Sandhedschatten

”Træt af at alle dine venner fucker dig up? Træt af at folk er ligeglade? Og at du ikke kan snakke med nogen om dine problemer? Så er du ikke alene, og jeg vil gerne invitere dig ind i sandhedschatten.” Sådan skriver Luca på en af skolens toiletter, en dag hvor hun er desperat og tæt på at give op. Tre andre elever, Less, Blair og Rebecca, logger en uge senere ind på sandhedschatten, under et dæknavn. Det bliver et fristed, hvor de fire unge kan dele deres hemmeligheder, men der er nogle regler. Man må ikke dømme de andre, afsløre hvem man er, eller sladre til nogen udenfor chatten. Kan de holde den virtuelle og den virkelige verden adskilt? Hvilke hemmeligheder skjuler de? Og kan de overhovedet stole på hinanden?

466Likes
1029Kommentarer
48034Visninger
AA

53. Epilog.

Kære Luca,

 

Jeg ved ikke helt hvordan jeg har det mere. Før var det som om tingene kun gik, fordi de skulle gå. Fordi det er det ting gør. Men jeg synes ikke det er sådan mere… Don’t get me wrong, jeg savner dig stadig ad helvedes til. Men jeg er alligevel ved at komme til et punkt, hvor jeg ikke kun har dårlige dage og jeg er også begyndt at tilgive mig selv mere. Og dig. Jeg tror bare jeg gav mig selv hele skylden, fordi det var meget nemmere end at du havde gjort noget forkert.

Jeg er sgu ked af at jeg ikke har besøgt dig mere. Jeg er bare ikke særlig god til kirkegårde og grædende mennesker og lig og … Ja, det er bare underligt. Det var en del nemmere og en smule sjovere, da jeg bare kunne cykle forbi dit hus. Men jeg skal nok komme mere, det lover jeg.

Jeg har faktisk også været forbi dit hus en gang. Din mor inviterede mig over og gav mig lov til at vælge en af dine ting. Så jeg valgte din pung. Hun kiggede ret mærkeligt på mig, men hun sagde ikke noget til det. Jeg håber ikke hun tror, det var fordi jeg håbede på der stadig var et par dollers i, for det var overhovedet ikke derfor. Og det er heller ikke fordi jeg vil have den. Faktisk synes jeg du skal have den. Kan du huske vi snakkede om, at der burde være et billede af mig i? Og at du sagde vi kunne ligge det bag babybilledet, som du havde forrest?

Well, jeg besluttede mig for at putte et billede af mig selv i. Og bare rolig, jeg satte den ind bagerst… og så et andet billede forrest. Vi kan vist roligt sige du ikke er den bedste til at træffe beslutninger, ellers så skrev jeg nok ikke det her, så jeg tænkte det var okay jeg tog den beslutning. Jeg fandt et billede af os to sammen. Jeg troede ellers overhovedet ikke der var blevet taget nogen, men Beau sagde han havde set et inde på en juniorfodboldklubhjemmeside. For at være helt ærlig, så ligner vi noget der er løgn. Du har vådt hår og nattøj på, og det er heller ikke lige mit bedste øjeblik. Men jeg synes det skulle ligge øverst. Så må du jo ændre det, hvis det er.

I øvrigt så er alt det med Beau gået i orden igen. Præcis som du sagde. Og han har fandme også tilgivet Jamie, så alt er bare helt happy-happy. Altså, i den del af verdenen. Rebecca har nærmest lignet et omvandrende lig de sidste par måneder af skoleåret. Jeg tror Blair har det meget godt. Hun er i øvrigt sprunget ud overfor sine forældre (Yes!) og de smed hende så ud (knap så yes.) Men hun har boet hos Joanna de sidste par måneder. De er vist ikke sammen, for Joanna er sammen med en eller anden random. Men, Blair finder nok en anden. Hun starter også snart på college snart, så der sker nok eller andet der. 

Jeg ved ikke hvad fanden jeg skal lave, nu hvor jeg har fået min grimme sorte hat og er færdig med High School. Jeg triller nok bare rundt det næste år. Men jeg ved hvad du skal lave.

Jeg var nemlig lidt trist efter graduation, fordi du også skulle have fået din grimme hat og kastet den op i luften og lyttet til dårlige taler og set forældre der græd. Jeg ved ikke hvorfor, men det var næsten ikke til at holde ud lige den dag. Jeg burde jo egentlig være glad. Ikke mere barnlig High School, hvor udseende er vigtigere end personlighed. Men jeg tænkte bare hele tiden på dig.

 Jeg tror godt Blair kunne fornemme det, for hun tvang mig i hvert fald med ned til kirkegården et par dage efter. Jeg så hende komme gående i festtøj med en flaske champagne, konfetti og en gradutationshue lavet af pap. Det så ret bizart ud. Og der var en gammel dame på kirkegården der stirrede en del.

Det endte faktisk med at blive en ret god dag. Vi skålede, holdt taler for dig og kastede huen op i luften. Jeg ved ikke hvor meget jeg kommer til at se Blair, når hun tager af sted på college, så vi har lavet en aftale. Vi mødes mindst en gang hvert år og fejre der er sket noget nyt i dit liv. Vi har allerede besluttet os for du selvfølgelig skal på college. Sammen med Blair. Og det andet må vi finde ud af senere, men jeg skal nok holde dig underrettet om hvad der sker i dit liv. Det lover jeg. Mindre spoiler alarm: Det kommer til at gå godt.  Blair har også tegnet et billede af dig med huen på, som jeg ligger med i brevet. Det ligner du har en firkant på hovedet, men det er altså en hue.

Jeg må nok hellere stoppe nu. Jeg håber du har det godt. I øvrigt, så lige en sidste ting. Inden jeg stoppede på High School skrev jeg en ting på pigetoilettet. Det du skrev dengang med Sandhedschatten er jo blevet visket væk for lang tid siden, men jeg skrev noget henover. ”Gør noget.” Jeg håber lidt der er nogle af de yngre elever, som stadig kan huske det var der din besked stod før og ved hvad det betyder. Og jeg håber fandme det bliver ved med at stå der. Og minder de andre om det der skete. Jeg ved godt det nok ikke ændrer noget, men nu står det der altså.

 

Jeg elsker også dig,

Less.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...