Sandhedschatten

”Træt af at alle dine venner fucker dig up? Træt af at folk er ligeglade? Og at du ikke kan snakke med nogen om dine problemer? Så er du ikke alene, og jeg vil gerne invitere dig ind i sandhedschatten.” Sådan skriver Luca på en af skolens toiletter, en dag hvor hun er desperat og tæt på at give op. Tre andre elever, Less, Blair og Rebecca, logger en uge senere ind på sandhedschatten, under et dæknavn. Det bliver et fristed, hvor de fire unge kan dele deres hemmeligheder, men der er nogle regler. Man må ikke dømme de andre, afsløre hvem man er, eller sladre til nogen udenfor chatten. Kan de holde den virtuelle og den virkelige verden adskilt? Hvilke hemmeligheder skjuler de? Og kan de overhovedet stole på hinanden?

466Likes
1028Kommentarer
48170Visninger
AA

16. 29/7 kl. 14:12

Online:

TheShadowHunter

Pianisten

LaRubia

 

Pianisten: Hej igen.

LaRubia: Længe siden… Hvorfor fanden har I slet ikke været på? :/

TheShadowHunter: Jeg har haft ret travlt, så jeg glemte lidt den her chat. Det er jeg virkelig ked af, jeg ved godt hvor vigtigt det er. xD

Pianisten: Må jeg godt være ærlig?

TheShadowHunter: Altid. Det er jo faktisk hele pointen med det her. :)

Pianisten: Jeg scrollede lidt op i nogle af de tidligere chats, hvor jeg ikke var online og så at Anonym havde skrevet sit nummer. Det har jeg været ret vred over de sidste par dage, men jeg synes ikke det skal gå udover jer to. Skal vi ikke bare blokere ham?

TheShadowHunter: Jeg kan godt forstå du blev lidt… Ja, chokeret over det. Det var heller ikke i orden, men det var bare en fejl. Jeg har heller ikke ringet til ham, for jeg vil synes også bare det skal være anonymt. Så… Kan vi ikke bare glemme det? Vi er jo nærmest blevet en gruppe, det ville være mærkeligt uden ham.

Pianisten: En gruppe? Har vi ikke alle sammen hadet ham fra starten?

LaRubia: Jeg er enig med Shadow. Jeg synes bare vi skal snakke med ham, og så går det nok. I:

Pianisten: Og så går det nok?! Han bryder jo reglerne fuldstændig… og så virker han også bare ligeglad med os.

TheShadowHunter: Han prøver nok bare at beskytte sig selv, og så er han stadig den der har åbnet sig mest. Han har brug for os. :)

Pianisten: De siger du jo kun, fordi du tror du er forelsket i ham…

TheShadowHunter: Hvad?

Pianisten: Det jeg skriver. Jeg har læst de samtaler i to har haft alene, du synes han er lidt sød, ikke? Fordi han ter sig som om han hader alt, og du har bare brug for en som kan bekræfte dig i, du ikke er noget værd. Det er da ikke helt ved siden af, vel?

LaRubia: Slap nu af, Pianisten. :(

Pianisten: Ja, undskyld, jeg forstår bare ikke hvordan I kan tage det så roligt… Han gider os sikkert heller ikke mere, han har ikke været online i en uge eller sådan noget.

LaRubia: Derfor behøver du sgu da ikke, være ondskabsfuld overfor Shadow. :/

Pianisten: Ja, undskyld, det blev vidst lidt for meget. Det var noget vrøvl jeg skrev, Shadow, det ved jeg godt.

TheShadowHunter forlod chatten.

Pianisten: Var det jeg skrev virkelig så slemt?

LaRubia: Åbenbart.^^

Pianisten: Det værste var nok, jeg måske har ret?

LaRubia: Der er jo ikke nogen som bliver forelsket gennem en skærm, vel. xD

Pianisten: Det kan jo stadig godt føles sådan. Jeg tror I hvert fald de skjuler et eller andet, og vi kan ikke engang tjekke dem mere, fordi hun har hans nummer.

LaRubia: Hvorfor skriver du det her? Hun bliver bare endnu mere ked af det, når hun læser hvad du har skrevet. :/

Pianisten: Hmm…

LaRubia: Ja, hmm…

Pianisten: Jeg havde ellers noget, som jeg gerne ville snakke med jer om, men det har jeg vidst fået ødelagt nu.

LaRubia: Jeg er her altså stadig. ;)

Pianisten: Det ved jeg og det er jeg også taknemmelig for. Det er bare ikke det samme.

Pianisten forlod chatten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...