So Damn Wrong | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Færdig
Syttenårige Julie Valentine melder sig til det første internationale X-Factor, der bliver afholdt i London. Da Julie oprindeligt kommer fra en lille by i Danmark, er London enorm i forhold til hendes hjemby. Efterhånden som Julie kommer længere og længere i showet møder hun nye og spændende mennesker. Blandt andet får hun noget af et chok da selveste Harry Styles skal være hendes mentor. Det tager hende nogle dage at komme sig over det, men når alt kommer til alt er det måske ikke så slemt at have ham som mentor. Måske ender hun i sidste ende med at forelske sig i den charmerende dreng? Eller kan de holde det på et professionelt plan? Alt er muligt når man tilbringer SÅ lang tid sammen, to jævnaldrende mennesker... (Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning er på eget ansvar!)

109Likes
227Kommentarer
14736Visninger
AA

15. Kapitel 14.

 

Harrys villa var enorm. Og virkelig smuk. Det hele lå på en skrænt, eller kanten af et bjerg om man vil. Solen var ved at gå ned i det fjerne lige nu. Det var let at blive distraheret her, midt i noget det lignede paradis. Der var et par lækre drenge, som smed deres trøjer for øjnene af os piger. Naturen heromkring var dog det der distraherede mig. Jeg havde set nok til en hvis krøltops overkrop. Det havde i den grad været med til at sætte mine standarter langt højere end før. Når man først havde fået en smagsprøve på paradiset, var der ingen chance for at det almindelige kunne friste mere. Og Harrys krop var virkelig langt mere end bare en smagsprøve på paradiset.

Jeg havde ikke pakket ud, da vi kom. Jeg ville faktisk helst undgå at pakke for meget ud. Jeg vidste ikke helt hvorfor, men jeg fik bare sådan en tom følelse indeni, når jeg skulle pakke sammen igen. Eller, at sige jeg ikke vidste hvor ville være en kæmpe løgn. Jeg vidste udmærket hvorfor, men det var noget jeg helst undgik at snakke om eller tænke på. Noget der virkelig havde gjort mig til den jeg var i dag, for jeg havde ikke altid været sådan som jeg var.

Noget som virkelig havde hjemsøgt mig, mange år efter. Noget som jeg ville give alt for at glemme, og som jeg også havde sat mig som mål at komme over gennem X-Factor. Det var en af de største grunde til at jeg var her. For at bevise overfor de mennesker at jeg ikke var den de troede. Sammen med den grund at det her virkelig var min store drøm, var det grunden til at jeg var her.

En varm hånd lagde sig på min skulder og gav den et fast klem. Jeg behøvede ikke at vende mig om, for at se hvem det var. Sommerfuglene i min mave, overbeviste mig om at det var Harry. Hans hæse stemme gjorde mig endnu mere sikker, og blikket i hans øjne fik mine ben til at knække halvt sammen.

”Hey,” smågrinte han, da han måtte støtte mig. Uanset for klichéagtigt det her var, så var jeg ikke længere i tvivl. Efter en freaking uge, var jeg faldet godt og grundigt for ham. Jeg kunne kun konstatere at jeg langt fra var den eneste. Det charmerende smil, de forførende øjne og smilehullerne havde sandelig fået mange piger ned på knæ. Hvad kunne jeg sige til det? Det her var kun begyndelsen.

Jeg kiggede ham i øjnene og verdenen omkring os blev sløret. Hans bløde hænder, kærtegnede min kind og verdenen forsvandt helt. Da han lænede sig frem og trykkede sine læber, ganske blidt, mod mine forsvandt selve universet. Mine hænder gled ubevidst op i hans krøller. Som om de aldrig havde gjort andet, viklede mine fingre sig igen og igen ind i de bløde lokker. Vores læber arbejdede som var de skabt for hinanden og intet andet.

Jeg tror ikke nogen af os tænkte på hvad fanden vi havde gang i, da det skete. Vi stod ganske godt skjult bag et par træer, men vi var ikke usynlige. Efter lidt tid, trak vi os forpustede fra hinanden. Vi kiggede hinanden, smilende, i øjnene i højst fem sekunder, før vi brød ud i grin.

Jeg bed mig i læben og kiggede ned i jorden. Han gjorde mig ør i hovedet, på den gode måde. Jeg var ikke længere i tvivl, det var sådan her kærlighed føltes. Man havde en vidunderlig følelse i maven, og det hele kørte rundt i hovedet på en. Derudover kunne det store smil på vores læber umuligt fjernes. Vi var to forelskede tåber. To fools in love. Måden lyset fangede den grønne farve i hans øjne på, fik mig til at tænke tilbage på den aften forleden. Det havde været magisk. Et lille fnis slap ud mellem mine læber, og det endte med at vi begge, endnu engang flade af grin, lå og rullede rundt i græsset.

Snart sad han ovenpå mig, mens vi kyssede, snart var det omvendt. Jeg kunne virkelig ikke være mere ligeglad. Jeg var i gang med at få mit livs drøm opfyldt, og jeg havde en fantastisk dreng omkring mig. Jeg troede virkelig på at jeg kunne få det hele.

 

***

 

Vi havde lige fået aftensmad, og jeg nu lå jeg i min seng. Jeg havde været så heldig at få et værelse selv, og så endda et på øverste etage. Forskellen var at man kunne rulle taget fra, så der var en glasplade. På den måde lå jeg nu og kiggede på stjernerne. De havde altid fascineret mig. Måske fordi en stjerne, netop var det jeg ville give næsten alt for at blive. Men også kun næsten. Der var ting som aldrig kunne ofres for noget som en karriere. Hellere dø fattig med masser af familie og venner, end dø alene på toppen af min karriere.

Jeg rejste mig forsigtigt op, da jeg havde det med at blive svimmel hvis jeg rejste mig for hurtigt. Med sløsede skridt, gik jeg hen mod min kuffert. Jeg var virkelig træt. Det tog omkring ti timer at flyve fra London, til LA hvor vi befandt os nu. Jeg havde desværre ikke rigtigt fået sovet i flyet, så det var i den grad med til at smadre mig fuldstændigt.

Som altid bestod mit nattøj bare af en løs T-shirt, og et par shorts. Det kom hurtigt på, i stedet for min jumpin. Den skulle jo bare lynes ned, så det tog ikke alverden tid. Bevidst havde jeg ikke taget makeup på imorges, da jeg vidste at jeg bare skulle slappe af i flyet og pakke ud. Vi skulle intet fancy i aften. Det regnede jeg nu heller ikke ligefrem med at vi skulle de andre dage. Selvfølgelig skulle jeg se præsentabel ud når jeg optrådte, men værre var det ikke.

Vi havde forresten også fået afvide at det var resten af One Direction der skulle være hjælpedommere når vi skulle bedømmes. De havde bare gjort mig endnu mere nervøs. Dog kunne jeg håbe på at nogle af de andre piger som var meget dedikerede fans blev en smule paf af det, og derfor ikke kunne synge ordenligt. Det der gjorde det her værre for mig, var ikke hvem det var. Det var det at der var fem og ikke kun to der skulle se på. Alle de andre deltagere ville kun skulle imponere to, men her var der altså tre dommere mere der skulle imponeres. Det ville blive svært, men jeg tog ikke hjem herfra før jeg havde præsteret ordenligt.

En ting var at ryge ud, hvis man havde gjort sit bedste. Det var meget værre at ryge ud, fordi man havde sprunget over hvor gærdet var lavest, sløset sig gennem opgaven. Min version af ’The Driveway’ skulle nok blive god. Jeg skulle bare lægge alle mine følelser i det, så det kunne mærke hvor meget min sang betød for mig. Det skulle helt seriøst ikke undre mig, hvis jeg begyndte at græde samtidig med at jeg sang. Det var ingen hemmelighed at den sang betød mere end de fleste andre for mig.

Jeg overvejede lidt at finde min guitar frem, så jeg kunne øve lidt. Det var kun tirsdag aften, og vi skulle ikke optræde før fredag. Alligevel havde jeg virkeligt lyst til at synge en smule. Det var jo ikke fordi jeg havde tænkt mig at sidde oppe hele natten for at synge. Hvis jeg skulle det, havde jeg brug for en masse slik og is. Man kunne ikke holde sig vågen så længe uden mad. Chokoladeis, mums. Hvis jeg kunne få fat i noget, ville jeg invitere Will og Mel på overnatning. Jeg kunne sikkert godt overtale Harry til det, hvis I forstod sådan en.

 

***

 

Jeg endte alligevel med at sidde oppe i et par timer, inden jeg slukkede lyset og gik i seng. Min stemme var begyndt at blive en smule hæs, og det bekymrede mig. Det ville virkelig være katastrofalt, hvis jeg ikke kunne synge, fordi jeg var blevet hæs. Det betød vidst at den stod på the, de næste dage.

Jeg lagde min guitar fra mig på gulvet, inden jeg lagde mig til rette under dynen. Jeg troede ikke det var muligt, men denne her var faktisk blødere og mere behagelig end den på hotellet. Utroligt. Jeg var lige ved at tro at det var Harrys egen, jeg havde fået. Det kunne faktisk godt være hans værelse det her. Det passede ind i hans stil, det var rydeligt og pænt. Rundt om på væggene han der plakater og billeder af hans familie og One Direction drengene. Jeg var også ret sikker på at Harry sagtens kunne finde på at ligge ligesom jeg gjorde nu, og bare kigge op på stjernerne. Det var virkelig smukt.

 

***

 

Næste morgen vågnede jeg for engangs skyld, frisk og udhvilet. Jeg havde sovet virkelig godt, og jeg havde ingen idé om hvorfor. Indtil jeg lagde mærke til den hånd der lå skødesløst om mit liv. Jeg fik et kæmpe chok, og skubbede ved et uheld personen i min seng ned. Man kunne tydeligt høre ham ømme sig nede fra gulvet. ”Hvad i alverden laver du her, Harry,” hvæste jeg. Hvad havde han gang i? Jeg havde tydeligvis haft ret i at det her var hans værelse. ”Rolig nu, jeg ville bare sove sammen med dig. Desuden havde du glemt at slukke lyset, det gjorde jeg for dig,” sagde han halvt undskyldende.

Jeg tog mine hænder op foran mig hoved. ”Du kan ikke bare snige dig herind Harry? Hvad hvis nogen ser dig?” hvinede jeg, halvt hysterisk. Vi ville være så meget på spanden, hvis nogen opdagede det her. Harry rynkede sine øjenbryn en smule, inden han kiggede ned i min dyne. Han tog fat i min hånd. ”Hør Julie, jeg ved godt at vi ikke må. Jeg ved godt vi kun har kendt hinanden, i hvad? En måneds tid? Men altså… Jeg kan virkeligt godt lide dig,” hviskede han til mig. Det var tydeligt at han længe havde haft lyst til at sige det her til mig.

Han virkede så nervøs og usikker, modsat alt han normalt var. Det var underligt at se ham i den her situation. Han var normalt så selvsikker hele tiden. Men på en eller anden måde, fandt jeg det endnu mere tiltrækkende når han var genert. Jeg klemte hans hånd en smule, inden jeg kiggede væk fra vores hænder igen. Mit blik rettedes mod hans ufatteligt grønne øjne. De skinnede af nervøsitet, og en smule fortrydelse. Oh, han troede det var for tidligt at han erklærede sin kærlighed. Det var bare slet ikke tilfældet. ”Jeg kan kun sige i lige måde,” fik jeg klemt ud. Mine tanker og følelser var et stort rod lige nu.

Hans lettede, hæse, grin nåede min øregang.  Hans arme klemte mig ind til ham, i et tæt kram. Jeg smilte ned i hans skulder. Drillende, skubbede han mig ned i sengen og lagde sig ovenpå mig. Hans læber gav mig et kys. Og selvom vi havde kysset før, var dette her helt specielt for os begge. Der var så mange følelser i det her, at jeg følte jeg ville eksplodere.

Harry udviklede kysset og lagde sine hænder på mine kinder. Fordi han evigt og altid skulle drille mig, skubbede jeg ham væk. Jeg tog noget tøj i hånden, og gik mod badeværelset. Da jeg gik sørgede jeg for at vrikke en smule ekstra med hofterne, og lige inden jeg gik ud på badeværelset, vendte jeg mig om og sendte ham et luftkys. Jeg kunne se herfra, at han sad med boner på, bare at de ting jeg lige havde gjort. Jeg måtte indrømme at jeg elskede at jeg havde den effekt på ham. Det var virkelig noget der kunne udnyttes. Til min fordel, selvfølgelig!

Jeg smilte for mig selv, da jeg trådte ud af mit tøj. Jeg tændte for vandet, og trådte ind under det. Det løsnede virkelig op for min ømme ryg. Ti timer i et fly, kunne på ingen måde anbefales til nogen. Min ryg protesterede, da jeg bukkede mig ned efter min shampoo. Den skumagtige konsistens, blev trykket ud i mine hænder for derefter at blive gnubbet ind i mit hår.

 

***

 

Will og jeg havde gang i en meget interessant samtale lige nu. Vi diskuterede om han havde, eller ikke havde været i seng med en af de andre deltagere. Jeg var virkelig nysgerrig. Jeg var sikker på at det var rigtigt nok, men han ville ikke indrømme det. Det store smil på hans læber afslørede ham for groft.

”Okay, fint nok! Jeg har været sammen med hende, okay?” sagde han til sidst. ”Ha! Jeg vidste det,” sagde jeg. Jeg dansede en lille sejrsdans. ”Nå, Will, jeg smutter nu. Jeg skulle egentlig bare have noget mad. Jeg skal op og øve eller slappe af. Det ved jeg ikke helt endnu,” indrømmede jeg.

 

_______________________________________________________________________________________________________

A/N:

Tusind tak for alle de søde kommentare I skriver til mig! Det betyder meget for mig, at I lige bruger to minutter på at skrive hvad i synes :) Bliv endelig ved med det! Haha...

 

JulieM

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...