Sandhedschatten

”Træt af at alle dine venner fucker dig up? Træt af at folk er ligeglade? Og at du ikke kan snakke med nogen om dine problemer? Så er du ikke alene, og jeg vil gerne invitere dig ind i sandhedschatten.” Sådan skriver Luca på en af skolens toiletter, en dag hvor hun er desperat og tæt på at give op. Tre andre elever, Less, Blair og Rebecca, logger en uge senere ind på sandhedschatten, under et dæknavn. Det bliver et fristed, hvor de fire unge kan dele deres hemmeligheder, men der er nogle regler. Man må ikke dømme de andre, afsløre hvem man er, eller sladre til nogen udenfor chatten. Kan de holde den virtuelle og den virkelige verden adskilt? Hvilke hemmeligheder skjuler de? Og kan de overhovedet stole på hinanden?

470Likes
1030Kommentarer
49045Visninger
AA

11. Den knap så søde pige.

Rebecca

 

Du tør jo aldrig noget.

Jeg sparkede til de små sten på vejen, mens jeg gik. Solen skinnede skarpt og vinden blæste min røde kjole en smule op, så jeg måtte bruge hænderne til at holde den på plads. Bag mig kunne jeg høre en dreng komme gående med sin lillesøster, som han gjorde hver morgen. Han skældte hende altid ud for ligegyldige ting, som at hun gik for langsomt eller for hurtigt.

Hold nu kæft, Rebecca, det passer jo. Du er sådan en rigtig lille sød pige og det er altså røv irriterende.

Jeg nærmede mig skolen og lagde armene over kors. Jeg kunne svagt høre børnegrin, som fik mig til at tænke på dengang hvor ”Du er en sød pige” betød at man var en sød pige og ikke en kedelig pige. Sådan var livet vel bare, jo ældre man blev, jo mere barnligt opførte man sig.

Fair nok, så kom med bare et eksempel.

Jeg fik øje på Jamie, der stod med Beau i hånden og hans jakke over skulderne. Lidt vanvittigt, når man tænkte på hvor varmt det var, men kærestepar var vel egentlig også definitionen på vanvid. I hvert fald en mild slags.

Se, du kan jo ikke.

Jeg vinkede til Jamie og hun løftede halvt hånden, med et stift smil. Hun havde aldrig rigtig været så vild med mig, uanset hvor sød jeg havde været overfor hende, var hun bare umulig at gøre tilfreds.

Det er ikke fordi vi ikke kan lide dig, nogle er du bare så… Ja.

Det med Jamie kunne jeg vidst ligeså godt opgive, bare det at jeg kunne få hende til at løfte hånden var en væsentlig forbedring i vores forhold, så jeg ville helst ikke udfordre det mere end højst nødvendigt. I stedet for kiggede jeg rundt, og så Taylor sidde sammen med Sarah øverst på trappetrinene op til hovedindgangen.

Jeg fik øjenkontakt med Taylor og hun vinkede mig over mod sig. Jeg lod armene falde ned langs siden og gik hen mod de to piger, der sad tæt sammen, som om de var midt i en meget spændende samtale.

”Godmorgen Becca,” smilede Taylor og rettede på sit sorte hår, der blev holdt tilbage af et blåt hårbånd. Jeg kunne godt lide måden hun kaldte mig Becca på, det havde hun ikke gjort i flere måneder, men tingene havde jo også ændret sig nu.

”Godmorgen.”

 ”Har du også kvalme?” spurgte Taylor dramatisk.

”Det… Øhm, Nej… hvorfor?”

”Ikke noget det var bare en test, for at se om Less bare generelt giver alle kvalme, eller kun dem han har røvrendt.” Hun gjorde et kast med hovedet i retningen bag os, og jeg fik straks øje på Less, der sad lidt længere nede på trappen med hovedet begravet i en eller anden bog, så hans mørkebrune hår faldt indover bogens sider. Sandsynligvis nogle lektier han havde glemt at læse. Jeg forstod ikke hvorfor alle var så vilde med ham, eller havde været engang. Det stoppede da det gik op for folk hvor ligeglad han egentlig var med alting, især dem.

”Han er så ulækker, han kunne sikkert blive en god mandeluder,” sagde Sarah og pillede ved sit skulderlange mørkeblonde hår.

”Hvad mener du med kunne blive?” grinede Taylor.

Jeg havde aldrig forstået hvad Less helt præcist havde gjort Taylor, men han havde vidst knust hendes hjerte på en eller anden måde. Hun kiggede i hvert fald altid efter ham og gjorde et stort nummer ud af, at få alle til at hade ham, selvom han nu også klarede det fint selv. Han var en af de typer der bare altid skulle være omvendt af alle andre, selv hvis han faktisk var enig.

”Nå, men, hvordan går det med de fortabte sjæle?” hviskede Taylor til mig, mens hun begyndte at flette mit lyse hår. ”Er der sket noget spændende?”

”Ham drengen er gået skridtet videre med sin bedste vens kæreste, og en af pigerne har indrømmet hun cutter,” svarede jeg hæst og fugtede læberne.

”Hvad mener du med skridtet videre?”

”Sex.”

”Havde han ikke allerede indrømmet det?” spurgte Sarah.

”Åbenbart ikke, jeg havde misforstået noget, de fjollede vidst bare rundt før, men nu har de også sex. Han har det virkelig dårligt med det.”

”Det kan jeg fandme godt forstå,” udbrød Taylor og jeg mærkede hvordan hun strammede mit hår ind. ”Hvad så med den sidste?”

”Jeg ved det ikke, hun spiller lidt hellig, men jeg tror måske hun er lidt til piger.”

”Du må stikke lidt til hende, så,” sagde Taylor og fandt en elastik frem fra sin lomme, som hun brugte til at lægge sidste hånd om sit mesterværk. ”Du husker at gemme de vigtigste ting i det dokument, right?”

”Selvfølgelig.”

”Du er bare en skat.” Hun gav min skulder et klem og smilede.

”Men, pigen der cutter, ikke?”

”Ja, hvad nu?” spurgte Taylor.

”Jeg kan bare ikke rigtig se nogen grund til at afsløre hende, altså ham der har sex med hans bedste vens kæreste er jo åbenlyst klam, men jeg synes det er synd for hende.”

”Når man skriver på en væg, at man har det dårligt, ja, så det jo ens egen skyld, når der kommer nogen reaktioner på det,” sagde Sarah og kiggede på Taylor, for at høre hendes vinkel på det.

”Det tænker vi lige over,” svarede Taylor og selvom jeg vidste vi tænkte over det, betød at hun tænkte over det, var jeg en smule mere tryg. Jeg havde virkelig ondt af ShadowHunter, især efter en af de sidste chats vi havde, hvor hun blev presset.

Solen blev ved med at skinne og gjorde fliserne varme, mens Taylor og Sarah gled ind i en samtale om vores nye biologirapport. Jeg havde aldrig haft lyst til at blive en del Sandhedschatten, men til sidst var jeg bukket under for gruppepresset. Jeg ville jo ikke være hende den kedelige altid, og nogle gange måtte man gøre nogle forkerte ting, jeg havde også gjort mange gode ting i mit liv. Det her var bare en mindre detalje, og når man valgte at dele sine hemmeligheder med fremmede, bad man vel næsten selv om det. Ikke?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...