Tabet af en engel

Simone har midstet sin barndomsven i en bilulykke som hun selv var indvolveret. Hun har meget længe gået og tænkt over hvem hun kunne snakke med den sorg hun selv render rundt med. Til sidst går det op for hende at hun får det godt med at skrive det ned.
Her kan du læse hendes historie før, i og efter ulykken.

2Likes
6Kommentarer
368Visninger
AA

1. Før ulykken

Jeg kan huske den dag jeg mødte Mathias for første gang. Allerede fra første øjekast var vi de bedste venner man nogensinde kunne forestille sig.

*FLACH BACK*

Det var en stor dag for mig. Jeg var 3 år og skulle endelig starte i børnehave. Jeg havde glædet mig i rigtig lang tid, men jeg var også lidt nervøs. Tænk hvis det var nogle dumme børn jeg skulle ned til? hvad skulle jeg gøre? Min mor beroligede mig altid. Hun forklarede mig, at der altid vil være nogen dumme børn som man ikke vil lege med men så kan man jo lege med alle de andre.

Nu var jeg klar. Min mor og jeg stod ude foran børnehaven. Endelig. Den store dag er endelig kommet. Jeg følte mig alligevel lidt stor da jeg stod der foran porten ind til legepladsen. Jeg stod med min lyserøde prinsesse-taske på ryggen, hvori jeg havde en bamse, som jeg havde med mig overalt. Vi gik ind i gardaroben, og jeg fik mit overtøj af. Imens jeg var igang med at få min anden støvle af, kom en pædagog, som der arbejdede i børnehaven, ud og sagde velkommen til mig."Hej. Du må være Simone" sagde pædagogen imens han satte sig på hug for at komme i øjnhøjde med mig. "Er de andre kommet?" spurgte min mor. "Ja. De er i fuld gang med at lege derinde. Du skal bare gå derind Simone. Så kan du lege lidt med dem." sagde pædagogen venligt imens han pejede over imod den dør jeg skulle gå ind af for at komme ind til de andre. Jeg sagde farvel til min mor og løb ind i legerummet.

Da jeg kom ind i legerummet så jeg at alle var igang med at lege hver deres leg. Men der var en leg der var mere spændende end de andre. Det var Mathias´ leg. Han legede med to bamser som der sloges. Jeg gik over til ham og spurgte om jeg måtte lege med. "Ja det må du gerne men har du ikke din egen bamse? Jeg kan godt lide de her to nemlig." sagde Mathias. Jeg løb ud og hentede min bamse i min taske og gik så ind og legede med Mathias.

Lidt tid efter frokost skulle vi have frugt. Der havde Mathias og jeg aftalt at vi skulle sidde ved siden af hianden. Vi var blevet rigtig gode venner.

Da vi skulle hentes af vores forældre, ville vi ikke hjem. vi ville gerne lege noget mere. Min mor fik os så overtalt til at gå hjem også kunne vi jo lege i børnehaven dagen efter. det gjorde vi så.

Lige indtil vi skulle starte i skole og i skolen var vi altid sammen. Helt til 8. klasse var vi næsten sammen hver dag. Vi fortalte hinanden alt og vi kunne ikke undvære hinanden. Vi havde været igennem nogle hårde tider sammen. Jeg havde midstet min far og han havde midstet sin lillebror. Vi hjalp hinanden igennem de svære tider og sørgede for at vi ikke lavde noget dumt vi ville komme til at fortryde.

Vi var bedste venner. Vi ville altid være bedste venner. Vi er stadig bedste venner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...