Blue Mountains

" Long, long time ago, i can still remember how that music, used to make me smile, and i knew if i had my chance, that i would make thoose people dance, and maybe they'll be happy for a while." Sang han meget stille og hviskende. Han sad foran mig, med ryggen til. Jeg gik langsomt baglæns, han drejede meget stille og knirkende sit hoved, hvorefter kroppen langsomt fulgte med. De helt lyseblå, næsten hvide øjne stirrede direkte ind i mine. han rejste sig op, og begyndte at gå stille hen imod mig. Jeg gik stadigvæk baglæns indtil at jeg stødte ind i væggen bag mig. Han kom tættere på, og rækkede hånden frem mod mig, som om jeg skulle tage ham i hånden.
Adolph er en meget ensom mand, der sker en hel masse som han ikke kan holde styr på. Han får synshallucinationer, hørehallucinationer o.s.v.

16Likes
26Kommentarer
1259Visninger
AA

2. The Shrine

 

Long, long time ago, i can still remember how that music, used to make me smile, and i knew if i had my chance, that i would make thoose people dance, and maybe they'll be happy for a while."

Sang han meget stille og hviskende med en hæs stemme. Han sad foran mig, med ryggen til. Jeg gik langsomt baglæns, han drejede meget stille sit knirkende hoved, hvorefter kroppen langsomt fulgte med. De helt lyseblå, næsten hvide øjne stirrede direkte ind i mine. Han rejste sig op, og begyndte at gå stille hen imod mig. Jeg gik stadigvæk baglæns indtil at jeg stødte ind i væggen bag mig. Han kom tættere på, og rakte hånden frem mod mig, som om jeg skulle tage ham i hånden. Jeg rakte ud efter ham, og lagde hånden i hans håndflade. Den var iskold og hvid som et lig. Han havde lange tynde klaverfingre, hvor man tydeligt kunne se de små knuger på fingrene. Hans hud var så tynd at man kunne se hans lange blodårer snoge sig i hånden og ned gennem fingrene.

Drengen trak mig langsomt hen mod en lille dør, omtrent hans størrelse. Vi kom langsomt tættere på. Der begyndte en lille banken på den anden side af den lille dør. Den bankende lyd blev højere og højere så snart vi kom tættere på døren. Vi stod helt stille. Jeg kunne mærke at drengen ikke træk vejret. Den bankende lyd blev ved og ved. Døren kom tættere på selvom vi stod helt stille. Døren åbnede sig langsomt, imens en knirkende lyd lød fra den. Der var ingenting inde bag ved den, der var kun helt mørkt.

" AARGH! "Jeg vågnede ved et kæmpe chok, og var helt våd af sved. Jeg satte mig op og kiggede langsomt og stirrende ud i værelset, der var ikke andet end min seng og en gammel grøn lænestol, der næsten var slidt op, og huller over det hele så man kunne se høet inde i den. Der var helt mørkt i rummet, en lille knirken kom fra trægulvet under sengen. Jeg satte mig ud på kanten af sengen og støttede fra med hænderne på det tæppe jeg sov med. Jeg rejste mig langsomt, og ustabilt op, hvorefter mine øjne sortnede fuldstændig. Jeg gik ud i det lille køkken og satte mig på en af de gamle og grå stole ved bordet, hvor jeg bare sad og kiggede ud af vinduet ved siden af køkkenbordet. Radioen på den lille hylde med de få krydderier på, spillede radioavisen med nogle dårlige nyheder fra dagen før. 

"En lille pige blev fundet i en sø til morges, hun var skåret op i håndleddet. Om hendes hals var der et mærke fra et reb. og nogle små skratte mærker, fra en eller anden gren. Forskerne siger at det er fra en vild brombærbusk. Der er blevet fundet spor på at dun er blevet snittet i hånden af en lille rusten lommekniv, men hun er ikke død af det, så morderen har bundet hende til et reb, hvorefter hun så er død, og faldet hen i en brombærbusk, og så ned i søen."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...