Er det kun mig?


1Likes
2Kommentarer
398Visninger
AA

2. Darkness

men den her historie, den starter et helt andet sted.. et sted ingen kender til, ikke sådan i dybden. Kun hende.. hende som den eneste. Et sted hun ikke kan fortælle om, ikke kan forstå, men kun hende kan mærke det.

Det var som om der var nogle der havde revet jorden væk under hende, som om der var en der havde stået og heldt isvand ud over hende, som om alt omkring hende faldt sammen. hun prøvede at styre sig selv, men kunne ikke. stod der og så alt falde fra hinanden, se hendes liv gå op i flammer. Da hun gik hjemmefra havde alt været som det skulle, men nu, her, alene, uden penge, uden noget, uden ham.

mens hun sad der på grusstien og ik vidste hvad hun skulle gøre, sad bare der og ventede på ham. tikkede en sms ind: hey babe, sorry... jeg ville aldrig såre dig. det ved du. jeg elsker dig. ring. og der imens hun sad og ventede på ham, gik det egentlig op for hende at det ikke var hende der skulle føle sig ynkelig eller dum. det var ham, det var ham der var ynkelig og hun svarede: you either fight for what you love, or you lose it. your choice. hun smilte selvtilfredst og rejste sig forsigtigt op. hun var hjemme en halv time efter. låste sig forsigtigt ind i deres fælles lejlighed, og lagde sig ind i deres seng...

Der var mørkt og hun løb, så hurtigt hun kunne! for alle kræfter, det var så svært at komme op på siden af ham, hvorfor var han så hurtigt!? til sidst gav hun op, hun kunne simpelthen ikke indhente ham. og først der, da hun satte sig ned. Gik det egentlig op for hende at det ikke var fordi hun ikke kunne indhente ham, det var fordi hun ikke skulle. De var ikke "meant to be" , hun måtte lade ham gå. Hun lagde hænderne foran sig og prøvede at ane hendes tegninger i hænderne, men det var for mørkt. Til sidst kunne hun ikke klare det mere, det var for stort et tab, de havde trods alt været sammen i 3 år. Det eneste hun vidste lige nu, var bare at hun bæev nødt til det, hun måtte klare sig. For de skulle ikke være sammmen mere, de var bare ikke dem.

hun vågnede svedig og forgrædt, hun måtte have grædt i søvne. Hun nåede kune lige at rejse sig op fra sengen så tikkede der en sms ind på hendes mobil: ja, og jeg ved det jo godt. jeg skulle ikke ha gjort det. Men jeg kæmper for os to nu! ... ja, det var det han sagde, men var det det han mente!? hun var så fortvivlet. hvorfor ville hun dog vokse op! hvorfor!.. så spild af tid...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...