Sandhedschatten

”Træt af at alle dine venner fucker dig up? Træt af at folk er ligeglade? Og at du ikke kan snakke med nogen om dine problemer? Så er du ikke alene, og jeg vil gerne invitere dig ind i sandhedschatten.” Sådan skriver Luca på en af skolens toiletter, en dag hvor hun er desperat og tæt på at give op. Tre andre elever, Less, Blair og Rebecca, logger en uge senere ind på sandhedschatten, under et dæknavn. Det bliver et fristed, hvor de fire unge kan dele deres hemmeligheder, men der er nogle regler. Man må ikke dømme de andre, afsløre hvem man er, eller sladre til nogen udenfor chatten. Kan de holde den virtuelle og den virkelige verden adskilt? Hvilke hemmeligheder skjuler de? Og kan de overhovedet stole på hinanden?

466Likes
1029Kommentarer
48040Visninger
AA

4. Et langsomt selvmord.

Less

 

Der hang en tung lugt af sex og indelukkethed i luften. En pige, med en stor manke af krøllet lyst hår og en gennemsigtig top, satte sig halvt op i sengen og åbnede vinduet, der lænede sig op ad min seng. Jeg fik lyst til at tage hende om livet og skubbe hende tilbage i sengen, men droppede det, fordi hun sikkert ville tro jeg mente det drillende, og ikke fordi jeg hadede når nogle piller ved mine ting.

Nedenunder hørte jeg nogen rumstere i køkkenet, og jeg kiggede på pigen, der allerede havde bundet sine arme tilbage om mig, så jeg kunne kigge ned i hendes hovedbund og se hvordan udgroninger snoede sig om hendes midterskilling. Hvor romantisk.

”Træt?” spurgte hun og kyssede min hage.

”Lidt.” Jeg skubbede hende forsigtigt fra mig og satte mig op i sengen. Hun lugtede af sved. Vi lugtede af sved. ”Jeg har en ret stor, øh, fysikopgave for til morgen, så du bliver nok nødt til at smutte nu.”

Hun rynkede panden og kiggede lidt overvejende på mig, mens hun prøvede at splitte løgnen fra hinanden. ”Det er vel… Ja, okay. Kører du mig hjem?”

”Jeg har ikke mere benzin på bilen, så det bliver lidt svært. Bor du ikke også kun, sådan, ti minutter herfra?”

”Et kvarter,” rettede hun.

”Det overlever du nok også lige,” mumlede jeg og satte mig op, for at lukke vinduet igen.

Hun sukkede, og begyndte at tage sit tøj på igen, mens jeg tog min mobil op og tændte den. Jeg tastede 1701 ind og trykkede OK. Der var kommet tre beskeder fra Jamie og hun havde ringet til mig fem gange, men det var efterhånden et par timer siden.

”Er dine sko også løbet tør for benzin?” vrissede pigen. Jeg kiggede op og lagde mærke til, at hun var kommet til at knappe sin skjorte forkert og der var skidt op af hendes bukseben, fordi jeg var kommet til, at vælte hende ind i en busk, da vi fulgtes hjem i går. Vi havde begge to været lidt for fulde, så hun var ret ligeglad og samlede en bunke blade i sin hånd, som hun strøg udover mit hår og grinede: ”Dit hoved bliver ædt af grønne atomer.” Jeg havde leet med og flettet vores fingre sammen. Ja, vi havde været alt for fulde.

”Hvad?”

”Dine sko… Er de også løbet tør for…” Hun tog sig til hovedet og sukkede. ”Glem det, hyg dig med opgaven, Less.”

Jeg åbnede den sidste af Jamies beskeder, og ventede bare på at døren smækkede, men pigen lukkede den ligeså stille i, som om hun slet ikke var vred. Det var hun måske heller ikke, for selvom hun ikke kendte mig, så kendte nok mit rygte. Jeg tog en smøg fra mit skrivebord og begyndte at læse Jamies besked.

 

Less, for helvede! Svar mig nu!

Beau siger at du begyndte at tale fuldstændig i tåger i går. Noget om selvmord og alt muligt pis, så ring lige til mig, så vi kan snakke.

 

Jeg tog mig til hovedet og prøvede at genkalde situationen. Jeg havde vidst siddet sammen med Beau og han havde givet mig sit typiske, sundhedsfreak foredrag, fordi jeg måske røg lidt for meget lige for tiden og fordi det måske var en lidt dum ide.

Mens han vrøvlede var jeg gået på nettet fra min mobil og der stod på et par sider, at en smøg forkortede livet med to minutter. Gennemsnitalderen i USA var 78,2 år og jeg var sytten år, altså havde jeg godt 61 år tilbage, som jeg regnede mig frem til var 22.265 dage, eller 534.360 timer, eller 12.824.640 minutter. Så for at slå de år ihjel skulle jeg ryge 6.412.320 smøger, altså hvis jeg røg 40 om dagen, ville jeg kunne begå selvmord med mine smøger om… 18,3 år.

Ja, festen var lidt tam i starten, men jeg sådan som jeg huskede det, havde jeg ikke sagt højt til Beau, at jeg sad og regnede, nok det mest deprimerende regnestykke der fandtes. Det havde jeg så åbenbart alligevel gjort, hvorfor kunne jeg ikke bare holde min kæft? Der var i det mindste en ting, jeg kunne holde for mig selv. Jamie. Ikke en gang, havde jeg så meget som været tæt på at afsløre for Beau, at jeg lå og ragede på hans kæreste, hver gang han kiggede væk.

Jeg ville næsten ønske, at jeg kom til det, for jeg havde det sindssygt dårligt med det. Især fordi Beau var en af de sidste venner, som jeg havde tilbage. Alle de andre var skredet, enten havde jeg sagt noget dumt, ellers havde de sagt noget dumt, som fik mig til at sige noget endnu dummere. Jeg kunne ikke helt finde ud af det, men jeg var i hvert fald ret hurtigt blevet ham, som man skulle holde sig fra.

Jeg smed mobilen fra mig, for jeg orkede simpelthen ikke at skulle deltage, i den velgørenhedsorganisation, som åbenbart var blevet oprettet i nat. Operation: Red Less. Jeg kunne helt sikkert bedre lide operation lad-Less-komme-sig-over-sine-tømremænd. Det gav meget bedre mening, for jeg var overhovedet ikke selvmorderisk, jeg havde nok bare kedet mig.

Jeg åbnede min computer, og kom til at tænke på Sandhedschatten og måske nærmere på TheShadowHunter eller hvad hun nu hed. Fuldstændig fucked navn, men jeg prøvede virkelig at undertrykke lysten til, at fortælle hende hvor latterligt det var.

DenAnonyme var måske ikke det mest orignale navn, men i det mindste prøvede jeg da ikke at lade som om, jeg var en eller anden overnaturlig jager. Hvis jeg nogensinde mødte hende, måtte jeg hellere passe på min skygge. Hold kæft, hvor var det dumt tænkt, jeg ville aldrig møde hende og det var helt fint med mig. Jeg ville alligevel hellere møde hendes hemmeligheder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...