Sandhedschatten

”Træt af at alle dine venner fucker dig up? Træt af at folk er ligeglade? Og at du ikke kan snakke med nogen om dine problemer? Så er du ikke alene, og jeg vil gerne invitere dig ind i sandhedschatten.” Sådan skriver Luca på en af skolens toiletter, en dag hvor hun er desperat og tæt på at give op. Tre andre elever, Less, Blair og Rebecca, logger en uge senere ind på sandhedschatten, under et dæknavn. Det bliver et fristed, hvor de fire unge kan dele deres hemmeligheder, men der er nogle regler. Man må ikke dømme de andre, afsløre hvem man er, eller sladre til nogen udenfor chatten. Kan de holde den virtuelle og den virkelige verden adskilt? Hvilke hemmeligheder skjuler de? Og kan de overhovedet stole på hinanden?

470Likes
1030Kommentarer
49047Visninger
AA

37. d. 13/9 kl. 15:20

Online:

LaRubia

DenAnonyme

TheShadowHunter

Pianisten

 

DenAnonyme: Hallo. ^^

TheShadowHunter: Hej alle sammen.  :)

LaRubia: Hej. :)

DenAnonyme: Nu mangler vi kun at Pianisten siger hej, så vi kan komme videre. xD

Pianisten: Hej, hej. Tilfreds?

DenAnonyme: Har du egentlig et eller andet specielt tastatur hvor man bare ikke kan lave smileyer?

Pianisten: Det ved jeg ikke. Har du et eller andet specielt tastatur hvor man kun kan være sarkastisk?

DenAnonyme: Well played, well played. Nå, men… LaRubia, er det ikke snart ved at være din dag?

LaRubia: Jeg vil gerne være til sidst, hvis jeg skal være helt ærlig. :)

DenAnonyme: Nej, virkelig? Det kommer så meget bag på mig… Så du vil bare høre alt hvad vi har at sige og så holder du op med at logge på? xD

LaRubia: Jeg er altså ikke en eller anden vampyr, som lever på at suge hemmeligheder ud af mennesker fra internettet. Så nej, hvis jeg ikke selv havde noget at sige selv, så havde jeg nok ikke meldt mig ind.

TheShadowHunter: Jeg kan godt sige noget i dag, hvis det er.

DenAnonyme: Det behøver du altså ikke, hvis du ikke har lyst. xD

TheShadowHunter: Okay… Jeg har ikke lyst. Jeg kommer heller ikke til at få lyst. Men hele pointen er vel at jeg gør det alligevel.

Pianisten: Det har du ret i, Shadow. Du kan bare gøre det, når du er klar.

TheShadowHunter: Okay… Okay. Jeg havde en tvillingebror som døde, da han var 13 år. Mine forældre var så lykkelige da de fik ham, fordi de har altid gerne ville have en dreng og en pig. Og nu havde de fem piger og en dreng. Det var måske ikke helt planen, men de var stadig virkelig glade da de fik min lillebror. Ikke fordi de elskede ham højere, men… De elskede ham bare på en anden måde, tror jeg. Han blev også døbt efter min fars døde tvillingebror, så han havde en eller anden ekstra betydning. 

Pianisten: Så din døde bror blev døbt efter en som også var død? Det lyder utrolig tilfældigt.

TheShadowHunter: Det er det også. Virkelig uheldigt.

DenAnonyme: Lad være med at afbryde hende. >.<

Pianisten: Det var bare en mindre kommentar for at vise jeg lytter.

DenAnonyme: Det lød mere som om du hentydede til det ikke er rigtigt. O.o

Pianisten: Hvorfor skulle jeg gøre det?

TheShadowHunter: Hvorfor bliver du vred over det, Anonym? Hun mente jo ikke noget med det.

DenAnonyme: Ja, undskyld jeg prøver at passe på dig. Jeg er virkelig et forfærdeligt menneske. O.o

LaRubia: Hvorfor prøver du overhovedet at passe på hende? I kender da ikke hinanden… vel?

DenAnonyme: Hold nu op. -_-

Pianisten: Jeg synes vi skal lade Shadow fortælle videre i stedet for at diskutere. Det er alligevel bare misforståelser.

DenAnonyme: Jo, så lad os gøre det. xD

TheShadowHunter: Fint, så fortsætter jeg. Jeg elskede min tvillingebror rigtig højt, så jeg havde dårlig samvittighed da han døde.

LaRubia: Hvorfor havde du dårlig samvittighed? :)

TheShadowHunter: Det havde jeg bare. Okay? Kan I ikke bare lade mig fortælle det færdigt.

Pianisten: Selvfølgelig, der ikke nogen der afbryder igen, med mindre du skriver det er okay.

TheShadowHunter: Okay… så jeg havde dårlig samvittighed fordi… Jeg …

Ved I hvad? Jeg har dårlig samvittighed fordi jeg lyver for jer. Der er den.

DenAnonyme: Du lyver?

TheShadowHunter: Ikke for dig, du ved det selvfølgelig allerede. Men alle de andre. Vi lyver for dem.

Pianisten: Om hvad?

TheShadowHunter: Kan I huske det mobilnummer Anonym skrev? Jeg ringede til det og vi har mødt hinanden nogle gange efter det … Faktisk mange gange. Jeg er virkelig ked af det, men. :/

Pianisten: Det er bare løgn! I lovede ikke at gøre det! Hele ideen med det her lortekoncept var at det var anonymt og så begynder I pludselig at mødes i virkeligheden.

DenAnonyme: Okay, det havde jeg ikke regnet med. Næste gang, ikke? Så giv lige et heads up inden. Okay? Det ville være fantastisk. -_-

 LaRubia: Det kommer egentlig ikke bag på mig. Men det er egentlig meget sjovt, når man tænker på jeg hele tiden er blevet anklaget for ikke at følge reglerne i chatten. :(

TheShadowHunter: Jeg er virkelig også ked af det, Pianisten. Jeg ved godt det er helt forkert. Og jeg troede det var vigtigt vi sagde Sandheden i Sandhedschatten, Anonym, så…

DenAnonyme: Den eneste grund til du siger det er jo fordi det fjerner fokus fra dig. Så alle glemmer at du faktisk ikke fortalte din hemmelighed og det ser ud til det virker fint, så tillykke.

Pianisten: Jeg er glad for du i det mindste fortæller det nu, Shadow. Det er da bedre en Anonym, som overhovedet ikke ville have fortalt det.

DenAnonyme: Nej, jeg ville ikke have fortalt det, for det ændre ikke noget. Jeg har stadig no fucking clue om hvem du er, så hvis du vil være Anonym, så er det fint. Men jeg hedder Less. The end.

Pianisten: Jeg er altså virkelig træt af alle de her lege, så hvad med vi bare stopper hele den her chat? Vi kommer alligevel ikke nogen steder hen og vi lyver åbenbart bare for hinanden. Der er ingen pointe i det mere.

DenAnonyme: Hvad så med LaRubia? Synes du ikke hun fortjener en dag også? O.o

Pianisten: Fint! Så logger jeg på en gang til for LaRubias skyld. Bare fordi hun er den eneste der ikke har løjet. Men så vil jeg i det mindste vide hvornår det er, for jeg vil ikke risikerer at logge på en dag hvor det ikke er nødvendigt. Hvis hun altså overhovedet har lyst efter jeres nummer.

LaRubia: Jeg vil gerne have en dag alligevel… og den har I ikke lyst til at gå glip af. Hvad med vi bare aftaler den her tid i næste uge? :)

TheShadowHunter: Det lyder fint. x)

Pianisten: Okay. Jeg gør det virkelig kun for din skyld, Rubia.

Pianisten loggede af.

TheShadowHunter: Jeg burde måske bare have holdt min kæft.

LaRubia loggede af.

DenAnonyme: True.

TheShadowHunter: Undskyld, Less.

DenAnonyme: Det er okay. Jeg synes mere bare det er trist for dig selv. O.o

TheShadowHunter: Hvad mener du?

DenAnonyme: Det var din chance for endelig, at sige hvad der foregår i hovedet på dig. Hvad gør du nu?

--------------------------------------------------------

Forfatterkommentar:

Vi begynder ligeså stille at nærme os slutningen, hvilket I nok også kan mærke lidt. Jeg regner stadig med at der er ca. 10 kapitler tilbage, men i forhold til hvor lang den er, så er det også snart. :) Jeg har et lille spørgsmål til jer, som jeg håber I vil svare på. Det er fordi en lille del af slutningen stadig ligger hen i det uvisse, så derfor vil jeg gerne høre jeres mening. 

Som I nok kunne fornemme på prologen er der en som dør til sidst. Hvem tror I/håber I det er? Jeg vakler nemlig imellem to personer (jeg siger selvfølgelig ikke hvilke to) og det kunne være rart at høre nogle andre meninger end bare mine tanker. Tak. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...