Sandhedschatten

”Træt af at alle dine venner fucker dig up? Træt af at folk er ligeglade? Og at du ikke kan snakke med nogen om dine problemer? Så er du ikke alene, og jeg vil gerne invitere dig ind i sandhedschatten.” Sådan skriver Luca på en af skolens toiletter, en dag hvor hun er desperat og tæt på at give op. Tre andre elever, Less, Blair og Rebecca, logger en uge senere ind på sandhedschatten, under et dæknavn. Det bliver et fristed, hvor de fire unge kan dele deres hemmeligheder, men der er nogle regler. Man må ikke dømme de andre, afsløre hvem man er, eller sladre til nogen udenfor chatten. Kan de holde den virtuelle og den virkelige verden adskilt? Hvilke hemmeligheder skjuler de? Og kan de overhovedet stole på hinanden?

466Likes
1029Kommentarer
48040Visninger
AA

45. d. 23/9 14:38

Online:

Pianisten.

 

Pianisten: Kære Less,

 

Jeg er lidt i tvivl om hvor meget du ved, fordi du ikke har været i skole de sidste to dage. Forståelig nok… men det hele er blevet meget bizart. Sandhedschatten er lige pludselig blevet populær. Det eneste jeg har hørt (overhørt) de sidste par dage er hvor fantastisk du er og hvilken bitch Rebecca er. Det er fuldstændig omvendt, som om nogen bare har taget skolens hierarki og vendt det på hovedet.

Så… Ja, jeg var ikke helt sikker på om du vidste hvad der foregik i skolen, derfor ville jeg bare lige sige det. Jeg er dog ikke i tvivl om at du ved det ikke er det værd for at blive populær. Vil du høre det mest absurde? Der er hel gruppe piger der er begyndt at lade som om de var med i chatten og at de i virkeligheden er Pianisten. Det er så ynkeligt som noget bliver. Altså, det kan godt være jeg ikke gider have mit egne hemmeligheder, men derfor sætter jeg stadig ikke pris på at nogen prøver at stjæle dem.

Det er sådan set også derfor jeg skriver til dig. Jeg er lidt bange for der er nogen som har prøvet at kontakte dig og siger at de er Pianisten. Jeg ved godt det ville være langt ude, men ikke helt så langt ude som at dele andres hemmeligheder ud til hele skolen. Og det er jo allerede sket, så alt kan åbenbart ske i High School.

Derfor har du det her: Jeg hedder Blair Williams og mit mobilnummer er 24 62 84 95 hvis du vil have fat på mig. Jeg håber virkelig at Rebecca har opgivet chatten her fuldstændig, for ellers har jeg lige afsløret hvem jeg er for alle. Og jeg håber endnu mere at du logger på og ser det her, for jeg har brug for at snakke med dig. I går overhørte jeg nogen snakke om, at du måske har noget til mig. Det er sikkert bare sladder, men hvis du har brevet så ville jeg virkelig sætte pris på det.  

Jeg er så ked af det hele, Less. Det er jeg virkelig. Jeg har det ad helvedes til over det. Dengang hvor jeg besluttede mig for at blive en del af Chatten, tog jeg et billede af toilet væggen Luca havde skrevet på, og jeg fandt det helt tilfældigt her for en uge siden. Jeg lagde mærke til hun havde skrevet ”Det her er mit sidste råb om hjælp og min sidste chance for at fortælle nogen sandheden.” Hvilket hun jo ikke gjorde… men jeg tænkte bare hun måske havde sagt det til dig og at det hele på en eller anden måde var blevet okay. Udenfor chatten. Det håbede jeg virkelig. Ja, og nu sidder jeg og tuder. Flot. Jeg kendte hende ikke engang rigtigt, så jeg kan slet ikke forestille mig hvordan du har det.

 Hvis du har brug for at snakke en dag så bare sig til. Jeg har allerede hørt nogle rygter om at du ikke har det særlig godt, men jeg vil ikke gå i detaljer, for det var nogen meget billedlige ikke særlig søde rygter. Det kan selvfølgelig også være de ikke er sande, men uanset hvad så tror jeg du har brug for en at snakke med. Og det har jeg også.

Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal skrive. Jeg tænker på dig.

 

Venlig hilsen,

Blair.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...