So Damn Wrong | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Færdig
Syttenårige Julie Valentine melder sig til det første internationale X-Factor, der bliver afholdt i London. Da Julie oprindeligt kommer fra en lille by i Danmark, er London enorm i forhold til hendes hjemby. Efterhånden som Julie kommer længere og længere i showet møder hun nye og spændende mennesker. Blandt andet får hun noget af et chok da selveste Harry Styles skal være hendes mentor. Det tager hende nogle dage at komme sig over det, men når alt kommer til alt er det måske ikke så slemt at have ham som mentor. Måske ender hun i sidste ende med at forelske sig i den charmerende dreng? Eller kan de holde det på et professionelt plan? Alt er muligt når man tilbringer SÅ lang tid sammen, to jævnaldrende mennesker... (Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning er på eget ansvar!)

109Likes
227Kommentarer
14741Visninger
AA

19. Kapitel 18.

 

Flyet var lige landet, og som altid begyndte folk at mase sig ud mellem sæderne. Alle ville være den første. Jeg sad bare og ventede på at alle folkene begyndte at gå ud. Det tyndede langsomt ud i mængden, men der var stadig ret proppet herinde.

Jeg vidste faktisk ikke helt om det var sluppet ud at jeg tog et fly, der ville ankomme nu og her. Det kunne jo være at nogle paparazzier ville tage et par billeder. Eller at jeg skulle give min første autograf til en fan! Jeg var ret spændt, på at se om der var nogle. De var jo trodsalt begyndt at vise X-Factor i fjernsynet. Alle der fulgte, bare lidt med, ville vide at jeg var gået videre til Judges Houses som en af Harrys deltagere.

På den anden side så var paparazzier ikke lige det jeg havde mest lyst til lige nu. Jeg lignede lort, fordi jeg havde sovet det meste af turen. Af den grund så jeg både træt ud, og mit hår lignede noget der var løgn. Det kunne sammenlignes med Harrys frisure, hvis han havde stået foran en enorm ventilator i en time. Det gad jeg egentlig godt se!

 

***

 

Jeg havde endelig fået bakset min kuffert ned fra bagagehylden, og var nu på vej ud af flyet. Der var stadig temmelig proppet herinde, men det var klart bedre end før. Alle havde fået deres tasker, så nu fulgte jeg bare strømmen, så jeg kunne komme ud herfra. Det gav mig en mindre klaustrofobisk følelse at stå herinde med alle de mennesker, som vimsede rundt. Jeg havde ikke noget imod det, så længe alle sad ned og var nogenlunde stille.

Vi gik lige nu i den der gang der var mellem flyet og selve lufthavnen. Da vi endelig kom ud i lufthavnen, spredtes folk til alle sider. Jeg selv, gik hen mod bagageudleveringen. Min kuffert kom heldigvis hurtigt, så jeg kunne fortsætte.

Jeg vidste endnu ikke hvad der ventede mig, eftersom det ikke var muligt at komme ind der hvor jeg var, medmindre man ankom med et fly. På den måde kunne der stå tusind mennesker ude i ankomsthallen, uden jeg havde nogen chance for at vide det!

”Hej, Babe!” var der en der sagde bag mig. Det gav mig et kæmpe chok, så jeg faktisk var ved at falde forover af forskrækkelse. Da jeg vendte mig om, kunne jeg se at det var Harry! Han var taget ud i lufthavnen for at hente mig! Det var virkelig sødt gjort. ”Harry? Hvordan kom du herom? Man må da ikke gå herom, medmindre man selv lige er ankommet,” spurgte jeg mistroisk Harry om. ”Jeg brugte min sædvanlige charme,” sagde han med en hæs, forførende stemme.

Det havde dog ikke den virkning på mig, han havde håbet. I stedet for de forventede kuldegysninger, fik jeg et enormt latteranfald. Jeg kunne simpelthen ikke holde op igen! Harry kiggede lettere fornærmet på mig, da jeg endelig tog mig sammen og holdt op. Mine ben knækkede dog stadig sammen under mig, da jeg forsøgte at tage nogle skridt fremad.

”Nå, lad os komme hen til hotellet, skal vi?” sagde jeg optimistisk. Harry nikkede bare til mig. Han virkede stadig temmelig fornærmet. Jeg havde lidt på fornemmelsen at han gerne ville have givet mig et kys da vi hilste, og han ville også gerne have hævn. Jeg var ret sikker på at han sagtens kunne finde en måde, hvorpå han kunne udsætte mig for begge ting samtidig. Dog var jeg en del mere bekymret for hans hævn, end for et kys.

Vi gik, side om side, ud i ankomsthallen. Jeg fik et chok, og snublede et par meter baglæns, inden Harry greb mig. Foran os stod flere hundrede teenagepiger, og skreg. I dét vi trådte frem så de kunne se os, var deres stemmer nærmest eksploderet i et kæmpe skrig. Nogle af dem råbte endda mit navn! Dog var det mest Harry de råbte på.

Da jeg fik øje på Harry vidste jeg godt at det ville være noget af en risiko at tage, hvis der var nogle piger herude. Jeg havde dog aldrig regnet med at der ville være så mange! Der ville være billeder af Harry og jeg overalt i morgen! Jeg håbede virkelig på at han havde en god forklaring klar, når pressen begyndte at spørge hvorfor vi gik ud sammen.

”Harry, hvad gør vi?” spurgte jeg hjælpeløst. Det her var sjovt nok, aldrig sket for mig før. Harry, derimod, var vel vant til sådan noget. ”Bare hold hovedet nede, eller smil til dem. Uanset hvad, så bare fortsæt med at gå fremad. Lad være med at lade noget som helst stoppe dig,” sagde han bestemt. Jeg havde lidt en dårlig fornemmelse af hvad han præcist havde ment med det han sagde. Det var ikke nogen hemmelighed at de fleste Directioner var ret overbeskyttende over for deres drenge. Det tog lang tid før de havde accepteret drengenes kærester. Det mindede mig lidt om overbeskyttende brødre, eller fædre! Det var egentlig ret sødt at drengenes fans bekymrede sig så meget om dem. Jeg ville virkelig gerne have nogle ligeså fantastiske fans, når jeg blev lidt mere kendt. Der ville nok gå noget tid, men når det en dag, langt ude i fremtiden, skete så håbede jeg de ville være lige så venlige som Directioners var.

Rundt om os blændede lyset fra journalisternes kameraer mig stadig. Det skar virkelig i øjnene, og jeg fortrød at mine solbriller lå i min kuffert. Det var ikke ligefrem en mulighed, at fiske dem op nu. Det ville faktisk være nemmere at slå et telt op. Lige her, midt i det hele.

Vi fortsatte dog fremad, og inden længe, nåede vi udgangen. Der holdt par taxaer udenfor, klar til at samle rejsende op når de kom ud fra lufthavnen. Vi satte os ind i den nærmeste, Harry fortalte adressen og så kørte vi afsted.

Harrys hånd lagde sig forsigtigt på mit lår. Den gled en smule længere op, end hvad der var acceptabelt på et offentligt sted, inden den blev liggende der. Han klemte mit lår blidt, inden han sendte mig et smil. Han var ikke helt så påpasselig nu, som han havde været i lufthavnen, men det var tydeligt at han stadig måtte beherske sig.

 

***

 

I modsætning til mange af de andre sæsoner af X-Factor, skulle vi ikke bo i et hus, men på et hotel. Det betød at hver deltager fik sit eget værelse, bortset fra grupperne som skulle dele et. Deres var så også en smule større end mit.

I modsætning til mig, virkede Harry ikke synderligt imponeret over det overdådige hotel vi nu trådte ind på. Et tegn på at han tydeligvis havde været her før. Vi gik over i receptionen og hentede mit nøglekort. Da vi tog elevatoren op, kiggede jeg på mit værelses nummer. Harry krammede mig bagfra, og lagde sit hoved på hulningen mellem min skulder og mit hoved. ”Jeg sørgede for at vi fik værelse lige ved siden af hinanden. Jeg sover også alene. Liam og Niall deler, det samme med Louis og Zayn. Det krævede en del overtalelse at overbevise dem om at det var bedst at jeg sov alene. Af en eller anden grund var Louis med på den med det samme? Har du nogen idé om hvorfor, Julie?” hviskede han sagte mod min hals. Hans varme åndede kildede mig blidt på halsen.

”Harry, Louis kunne se med det samme at der var nogen mellem os. Han havde selv gættet det,” sagde jeg åndeløst. Harry gjorde mig en smule blød om knæene, hvilket medførte at jeg i øjeblikket følte mig utroligt svag. Harrys krøller gled op og ned af min hals, da han nikkede blidt.

 

***

 

Vi trådte ud af elevatoren, da den nåede vores etage. Vi boede en etage over alle de andre, fordi der ikke var nok pladser på deres etage. Det var både en god og en dårlig ting. Harry fulgte mig hen til min dør, hvor han gik et par meter videre, hen til sin egen dør, hvor han låste op. Inden han gik ind, sagde han kækt; ”Du har fem minutter, inden jeg kommer!”

Jeg bed mig blidt i læben. Det kunne være jeg skulle se at få lidt fart på! Jeg smed hurtigt mine kufferter fra mig inde i stuen. Derefter smed jeg alt mit tøj, for derefter at hoppe i et nyt sæt undertøj, jeg havde taget med. Det var rødt, med blonder på. Noget jeg selv syntes var ret pænt, og som jeg håbede Harry ville finde tiltrækkende.

Jeg hev min deodorant frem fra min taske, og sprøjtede en smule på. Mit hår redte jeg igennem med fingrene et par gange, så det sad nogenlunde. Jeg satte en hånd på hver side af håndvasken på badeværelset. Mine øjne fandt mit spejlbillede, hvor en pige kunne ses. Den pige var mig, og hun var så tæt på at nå sin drøm, at hun kunne smage den!

Tre bank lød på min dør, inden jeg råbte at den altså var åben. Jeg gik ud fra badeværelset igen, idet Harry trådte ind af døren. Han tabte næsten underkæben, da han fik øje på mig! ”Woaw,” hviskede han hæst.

Han så virkeligt godt ud i dag! Hans hår var ikke helt så krøllet i dag, som det normalt var. Det var til gengæld meget pjusket, noget som jeg fandt utroligt nuttet. Hans øjne var blevet en smule mørkere at lyst. Hans krop var som altid, et syn for guder. Noget som jeg i den grad nød godt af.

Jeg greb fat i kraven på hans hvide skjorte, og trak ham det sidste stykke ind mod mig. Vores læber mødtes endelig, og det føltes som om vi begge havde ventet utrolig længe på det her. Det havde vi jo også, eftersom der var gået omkring seks måneder siden vi sidst så hinanden. ”Gud hvor har jeg god savnet dig Julie!”

Med en let bevægelse, rev jeg hans skjorte åben. Den gik ikke i stykker eller noget, den blev bare åbnet meget hurtigt. Hans ene hånd kørte langs mit hår og kærtegnede min bare ryg. Stykke efter stykke, faldt vores tøj på gulvet.

Han lagde mig blidt på sengen, inden han kravlede ind over mig. Vi fortsatte intenst kysset, indtil vi begge måtte trække os for at få vejret. Hans hæse åndedræt, var tydeligt mod mine læber. Han tog en dyb indånding, inden han lod vores læber smelte sammen. Efter seks måneders adskillelse havde vores forhold ikke ændret sig overhovedet. Det var stadig drillende og kærligt på samme tid.

 

 

 

_______________________________________________________________________________________________________

A/N:

Her kom endnu et kapitel!

Husk at like, kommentere o.s.v. :D

Det er dejligt med alle de søde kommentarer I skriver til mig, det betyder meget! Fortsæt endelig med det :)

 

JulieM

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...