So Damn Wrong | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Færdig
Syttenårige Julie Valentine melder sig til det første internationale X-Factor, der bliver afholdt i London. Da Julie oprindeligt kommer fra en lille by i Danmark, er London enorm i forhold til hendes hjemby. Efterhånden som Julie kommer længere og længere i showet møder hun nye og spændende mennesker. Blandt andet får hun noget af et chok da selveste Harry Styles skal være hendes mentor. Det tager hende nogle dage at komme sig over det, men når alt kommer til alt er det måske ikke så slemt at have ham som mentor. Måske ender hun i sidste ende med at forelske sig i den charmerende dreng? Eller kan de holde det på et professionelt plan? Alt er muligt når man tilbringer SÅ lang tid sammen, to jævnaldrende mennesker... (Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning er på eget ansvar!)

109Likes
227Kommentarer
14741Visninger
AA

12. Kapitel 11.

 

Jeg slæbte mine fødder hele vejen over til elevatoren. Som altid kom der en lille pling-lyd, da den ankom. Det var virkelig behageligt med airconditionen inden i. De svage vindpust friskede en smule op, så mine tunge øjenlåg ikke faldt helt i. Jeg lænede mig mod væggen og tillod mig at lukke øjnene et kort sekund.

Det gav et ryk i mine skuldre, da elevatoren stoppede på min etage. Efter endnu en pling-lyd, gik jeg ud af den. Gangene lignede sig selv, med den ene forskel at de røde gulvtæppe var blevet en smule beskidt af de mange fødder der gik her. Væggene var en cremefarve, med blomstermønster i samme farve. Det lød måske ikke som det pæneste, men det var virkelig hyggeligt og passede godt ind i hotellets stil.

Mine fødder bevægede sig næsten automatisk mod mit værelse. Jeg mødte overraskende nok ikke en eneste person på vejen. Mine hænder gled rundt på mine lommer, hvilket lavede en underlig skurrende lyd. Mit nøglekort syntes at være forsvundet i den blå luft. Indtil jeg fandt det i min baglomme. Jeg nåede lige at få det der velkendte ’heart-attack’ vi alle kender en smule for godt til. Normalt fik man det når man ikke lige kunne finde sin mobil.

Den lille lampe lyste grønt, og viste at der var åbent. Døren knirkede en smule, da jeg skubbede den op og gik indenfor. Det lignede sig selv, mit værelse. Der lå et par tøj bunker hist og her, men ellers var der nogenlunde rydeligt. Hvis man altså sammenlignede det med enhver anden teenagers værelse. Det kunne have været meget værre.

Sukkende gik jeg først ind hvor jeg sov, for at smide min taske. Mine sko og min tynde jakke havde jeg smidt ved døren. Eller hængt op. Derefter gik jeg med tunge skridt ind i stuen igen. Jeg kunne ligeså godt begynde at pakke tingene ned igen. Selvom jeg virkelig var smadret lige nu, så kendte jeg mig selv godt nok til at vide at jeg aldrig ville få det gjort senere i aften. Eller i morgen for den sags skyld. Jeg lod mine hænder omfavne den første tøjbunke, fra gulvet, inden jeg bar den ind på soveværelset, for derefter at smide det på gulvet.

Sådan fortsatte jeg i et stykke tid, indtil jeg havde båret det hele ind på mit soveværelse. Min ryg gav en spøjs knæk-lyd fra sig, da jeg bukkede mig ned efter alt mit tøj. Bukser, T-Shirts, shorts og sokker. Alt blev lagt pænt sammen og ned i min kuffert. Jeg havde vasket noget af det i hotellets vaskemaskine, aftenen før. Det var dog kun det jeg vidste jeg skulle bruge igen. De fleste af mine bluser blev bare lagt ned i en plasticpose til det jeg havde brugt, for derefter også at havne i kufferten.

 

***

 

Efter næsten en times oprydning, pakning og rengøring satte jeg mig udmattet ned i min sofa. Der løb en enkelt svedperle hen langs min pande. Jeg fik den dog hurtigt tørret væk igen. Jeg trængte virkeligt til et bad, eftersom jeg kunne lugte mig selv rimelig meget. Utroligt charmerende, ikke?

Med endnu et protesterende udbrud fra mig selv, rejste jeg mig og gik ind på mit værelse for at finde rent undertøj og tøj. Da jeg havde fundet noget passende, shorts, bluse og undertøj, gik jeg ud på badeværelset. Det tog heldigvis ikke særligt længe inden vandet var blevet den rette temperatur. Det var perfekt, for jeg var virkeligt ikke i humør til at stå og vente ret længe. Det skulle nok blive rart med et dejlig varmt bad.

De dejlige stråler kærtegnede min nøgne krop. Der fandtes ingen ord, som kunne beskrive den lykke jeg følte i det øjeblik. Jeg skulle videre til judges houses i morgen med mine to bedste venner her fra konkurrencen. Det var egentlig ret vildt at vi alle tre var gået videre, der gik jo kun ti videre til judges houses i hver kategori. Hvilket ville sige fyrre i alt. Kun fyrre ud af omkring syv milliarder!? Det var stadig vildt surrealistisk at det var mig der var en af de heldige. Jeg havde da altid selv syntes at jeg sang nogenlunde, men at nogen af de dygtigste og meste anerkendte inden for musikverdenen var enige. Se, det var en stor ting!

Jeg lod som altid min tanker flyve, mens jeg var i badet. Indtil jeg hørte en svag banken på min dør. Selvfølgelig var den ikke svag, men lyden af bruseren overdøvede den næsten. Jeg overvejede kort at lade som om jeg ikke havde hørt det, men droppede hurtigt den idé. ond var jeg heller ikke. Derfor skyndte jeg mig at slukke for vandet, inden jeg trådte ud af kabinen. Jeg troede aldrig jeg skulle komme til at tørre mig så hurtigt som jeg gjorde dér! Jeg smuttede hurtigt i noget undertøj, inden jeg bare tog mit håndklæde omkring mig igen.

Mie fødder lod små våde fodspor være hen ad stuegulvet. Jeg lod min hånd glide forsigtigt over det kolde, glatte metalhåndtage, inden jeg åbnede døren. Foran mig stod Fåret. Altså Harry, hvis I skulle have glemt mit geniale navn til ham. Jeg måtte virkeligt beherske mig, for ikke at himle med øjnene af ham. Han, af alle mennesker skulle forstyrre mit bad! Argh, det var da utroligt.

Efter han havde kastet et uroligt blik ned af gangen, trådte han direkte ind, uden at vendte på en velkomst eller noget. Jeg havde ikke engang budt ham indenfor? Han skyndte sig at lukke og låse døren efter sig. Derefter vendte han hovedet mod mig, endnu engang. Han slikkede sig ubevidst om læberne, hvilket fik mig til at hæve et øjenbryn af ham. Hvis han regnede med at han bare kunne bryde ind, for at stå og stirre på mig, så tog han godt nok fejl!

Han nærmede sig langsomt, og skubbede mig blidt men insisterende op mod væggen. Hans øjne lyste af begær, og hvis ikke han var verdenskendt og havde et rygte at tænke på, ville jeg uden tøven have sagt han var plørrefuld. Det var tydeligt at han ikke tænkte sig om.

Jeg bed mig tænksomt i læben. Man kunne vel godt udnytte den her chance, ikke? Det kom nok ikke til at ske lige foreløbig igen. Specielt ikke når vi skulle bo endnu tættere op ad de andre deltagere. Jeg håbede virkeligt på at Mel og jeg skulle dele værelse. Det kunne være så fedt!

Styles lænede hovedet tættere på mit. Hans varme, let forpustede, ånde kunne mærkes mod mine læber. Jeg fjernede det sidste lille mellemrum, mellem os, ved at træde endnu et skridt fremad mod ham. Hans bløde læber omfavnede mine, og et hul af savn indeni mig blev atter fyldt ud. Det sjove var at jeg aldrig havde lagt mærke til det lille hul. Det var som om et par sommerfugle lettede og fløj rundt indeni mig.

Han lod sine læber massere min, med bløde bevægelser. Han var uden tvivl en godt kysser, og jeg lod mig uden tvivl bedømme det med mine små følelser for ham. Mit håndklæde faldt til jorden med et svagt dump. Hans store hænder kærtegnede forsigtigt mine kinder.

 

***

 

Jeg lod ham lige få vejret, inden jeg lagde mig på siden med en hånd på hans brystkasse. Den hævede og sænkede sig stadig heftigt, i hans febrilske forsøg på at få vejret ordenligt igen. Hans krøllede lokker, hang tæt ind til hans hoved. De var let fugtige af sved. Jeg kunne have svoret på at hans øjne skinnede ligeså lykkeligt som mine gjorde i dette øjeblik. Det var nærmest magisk, og jeg havde på fornemmelsen at dette kun var begyndelsen.

 

Harry’s P.O.V.

Mine vejrtrækninger var stadig uregelmæssige da jeg, et kvarters tid efter, forlod hendes værelse. Jeg vidste ikke hvad fanden jeg havde gang i. Jeg havde bare haft en enorm lyst til hende, og så var mine fødder bare vandret op til hende. Det var først nu jeg endnu engang kom til at tænke på hvor umuligt dette her var. Ikke alene ville det gå ud over drengenes og min karriere, men også hendes karriere, hvis vi blev opdaget. Derfor måtte det om ingen omstændigheder komme ud.

Det var da også for dumt at vi lige havde gjort det. Igen. En gang, var mere end rigeligt. Jeg kunne bare ikke stoppe nu. Vi havde overtrådt grænsen, og der var ingen chance for at kunne styre mig selv med hende omkring mig. Desuden så var der et eller andet der gjorde det mere interessant at det var forbudt. Jeg var dog langt fra sikker på at Julie havde det på samme måde. Jeg kunne jo næsten være ligeglad, med om det blev opdaget. Min karriere var jo sikret, jeg ville måske miste nogle fans, men jeg ville stadig kunne udleve min drøm. Hende, derimod, hun var jo langt fra sikker på noget som helst endnu. Det ville være forfærdeligt at vide at jeg var skyld i at hendes drømme blev knust.

Jeg vidste da godt at det ligeså meget var hendes egen skyld, men jeg var den ældste. Jeg burde kunne tænke mig noget bedre om, end det jeg gjorde. Selvfølgelig kunne jeg altid bruge den undskyldning at jeg var en dreng. Dog var jeg ret sikker på at drengene ikke ville godtage den undskyldning. Ja, Louis ville sågar falde om af grin hvis jeg nogensinde fyrede en sådan undskyldning af. Det var jeg dog ikke dum nok til.

Elevatoren kom til syne, da jeg rundede et hjørne. Jeg var sikker på at jeg lugtede langt væk af to ting. Den ene mere lovlig end den anden. Sved og hendes parfume. Jeg måtte nok hellere tage et bad, når jeg kom tilbage til mit værelse.

Elevatoren kørte mig op på den øverste etage, hvor min og drengenes suite lå. Jep, vi boede alle fem sammen. Jeg kunne vel ligeså godt afsløre at det lignede der var sprunget en bombe. Et udtryk jeg havde lært at bruge, efter min mor altid havde brugt det flittigt. Drengene var heldigvis ikke hjemme. Louis ville lynhurtigt have opdaget hvad jeg havde lavet. Dog ikke med hvem. Han kendte mig godt nok til at vide at hvis jeg smilte og var glad på den her måde, betød det at jeg lige havde været sammen med nogen. Desuden stank jeg jo også langt væk af hendes parfume. Ikke at den var dårlig, den passede bare bedre til hende. Noget enhver ville være enig med mig i.

Jeg gik ind mod badeværelset. Hvor jeg smed mit tøj og hoppede ind i badet. Det skulle nok blive dejligt med et bad. Hvor ironisk egentligt! Jeg afbrød tydeligvis hendes bad, og nu stod jeg selv midt i et. Jeg havde på fornemmelsen, at det her ville blive en god aften.

 

 

 

_______________________________________________________________________________________________________ A/N:

Hej allesammen! Her er det nye kapitel! Jeg håber I kan lide det!

Som altid vil jeg opfordre til at I lige smider en kommentar og et like, det betyder meget. Desuden vil jeg gerne kunne følge en smule med i, hvad I synes om hele Movellaen, for jeg har virkeligt ingen anelse hvis ikke I skriver noget :)

Ellers vil jeg bare sige tusind tak til alle jer der læser, og blive nu ved med det!

Haha, vi ses næste gang allesammen!

JulieM

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...