So Damn Wrong | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Færdig
Syttenårige Julie Valentine melder sig til det første internationale X-Factor, der bliver afholdt i London. Da Julie oprindeligt kommer fra en lille by i Danmark, er London enorm i forhold til hendes hjemby. Efterhånden som Julie kommer længere og længere i showet møder hun nye og spændende mennesker. Blandt andet får hun noget af et chok da selveste Harry Styles skal være hendes mentor. Det tager hende nogle dage at komme sig over det, men når alt kommer til alt er det måske ikke så slemt at have ham som mentor. Måske ender hun i sidste ende med at forelske sig i den charmerende dreng? Eller kan de holde det på et professionelt plan? Alt er muligt når man tilbringer SÅ lang tid sammen, to jævnaldrende mennesker... (Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning er på eget ansvar!)

109Likes
227Kommentarer
14705Visninger
AA

16. Kapitel 15.

 

Torsdag morgen var ligesom alle andre morgener. Med den undtagelse at jeg befandt mig i et hus, hvor der i øjeblikket boede fem verdenskendte drenge. Selvfølgelig boede der også ti andre, der håbede på at vi om to-tre års tid håbede på at være lige så kendte. Hvis jeg skulle være helt ærlig overfor mig selv, så kunne jeg godt undvære nogle af de ting der hørte med i ’berømmelses-pakken.’ Jeg elskede at synge, og det rush man får, idet man træder ud på scenen var fantastisk. Jeg vidste bare ikke helt hvordan jeg ville tage alle paparazzierne og sådan noget.

For selvom jeg langtfra havde vundet endnu, så ville jeg blive genkendt og husket over hele verden. Der var ingen vej tilbage, og hvorfor skulle man dog også vende om, når man var få skridt væk fra drømmen. Jeg havde ikke tænkt mig at trække mig nu. Jeg gik all ind fra nu, til jeg ville ryge ud.

Min hånd gled over de bløde folder i min dyne. Forsigtigt, trak jeg den op under min næse, for at dufte til den. En svag duft af Harry, fyldte mit hoved og fik mit indre til at eksplodere. Jeg elskede den måde han duftede på, det mindede mig om sommer og tryghed. Alligevel var det ikke sådan at han var overdænget af parfume. Det var slemt nok hvis en pige var det, en dreng ville være meget værre.

Min stemme var blevet bedre i løbet af i går. Jeg havde snakket med Louis om det, og han rådede mig stærkt til at drikke en masse af te. Han anbefalede specielt en slags som vidst nok hed Yorkshirete eller noget der mindede om.

Når vi nu snakkede om Louis, så havde vi faktisk aftalt at hænde ud i dag. En god grund til at stoppe med at snuse Harrys duft ud af min dyne, og komme i tøjet. Jeg regnede ikke med at vi skulle noget særligt, så det blev bare til et par cowboyshorts, og en løs T-shirt. Derudover, havde jeg som altid mine armbånd på. De var et must!

 

***

 

Louis og jeg gik rundt i den enorme baghave. Vores latter hørtes endnu engang ud over det hele. Klokken var omkring to, og indtil videre havde det lykkedes ham at holde mig godt underholdt. Altså, på en venskabelig måde. Det andet kunne godt misforstås. Jeg havde Harry og jeg havde langt fra planer om at skifte ham ud det næste stykke tid.

Jeg havde lidt på fornemmelsen at Louis havde regnet ud at der var lidt for mange følelser mellem Harry og mig. Han kendte trodsalt Harry enormt godt, og jeg var næsten sikker på at Harry også havde opført sig lige så lalleglad som jeg havde. Det kunne umuligt kun være mig.

Min fornemmelse var rigtig. ”Så… Hvad foregår der mellem dig og Harry?” spurgte han ligeud. Jeg vidste at det ikke nyttede noget at lyve for ham. Han ville lynhurtigt finde ud af det alligevel, og var der en ting jeg ikke ville, så var det at blive uvenner med Louis. Det var han for flink til. ”Kan vi snakke om det et andet sted? Der skulle nødigt være nogen der hørte os,” svarede jeg forsigtigt. ”Selvfølgelig. Vi kan gå op på dit værelse?” foreslog han forstående. Jeg nikkede og førte an.

Efterhånden som vi gik op ad trapperne, gik det op for Louis hvor vi var på vej hen. Det fik et smil til at pryde hans læber. Han havde indset at Harry havde lånt mig sit eget værelse, med dyne og det hele. Faktisk overhalede han mig på det sidste stykke og trådte ind på mit værelse. Jeg havde glemt at låse døren da jeg gik. Det var så noget jeg først indså nu.

”Du ved vel godt at det her er Harrys eget værelse ikke? Han lader stort set aldrig os andre drenge kommer herind. Han går som regel herop hvis han har brug for at tænke lidt. Eller bare være sig selv,” sagde Louis stille. Jeg nikkede blidt, som svar. ”Det indså jeg da jeg vågnede op i går morges med ham liggende ved siden af mig,” smågrinte jeg. En klar latter forlod hans mund. Meget ulig den hæse latter Harry ejede, som jeg efterhånden var ved at blive afhængig af.

”Det er så typisk ham bare at vade ind, fordi det er hans værelse,” grinte Louis videre. ”Men mest af alt tænker han sig endnu mindre om, når han er forelsket,” tilføjede han lavmeldt. Jeg vidste ikke rigtigt om det var meningen jeg skulle høre det, eller ej. Derfor undlod jeg at svare ham. Det var bedre at lade som om jeg ikke havde hørt det, hvis ikke det var meningen.

”Louis? Hvordan er det egentlig alt det der halløj med paparazzier?” spurgte jeg nysgerrigt. ”Nogle gange er det værre end andre. Du vænner dig aldrig helt til det, men det er noget du må leve med,” fortalte han. Jeg nikkede bare, med et lille smil. Da han nævnte at det nogle gange var værre end andre, vidste jeg udmærket hvornår han mente. Det var når man fik en ny kæreste, eller slog op med den gamle. Det var hvis man havde lavet en lille fejl på scenen. Det var hvis de havde fundet en gammel sag, de kunne puste nyt liv i. Eller bare hvis de havde fundet på et genialt rygte, de kunne sprede til hele verden.

Dengang jeg meldte mig til, vidste jeg godt at der ville komme både gode og dårlige ting, hvis jeg nåede så langt nok. Det var der hvor jeg var nået til nu, at helvede brød løs. Det var nu medierne ville begynde at smede Harry sammen med enhver pige i hele konkurrencen på skift. Det var nu jeg kunne ende på en forside, fordi der enten var sket noget godt eller dårligt. Det var spændende, men skræmmende.

Louis og jeg lå længe bare og snakkede. Om alt lige fra Harrys og mit underlige forhold, til skumfiduser formede som kaniner. Det var skønt at snakke med en så sympatisk person, som på engang forstod en, og samtidig havde en løsning. Han lavede sjovt med alt, og jeg var ret så sikker på at jeg havde fundet mig en ny ven i Louis. Selvom han var fem år ældre end mig, så var det som om vi var lige gamle. Vi klikkede perfekt, men kun som venner. Intet andet, det ville ingen af os kunne gøre mod Harry. Desuden var der ingen af os der havde sådanne følelser for den anden.

 

***

 

Louis var lige gået, så nu lå jeg helt alene. På min seng. Og kiggede på stjernerne. Igen. KORTE SÆTNINGER, YAY! Jeg kedede mig helt vildt. Jeg rakte ud efter min telefon, og sendte en sms til Harry. Jeg savnede Krølle, okay? Jeg havde ikke set ham hele dagen, og det gjorde mig faktisk en smule trist. Jeg savnede hans krøllede lokker, de grønne øjne og det charmerende smil. Det hele klædte ham så godt, og gjorde ham til den han var.

En banken på døren afbrød mine tanker. Dog nåede jeg ikke engang at rejse mig op, før Harry stak hovedet ind ad døren. ”Harry, har du ikke hørt om at banke på døren? Jeg kunne have været nøgen eller noget,” sagde jeg fornærmet. Selvfølgelig bare for sjov. Han lukkede døren i efter sig, hvorefter han gik hen og lagde sig ved siden af mig. ”Jeg gad da godt at se dig nøgen,” mumlede han drillende. Jeg tøvede ikke et sekund, før jeg slog ham på skulderen. Han ømmede sig for sjov, selvom det var tydeligt at det ikke gjorde ondt.

Harry rullede rundt, så han lå halvt ovenpå mig. ”Jeg er ret sikker på, at jeg skylder dig fra sidst, har jeg ret?” mumlede han mod mine læber. Lettere voldsomt, trykkede han sine læber mod mine. Hans hænder gled allerede undersøgende rundt på min krop.

Jeg skubbede blidt til ham, så han rykkede sig fra mig. Han lænede dog hurtigt ind over mig igen, for at kigge mig bekymret i øjnene. ”Er der noget galt? Hvad har jeg gjort?” spurgte han bange. ”Slap af Harry du har ikke gjort noget. Jeg har bare ikke lyst lige nu…” mumlede jeg forsigtigt til ham. Jeg vidste ikke helt hvordan han ville tage det. De andre gange havde jeg bare sagt ja, så jeg vidste jo ikke hvordan han reaktion ville være. Desuden var han kendt som en der var lidt for pigeglad og en der aldrig gav op før han havde fået hvad han ville.

Jeg havde dog ingen grund til bekymring, for han smilte bare kærligt til mig inden han lagde sig ved siden af mig igen. Hans ene hånd to fat i mit håndled og kærtegnede det blidt. Vi drejede hovederne mod hinanden, og smilte begge stort. Vi var virkelig to forelskede fjolser.

”Hvad har du lavet i dag, Harry?” spurgte jeg smilende. ”Ikke rigtig noget. Jeg har savnet dig,” mumlede han genert. ”Aw,” udbrød jeg, før jeg kunne stoppe mig selv fra det. Jeg vidste godt nok ikke det helt store om drenge, men jeg var ret sikker på at de ikke var helt så vilde med at være nuttede.

Harry, derimod, grinte bare lavt af mig. En latter som jeg virkelig havde savnet hele dagen. En latter som også fik mig til at udstøde at par fnis. Mest fordi Harry virkelig var nuttet, om han kunne lide det eller ej. Han var hermed bedømt som en dreng i kategorien nuttet.

”Glæder du dig til at optræde for mig og drengen fredag?” spurgte han spændt. ”Ja! Jeg glæder mig helt vildt, det bliver virkelig en oplevelse at optræde for selveste One Direction. Verdens største boyband,” sagde jeg. Jeg kunne ikke lade være med at grine og være meget dramatisk, med den sidste del.

Et lille fnis kom også ud af Harry. Det fik mig til at vende mig mod ham igen, med et løftet øjenbryn. ”Fniste du lige, Harry?” spurgte jeg grinende. Han bed sig i læben og kiggede ned i dynen. Hans kinder blev på rekordtid ildrøde. Aw, han rødmede! Han rystede på hovedet, hvilket fik mig til at grine. Han lignede en femårig dreng, der benægtede at have spist den sidste småkage, eller sådan noget. Han var da for kær.

 

***

 

Harry havde nægtet at gå, bare for at mødes til aftensmad et kvarter senere. Han var endda ligeglad med at andre måske troede noget forkert om os. Derfor var vi nu, sammen, på vej nedenunder til aftensmaden. Jeg havde lige taget lidt lipgloss på, og redt mit hår. Bare for ikke at ligne noget der var løgn. Det var ikke nu, jeg skulle give alle andre et indtryk af at jeg var en zombie. Ikke at det ville kunne lade sig gøre, men alligevel! Mine sædvanlige converse, var blevet smidt på fødderne og håret var da også røget op i en løs hestehale.

Da vi kom ind i rummet hvor vi skulle spise, delte vi os. Harry gik hen til de andre drenge fra One Direction, mens jeg gik hen mod Will og Mel. De sad i den modsatte ende af Harry og drengene, så der var ingen chance for at der ville komme nogle intime øjeblikke, der ikke skulle være der.

”Julie! Hvor har du været hele dagen? Vi ville have taget dig med ned i byen, for at købe nogle småting,” sagde Mel. Det var let at høre at den fornærmede tone kun var for sjov. De havde uden tvivl været afsted, men de var ikke sure over at jeg ikke havde været med dem. ”Ser I, jeg har været sammen med selveste Louis Tomlinson det meste af dagen!” svarede jeg med en sjov accent.

Jeg havde efterhånden vænnet mig til at snakke engelsk med alle, selv når det kun var mig og Will, som ellers også snakkede dansk. Jeg var ret så spændt på hvordan det ville være at komme hjem igen, hvor vi ikke kun snakkede engelsk.

Samtalen mellem os tre, flød som altid. Der havde egentlig aldrig været nogen form for akavethed mellem os. Akavethed? Det er ikke engang et ord… Nå, men så akavede situationer! Vi havde lige fra første ord, bare snakket, grint og pjattet med hinanden. Det var virkelig rart, at vide at der var nogen man kunne snakke med. Jeg vidste at der var et par af de personer der sad her ved bordet, ikke rigtigt havde nogen at være sammen med. Det måtte virkeligt være irriterende for dem.

 

 

_______________________________________________________________________________________________________

A/N:

Hej allesammen!

Det har virkelig været et sjovt kapitel at skrive, eftersom Julie endelig møder nogle flere af One Direction drengene. Mon hende og Louis bliver gode venner? Det håber vi da!

Jeg vil også gerne sige tusind tak til alle de søde kommentarer i skriver til mig, det gør mig virkeligt glad! Fortsæt med det :)

 

JulieM

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...