All my dreams (1D & JB)

You can always follow your dreams but you should do something for it.


Melany er en pige på 17 år. Hendes mor døde ved hendes fødsel og hendes får er soldat.


Læs den og få mere information. Giv den en chance.


Jeg gider ikke at skrive hvis folk alligevel ikke læser den. :)


Læsning er på eget ansvar. Der kan opstå stødende scener & sprogbrug.

7Likes
2Kommentarer
993Visninger
AA

2. Kapitel 1

Jeg sad med min guitar og skrev noder ned. Jeg havde fået endnu en besked om at skrive en sang. Jeg har en hjemmeside hvor folk betaler mig for at skrive dem en sang.

Så, ja, nu var jeg igang med en "fødselsdags sang" til en pige ved navn Kathy. Hendes veninde havde 17 års fødslesdag snart.

Jeg sad hjemme ved mine bedsteforældre som sædvanlig. Jeg magtede simpelthen ikke at være "hjemme" på det børnehjem jeg bor på.

Nu vil i sikkert høre grunden til at jeg bor på et børnehjem, men er hos mine bedsteforældre? Ja, det er jo lidt mærkeligt, ikke?

Men det er fordi min mor døde ved min fødsel. Hun kunne ikke klare kejsersnittet, pga hendes sygdom. Det var en ret alvorlig sygdom, og derfor blev jeg også født meget tidligt. Mere ved jeg ikke selv.

Og min far. Ja, han er soldat og derfor aldrig rigtig hjemme. Han er meget i krig, og ringer aldrig rigtig hjem. Han påstår det var et uheld at jeg kom til verden. Dejlig far, ikke? Hm.

Men som sagt, jeg er hos mine bedsteforældre lige nu. Og grunden til at jeg ikke kan bo her, den kender jeg ikke til, men det er lidt mærkeligt nu hvor jeg er her ret så meget, og endda har mit eget værelse. Selvom det rent faktisk er et gæste værelse. Men jeg er jo så også gæst, så det passer da fint. Haha.

Jeg var lige blevet færdig med teksten og skulle til at sende hende Kathy en mail om at den var færdig da min bedstemor, Alma, kommer ind.

"Der er mad," siger hun, og kigger ned på min tekst. "Ja, jeg kommer. Jeg skal bare lige sende en mail," smiler jeg. Hun kigger på mig med et blik der siger 'okay' og tager min tekst i hånden og begynder at læse den. "Det er en fødselsdagssang jeg skulle skrive til hende Kathy jeg fortalte dig om," fortæller jeg. Hun smiler til mig og går så ud igen.

Jeg skriver min mail færdig og går så ud til aftensmaden. Min bedstefar smiler til mig da jeg kommer ind. Jeg smiler selvfølgelig tilbage og sætter mig ved bordet.

Hmm, lasagne!

"Hvordan har din dag så været, Melany?" spørger min Bedstefar, Will, mig om. "God, dig?" smiler jeg. "Jeg sad og læste videre på vores stamtræ idag," svarer han. "Såå, har du opdaget noget spændende?" spørger og prøver at lyde interreseret. Det er jeg også, en smule, men det tager bare så laaang tid at høre på min bedstefar fortælle om ham der og hende der og så også lige hele deres livshistorie! "Ja. Det kunne være at du ville læse med bagefter, jeg har fundet noget om din mor og hendes familie?" spørger, og jeg føler mig lige pludselig helt vildt interreseret. Selvfølgelig gør jeg det, det er min mor her, igås? Altså da. Ihh.

"Selvfølgelig," smiler jeg.

Jeg rejser mig og går hen med min tallerken. "Jeg kommer om 2, skal lige noget," siger jeg til min bedstefar, og går ind på mit værelse. Kathy har svaret.

"Super, skal du noget den 21. April? Ellers vil jeg med glæde betale dig for også at synge den for hende. Har set nogle af dine videoer og du er FANTASTISK.

Og hvordan skal jeg betale dig? Kort eller kontant?

Kathy."

Den 21.? Næh da. Og hvor vildt enelig. Hun vil have mig til at synge sangen. Jeg svarer hurtigt at det kan jeg godt, spørger om hvor jeg skal mødes med hende på dagen og at betalingen skal være kontant.

**

Jeg sidder med min bedstefar ved siden og kigger på vores stamtræ da jeg falder over min mors bror. Hvad? Nej da, hvad? HVAD?

Min mor har ingen søskende? Jeg har ikke nogle onkler eller tanter eller mostre eller noget. Dem har jeg i hvert fald ikke hørt om.

"Hvem er ham der?" spørger jeg og peger på en mand ved navn, 'Troy Austin'. "Det er din onkel," svarer han glad og smiler. "Ham har jeg altså aldrig hørt om," svarer jeg lidt muggen. "Har du ikke?" spørger han mig undrende og kneber øjenbrynene sammen. "Nej..?". "Nej hør nu. Så skal jeg skam fortælle dig om ham.

Troy Austin er din onkel, hvilket vil sige din mors bror. Din mor er hans storsøster og blev bortadopteret af deres forældre, fordi deres mor var for ung. Hun var omkring de 17 år, på alder med dig."

Jeg lytter interreseret med...

"Din mor fandt ud af hun havde en bror da hun også så vores stamtræ. Hun var vel nogen og de 20 år. omkring 1 1/2 år før hun fik dig," smiler han. "Men hvorfor har jeg aldrig mødt ham?" spørger jeg.

"Det skal du da også, jeg vidste ikke at du ikke kendte til ham. Hør skal vi to ikke ringe til ham om lidt og aftale noget. Vi har heller ikke snakket med ham efter din mors død," spørger han. "Jo da, men fortæl videre," siger jeg glad.

"Okay," smiler han. "Troy var gift med Johannah Poultson for nogle år siden og sammen har de børnene Louis, Charlotte, Felicity samt tvillingerne Daisy og Phoebe. Louis er den ældste på 21 imens de andre er fra 13 og nedefter. Dem skal du helt klart møde en dag. Jeg har også kun mødt Louis da han var 3 år gammel. Sikke en lille skiderik med krudt i numsen!" fortæller han. Jeg nikker bare. Det lyder spændende. Dem skal jeg helt klart møde! Det er jo min fætter og kusiner.

**

Min bedste far sad lige nu og snakkede med min onkel. Uh, det kunne jeg godt lide at sige. Min onkel. Jeg som ikke troede jeg havde ret meget mere familie? Uha.

Jeg sad lige nu på mit værelse og hørte musik. Jeg havde fået aftalt alt med hende Kathy omkring den fødselsdags fest. Vi skulle også mødes imorgen så jeg kunne få set hvor jeg skulle synge og hun kunne få set teksten. Altså om den var som den skulle være eller om den skulle rettes. Der var 2 uger til fødselsdagen skulle holdes. Det var et surprise-party, de fleste ting var på plads imens andet var i orden.

"Melany?" spørger min bedstefar på den anden side af døren. "Ja?" spørger jeg. Han åbner døren og kigger på mig. "Jeg har snakket med Troy.." starter han. "Kom" smiler jeg og hentyder til at han skal kommer over til mig. Han sætter sig i sengen og kigger på mig med et smil. "Han blev overrasket over at høre fra os."

"og.." siger jeg for at få ham til at fortsætte.

"Han vidste ikke noget om dig og vil mægtigt gerne møde dig. Snart," smiler han. "Han vil have dig over til dem i næste uge."

"Men skal i ikke med?" spørger jeg undrende.

"Jo, vi kører dig derned, men vi bliver kun til næste dag. De vil have dig med i deres sommerhus i 2 uger."

Jeg var overrasket. 2 uger? FEDT! Jeg smiler stort til ham. Min bedste far griner kort og fortæller så videre.

"Jeg har snakket med pædagogerne om det, og det er skrevet ned. De vil ringe til din sagsbehandler og planlægge et møde. Mig og Alma har snakket om at få dig herhjem at bo. Det er dumt at skulle bo på børnehjemmet når du alligevel aldrig er der. Og, du fylder jo også snart de 18 år." Jeg kigger med stor øjne på ham og holder hånden for munden. Kunne denne dag bliver meget bedre? Nej. Jeg kunne ikke finde ud af om jeg skulle grine eller græde af glæde. Jeg omfavnede min bedstefar og mumlede et tak. Tårerne pressede sig på og lidt efter sad jeg med glædestårer ned af kinderne og armene om verdens bedste bedstefar!

**

**

Ved godt starten er lidt kedelig, men den bliver bedre længere inde. Lover det! :D

Nå, men hvad synes i? Er den god eller dårlig?

Kapitlet er lidt kort, men det er jo bare en start. De bliver længere! :D :P

Hvad tror der sker?

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...