Drenge med dagbøger

Fem drenge, fem dagbøger, en klub. En stor hemmelighed.
Men hvad gør du, hvis du er forelsket i Adam, og du bare har lyst til at dele alt med ham? Hvad gør de hvis de finder ud af, at du er homoseksuel? Kan respekt og venskab ødelægges på den bekostning?
En skoleopgave, så den er ikke så lang.

0Likes
0Kommentarer
436Visninger
AA

4. Idræt

Onsdag, sidste time. Idræt med læreren, Flemming. Sportshallen var som sædvanlig kold og klam. Det skulle ikke undre David, hvis hallen ikke var gjort rent i et år. For ikke at snakke om omklædningsrummene. De var meget små og klaustofobiske. Med meget få og smalle bænke, til at lægge sit skiftetøj på. Bruserne var helt tilkalkede og der stank af gammelt tis. Toilettet var helt mørkt, og hvis man var heldig, lyste den lille elpære præcis så meget, at man kunne se hvad man lavede derinde. Han vidste ikke med pigernes omklædningsrum, men drengenes kunne i hvert fald godt klare en ansigtsløftning. Det eneste gode, David kunne komme i tanke om, ved omklædningsrummet og idræt i det hele taget var, at han kunne se Adam. A klassen og hans egen, c klassen, havde idræt sammen om onsdagen. De andre drenge hadede også idrætshallen og omklædningsrummets kvalitet. Ellers var de egentlig fine med det, da de fleste var helt vilde med fodbold og basket. Og det elskede Flemming også, så det lavede de altid. Fodbold eller basket. Altså først, når de havde løbet et seksdagsløb.

"Lucas, Thomas. Hurtigere!" Helt anstrengt og irriteret, pustede Flemming i sin lille fløjte, så det gav en gennemtrængende lyd i hele hallen. Lucas kiggede efter Mai, der løb nogle meter foran sig. Hendes hår svingede fra side til side, i en høj og stram hestehale. Thomas fra parallelklassen humpede efter. Måtte hele tiden stoppe op, fordi han var ved at snuble i snørrebåndene, eller fordi han tabte sine briller. 
Benjamin og Rune løb sammen, som nogle af de forreste. Et par piger, Helene og Olivia overhalede dem i et sving. Rune prøvede, at få øjenkontakt til Benjamin. Han lod ikke til at lægge mærke til Rune. 
"Hey," Først nu, så Benjamin, Rune. "Vil du ikke med over og tage en pause? Vi har løbet tre runder nu." Rune sendte Benjamin et skævt smil. Benjamin trak på skuldrene og fulgte med Rune over på bænkene. Benjamin trak benene op under sig, og omfavnede sig selv, for at lukke kulden ude. Rune vidste lige hvordan han ville spørge Benjamin. Han gentog sætningen i sit hoved, mens han kiggede på Benjamin, der sad og rystede af kulde. 
"Der er godt nok koldt!" Grinede Benjamin og klaprede med tænderne. "Vi burde klage." Han mumlede mest for sig selv. Rune nikkede.
"Mhmm," De andre blev ved med at løbe rundt i hallen. Rune syntes, at de lignede en myretue på arbejde. Nikolaj løb nede i den anden ende af hallen. Lidt bagved hang David, faktisk rimelig tæt på Adam. Rune smilede for sig selv. Lucas var ved at hjælpe Thomas, der var blevet svimmel og var nødt til at stoppe op og få pusten. Der var fri bane. "Jeg tænkte.. Du ved, jeg kom for sent igår, men vil du ikke nok sige, hvad de andre sagde?" Smilet hang stadig i Runes mundvig. Benjamin ændrede ansigtsudtryk. Tvivlerynkerne trådte tydeligt frem i hans pande. To små rynker. Dem fik Benjamin altid, når han rigtig tænkte over noget.
"Det er jo en regel.." Han bed sig i læben. Pis, tænkte Rune. Men i det mindste, var Benjamin da i tvivl. Han fik jo ikke et direkte nej. 
"Kom nu, please!" Rune vidste godt, at Benjamin ikke var god til at sige fra. Han kunne sno ham om sin lillefinger. Og så spyttede han endelig ud. Han hviskede meget hurtigt. Rune smilede, da han fik det at vide.  "Det var det." Mumlede Benjamin og trak på skuldrene. Han fik et klap på skulderen af Rune. Han smilede stort og hoppede ud på løbebanen igen, hvor der var blevet arrangeret fodboldbane istedet. 
"Dig kan man regne med, B!" Thumbs up og highfive i luften, også var Rune løbet igen. Benjamin fortrød det med det samme. Det var en regel. Regler var til for at blive overholdt, ikke brudt. Han smilede falsk til Rune, og hvilede så sit hoved i hænderne.
"Flot, Benjamin."  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...