Blue Mountains

" Long, long time ago, i can still remember how that music, used to make me smile, and i knew if i had my chance, that i would make thoose people dance, and maybe they'll be happy for a while." Sang han meget stille og hviskende. Han sad foran mig, med ryggen til. Jeg gik langsomt baglæns, han drejede meget stille og knirkende sit hoved, hvorefter kroppen langsomt fulgte med. De helt lyseblå, næsten hvide øjne stirrede direkte ind i mine. han rejste sig op, og begyndte at gå stille hen imod mig. Jeg gik stadigvæk baglæns indtil at jeg stødte ind i væggen bag mig. Han kom tættere på, og rækkede hånden frem mod mig, som om jeg skulle tage ham i hånden.
Adolph er en meget ensom mand, der sker en hel masse som han ikke kan holde styr på. Han får synshallucinationer, hørehallucinationer o.s.v.

16Likes
26Kommentarer
1224Visninger
AA

4. Your Protector

 

Jeg gik rystende hen til badekaret, det var for længst groet til med svamp, der lå skygger af støv nede i det. Jeg hoppede nærmest op i det, og satte mig helt op ad væggen og vippede frem og tilbage. Jeg blev ved og ved. Hvad kunne jeg gøre? 

Jeg så mig selv sidde overfor mig. Jeg var helt alene. Sad bare der og vippede frem og tilbage, nøjagtig som jeg gjorde nu. Det var mig som lille, en lille mørkhåret dreng, og helt bleg i ansigtet. Det mørke tynde hår vrimlede på mit lille hoved, som var det små Medusa slanger der stak tungerne helt ud, for at lugte den gamle rådne døds lugt. Jeg genkendte de lange tynde klaver hænder så tydeligt. Den helt blege hud. . ”Det var mig! Det var mig, der var med i drømmen!” Hviskede jeg stille til mig selv. Jeg rakte hånden frem mod den lille dreng der sad foran mig. jeg kom tættere på ham, men det var som om at han ikke havde set mig, han blev ved med at kigge ned. Jeg strakte armen så langt jeg kunne. Den ramte hele vejen igennem ham. Som en regnsky. En kæmpe stor grå regnsky. En kæmpe stor grå regnsky. Han begyndte så langsomt at flimre. Han blev til sidst helt opløst, og væk. 

Jeg blev fuldstændig tavs, og sagde ikke noget som helst i noget tid. En hviskende stemme bredte sig i mit hoved, ”gå derud… gå derud!” jeg rejste mig op, det var som om at jeg ikke kunne styre min egen krop, den blev bare ført som en robot af min hjerne. Jeg måtte gå derud, også selvom jeg ikke turde. Jeg åbnede forsigtigt døren, og greb fat om dørkarmen. En lille fugl fløj forbi vinduet. Det var en solsort. 

Jeg pressede mig ud gennem døren, og stod pludselig midt inde i stuen. Et smæld gik gennem mine ben. Det snoede sig hele vejen op i ryggen, og ud i armene. En lille vind gav mig overbalance, så jeg væltede direkte på halebenet. Jeg blev siddende og kiggede rundt i hele rummet, uden at ligge mærke til noget unormalt. Noget inde i mig fik mig til at lægge mig med et kæmpe smæld så gulvet knirkede som en dør der ikke var blevet smurt i hundrede år.

En mørk, sort bevægelse fik mig til at føle, at der var nogen efter mig, nogen der ville gøre mig fortred. Nogle mørke personer, ligesom dem der var i mit hoved. Jeg rejste mig op og så ud ad vinduet igen. Gik langsomt hen til det. Jeg kunne ikke standse, det hele inde i mig fik mig til bare at gå videre. Jeg nærmede mig vinduet, det store vindue der var helt beskidt, det lignede store sorte skygger. Jeg tog fat i håndtaget og åbnede hurtigt, men meget forsigtigt. Jeg tog det ene halv nøgne ben op fra gulvet, så det andet. De små sorte hår strittede ud fra benet. Med et hurtigt sæt i mig strakte jeg det ene ben ud over kanten, og lod mig falde. langsomt og smertefuldt. det var forsent, fuldstændig forsent. Jeg kunne intet gøre. Alt blev sort i min øjenhule.

_______________________________________________________________________________

Hi-Dilly-Ho!

Tak fordi i tog jer tid til at læse min movella, det betyder rigtig meget for mig :-D

Jeg ville bliver super glad hvis i gad at kommentere den og måske give den et like. Jeg håber virkelig at i kunne lide den.

Thanks to ALL of you!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...