Sandhedschatten

”Træt af at alle dine venner fucker dig up? Træt af at folk er ligeglade? Og at du ikke kan snakke med nogen om dine problemer? Så er du ikke alene, og jeg vil gerne invitere dig ind i sandhedschatten.” Sådan skriver Luca på en af skolens toiletter, en dag hvor hun er desperat og tæt på at give op. Tre andre elever, Less, Blair og Rebecca, logger en uge senere ind på sandhedschatten, under et dæknavn. Det bliver et fristed, hvor de fire unge kan dele deres hemmeligheder, men der er nogle regler. Man må ikke dømme de andre, afsløre hvem man er, eller sladre til nogen udenfor chatten. Kan de holde den virtuelle og den virkelige verden adskilt? Hvilke hemmeligheder skjuler de? Og kan de overhovedet stole på hinanden?

466Likes
1028Kommentarer
48167Visninger
AA

39. Pigetoilettet.

Rebecca

 

Jeg overvejede at pjække den morgen, men droppede det igen. Der var ikke nogen grund til at udskyde det mere, det hjalp alligevel ikke nogen. Så jeg stod op. Tog en sort sweatshirt og et par cowboyjeans på, hvorefter jeg prøvede at rede knuderne mit hår. Fuldstændig komplet umuligt.

Ellers så virkede alt ret normalt i skolen. Faktisk tenderende til det klamme normale. Jeg sad sammen med Taylor og et par af mine (hendes) andre veninder. Den eneste forskel på i dag og hvilken som helst anden dag, var at Taylor prikkede mig på skulderen og mindede mig om, at vi havde en aftale efter skole. Yeah. Som om jeg ville glemme det.

Jeg havde lyst til at flippe ud, vælte ting og spørge hvordan de kunne være så rolige, når det vi ville ville ændre tre liv i morgen. Jeg kanaliserede min vrede mod æblet, og protesterede ved ikke at deltage i snakken om hvilken kjole Taylor burde have på til sin kusines bryllup.

Det hele var bare så normalt, at jeg tænkte det ville blive endnu en af de der skoledag, der aldrig rejste sig til et højere niveau end bare det. Det kunne det virkelig også sagtens have været, men ikke i dag.

Efter matematik var vi på vej ned ad til biologigangen, hvor vi helt tilfældigt passerede Less, som knap så tilfældigt valgte at bruge pigetoilettet i stedet for drengetoilettet. Jeg skævede over til Taylor og kunne se hvordan hun nærmest rystede af raseri. Hun havde før fortalt mig, at hun hadede når han gjorde det og jeg var ret sikker på han kun gjorde det, når hun var der. Jeg tror ikke engang det irriterede hende rigtigt, men nu havde hun besluttet sig for at det gjorde og så var det ligesom det.

Taylor gav mig sine bøger og vrissede: ”Kom.”

Mig og Taylors veninde Sarah fulgte efter hende ind på pigetoilettet. Jeg lavede en stille aftale med mig selv om ikke at forsvare Taylor uanset hvad. Så måtte Sarah gøre det og ellers … Okay, jeg havde ikke en plan B. Så jeg måtte krydse fingre for det blev en mindre dramatisk omgang.   

Der var to piger som var i gang med at lægge makeup på toilettet. De sagde ikke noget, men gik ud ligeså snart de så Taylor. Alle halvmånerne under dørhåndtaget var grønne. Bortset fra en.

Taylor gik hen og bankede hårdt på den optagede toiletbås. ”Okay, Less, jeg ved ikke om du har planer om en eller anden kønsskifteoperation, men jeg er i hvert fald pisse træt af at du bruger pigetoilettet!”

Han svarede ikke og jeg kunne se det bare gjorde Taylor endnu mere rasende.

”Fint nok, bare ignorer mig. Så venter jeg herude,” sagde hun og lagde armene over kors. Hun kiggede over på Sarah og mig, mens hun rullede øjne og lod som om hun skulle til at stikke fingeren ned i halsen og brække sig.

Efter nogle minutter gik døren op og Less gik hen til vasken, med et blik der var så neutralt, man ikke kunne være i tvivl om at det var fremtvunget. Taylor gik hen ved siden af ham og begyndte selv at vaske fingre. ”Jeg hader dig, det ved du godt, ikke?” sagde hun.

”Tak, jeg ville ønske jeg kunne sige det samme, men jeg er egentlig ret ligeglad med dig.”

”Virkelig?”

”Ja, Taylor, virkelig. Du er en bitch. End of story.”

”Er jeg en bitch?” fnyste hun.

”Ja, dig.”

”Fair nok, men prøv lige at lægge mærke til hvem der sviner hvem til. Så kan vi jo altid diskutere hvem der er the bad guy.”

”Du er bare bitter over at jeg droppede dig, skat,” sagde han og blinkede. ”Men det skal du ikke have det dårligt over, der er mange der har det sådan.”

Taylor kiggede ned og jeg fik det lidt som om jeg overværende noget privat. Jeg blev nysgerrig, men samtidig fik jeg kvalme over hvor nysgerrig jeg faktisk blev.

”Ja, poor me, skolens største slut gider ikke have mig. Hvad fanden skal jeg gøre?”

”Hvis jeg er det, så er det altså stadig bedre end at være skolens største bitch. Der er jo ikke nogen der kan lide dig, Taylor og de eneste venner du har er dem der er bange for dig.” Han kiggede hen på os. ”No offence.”

Jeg ville ønske jeg kunne blive vred over det, men han havde jo ret… så.

”Hvis det er rigtigt, hvilket det ikke er, så vil jeg også hellere være det. Jeg har i det mindste aldrig været så løs på tråden, at jeg har været sammen med min bedste vens kæreste.”

Han strammede knoerne sammen og i et øjeblik så det ud som om han skulle til at slå hende. Men i stedet vendte han sig bare om og gik, mens han mumlede noget med at hun var fuld af lort. Da døren smækkede bag os blev der helt stille. Uhyggeligt stille. Taylor tog sig til hovedet.

”Har Less virkelig været sammen med Jamie?” spurgte Sarah og jeg havde bare lyst til at få hende til at klappe i, fordi det ikke ragede hende eller Taylor for den sags skyld. Men i morgen ragede det alle.

Taylor gik ud fra toilettet med en aura, der nærmest skreg man ikke skulle følge efter hende. Hvad fanden var der lige med hende og Less? Havde de været kærester? Og så var hun blevet droppet? Det virkede bare som noget jeg ville have fået at vide, hvis ikke fra Taylor så fra rygter.

”Ved du det?” spurgte Sarah.

”Hvad?”

”Om de har været sammen… Less og Jamie?”

”Måske,” mumlede jeg. ”Jeg må nok hellere finde Taylor.”

Jeg åbnede døren og gik ud på gangen. Hun var ikke til at se og biologitimen startede om fem minutter, selvom jeg ikke ligefrem var i humør til at sidde stille på en stol lige nu. Det føltes som om alt rykkede sig rundt i dag og selvom jeg vidste det var mig, som havde sat det i gang, kunne jeg ikke styre retningerne.

Jeg gik hen for at fylde min vandflaske op og håbede jeg ville støde på Taylor på vejen. Måske havde hun fundet et andet toilet, hvor hun kunne gemme, mens mimikken i hendes krakelerede attitude faldt på plads igen.

Det var først da jeg gik udenfor, for at få lidt dramafri luft, at jeg fandt hende. Jeg kunne kun se hendes ryg, men jeg var alligevel sikker på det var hende, fordi hun havde en pink kjole på i dag. Beau havde armene rundt om hende og hendes ryg lavede de her små bevægelser, så det lignede at hun græd. Hvis det var Jamie og Less og hele den ting de snakkede om, så tvivlede jeg på at det var Taylor der ville græde. Så de måtte snakke om noget andet.

Jeg lukkede døren og gik ind igen. Så meget for dramafri luft. Vores High School blev åbenbart drevet af sted på det. Jeg gik hen til mit skab, for at lægge Taylors bøger derind, da min mobil vibrerede. Jeg tog mig god tid til at lægge bøgerne pænt ind, indtil det ikke rigtig gav nogen mening længere. Så tog jeg fumlede mobilen op og åbnede beskeden. Fra Taylor selvfølgelig.

 

Skal vi ikke bare smutte nu? Jeg gider virkelig ikke at skulle glo på Less i to timer! :(

Så kan vi også lærer ham præcis hvorfor det er, at man ikke skal bruge pigetoilettet. ;I

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...