Sandhedschatten

”Træt af at alle dine venner fucker dig up? Træt af at folk er ligeglade? Og at du ikke kan snakke med nogen om dine problemer? Så er du ikke alene, og jeg vil gerne invitere dig ind i sandhedschatten.” Sådan skriver Luca på en af skolens toiletter, en dag hvor hun er desperat og tæt på at give op. Tre andre elever, Less, Blair og Rebecca, logger en uge senere ind på sandhedschatten, under et dæknavn. Det bliver et fristed, hvor de fire unge kan dele deres hemmeligheder, men der er nogle regler. Man må ikke dømme de andre, afsløre hvem man er, eller sladre til nogen udenfor chatten. Kan de holde den virtuelle og den virkelige verden adskilt? Hvilke hemmeligheder skjuler de? Og kan de overhovedet stole på hinanden?

466Likes
1028Kommentarer
48178Visninger
AA

1. Prolog.

Der duftede af død lige fra starten.

Det var ikke noget nogen af de fire sagde højt, men hvis man tænker over det et øjeblik, kan man næsten høre ironien i det hele. Det var meningen, de skulle fortælle sandheden til hinanden og alligevel ignorerede de det der allermest tydeligt. 

Der findes ingen mennesker, der er villige til at fortælle alle deres hemmeligheder til fremmede, uden at de inderst inde vil have dem ud. Men der var fire meget forskellige grunde til, at de fire unge hver især besluttede sig for at logge ind på sandhedschatten.

Luca, fordi hun ikke kunne mere og havde brug for der skulle ske noget. Hvilket som helst noget endda.

Blair, fordi hun ville have nogen til at acceptere hende og give hende det sidste skub.

Less, fordi han manglede nogen til at ruske ham vågen og fortælle ham det han gjorde var forkert.

Og Rebecca, fordi hun havde brug for et sted der var hendes.

Sandhedschatten startede med en opgivende pige, der kradsede sit sidste håb ind i væggen. En tilfældig dag, et tilfældigt toilet og tilfældige mennesker der svarede. Det var dømt til fiasko.

De regnede nok med at så længe de var ærlige, så ville intet kunne røre dem. Problemet er bare, at det ikke er så enkelt. Det de kræver direkte ord. Handlingen.

Hvis nogen havde sagt det åbenlyse, havde de nok stadig været fire, men den sommer blæste vinden dem i alle retninger og da efteråret stod klar, var der kun tre tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...