Drenge med dagbøger

Fem drenge, fem dagbøger, en klub. En stor hemmelighed.
Men hvad gør du, hvis du er forelsket i Adam, og du bare har lyst til at dele alt med ham? Hvad gør de hvis de finder ud af, at du er homoseksuel? Kan respekt og venskab ødelægges på den bekostning?
En skoleopgave, så den er ikke så lang.

0Likes
0Kommentarer
432Visninger
AA

1. Homo

En dør knirkede. Rune kom ind, sidste mand. Nu var de her, alle fem. David startede forfra, så Rune kunne nå, at følge med.
"Kære dagbog," Startede han, med hånden på den opslåede side, i sin bog. Hans stemme var lav og hæs. De blev nødt til at hviske, hvis de ikke ville opdages. Og det ville de ikke. De andre lyttede optaget. Med øjne og ører. Den røde eftermiddagssol skinnede svagt gennem det lille, tonede vindue i højre hjørne af kælderen. Fremkaldte de flyvende støvpartikler, der levede dernede. "Jeg må indrømme en ting for dig," David sank en klump, skulede til de fire andre drenge, han sad i rundkreds med. Han begyndte, at få det varmt. Men det var ikke muligt, at åbne vinduet. For det første, gik der elever og lærere rundt på fortovet deroppe. Og så var det ikke engang sikkert, at vinduet kunne åbnes. Han rev lidt ud i sin rullekrave. "Jeg tror.." Igen gik han i stå. Benjamin lagde sin hånd på Davids ene skulder. Kastede med sit mørke hår, så det ikke skyggede for hans øjne.
"Det er okay," Han klappede Davids skulder et par gange. "Vi kan fortælle hinanden alt her, ikke?" Rune, Nikolaj og Lucas nikkede til ham. Så nikkede David selv.
"Jeg tror, at jeg er homoseksuel," De andre lod ikke til, at være chokerede. Det undrede David. Måske var det fordi, der var fortalt så mange personlige ting i klubben, at det snart ikke overraskede folk længere. "Simpelthen. Det kom bare til mig. Jeg tror det var da jeg så Adam fra a klassen første gang," Han var faldet lidt til ro igen. Rullekraven kradsede og skarvede ikke længere. Den var helt blød og grøn som den plejede at være. "Han har sådan nogle flotte øjne. De er helt lyseblå, ligesom krystaller. Jeg tror jeg er forelsket." Og så klappede han bogen i. Drengene begyndte at klappe. Det skulle man, når nogen havde læst op, fra deres dagbog. En måde, at vise respekt på. 
"Godt gået, David." Lucas puffede til ham, på den anden skulder. Nikolaj, Rune og Benjamin gav ham også skiftevis highfive og ros for sin modighed.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...