Sandhedschatten

”Træt af at alle dine venner fucker dig up? Træt af at folk er ligeglade? Og at du ikke kan snakke med nogen om dine problemer? Så er du ikke alene, og jeg vil gerne invitere dig ind i sandhedschatten.” Sådan skriver Luca på en af skolens toiletter, en dag hvor hun er desperat og tæt på at give op. Tre andre elever, Less, Blair og Rebecca, logger en uge senere ind på sandhedschatten, under et dæknavn. Det bliver et fristed, hvor de fire unge kan dele deres hemmeligheder, men der er nogle regler. Man må ikke dømme de andre, afsløre hvem man er, eller sladre til nogen udenfor chatten. Kan de holde den virtuelle og den virkelige verden adskilt? Hvilke hemmeligheder skjuler de? Og kan de overhovedet stole på hinanden?

466Likes
1029Kommentarer
48043Visninger
AA

41. Afsløringen.

Rebecca

 

Jeg havde aldrig været så populær før. Alle havde pludselig tid og spørgsmål til mig, plus der var også flere af pigerne som påpegede hvor godt mit hår sad i dag, selvom jeg ikke engang havde sat det.

Taylor havde printet en masse sedler ud, med de mest saftige samtaler fra chatten, hvor der også stod navnene på Less og Luca. Hun havde endda gjort det nemmere for alle at genkende dem, ved at tilføje små billeder forneden.

Det var ret forskelligt hvordan folk reagerede. De fleste syntes det vi havde gjort var rigtigt og så var der selvfølgelig også de mindre populære, som nørderne og de alternative der havde et lidt andet syn på det hele. Alle virkede dog til at have en stille enighed om en ting: Stakkels Beau.

Beau mødte sent om mandagen, så han var en af de sidste der fik noget at vide. Men jeg tror han fornemmede det lige fra han trådte ind på skolen. Alle kiggede på ham med de her små gemte blikke, som ville forblive gemte, hvis ikke det var fordi alle på gangen gjorde det på en gang.

”Kom,” sagde Taylor og tog min hånd. Jeg fulgte efter hende hen til Beau og blev nervøs over om hun lagde mærke til hvor svedig min hånd var.  

”Er jeg med i et eller andet psykologisk eksperiment, for at se om alle på skolen kan kigge på mig samtidig uden jeg ligger mærke til det? For så er det altså ret meget failet,” sagde Beau med et genert smil, som jeg gættede på kom fra at være skydeskive for alle øjnene.

”Aww, Beau.” Taylor puttede armene om ham og lagde hovedet mod hans skulder. ”Du fortjener det virkelig virkelig ikke.”

”Nej, jeg ved det. Det er ikke T-shirten, vel? For det er Jamie, som har givet mig den og jeg ville ikke gøre hende ked af det. Selvom det lysegrønne mest ligner det kostume jeg havde på, da jeg spillede en frø i tredje klasse. Men altså, man må vælge sine kampe, ikke?”

Hun gav hans ryg et sidste klem inden hun trak sig væk og trak et krøllet stykke papir op ad lommen. Sikkert lagt der specielt til Beau. ”Jeg har virkelig ikke lyst til at gøre det her, men du fortjener bedre.” Hun rakte ham papiret og han tog tøvende imod det.

”Det her kommer ikke til at gøre min mandag værre, vel? For jeg skal allerede være her til klokken fire og så skal jeg passe mine søskende resten af dagen. Så med mindre det her er et eller andet gavekort til en dags fri fra skole, eller søskende eller bare alt, kan vi så ikke snakke om det i morgen?”

”Det er vigtigt,” sagde Taylor bestemt.

”Det er ikke et eller andet med Less, vel? For jeg har allerede sagt det, jeg gider ikke være i midten af jeres drama.”

”Nej, det er ikke noget med mig og Less, det lover jeg. Den her gang er det noget med Less, dig og Jamie.”   

Han så forvirret på hende og jeg ville næsten ønske han så bekymret ud i stedet for. Men hvorfor skulle han også være nervøs? Det var jo Jamie og Less.

Beaus øjne scannede intenst papiret og først så han alvorlig ud, men så blødte hans ansigt op i et smil. ”Det er en dårlig joke, ikke, Rebecca?”

”Det er rigtig nok,” mumlede jeg og fugtede læberne. ”Undskyld.”

”Hvad mener du med undskyld? Hvorfor siger du undskyld?”

”Jeg ved det ikke…” Jeg kiggede ned. ”Nogen burde sige undskyld.”

”Det ville Jamie ikke gøre, det ved jeg bare, så jeg gider slet ikke snakke om det. Det er fuldstændig latterligt.”

”Beau, jeg forstår godt du ikke har lyst til at tro på det, men Less har både skrevet sit nummer og sit navn i chatten. Hvor meget mere bevis skal du lige bruge?” spurgte Taylor.

”Alle kunne jo skrive hans navn og nummer ned, det kræver sgu ikke det helt store. Og der er mange som ikke ville elske at hænge Less ud for et eller andet han ikke har gjort.”

Taylor rystede på hovedet for sig selv. Jeg var sikker på hun ikke havde forventet det ville blive så svært, hun havde nok nærmere regnet med en grædende Beau og ikke en der stillede så mange spørgsmål.

”Bliver jeg nødt til at vise dig chatten eller hvad?”

”Drop det nu bare, Taylor, jeg synes det er her er noget være pis. Og helt ærligt, det er Less og Jamie vi snakker om. Det er mine folk og … det ville de ikke gøre.”

”Jeg er også dine folk,” vrængede Taylor.

”Ja, men ikke ligeså meget som Less og Taylor. Du har Becca … og Sarah … og alle de andre. Vi er mere semi venner,” smilede Beau og jeg ved ikke hvordan det lykkedes ham at sige den sætning, uden det lød fornærmede, men det gjorde han.

”Okay, som din semi ven bliver jeg nødt til at sige det her. Hårdt og brutalt. Din bedste ven Less knepper din kæreste Jamie. Og så kan du tro på mig eller lade være, men det er sådan det er.” Taylor vendte sig om og fortsatte dramatisk ned ad gangen. Der var ingen som fulgte efter hende. Jeg burde måske, men jeg burde endnu mere blive hos Beau lige nu. Han var trods alt min medlidenheds ven.

 ”Når ens dag starter med et Taylor flip, så ved man bare den bliver op af bakke.”

”Det er altså rigtigt.”

”Virkelig? Begynder du nu også, Becca,” sukkede han. ”Jeg ved godt Taylor virker interessant, og hun er også en rigtig sød pige hvis man graver lidt. Men hun er bare lidt overdramatisk, så du skal ikke tro på alt hvad hun siger.”

”Det er ikke bare noget Taylor har fortalt mig. Jeg har selv været med i Sandhedschatten, så jeg ved det.”

 Han lagde en hånd på hver af mine skuldre og kiggede mig i øjnene. ”Og hvordan ved du at det ikke er Taylor som har oprettet en bruger og sagt hun er Less? Du ved hvor meget de hader hinanden, så det ville give god mening.”

Jeg så ned. Det havde han faktisk ret i. Det kunne godt være Taylor, men samtidig havde jeg stadig fornemmelsen af at det var Less. Det gav bare god mening. At han havde mødt Luca i chatten og de så nu var blevet et par.

”Nå, men, jeg må nok hellere smutte. Vi ses bare lige pludselig.” Han gav begge mine skuldre et synkront klem, før han lod armene falde ned langs siden og fortsatte ned ad gangen. Jeg vendte mig om og fik øje på Jamie, som stod i en stor sweatshirt med røde øjne, som nærmest ikke kunne se på ham. Jeg tror han smilede til hende, for Jamie smilede prøvende igen på en måde der nærmest gjorde ondt at se på. Han krammede hende tæt ind til sig og hviskede et eller andet i hendes øre. Og jeg vidste ikke hvad jeg skulle tro. Jeg vidste bare at afsløringen af Sandhedschatten i hvert fald ikke havde hjulpet nogen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...