Det ukendte

Den handler om to drenge der har undret sig over et hus i deres by i lang tid. og nu vil de finde ud af hvad der er med det hus.

Det er min engelsk som jeg har oversat til dansk.
Regner med flere kapitler.

0Likes
0Kommentarer
238Visninger

1. Huset

 

Ingenting. Der var ikke noget.

Et halvt åbent meget mørkt skab. Jeg var sikker på, at der, var noget derinde jeg var helt sikker.

Mig og min ven har boet i denne by, så længe jeg kan huske det er ikke en stor by, men omkring 50 mennesker lever her. 1 af de 50 mennesker jeg aldrig har set, og min ven har heller ikke.

Efter 15 år begyndte vi at blive nysgerrige. Vi kom tættere på huset, hver gang vi gik forbi det. . Det var et mørkt dystert hus der lignede lidt dem du altid se i tegnefilm med torden og lyn ovenfor. I det øjeblik tænkte jeg på tegnefilmene hvor børnene altid går ind i huset, og når de kommer i så i det meste tilfælde ejeren af huset er meget rar, han er bare for gammel til at ordne huset og haven. Så hvorfor ikke prøve.

Et par dage efter vi havde talt om det gjorde vi det. Vi kom til huset omkring midnat, så vores forældre ikke opdagede det. Vi stod foran huset og kiggede på det, vi kiggede bare på det. Vi gik tættere og tættere langsomt. I mit sind samme sætning gik igen og igen. "Det er bare en tegneserie". Døren var så gamle vi turde ikke at banke på den. Og det var ikke nødvendigt, for døren åbnede bare. Vi gik ind. Der var intet derinde. Bare et tomt hus. Vi vendte rundt og i samme sekund hørte vi noget eller nogen gå rigtig hurtigt ovenpå. Vi begyndte at løbe mod døren, men den bare smækkede foran os. Vi  måtte gå ovenpå for at se, hvad det var. På toppen af trappen, var der en lang og meget mørk gang og en dør i for enden. Vi var nødt til at gå hen og se, fordi det var det eneste sted at gemme sig. Gangen var meget mørk, meget lang, og det lugtede ligesom gamle mand. Vi stod foran døren. Vidste ikke helt om vi turde.

Og ligesom hoveddøren åbnede den bare. Det knagede en masse. Bag døren var et værelse. Et meget mørkt værelse. Et vindue stod åbent og gardinerne blafrede som en lille drengs fløjten. Vi kunne ikke se meget, men vi forsøgte. Der var et meget rodet skrivebord. Papir flød over hele gulvet. Der var ingen lys. Der var ikke engang en skuffe i skrivebordet.

Vi vendte rundt for at gå ud af døren. Så bemærkede jeg tapetet. Det var ikke særlig kønt, men jeg kendte det. Jeg kunne genkende det. Ved ikke, hvor fra. Så kunne jeg huske det. Da jeg var lille havde jeg det tapet. Jeg begyndte at huske min barndom. Kun et vindue. Det samme tapet. De samme gardiner. Noget var ikke rigtigt. Jeg havde et skab, hvor alt mit legetøj var. Det var ikke her. Det var det eneste, der manglede, og det eneste sted for den ting, vi hørte at skjule sig. Det skulle være bag tapetet. Vi begyndte at rive tapetet ned. Ingenting. Der var intet bag tapetet. Det kunne være ikke rigtigt. Jeg troede, at jeg havde fat i noget. Jeg blev vred og skuffet. Så jeg slog muren med mit hoved og hænder temmelig hårdt. Mine hænder gik lige igennem muren. Uden at sige noget, begyndte vi bare at bryde muren. Der var det. Mit skab. Det var mit barndomsværelse vi stod i. Vi stod og så på skabet. Jeg var sikker på, at dette ville forklare alt.

Et halvt åbent meget mørkt skab. Jeg var sikker på, at der, var noget derinde jeg var helt sikker. Ingenting. Der var ikke noget.

Skrevet af Inkarneret

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...