If you were here, every thing would be great

It hurts, but it keeps me strong to think about you

1Likes
0Kommentarer
229Visninger

1. I miss you

Jeg sidder for mig selv i bussen på vej til skole, og tænker på at min 18 års fødselsdag er idag, men ingen vil holde den for mig, eller fejre den med mig. Jeg ville aldrig sige til mine forældre at jeg er en smule skuffet over at de ikke engang holder en lille bitte smule fødselsdag for mig, eller indrømme overfor mine venner at jeg er en smule såret over at de ikke engang vil komme og sige tillykke til mig på en af mine helt store fødselsdage. Jeg er ligeglad med gaverne, jeg ville bare gerne have at de kom. Men ingenting vil der ske idag, det vil blive en dag som alle andre. 

Jeg går ned af skolen gange, og får et chok da jeg træder ind i klassen, hvor hele klassen allerede sidder, og råber tillykke til mig. Jeg bliver rød i hovedet, og sætter mig ned på min plads imens de synger en fødselsdags sang for mig. Mit ansigt er tomat rødt da de endelig stopper deres sang, og endnu engang råber tillykke med dagen til mig. Jeg smiler genert og siger lavt tak til dem alle sammen, jeg har aldrig været glad for opmærksomhed, men det varmer alligevel at klassen i det mindste gør bare en lille bitte smule ud af min fødselsdag. Jeg priser mig endnu engang lykkelig for at være havnet i den klasse jeg havnede i da jeg startede her, alle holder af mig, og hjælper mig, og rykker jeg en plads væk fra min normale, er alle over mig og spørger om jeg er okay. 

Min klasse er guld værd, og min store forelskelse sidder lige overfor mig, og smiler til mig. Som altid før, rødmer jeg. "Tillykke med fødselsdagen Maria." Jeg smiler forsigtigt og siger tak, i det mindste får jeg en god dag i skolen, det er da altid noget. Men bedste veninde i klassen, der ellers altid kommer forsent, er der også til tiden, og rækker mig en lille gave. Jeg tager genert imod og siger tak og at det er alt for meget, men hun ryster bare på hovedet og siger pjat. Jeg trækker stille og forsigtigt båndet af den fint indpakkede gaver, og åbner forsigtigt for papiret. Jeg kan ikke lade være med at smile over den smukke halskæde der ligger i en lille pose, det er en jeg kiggede på for omkring fjorten dage siden. "Tak, hvor er den smuk." Hun smiler, og beder mig om at åbne den lille amulet. Jeg gør som hun siger, og indeni er der et billed af hele klassen der så med et skilt hvor der står 18 år. "Det er fra os alle sammen." Jeg rødmer da jeg hører ham sige at hele klassen har været med i det, og siger så forsigtigt tak til dem alle, og en lille glædes tårer triller langsomt ned af min kind. 

Timen begynder, og efter hvad der føles som et sekund er den slut igen. Han kommer hen til mig uden at jeg lægger mærke til det, og pludselig prikker han mig på skulderen. "Maria, må jeg ikke lige snakke med dig alene?" Jeg nikker og går med ham ud på gangen, hvor han viser mig ind i et klasse lokale, som først skal bruges om et par timer. Han lukker døren, og vender sig om mod mig med et forsigtigt smil på læberne. "Jeg ved jo at du kan lide mig." Jeg troede at jeg var rød i hovedet tidligere, men jeg er på ingen måde i tvivl om at jeg er endnu mere rød i hovedet nu, jeg nikker og giver ham ret i det han lige har sagt. "Og jeg tog dig med herind, for at sige at selvom jeg sagde at jeg ikke havde følelser for dig, alligevel har fået en del følelser for dig." Jeg kunne ikke tro mine egne øre, og glippede et par gange med øjnene for at få det hele ud af hovedet igen, det måtte være min fantasi der spillede mig et puds. "Maria, jeg vil spørge dig om noget, men du behøver ikke at svarer med det samme hvis du ikke ved om du vil. Men vil du være min kæreste?" Jeg må have stået med åben mund og polypper, for han kunne ikke lade være med at grine venligt af mig. "Hvis du virkelig mener det, så vil jeg gerne." Jeg kunne simpelthen ikke fatte det, det som jeg troede ville blive min værste dag nogensinde, blev min bedste dag nogensinde. Han nærmede sig mig, og før jeg vidste af det, rørte hans bløde, varme læber mine, og skilte dem forsigtigt ad. Jeg kyssede forsigtigt og genert tilbage, og alt føltes lige meget. Pludselig var jeg ligeglad med om der kom nogen i eftermiddag, det her var den bedste dag i mit liv. 

Vi gik hånd i hånd ind i klassen igen, og folk blinkede til mig da de så vores hænder der var flettet sammen. Mon de hele tiden havde vidst at han ville spørge mig? Jeg vidste det ikke, men jeg var også ligeglad. Timen startede da læren havde sagt tillykke til mig med mine 18 år, og da han fandt ud af at mig og Malte nu kom sammen, sagde hun også tillykke med det. Vi nikkede begge to genert og sagde tak, og under timen, mødtes mig og Maltes blikke en hel del gange. 

Skoledagen gik hurtigt, og snart skulle jeg sige farvel til Malte igen. Han kyssede mig, og igen føltes det som om vi var alene i hele verden, og at intet kunne skille os ad eller fjerne hvor lykkelig jeg følte mig. 
Busturen var som altid lang og kedelig, men for en gangs skyld faldte jeg ikke i søvn, jeg havde alt for meget at tænke på. Jeg havde den dejligste fyr som kæreste, det var en underlig tanke som jeg nu skulle vænne mig til, men en vidunderlig tanke. 

Jeg stod ud af bussen og gik over i den næste og sidste bus, og satte mig på det forreste sæde, for at kunne pege når jeg skulle af. Chaufføren smilede til mig, og satte bussen igang, og snart rullede vi afsted på vejene mod vores lille gård, et lille stykke ude på landet. For en gangs skyld føltes denne bustur ikke så lang som den plejede at gøre, og før jeg vidste af det stod jeg i vores indkørsel. 

Jeg gik mod døren, og tænkte kun på Malte og mig, og hvordan min fremtid så ud lige nu. Jeg kunne ikke vente til at det blev mandag igen med at se ham, og til min overraskelse, skulle jeg heller ikke. For han stod i stuen sammen med hele min familie, og en masse af mine venner og råbte surprise. Jeg spærrede øjnene op, og kiggede forvirret og forbavset på dem alle sammen. "Ja, det havde du nok ikke lige regnet med hvad skat?" Min mors ansigt lyste mere op end nogensinde før, og jeg løb hen for at kramme hende, og lod tårene få frit løb. "Har du virkelig gjort alt dette for mig?" Min mor rystede på hovedet, og sagde at de havde gjort det, og frem trådte min højt elskede lillebror og sagde tillykke. Jeg gav ham et lykkeligt kram, og et blidt kys på panden. "Tak alle sammen!" Jeg kiggede rundt for at se hvem der var her, og hele min klasse, pluds alle mine bedste venner og veninder var der. Det her var uden tvivl den bedste dag nogensinde, og en dag jeg aldrig i mit liv ville glemme. 

       ____________________

Endnu en af mine drømme jeg har skrevet til en movella :) Personerne er rent opdigtede, og optrådte i min drøm som nogen jeg ikke kendte :) Håber i kan lide den :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...