Drenge med dagbøger

Fem drenge, fem dagbøger, en klub. En stor hemmelighed.
Men hvad gør du, hvis du er forelsket i Adam, og du bare har lyst til at dele alt med ham? Hvad gør de hvis de finder ud af, at du er homoseksuel? Kan respekt og venskab ødelægges på den bekostning?
En skoleopgave, så den er ikke så lang.

0Likes
0Kommentarer
432Visninger
AA

5. Gengældt

Timen sluttede, og eleverne vrimlede tilbage i omklædningsrummene. Nogle af drengene skyndte sig at tage sine, ting og smutte, inden Flemming kom. Andre hev tøjet, og tog en hurtig skyller, under det iskolde vand. Flemming havde sit eget rum, at klæde om i. Da der var gået omkring et kvarter råbte han, at de skulle begynde at gøre sig klar til at smutte. De fleste var gået. Kun David, Adam, Frederik og Martin stod tilbage. Martin var først færdig. Han smed Eastpak tasken over skulderen, vinkede og sagde ses. David og de andre vinkede tilbage. David tænkte på, at sige det til Adam. Han vidste bare ikke hvordan. Frederik skulle også gå først. David lynede og knappede sine bukser, Frederik rettede på håret og Adam sprøjtede deodorant under armene. Hugo Boss. Duften kradsede i næsen. Nu gik Frederik. 
"Ses, drenge!" Sagde han, med sin meget århusianske dialekt, og moonwalkede baglens ud ad døren. 
"Ses." Grinede Adam og David på samme tid. Adam hev den lysegrå t-shirt over hovedet. David betragtede ham under huen. I et sekund, kiggede Adam direkte ind i Davids øjne. Bare ét sekund. Han smilede så man kunne se hans perfekte smil. Og der vidste David, at han havde chancen.
"Du, Adam?" I spejlet kiggede Adam om på David. Han havde et spørgende ansigtsudtryk. Smilede stadig. En lok hår faldt ned i panden. 
"Ja?" Han vendte sig helt om mod David. Gik hen mod ham, med deodoranten i hånden. David kiggede op på ham. Håbede ikke han så alt for kikset ud, med huen og de gamle Nike sko. Sidste års model. Gule og blå, Nikemærket grønt. 
"Okay," Mumlede han. Sank en klump, tog huen af. Tog den på igen. Kiggede ind i væggen. Kiggede op på Adam. "Det kommer til at lyde så forkert. På alle måder, men," Adam havde sat sig foran ham, på en anden bænk. "Men jeg kan godt lide dig." Adam kiggede direkte på David. Havde sådan et ansigt man ikke kunne læse. Der gik lidt tid inden Adam sagde noget.
"Vil du vide noget? Jeg kan faktisk også godt lide dig." Måbende, grinede David. Af Adam eller sig selv, vidste han ikke. David fattede ikke noget. Kunne Adam lide ham? Var han homoseksuel? Og så grinede de. Måtte holde sig på maven af mavekramper. De sad og snakkede i ti minutter. Tyve, tredive. Om alt muligt. Udvekslede numre.   
"Shit, klokken er mange! Jeg bliver nødt til at gå." David gav Adam en highfive, men Adam trak David ind i et kram. David var målløs. Tænkt, at Adam kunne lide ham. Og at han aldrig havde sagt noget før. De forlod omklædningsrummet og gik hver sin vej.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...