Blue Mountains

" Long, long time ago, i can still remember how that music, used to make me smile, and i knew if i had my chance, that i would make thoose people dance, and maybe they'll be happy for a while." Sang han meget stille og hviskende. Han sad foran mig, med ryggen til. Jeg gik langsomt baglæns, han drejede meget stille og knirkende sit hoved, hvorefter kroppen langsomt fulgte med. De helt lyseblå, næsten hvide øjne stirrede direkte ind i mine. han rejste sig op, og begyndte at gå stille hen imod mig. Jeg gik stadigvæk baglæns indtil at jeg stødte ind i væggen bag mig. Han kom tættere på, og rækkede hånden frem mod mig, som om jeg skulle tage ham i hånden.
Adolph er en meget ensom mand, der sker en hel masse som han ikke kan holde styr på. Han får synshallucinationer, hørehallucinationer o.s.v.

16Likes
27Kommentarer
1195Visninger
AA

3. Helplessness Blues

Jeg rejste mig stille og roligt op fra den gamle køkkenstol, og gik meget stille ud på badeværelset. Var jeg blevet fuldstændig sindssyg? En meget gammel mand med store poser under øjnene, så sorte som var der nogle der lige havde smidt en spand fyldt op med blæk i hovedet på mig. Jeg gik tættere på det lille grimme runde spejl. Helt tæt på, så jeg næsten kunne se min bitte små fimre hår. De kæmpe store poser flød nærmest ud rundt om øjet. Var det bare mig der var blevet gal? Var det mig der var inde i det duggede spejlbillede? Jeg stod og stirrede på mit ansigt, som om havde jeg set et spøgelse. (Det havde jeg på en måde også..)  Det var langsomt ved at blive lysere. Jeg lignede stadigvæk en gammel mand, med blodsamlinger under øjnene. Der var ingen ting at gøre. Slet ingen ting.

Den drøm jeg havde i nat, var den virkelig, var det noget Jeg skulle tro på?  

En dør smækkede en et kæmpe brav. Jeg vendte mig som et lyn om, og kikkede hen på den, en revne fra håndtaget og langs opad den mørkebrune gamle dør fyldt men møl huller. Jeg gik hen og tog forsigtigt fat i håndtaget, og åbnede det stille. En mørk stemme kom fra et eller andet sted jeg ikke kunne finde ud af hvor kom fra. Hver nat vil jeg komme tættere og tættere på dig, i din seng. Jeg vil komme helt hen til dig en nat. Jeg vil gemme mig under din seng. Du vil ikke lægge mærke til at jeg er her, men den frygt du vil få. En dag vil jeg komme helt tæt på dit ansigt. Jeg vil kunne mærke dit åndedræt, og fortærer lidt af dit ansigt så blodet vil flyde fra dit ansigt. Det vil flyde i alle dine rum. En dag vil jeg komme et uventet sted fortærer det sidste af dig. Du vil ikke kunne gøre noget som helst.

Jeg smækkede døren i så hårdt at den lille revne der var der, blev til en kæmpe splint. Næste gang ville den falde af. Skyndte mig at låse døren så jeg rystede som var jeg blevet sindssyg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...