You And Me FOREVER (One Direction)

Michelle og Katrina er bedsteveninder som bor i midten af London.
De har kendt hinanden siden børnehaven og har været bedste veninder siden da.
Michelle og Katrina kender ikke til One Direction.
Sådan noget interesserer dem ikke ligefrem.
Hvad sker der når de mødes?

Michelles look: http://www.polyvore.com/michelles_look/set?id=67889280

Katrinas look: http://www.polyvore.com/katrinas_look/set?id=67905890

It's DJ Payne Bitch!!! skriver for Michelle

Og Tommos girl skriver for katrina!

Nialls princess skriver for Sisse!

Hope you like it!

29Likes
4Kommentarer
4186Visninger
AA

9. I can't believe it!

Ones synsvinkel:


"Nej mor, jeg har det altså fint..." Bekræfter jeg igen. Efter Disney ligesom forsvandt tidligere, tog jeg hjem, hvilket vidst er godt for min mor ringede for ti minutter siden, og jeg har snakket med hende uafbrudt siden.

"Hvad med Michelle? Jeg mener Disney... Hvordan har hun det?" Det er så typisk min mor at stille sådan et spørgsmål. Hun spørger altid ind til hvordan nogen har det hvert femte minut. Ret irriterende.

"Hun har det fint... Så vidt jeg ved.. Men mor?"

"Ja skat?" Jeg himler med øjnene af min mor. Der findes ikke noget værre end at blive kaldt 'skat' af sin mor. Stille går jeg hen mod køleskabet og åbner det hurtigt.

"Hvis nu jeg spurgte rigtig sødt... Vil dig og far så ikke være de bedste forældre i hele verden og betale for en tatovering til mig?" Spørger jeg sukkersødt mens mine øjne skimter indholdet i køleskabet, men kigger væk da jeg lukker det igen. Jeg går ud i gangen og tager mine sko på. Ingen mad. Så må jeg jo købe noget! Mine sko er hurtigt på, døren smækket og låst efter mig, og så er jeg på vej ned i byen. Alt imens min mor hurtigt snakker med min far omkring min tatovering. Jeg så gerne have den. Lige siden jeg var 14 har jeg ville have en tatovering. En sløjfe på undersiden af håndledet. Du ved... Der omkring håndfladen... Lige under den? Get it? Good.

"Kat er du der stadig?" Spørger min mor. Hvad sker der for at hun ikke kan sige One? Det er sådan et nemt ord!?

"Ja." Svarer jeg enkelt og drejer ned af et hjørne til Starbucks. Kakao! Og måske en muffin. Hvis jeg er heldig.

"Vi vil gerne betale for din tatovering men vi kan ikke være til stede når du får den. Vi skal på ferie snart... Om et par minutter..." Siger hun så. Jeg hviner af hendes ord mens jeg skimter over menneskerne i Starbucks. En bestemt tiltrækker min opmærksomhed. Louis. Han får øje på mig og gør et kast med hovedet som tegn på at jeg skal gå over til ham.

"Tusind tusind tak! Og det gør ikke noget i ikke er der. Jeg tager bare Disney eller Louis med" Griner jeg og giver ham et hurtigt kram mens jeg snakker og sætter mig ved ham.

"Louis? Er han din nye kæreste?" Spørger min mor overglad i telefonen.

"OMG nej! Louis er bestemt IKKE min kæreste!" Louis' blik lander på mig da jeg nævner det. Og så er han ved at flække af grin men holder det inde. "Og selv hvis han var så ville du vide det før jeg selv fortalte det" Griner jeg og skubber til Louis som bare sender et luftkys.

"Det har du nok ret i... Du er overalt i bladene lige for tiden. Husk lige at tænke dig om før du gør noget. Pas på vores ry. Din far kan midste forretningen hvis du laver en lille fejl" Hendes stemme er hård og bestemt.

"Jeg ved det. Jeg tænker mig altid om når jeg gør noget i offentligheden" Sukker jeg. Louis blik lander på mig. Hans blik er mærkeligt. Drengen kigger mærkeligt på mig... Gå væk mærkelige dreng der kigger mærkeligt på mig.

"Godt skat. Nå vi ses. Vi sætter penge på din konto til den tatovering der!" Siger hun og lægger på uden svar. Jeg ryster på hovedet og lægger min mobil ned i lommen før jeg igen kigger på Louis.

"Hvad får du mig eller Disney til?" Spørger han lidt bange. Haha.

"Jeg skal have en tatovering. Og mine forældre har for travlt eller er på ferie eller hvad fuck de nu skal, så enten dig eller Disney skal med mig til tatovøren" Bestemmer jeg. Han nikker lidt og kigger undrende på mig.

"Hvad var det så med din opførsel i offentligheden?" Spørger han med et lille smil.

"Min far ejer en stor virksomhed. Okay, designer-noget kan ikke tages som en virksomhed men... ARGH tæt på. Han er meget kendt for sit arbejde. Derfor er jeg, som hans datter, en del af det. Hvis jeg gør noget dumt kommer det i bladene. Det kender du jo til" Svarer jeg og smiler et lille smil. Han nikker og smiler igen. "Plus at jeg er en meget eftertragtet model. Det siger min manager selv" Tilføjer jeg med en grin.

Louis himler med øjnene over mig.

"Ja tak, det kender jeg. Hvorfor græd Disney tidligere da hun kom hen til vores studie for at hente Josh?" Spørger han. Hvad? Græd hun? Josh? Arbejder han for dem?! O.o
Ingen smileys fra nu af i mine tanker. Det er for mærkeligt. Og du stiller mange spørgsmål i dag Tomlinson! Ja, jeg kender hans efternavn.

"Hvad mener du med det?!" Spørger jeg og kigger hurtigt hen på Louis eftersom mit blev var blevet vendt mod min kakao. Mmmh! Der findes ikke noget bedre end kakao! Eller jo men... Ikke lige nu.

"Hun kom og hentede Josh igår på arbejdet... Vidste du ikke det?" Louis ser helt forvirret ud i hovedet. Jeg ryster lidt på hovedet og smiler lidt til Louis.

***

"Hvordan kan du falde ned af sofaen?" Spørger Niall, ti minutter efter det skete. Hvad sker der lige for det?

"Du ved... Man falder... Ned af sofaen..." Mere konkret bliver mit svar før døren ud til går op. Mine øjne udvides så de bliver store. Meget store.

Mit blik lander på Louis, som sidder som mig. Og så flækker vi af grin. Igen.

Vi, eller jeg, holder hyggeaften. Og Disney vælger af en eller anden grund først at dukke op nu.

"Det giver stadig ingen mening hvordan du kan falde ned af sofaen. Bare sådan... Bum!" Udbryder Niall, hvilket får os allesammen til at grine, bortset fra Disney som bare vælger at gå op på sit værelse. Jeg stopper med at grine og følger stille efter.

Forsigtigt banker jeg på efter at have løbet lydløst op af trappen og hen til hendes dør som af en eller anden grund er blå. Hendes anden yndlings farve. Selv er min dør mørkerød. Elsker seriøst den farve! Lige efter pink!

Da der ingen svar kommer åbner jeg døren og finder Disney liggende i sin seng med hovedet væk fra mig.

"Disney?" Min stemme er lav og forsigtig. Forsigtigt uden at larme for meget går jeg hen til hendes senge kant og sætter mig på kanten og aer hendes blidt over håret.

"Hent Liam" Hendes stemme er lav, hæs og det lyder som om hun har grædt. Der går et stik igennem mit hjerte da hun siger det.

"Skal jeg nok. Ellers andet?" Spørger jeg forsigtigt.

"Bare hent Liam"

"Okay" Jeg rejser mig fra sengen og går nedenunder. Drengene sender mig spørgende blikke.

"Liam, Disney vil snakke med dig" Min stemme er stille og såret. Jeg er ret så sikker på at jeg bryder sammen om lidt. Liam nikker og smutter ovenpå til min bedsteveninde. Min bedsteveninde igennem hele mit fucking liv som vælger en dreng hun har kendt en måned frem for mig.

Jeg mærker ikke at jeg græder før Louis har sat sig på hug foran mig og tørret mine tårer væk fra mine øjne. Jeg læner mig ned, så mit hovede ligger på hans skulder, og tuder. Eller... Græder. Ja. Bare græder.

Hvordan kan hun gøre det?



Da jeg endelig stopper med at græde, sætter jeg mig bare i sofaen, efter Louis gav slip på mig og satte mig der. Drengene sætter en ny film på. Jeg sidder bare og stirre ud i luften. Og tænker. Tænker på hvorfor hun vælger Liam frem fra mig. Og hvorfor hun græd. Er det noget med Josh? En anden i hendes familie? Hun fortæller mig næsten ikke noget mere. Jeg savner min bedsteveninde.

****

Jeg har nægtet at kigge, tale eller høre på Disney de sidste par dage. Defor bor jeg halvt hjemme ved Louis, som lige nu venter på at jeg er færdig med mit bad. Ja jeg har måske stået her i ti minutter... Ups.

Jeg slukker vandet og nakker Louis' håndklæde som hænger tættest på mig. Bare for at være crime-rider. Jeg får mig selv tørret og får mit sorte undertøj på. Farven er altid vigtig. Altid. Og så en sød buksedragt. Den nederste del af dragten er shorts agtig noget der er sort med hvide prikker, og toppen er en hvid skjorteting med en sløjfe ved halsen. Mine strømper som selvfølgelig er sidder omkring mine knæ - som altid - er grå, min make-up er en meget sort eyeliner, sort mascara og så knaldrøde læber som altid. Someday(Bieber parfume), guld øreringe der ligner nøgler, en halskæde hvor der står SWAG på, jeg har droppet min og Michelles veninde halskæde, se jeg kalder ikke engang Disney længere, så fucking såret er jeg, og så et armbånd der er sort med hvide dødninge hoveder på, som mest føltes og ligner et tørklæde. Mit pink hår der idag har sorte striber i, som egentlig er falske striber, og så en cap der ligner en panda. Det vil sige at der er øjne, ører og den slags på. Hvis i ikke tror mig så kig i kommentaren og find outfittet!

Louis' badeværelse er ligesom hans hus. Stort og rummeligt. Men hyggeligt.

Der er en grund til at jeg har tøj på idag. Nej, jeg har ikke haft tøj på de sidste par dage, eller jo, men det har været mit ultra seje nat tøj. Og Louis havde vidst intet imod det. Haha.

Med en let bevægelse, og en glad følelse, som ærlig talt elsker mig lige nu, tror jeg. Hvad ved jeg om det? Går jeg ud til Louis som pænt sidder i sofaen, og venter på at jeg flytter mine flotte brune ben, og gør mig færdig, som jeg er nu. Eller nej. Louis ligger ned og er ved at falde i søvn i sofaen. Men det med mine ben er rigtigt. De er brune og mange siger de er flotte, men nu er jeg jo også model, så jeg har vel en grund?

"Louis, let din flotte røv, jeg skal en den tatovering!" Siger jeg på vej ud i gangen for at tage mine flotte sko på. Som er højhælede Converse. Blær, blær. Og det med hans røv... Vi driller lidt hinanden, men det er med til at styrke vores forhold, på vennemåden, og sådan behandler vi bare hinanden.

Og så har han en god røv.

Eftersom det er varmt udenfor og fordi vi har sommer, magter jeg ikke tage min flotte jakke på, som ellers hænger så flot på en bøjle i Louis' mærkelige gang. Ja den er mærkelig. Hvorfor, må i spørge ham om! Nu vil jeg have fen sløjfe!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...