Skræmt af tanker

Badeværelsets fire vægge slugte hende fra alle vinkler. Hun følte sig fortabt. Hun var tom inden i...

0Likes
1Kommentarer
100Visninger

1. Smerten

Badeværelsets fire vægge slugte hende fra alle vinkler. Hun følte sig fortabt. Hun var tom inden i. Hun ønskede, ikke det hun var ved at kaste sig ud i, men hun kunne ikke stoppe. Hun kontrollerede igen, at badeværelsesdøren var låst. Den gav en stille knirken fra sig, da hun tog om håndtaget. Hendes hånd rystede, men hun kunne ikke holde op. Stemmerne uden for døren var monotone, de kom tæt på, så forsvandt de. De sneg sig ind i hendes hoved. De skyggede, de sidste klare tanker hun havde. Hun faldt på knæ. Hun var forvirret, skræmt, hun var alene. Hun skreg, hun vred sig i sine tanker, der ikke ville forsvinde. Hun kiggede op, alt omkring hende stirrede på hende, det kom tættere på, det holdt hende fast. Tårerne løb ned af hendes kinder, hun bebrejdede sig selv, hun var fortabt. Hun slog hænder i gulvet, det forsvandt under hende. Hun kravlede op af toilettet, skreg da hun kørte armen over toiletbordet og smed alting på gulvet. Hun rettede sig op, alting snurrede rundt, hvad havde hun gang i. Hun gik rystende over i mod badekarret, hun satte sig på kanten. Hun slog hænderne i, hun ville have smerten. Hurtigt tændte hun for vandet, det fyldte hurtigt badekarrets bund. Hun rejste sig, kiggede i spejlet, hun slog hånden mod spejlet blod løb fra hendes hånd. Spejlet splintrede smerten fra synet ved sig selv, var væk. Hun kiggede på sin blødende hånd tilfreds med det hun så. Hun tog en splint fra spejlet. Holdt den mod hendes arm. Hun trykkede let, langsomt lod hun glassplinten glide over armen. En lang revne viste sig på hele underarmen. Blodet pippede fra armen. Tilfredshedsfølelsen dukkede frem. Hun slap glassplinten, den faldt mod gulvet, smadrede i tusind stykker. Hun kiggede på hendes arm, trykkede så blodet kom frem. Små blodperler flygtede mod gulvet, én ramte hendes ben, den slog alt for hårdt. Hun græd, manglede én der ville komme og holde om hende, men hvem skulle ville det. Hendes finger gled stille over det åbne sår. Hun førte den op til ansigtet, sporet af blod løb ned over hendes kind. Hun tog forsigtigt sin hånd om på ryggen, langsomt lynede hun sin kjole op, lod den falde mod gulvet. Rakte sin hånd frem, tog en ny glassplint, lod den glide over sit lår, der før havde været dækket af den uskyldige silkekjole. Det klare blod kom frem, det løb af hendes ben, ned af låret rundt om knæet, langs skinnebenet, forbi hendes ankler, ned på det kolde gulv, der havde beviserne. Vandet hævede sig i badekarret, det duggede spejlsplinterne, badeværelset blev dækket af damp. Hun manglede følelser, hun manglede kontrol til at stoppe sig selv. Hun gik over i mod badekarret, kørte sin fod rundt i blodet, der dryppede ned på det kolde gulv. Hun stak hoved ind over vandet, det var kogende, det dampede, det brændte i hendes ansigt. Hun kørte let sin hånd over vandets overflade, det opløste huden på hendes finger, det gjorde ondt, men hun søgte smerten. Vandet nåede næsten badekarrets kant, hun slukkede det dampene vand. Hun holdt vejret. Hun lod sig falde ned i det dampende vand. Hun skreg, det brændte hendes krop. Det var en ulidelig smerte, hun søgte den, hun fik den, hendes krop kunne ikke klare den…  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...