Guld uglen

Drengen Eagle har opgivet at kunne føle kærlighed og sin sjæl til djævlens søn Snake, der har givet ham evnen til at forvandle sig til en ørn. nu arbejder han for Snake i en gadebande der går under navnet "djævlens yngel". En dag sendes han ud for at stjæle den legendariske guld ugle der er sendt af guderne, for at hjælpe kongen med at reagere landet, sammen med den mystiske pige Cat der er halv nat-alf. Men for at kunne stjæle uglen må Snake give dem deres evne til at elske tilbage, fordi at uglen ikke kan røres af folk der ikke kan elske. men vil deres nye føleser tage overhånd og falder de pludselig for hinanden, og vil de kunne vende tilbage til Snake og hente deres sjæle?

4Likes
6Kommentarer
663Visninger
AA

3. en opgave

 

Eagle sad op af en murbrok og sov på husets tag, da han blev vækket af Hummingbird der ruskede ham i armen. Han gabte og strække sig. Det var midt på dagen hvorfor var der  ingen der havde vækket ham, han skulde have været på sin post for  flere timer siden. "kom med ned, Snake vil snakke med dig." sagde Hummingbird og hoppede ned gennem lemmen. Eagle fulgte efter hende, og landede i de forkludrede rester af gårsdagens bål. Bear åbnede døren ind til Snakes område, og vinkede ham ind. Eagle kiggede sig nervøs over skulderen, og gik ind. Døren lukkede bag ham og Bear vinkede ham med sig. De gik frem ad og ned ad, huset lå dypper end han troede. For enden af gangen var en stor sort egetræs dør. Bear bankede hurtigt tre gange og døren gik langsomt og lydløst op. Bear lod Eagle gå ind og døren lukkede bag ham. Han kom ind i et stort rum, betydelig større end det rum de sov i. Midt i rummet stod et stort, sort, tungt skrivebord. Bag det sad Snake, denne pegede på en stol der var stillet ved siden af en anden stol, hvor det allerede sad en. Eagle tog plads og skævede over til Cat der sad på den anden stol, hun så helt afslappet ud i forhold til han selv. Snake foldede sine lange tynde finger og støttede sin spise hage på dem. Hans sort, næsten grønne hår stod stærkt i mod hans hvide næsten blå hud. Det var som om at han altid lige var en tand mere slange end menneske. "sssså kom du endelig min unge ørn, jeg burde have sssset et dovendyr i dig, men ak, ja rollen som himmelensss konge, klæder dig nu ogsssså gansssske godt."
Hans tunge slog om munden på ham hver gang at et S kom for tunge. Cat rullede med øjnene og Eagle viste godt hvorfor. Da ham skulle lære og flyve med sine nye vinger, havde det ikke kun voldt ham besvære, også de andre, han havde ligget tungt i luften og havde til tider styrtet ned som en sten. Han havde bestemt ikke været en himmelens konge.
"Hvem der bare kunne kalde ssssig konge, hvem der bare kunne vide alt i hele verden. Hvem der bare kunnen eje kongens guld ugle."
Eagle forstod hvor Snake ville hen.
"I ved hvor jeg vil hen, I ved nok at landetssss konge kommer til byen, og i ved ogsssså nok at han med ssssig har guld uglen, der giver ham viden til at sssstyre landet. Den ugle vil jeg have fat i. Men folk der ikke kan elsssske, kan ikke rør den, fordi at det er en gave fra Gud. Det er der at I kommer ind i billedet. Hvissss I tager imod opgaven, vi jeg give jer jeressss hjerter tilbage sssså i igen kan elsssske,  men jeres ssssjæle beholder jeg, sssså jeg ved i vil vende tilbage til mig."
Forklarede Snake. Cat og Eagle så på hinanden.
"Hvordan vil du gøre det?"
Spurgte Eagle forsigtigt.
" I sssskal bare lade mig bide jer en gang til."
Smiskede Snake. Eagle gned sit gift mærke på armen. Han tvivlede, men Cat rakte omgående armen frem, hun var klar til at offer alt af en eller anden ukendt grund som Eagle ikke kunne regne ud. Han kiggede på hendes faste ansigt udtryk og rakte så også sin hånd frem, hun skulle ikke have æren af dette alene. Snake smillede så man kunne se hans hugtænder. Eagle lukkede øjne og bed tænderne sammen og mærkede endnu en gang de kolde spidse hugtænder mod sin arm.

Den aften løb en sort kat over byens tage fulgt af en stor ørn. Eagles hjerte jublede i hans bryst og han følte en glæde til for at leve og flyve som han ikke havde følt før, under ham løb en pige som han nu kunne holde af som han nu vidste, var hans ven. Han slog en salto og mærkede glæden ved at lade vinden suse under hans vinge slag. Lige der, forstod han ikke hvad det var der havde fået ham til at opgive sit hjerte den gang.  Han følte sig fri og lykkelig som aldrig før. Under ham løb Cat der aldrig så meget som havde overvejet om hun skulle tage i mod tilbuddet eller ej. Der var så meget han gerne ville prøve nu, inden at han skulle tilbage og være hjerteløs igen. Så mange ting han gerne ville elske og føle lykke ved.

Kongen skulle bo på en herregård lidt uden for byen. Herregården lod midt i skoven. Cat løb gennem byens port og så skoven foran sig. Hun spejlede op på himmelen og så Eagle slå en salto af glæde, hun havde aldrig set ham så lykkelig før. Ørnen fløj i forvejen og landende i et træ i skovens udkant. Cat satte farten op og kom der hen kort efter, hun skiftede form og så Eagle sid på en gren og svinge med sine ben. Hun smillede op til ham. Han grinende tilbage og hoppede ned, han landede tungt overfor hende, og rejste sig op, mens han rettede på hatten.
"Hvorfor gør vi holdt?"
Spurte hun. Han smillede
"Jeg vil nyde det her, selv om jeg sagtens kunne flyve der hen nu, vil jeg ikke, ikke endnu i hver fald."
Sagde han og gav sig til at samle små kviste sammen. Cat smillede og hjælp ham, lidt efter sad de ved siden af hinanden foran et buldrende bål. Cat kiggede på Eagle
"Har du en plane for hvordan vi kommer ind?"
Spurgte hun.
"Ikke endnu, det var derfor at jeg ville gøre holdt. I morgen flyver jeg derhen og se lidt på det hele."
Svarede han.
"Eller jeg kunne løbe der hen nu,"
Sagde Cat.
"Nej, kongen kommer først i morgen tidlig, og så ændre de nok på vagtskemaet."
Sagde Eagle og lagde sig tilbage. Cat kiggede på ham,
"Måske eller også er du luddoven og gider ikke lave noget lige nu."
Sagde hun og tog hans hat som han havde trukket ned over øjnede.
"Måske er jeg, måske er jeg ikke."
Sagde han og smillede drillende til hende.
"Jeg skulle have haft Lynx med,"
Sagde Cat.
"Ja og så kunne du havde brugt hele turen på ikke at blive spist."
Drillede Eagle.
"Så Parrot da."
"Som om at du nogen siden ville få ham til at tig stille."
"Sandt, ikke fordi at du er meget bedre til at klappe i."
"Måske ikke, men jeg er hurtigere end ham."
Eagle satte sig op og tog sin jakke af. Varmen fra bålet, gjorde den alt for varm. Natten sænkede sig over dem og Eagle gabte.
"Læg dig til at sove, jeg tager den første vagt."
Sagde Cat. Eagle smillede og lagde sig ned på sin jakke og faldt i søvn. Cat betragtede ham i skæret fra bålet og smillede, det var stunder som denne at hun havde længdes efter. Hendes hjerte jublede. Hun besluttede sig for at forsøg at forhindre ham i at vende tilbage til Snake. Hun ville få ham til at se kærligheden. Hun smillede for sig selv, da han gav et lille snork fra sig, hun kiggede ind i flammerne, han var den dreng hun elskede og ville elske og nu kunne han også elske, så hun elskede ham mere end nogen siden.

Bålet brande stadigt da han blev vækket af Cat, der ruskede ham i armen.
"Det er din tur."
Sagde hun. Eagle gabte og strække sig. Det var stadig nat, var han ikke der hjemme i skjulestedet, hvorfor sad han i en skov? Lidt efter lidt, huskede han det hele.
"God vagt."
Sagde Cat og lagde sig ned med ryggen til bålet. Han fandt en kæp og sin kniv og gav sig til at snitte for at fordrive tiden. Da han havde snittede to kæppe spidse og glatte, og var gået i gang med en tredje kom en ræv listede forbi, han smillede, alt ting var så fredeligt og roligt i skoven. Han lagde sin kniv og kæppen fra sig og lagde sig på maven, mens han kiggede på ræven der snuste rundt i skov bunden lidt væk i skyggen af et træ. Det var som om at den vidste han ikke ville gøre den noget, som om den kendte hans inder dyr-jeg. Den satte sig på halen og kiggede på ham, mens den lagde hovedet på skår. Han smillede igen og satte sig op. Ræven spidsede øre og snuset i vejret og luntede sin vej. Eagle vendte tilbage til at snitte. Da solen første stråler viste sig, havde han samle en pæn lille bunke af snittede kæppe. Han lagde sin kniv på plads og kiggede på Cat. Hun satte sig op og smillede træt til ham.
"Pæn bunke."
sagde hun og pegede hen på kæppende. Han smillede tilbage og rejste sig.
"Jeg flyver lige en tur og ser mig om, vent her,"
Sagde han og blev til øren. Cat kiggede efter ham men han fløj ind over skoven.

Han fløj rundt over skoven mens han spejlede efter et sted at slå sig ned, tætter på herregården. Han havde allerede set den fra luften, endelig så han en lysning, hvor en klar flod strømmede ud i en lille sø. Han landende og blev til menneske. Græsset var blød og rundt om søen voksede dejlige blå blomster, vandet var klart og lunt på den anden side voksede nogle store blade han smillede, det var perfekt. De kunne skylde deres duftspor af i søen og gemme sig under bladene. Han forvandlede sig og fløj op i luften, ham kunne se røgen fra det udbrændte bål, han dykkede ned og plukkede en af de blå blomster med sit næb og fløj tilbage til Cat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...