Sandhedschatten

”Træt af at alle dine venner fucker dig up? Træt af at folk er ligeglade? Og at du ikke kan snakke med nogen om dine problemer? Så er du ikke alene, og jeg vil gerne invitere dig ind i sandhedschatten.” Sådan skriver Luca på en af skolens toiletter, en dag hvor hun er desperat og tæt på at give op. Tre andre elever, Less, Blair og Rebecca, logger en uge senere ind på sandhedschatten, under et dæknavn. Det bliver et fristed, hvor de fire unge kan dele deres hemmeligheder, men der er nogle regler. Man må ikke dømme de andre, afsløre hvem man er, eller sladre til nogen udenfor chatten. Kan de holde den virtuelle og den virkelige verden adskilt? Hvilke hemmeligheder skjuler de? Og kan de overhovedet stole på hinanden?

466Likes
1028Kommentarer
48188Visninger
AA

23. Natteravnene.

Less

 

Der var to ting, som jeg ikke havde regnet med ville ske. Et: At Luca faktisk turde lukke mig ind i sit hus. To: At hun ville rede op til mig i sin egen seng. Og alligevel stod hun med ryggen til mig, i en lang sort natkjole i str. alt-for-stor, og var i gang med at lægge en ekstradyne og pude til rette i sin seng.

”Er du sikker på du tør det der?” spurgte jeg.

Hun tog sin egen dyne op, og lagde den over skulderen. Der var et underligt blomsterprint på sengelinnedet, som overhovedet ikke passede til den dystre stil hun ellers kørte. Sådan var hele værelset faktisk, det var en underlig blanding imellem goth og prinsesse. Dukker med blondt hår og babybilleder, som jeg gættede på var hende selv. Lige overfor hang der plakater med bands, som jeg ikke kendte, men alligevel var ret sikker på, lå indenfor kategorien heavy metal. På en måde undrede det mig faktisk ikke hele værelset havde en identitetskrise, Luca var forvirret, hvorfor skulle hendes værelse ikke også være det?

”Hvad mener du?” Hun lagde hovedet en smule på skrå.

”Ikke noget, jeg tænkte bare mig, i din seng, det er måske lidt…”

”Nej, nej.” Hun grinede genert og kiggede ned. ”Nej, det… Jeg sover bare under bordet, det har jeg alligevel gjort mange gange, så det gør ikke noget.”

Jeg flyttede blikket hen til skrivebordet, som var ret højt og bredt, så det kunne vel godt passe. Selvom det mere lød som noget man gjorde, dengang man som 10-årig havde legekammeret på besøg. Hvis jeg tænkte rigtig godt efter, havde jeg vidst selv gjort det engang med Beau.

”Hvis det er det du vil, så.” Jeg satte mig på sengekanten og hun rakte ud efter sin hovedpude, men jeg stoppede hende, ved at gribe fat om det tynde håndled. Jeg kunne tydeligt mærke hendes knogle mod mine fingre, men jeg prøvede at ignorere det. ”Du kan vel godt sidde her lidt, inden du går ind i hulen, right?”      

Hun sukkede, men satte sig alligevel ved siden af mig, mens hun mumlede et eller andet med, at klokken var mange.

”Tak, fordi jeg måtte sove her.”

”Du kunne jo ikke ligefrem tage bussen hjem, vel?”

”Der kører en igen om en times tid, så det er jo ikke fordi jeg ville være fuldstændig hjemløs uden dig.”

”Okay,” sagde hun og trak på skulderen. Jeg trak forsigtigt dynen ned fra hendes skuldre, og tegnede endnu mere forsigtigt en cirkel over hendes skulderblade, mens jeg mærkede hvordan det forvaskede stof bølgede under min finger.

”Jeg kan godt smutte om en time, hvis det er.”

”Hvis det er det du har lyst til, så er det okay. Jeg er lidt ligeglad,” svarede hun og så ned på sine hænder.

”Nu er det ikke for at være ond eller noget, men du er altså sjovere i sandhedschatten, du bider mere fra dig og ja, her er bare som om…”

”At jeg slet ikke er her?” spurgte hun og kiggede op på mig. Hendes brune øjne havde en rolig varm farve, så selvom hun slet ikke var de to ting, kunne jeg alligevel ikke lade være med at tænke det. Og det var måske en ulempe for hende, for det var sgu svært at forestille sig, der skulle ske noget ondt bag de to brune pletter. Hvis de havde været sorte, så havde det måske været nemmere.

 ”Det ved jeg ikke, du virker bare meget mere forsigtig. Eller det er måske bare mig, gør jeg dig nervøs?”

Hun fnyste og rystede på hovedet. ”Du har virkelig alt for høje tanker om dig selv.”

”Hey, det kunne sgu da godt være, det sker da rimelig tit, så…”

”Du lever ret meget op til alle fordommene der er om dig på skolen,” sagde hun.

Jeg grinede for mig selv og tog mig til hovedet. ”Ja, det er så min egen skyld du siger det, når jeg kalder dig forsigtig… men okay, hvilken en af dem?”

”Selvglad og udnytter piger passer meget godt.”

”Føler du dig da udnyttet?”

”Nej, men jeg er heller ikke ligefrem indenfor standarden, vel?” Hun prøvede at smile, men det lignede egentlig mest af alt, bare en nervøs trækning i mundvigen.

”Hvad så hvis jeg sagde du var?” Jeg lagde hånden på hendes knæ og blinkede dramatisk, så hun ikke var i tvivl om at det var for sjov, og jeg ikke var et perverst svin, men bare spillede et. ”Men helt seriøst, ikke?”

”Hvad?”

”Jeg er altså ikke kun alt det fra rygterne… Måske lidt, men jeg håber fandme kun, at jeg er halvt så fyldt med lort som alle går og siger.”

Hun nikkede og tog forsigtigt min hånd. Den var kold, men det var alligevel rart.

”Og det er så nu du skal sige, at det de siger overhovedet ikke passer og jeg er helt perfekt.”

”Var det ikke dig der elskede ærlighed? Ligesom, det er sandhedschatten, ikke høflighedschatten,” sagde hun.

”Tja, du har faktisk fat i noget.”Jeg slap hendes hånd, og lagde i stedet for armen rundt om hende. Jeg mærkede hvordan hun hvilede hovedet mod min brystkasse, og på en eller anden måde var det behageligt. Jeg havde ellers kun set hende, være fuldstændig spændt op i nerver, men hun virkede faktisk til at slappe af nu. Hun snakkede ikke som en eller anden, der burde være indlagt hos folk med hvide kitler, og hun lod mig faktisk røre hende. Normalt var det altid mig, som blev castet som ham-man-passer-på, så når det omvendte skete var det rart. Det var måske en af de bedste ting ved Luca.

”Jeg er virkelig træt,” sagde hun og flyttede min hånd, så hun kunne skubbe dynen på plads over sine skuldre og rejse sig op igen.

”Hvis jeg nu lover lover lover at opfører mig pænt, vil du så ikke bare sove her? Så behøver jeg ikke have det dårligt over at jeg har nakket din seng.”

”Søde ven, din samvittighed har allerede overlevet, at du var sammen med din bedstevens kæreste, så jeg tror lige du klarer det her,” sagde hun og rakte ud efter sin hovedpude igen. Jeg lagde armene omkring livet på hende og skubbede hende blidt ned i sengen, så et lille hvin slap ud imellem hendes mund, som jeg var heller sikker på var instinktivt. Ja, bare fordi det var Luca, og hun var jo ikke ligefrem en pige-pige.

”Jeg burde virkelig ikke have sagt, at du var forsigtig, nu er du jo bare direkte ond,” grinede jeg.

”Less, slip mig, jeg gider det ikke.”

Jeg løsnede grebet om hende og hun satte sig på sengekanten, mens hun rettede sit hår på plads.

”Tror du virkelig, at jeg har så lidt selvkontrol, jeg ikke engang kan…”

”Det er slet ikke det det handler om. Overhovedet. Jeg er bare ikke så glad for at sove sammen med andre, den eneste jeg har gjort det med er min ekskæreste. Ja, måske også min far, da jeg var helt lille, men ellers ikke.”

”Og du er vel stadig helt væk i din eks, så du tror alle andre drenge er giftige? Er det sådan det hænger sammen?” smilede jeg. Det var måske en underlig ting at tage personligt, især for mig, men af en eller anden grund, gav det mig følelsen af at vi overhovedet ikke kendte hinanden. Det gjorde vi jo heller ikke, men det føltes alligevel lidt sådan før.

”Ja og nej.”

”Det er det dummeste jeg har hørt hele dagen. Eller i hvert fald en af de dummeste ting.”

”Jeg er stadig forelsket i ham, men det er ikke derfor, Less. Jeg er bare ikke et sove sammen menneske, jeg ved ikke hvorfor, men jeg har det som om jeg nærmest ikke kan trække vejret, når jeg sover sammen med andre. Jeg skal virkelig kende dem godt, før…”

”Det er okay, du behøver sgu ikke at forklare det, du må gerne bare gå ind under bordet.”

 Hun smilede, rejste sig op og tog hovedpuden under armen. Jeg fulgte hende med øjnene, og lagde mærke til hvordan natkjolen lagde sig om hendes krop, da hun redte op til sig selv. Mens jeg lagde mig ned under dynen, gik hun hen til stikkontakten og vendte sig mod mig. ”Sov godt.”

”Sov godt,” gentog jeg og hun slukkede lyset. Jeg hørte hendes skridt og så blev der stille. Udover et par biler, som man kunne høre passere forbi udenfor. Af en eller anden grund havde jeg ondt i maven, og det prikkede mod mit bryst. Måske var det vreden fra slåskampen i bussen, som stadig lå i mig, men på den anden side, havde jeg lige været så afslappet sammen med Luca og det føltes ikke som det. Sengen duftede af hende og jeg lagde hovedet ind til lagnet. Det gjorde mig både mere rolig, men fik samtidig trykket omkring i mit bryst til at vokse. Jeg havde haft det sådan før, det var måske lidt alla den følelse jeg havde, da jeg troede jeg var forelsket i Jamie. Mest når jeg så hende sammen med Beau, men den her gang var det bare mere intenst.

Jeg tænkte på hvor mange gange Luca, havde ligget i den her seng. Også sammen med hendes kæreste. Hun havde sandsynligvis haft sex, med sin kæreste, i den her seng. Ej, fuck, hvorfor tænkte jeg overhovedet på det? Det var virkelig mærkeligt. Og endnu mere fucking bizart: Jeg blev en smule jaloux ved tanken. Sikkert bare fordi jeg gerne ville beskytte hende, hun virkede jo så skrøbelig og lille. Ja, det var nok bare det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...