderne bar han en bakke med to kopper varm kakao. Han sendte mig et stort, charmerende smil, inden han fortsatte sin gang han mod mig.

Hans øjne var rettede mod noget lidt til venstre for mig. Da jeg drejede hovedet, fik jeg øje på en dør jeg ikke havde set før. Det var en terrassedør, som første ud til en balkon. Jeg rejste mig hurtigt fra sengen, for at åbne døren, så Harry kunne komme ud på den store balkon.

Langs de fire gelændere, hang der tæpper ned. Man kunne sidde helt skjult bag de vægge tæpperne havde skabt. Noget der var som skabt til vores formål. Harry satte bakken fra sig, for at gå hen og tage nogle puder fra sin seng. Han smed dem på balkongulvet, for derefter at sætte sig ned. Han viklede tæppet halvt om sig, inden han rakte en tæppebeklædt arm ud mod mig, som en inviterende gestus. Jeg var begyndt at få en smule gåsehud på mine bare arme, det var trodsalt oktober og efterårskoldt. Derfor skyndte jeg mig at sætte mig ved siden af ham, og putte mig godt ind til ham.

Harry lagde beskyttende en arm om mig. Et køligt vindpust fik mig til at skælve. Harry gav min rystende krop et klem. Den sædvanlige varme fyldte min krop, med en behagelig følelse. Jeg havde allerede vænnet mig til den tryghed han gav mig, og jeg havde egentlig ikke lyst til nogensinde at skulle give slip på hverken ham eller følelsen.

En enkelt fugl hist og her gav et pip fra sig engang imellem, ellers herskede stilheden tungt over hotellet. Jeg viklede min ene arm ud af det tykke tæppe, for at tage fat om det varme krus. Jeg nippede ganske forsigtigt til den varme drik, i et forsøg på ikke at brænde min tunge. Noget jeg ellers havde en irriterende tendens til at gøre.

Ved siden af mig, gjorde Harry det samme. Kruset i mine hænder, varmede mine eller kolde fingre op. En dejlig følelse af varme, opslugte mig indefra, da jeg drak endnu en tår. Jeg betragtede diskret Harry sidde og drikke. Hans udtryk var svært at læse, men han så meget tænksom ud, som han sad der. Hans krøllede lokker blev pustet rundt af den efterhånden kolde vind. De grønne øjne skinnede ekstra stærkt her til aften. Han var smuk.

 

 

_______________________________________________________________________________________________________

A/N:

Okay først og fremmest, UNDSKYLD for at der gik så længe inden det her kapitel kom! Jeg er så tristtt :/ Håber I overlever!

Jeg er seriøst stadig overgearet fordi jeg har så mange læsere! Det er SÅ sejt! Pleaseee fortsæt med det kære folk! Luff ya! :)

 

Så fik I lige endnu et af de kapitler hvor man virkeligt kan mærke Harry's romantiske side. Hvad synes I om det? Hvad tror I der sker i det næste kapitel? Tror I der er nogen andre der opdager hvad de har gang i, eller noget helt andet? I er mere end velkomne til at gætte på hvad der videre sker :D

 

Husk som altid at like, kommentere o.s.v.

 

JulieM

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...