Baby bump? - A 1D fan fiction

Victoria Anastasia Walkins er en fornuftig 17 årig pige. Det mente, de fleste mennesker der kendte hende i hvert fald. Men en dag da Victoria får tilbudt et job som tjener til et stort velgørenhedsarrangement, møder hun fem kendte drenge. Men specielt én af dem falder i hendes smag, og det ender da også med en ikke helt så uskyldig nat. Men hvad sker der når Victoria kommer hjem, med noget hun ikke kom med. En positiv graviditetstest fastslår aftenens begivenheder, og hun er nu nød til at opsøge den berømte Zayn Malik igen. Vil han stadig føle den samme tiltrækning til Victoria? Hvad vil han sige når hun fortæller ham om sin tilstand? Og hvad med de andre i bandet? Vil Victoria og Zayn beholde barnet, eller er de tvunget til at finde en anden udvej? Nye stærke følelser opstår, og Victoria for fire nye bedstevenner med i købet. Men hendes liv er bliver vendt på hovedet, og kan hun klare presset? Og ikke mindst - kan barnet?

71Likes
118Kommentarer
8417Visninger
AA

12. ∞Things seem to be brightening up∞

Det var tre måneder siden Zayns mislykkede besøg på min skole. Det vil sige, at de også var tre måneder siden, at vi var blevet kaldt til møde hos management. Og lad mig sige det sådan; Det gik ikke ligefrem fredligt for sig. De var virkelig vrede over, at sådan en stor ting var blevet holdt hemmeligt for dem. Desuden gjorde de det også klart, at det var mangel på respekt, ikke at fortælle det til de folk, som kun vil hjælpe bandet. For det var jo ligesom det management var der for. Men på en måde var jeg glad for, at vi havde holdt det som en hemmelighed, for de var ikke blege for at sige, at hvis de havde fundet ud af det noget før, så ville de højst sandsyneligt bede mig om aldrig at opsøge nogle af drengene igen, og de ville også have rådet mig til at få en abort, da de jo ikke kunne tvinge mig. Men fordi, at jeg allerede havde overskredet abortgrænsen da nyheden slap ud, så kunne de ikke gøre så meget. Folk vidste jo allerede at jeg var gravid - højst sandsyneligt med Zayns barn, og hvis vi så bare lige pludselig slå op, så mente management, at Zayn ville fremstå som en uansvarlig person, som løb fra problemerne. Men det tog en masse råben, (og en smule kasten med tingene, fra Zayns side af,) at komme frem til den konklusion. 

Zayn og jeg havde forladt bygningen kort efter, og det havde taget halvanden dag for mig, at få Zayn kølet lidt ned igen. Han var vred over deres måde at forlange, at de skulle vide absolut alt, og fordi at de ikke ligefrem havde behandlet mig specielt pænt. Hvilket jeg også selv følte mig end smule stødt over, men langt fra så meget som Zayn var. Det varmede dejligt at vide, at han altid ville forsvare mig, når folk ikke behandlede mig pænt. Men jeg havde ikke regnet med at det ville ramme ham hårdere end mig. Det var altså endnu en ting jeg havde lært om Zayn. Han tænkte altid først på andre, før han tænkte på sig selv. En ting som jeg virkelig beundrer, og er ham taknemlig for. 

Management havde dog ringet og sagt undskyld et par dage efter, og det så ud til at bløde Zayn lidt mere op. De havde givet vores forhold grønt lys, så længe vi bare holdt dem noglelunde updateret, og at vi var forsigtige med hensyn til paparazzier og sådan. Altså det var ikke fordi, at vi ikke måtte gå ud sammen, men vi skulle bare være en smule mere diskrete, hvis i forstår? Jeg har ærligtalt heller ikke helt fanget pointen, men det var altså hvad de sagde. 

Jeg havde holdt mig så meget som muligt væk fra Nick når jeg var i skole, men selvfølgelig var det umuligt ikke at møde ham, når vi jo gik på samme skole. Desuden vidste alle hvem han var, så hvis man ikke mødte ham, så ville man 100% høre om ham, fra alle de andre elever. De var bare så utrolig nederen. Jeg stødte ind i ham et par gange, og hans kommentarer havde ikke ændret sig overhovedet. De var stadig lede, pishamrende irriterende og latterlige. Jeg tror ikke engang, at han kunne lade være med at lange sine ondssvage bemærkninger ud til alle, der passerede ham på sin vej. Det en rigtig lorte vane han har fået anskaffet sig der. Men han havde heldigvis ikke gjort andet end at smide et par af hans berømte bemærkninger efter mig, så egentlig så så tingene lidt lysere ud. 

Okay, det var stadig én ting der kunne gå mig på nerverne, men det var sådan set en ting der var umulig at undgå, når man var gravid. Jeg var jo ligesom seks måneder henne nu-24 uger, og min mave var virkelig besværlig. Den var blevet så stor, at hele mit klædeskab var blevet skiftet ud med tøj som faktisk passede, og som man kunne bruge gennem alle 9 måneder, da elastikken bare gav sig. Seriøst det var bare det mest behagelige tøj, jeg nogle sinde har haft på. Jeg tror seriøst jeg ville blive ved med at bruge det, selv efter babyen var født.

 

"I'm gonna pop some tags, only got twenty dollars in my pocket..." sang jeg svagt med på Thrift Shop, som spillede i mine ører, på min vej til skole. Mit humør var helt i top i dag. I dag var nemlig den dag, som jeg havde glædet mig til i lang tid, men samtidig var jeg en lille smule nervøs. Jeg skulle bare overleve et modul matematik, og så et modul fransk, og så måtte jeg pjække for resten af dagen, da Zayn kom og hentede mig klokken tolv. Vi skulle over på hospitalet, og jeg skulle scannes igen. Jeg havde været til scanning nogle gange før, men dette var første gang at Zayn skulle med. Der havde altid været et eller andet band-anlæggende, som han ikke kunne slippe fra, så Holly, Sammy og Bailey havde skiftedes til, at tage med mig. Men ikke i dag. Denne her gang var det Zayn, der skulle holde mig i hånden og sidde på den lille sorte stol ved siden af briksen. 

Zayn havde dog set alle de sonogrambilleder jeg havde fået med hjem, fra hver scanning, men hver gang han så dem, kom der et lille trist glimt i hans øjne. Det var tydeligt at se, at han var ked af, at han ikke selv havde været med. Derfor tror jeg at han var mindst ligeså spændt som jeg var for i dag. Men den største grund til at jeg var ekstra spændt i dag, var, at i dag kunne min læge se hvilket køn som mig og Zayns barn ville få. Egentlig så ville jeg blive lykkelig lige meget hvilket køn det er, men alligevel så lå nervøsiteten og ulmede i min mave. 

Jeg trak høretelefonerne ud af ørerne, og satte mig med et bump ned på min plads. Urgh der blev bare mindre og mindre plads altså. "Godmorgen alle sammen. I dag skal i arbejde med opgaverne på side 147-152, værs'go at gå igang. Og hvis i ikke når at blive færdige, er resten lektie" tusind tak til Mr. Humphrie for at ødelægge humøret. 

 

∞∞∞

 

"Au revoir" sagde Mrs. Douglas, da klokken ringede, og fransk timen sluttede. Folk begyndte at strømme ud på gangen, og den sædvanelige tumult og summen af de mange forskellige stemmer nåede helt ind i klasselokalet. Jeg fik pakket mine ting sammen og smuttede ud på gangen, og blandede mig i mængden. "Vic veeent!" jeg snurrede rundt om mig selv og fik øje på Sammy der kom løbende med armene svingende over hovedet. "Skal I afsted nu?" spurgte hun da hun nåede hen til mig. Hun pustede irriteret  noget af hendes hår der var faldet ind foran hendes øjne væk, og prustede som om hun havde løbet et marathon. "Jeg ser formen er i top" sagde jeg sarkastisk og fniste af hende. "Den fucking bitch til Jenna Jackson skubbede mig så jeg næsten landede med snotten i gulvet" sagde hun og lød straks frustreret. "Ja hun har altid været lidt af en kælling" svarede jeg og hoppede med på hendes had-Jenna-Jackson-situation. "Ja hun har! Hun tror hun fucking ejer det hele, med hendes slutty lille chearleader-uniform. Og hun skubbede mig kun fordi at Brad stod der" "Oh så hun er jaloux på dig og Brads ikke-eksisterende forhold?" spurgte jeg og smilede skævt til hende. "Lad da vær'. Han spurgte faktisk om han måtte låne en blyant af mig i dag, i geografi timen" sagde hun stolt, og rettede ryggen lidt. "Nådada. Så han har endelig fået øjnene op for den fantatiske Sammy Crossford var?", hun smilte bare og nikkede ivrigt på hovedet. Igen fniste jeg af hende, fordi hun så så sød ud. Hun blev altid helt forfjamsket, når hun havde et crush.

Min mobil vibrerede i min baglomme, og jeg fiksede den hurtigt op. 

From; Zaynie<3

Hi babe, I'm in the P-lot. Hurry pleaseee xx

"Sammy, Zayn venter på mig på parkeringspladsen. Jeg løber nu, men hils Brad fra mig ikke?" Hun rullede øjne af mig, og grinte kort. Jeg vendte rundt, og gik med raske skridt mod udgangen. "Held og lykke, og sig hej til Zayn fra mig!" råbte hun glad efter mig. "Skal jeg nok!" smed jeg henover min skulder, inden jeg trådte ud i solen. De varme stråler føltes rare, mens jeg småløb og til den sorte Range Rover, jeg fik øje på, på en af de sidste pladser. 

Jeg tog fat om håndtaget, og fik med en smule besvær sat mig ind på sædet. "Hey babe" hilste den velkendte dybe stemme."Hey" svarede jeg glad. Han lænede sig over og kyssede mig på kinden, imens jeg klikkede min sele fast. Jeg smilte sødt til ham, og han gengældte med et stort tandpastasmil. "Hvorfor skulle jeg skynde mig så meget? Vi skal først være der om en halv time, og det tager kun et kvarter at køre derover" spurgte jeg forvirret over hans sms. Han satte bilen i gear og kørte ud fra parkeringspladsen. "Jeg kan bare ikke vente. Jeg glæder mig" svarede han, og trak på skuldrene som om at det var ingenting, men han kunne ikke skjule hans store smil, som spillede om hans læber. Jeg smilte også, og kunne mærke en indre glæde boble inden i. "Hvad har du så haft i dag?" spurgte han og ændrede emne. "Matematik og frank" svarede jeg kort fattet og åndede tungt ud. Det var seriøst min hadefag. "Fransk var? Hm, så skulle jeg måske have sagt 'bonjour ma cherie blablabal je parle francais blablala" Jeg grinte højt af ham det, det lød mega sjovt, men også ret så....sexet. "Okay oaky, jeg indrømmer at fransk ikke er min stærke side. Det må være Harry du skal snakke med" "Kan Harry snakke fransk?" spurgte jeg en smule overrasket. "Ja... Og han er meeeeget bedre end mig" svarede Zayn og var godt klar over at hans fransk ikke lige var til top karakter. 

"Hmm jeg synes ellers det lød meget sexet" sagde jeg med et skævt smil, og bed mig lidt i læben. Zayn kiggede kort over på mig, inden han så tilbage på vejen selv med et skævt smil. "Så skulle jeg måske snakke noget mere fransk i soveværelset, ey?" sagde han med et lumsk smil. "Det er ikke en helt så dårlig idé. Du er virkelig klogere end du ser ud" svarede jeg kækt. 

"Ey! påstår du, at jeg er dum?" spurgte han og skubbede hans underlæbe ud. "Nej selvfølgelig ikke. Du er den klogeste, sødeste og mest sexede mand, på heeeele jorden" svarede jeg og lænede mig over for at kysse ham på kinden. Et tilfredst smil poppede frem på hans læber. "Sååååå også klogere, sødere og mere sexet end Ryan Gosling?" spurgte han sødt og håbefuldt. 

"Njaaaaa" sagde jeg og trak a'erne ud, for at vise min tvivl. "Heeey" vrissede Zayn for sjovt, og daskede mig på armen. "Han er altså også svær at slå, Zayn. Men du kommer ind på en flot anden plads" svarede jeg og smilede sødt til ham. "Hmm jeg tager, hvad jeg kan få" vi grinte sammen og nød hinandens selvskab. "Selvom jeg synes at Eva Mendes er en af de heldigste piger i verden, så ville jeg ikke bytte dig for Ryan. Du er min Zayniebasse" sagde jeg med en sukkersød stemme. "Og du er min smukke prinsesse" svarede han, og jeg kunne mærke varmen stige i mine kinder. "Bortset fra jeg ikke er særlig smuk lige nu" sagde jeg og lod mit blik glide ned til min store mave. "Lad nu vær' Vic. Du er den smuk-" "Kom, vi er her nu" afbrød jeg, og det så ud til at Zayn først opdagede at han havde parkeret bilen, efter jeg havde afbrudt ham. 

 

"Går alting som det skal? Nogle smerter i maven, eller noget?" Spurgte min læge med en venlig stemme. "Ingen smerter" sagde jeg, og lod min krop falde tilbage på briksen. Dr. Higgins kørte briksen op, så jeg sad i stedet for at ligge. "Sidder du godt?" "Jep" svarede jeg og poppede p'et. Zayn sad i stolen ved siden af, og kiggede spændt til. "Jeg ser du har taget kæresten i stedet for veninderne, med denne her gang" sagde Dr. Higgins - som er en kvinde, hvis nogle skulle være i tvivl. "Jeg ville så gerne have været med de andre gange, men det kom ligesom nogle ting....i vejen" sagde Zayn og kiggede ned på sine hænder. Man kunne tydeligt fornemme at han var en smule skamfuld over ikke at have været med til de andre scanninger.  Jeg rakte min arm ud og tog Zayns hånd i min, og flettede vores fingre sammen. Han kiggede op på mig, og jeg smilede betryggende og beroligende til ham. "Men du her nu, og det er det vigtigste" hviskede jeg, så kun Zayn kunne høre det. Hans ansigt lyste op i et smil, og han lagde blidt hans læber mod mine. 

"Så lad os se, at komme til sagen" afbrød Dr. Higgins, med et smil på læben, da hun satte sig på den anden side af mig. "Er du sød at løfte blusen op, så vi kan gå igang med scanningen?" spurgte og fandt en tube frem, og et lille apparat, der skulle bruges. Min hånd forlod Zayns da jeg løftede min trøje op, hvorefter den fandt sin plads tilbage, i hans hånd igen. "Okay, det er nok lidt koldt" sagde Dr. Higgins, og sprøjtede det gemmensigte lyseblå gelé ud på min mave. "Ja, det ved jeg" svarede jeg og kunne mærke kuldegysningerne rejse sig i nakken. 

Skærmen der var sammensat med det lille apparat som hun kørte rundt på min mave, begyndte at flimre i sort og hvide farver. Både Zayns og mit ansigt vendte hurtigt opmærksomheden over på den lille skærm, som langsomt begyndte at give os et mere klart billede. En dunkende lyd fyldte rummet, og det føltes som om, at mit hjerte sprang et slag over. "Er-er det-" spurgte Zayn med en svag rørt stemme. "Jeps" Svarede Dr. Higgins, "Det er jeres babys hjerte, der banker". Jeg gav Zayns hånd et klem, og han vendte sit glade strålende ansigt mod mig. Jeg var sikker på at vi lignede to lalleglade idioter, mens vi sad der og smilede stort til hinanden og lyttede til den bankende lyd der fyldte luften. 

"Vil i have kønnet af vide?" spurgte hun friskt. "Ja tak" svarede Zayn henrykt, selvom vi begge to havde nerver på. Hun kørte igen apparatet rundt, og studerede skærmen grundigt. "Okay lovebirds, det ser ud til at i skal have en lille baby....dreng" sagde Dr. Higgins. Den nervøse klump der lå som en sten i maven på mig eksploderede, og en varme fyldte min krop, mens et kæmpe smil bredte sig på mine læber. "Tillykke i to, jeg lader jer få et øjebliks fred" sagde lægen, mens hun tørrede geléen væk fra min mave. Hun smed kluden i skraldespanden og forsvandt ud af døren. 

Et par bløde læber blev presset hårdt mod mine, ligeså snart døren lukkede. Jeg indsnusede hans dejlige velkendte duft. Glæden boblede inden i mig og jeg kunne ikke lade være med at smile under kysset. Jeg kunne mærke Zayns tunge glide henover min underlæbe, for at bede om adgang. Jeg tøvede ikke med at skille mine læber ad, og lod let min tunge lege med Zayns. Mine hænder fandt vej om til hans nakkehår, som jeg blidt hev lidt i. Zayns ene hånd holdt om min nakke, mens den anden kærtegnede min side. Vi trak og først fra hinanden da vi det blev nødvendigt for vejrtrækningen. Zayns læber forlod mine, og han hvilede sin pande mod min. "Jeg er så glad lige nu" hviskede Zayn og jeg grinte med ham. "Så kan Louis lære ham at spille fodbold, Liam kan lære ham om manerer, Niall kan lære ham om mad og Harry kan lære ham at tale fransk" fablede Zayn med et ansigt der kun udstålede ren lykke. "Hmm okay, men hvad skal vi så lave?" Et skævt smil fandt frem til hans mundvig, og igen fandt hans læber frem til mine. Jeg fniste piget mod hans læber, ved hans hentydning. 

"Hej igen i to. Her er et sonogram-billede af jeres søn, og så er der ikke andet at sige, end vi ses om en månedstid" sagde Dr. Higgins da hun igen kom ind til os, og rakte et billed frem mod mig. Jeg trak mig flovt fra Zayn, og tog imod billedet. "Tak" mumlede jeg genert. 

Jeg hoppede ned fra briksen, rettede på mit tøj, og flettede mine fingre ind i Zayns. "Vi ses næste gang Dr. Higgins. Tak for i dag" sagde jeg høfligt. Hun nikkede bare med et smil på læben, og Zayn og jeg gik ud af rummet hånd i hånd. 

 

∞∞∞

 

"Den her skal han helt klart ha'" sagde Zayn stolt og holdte en lille blå sparkedragt op, hvor det var et gult og rødt supermand logo på brystet. Efter vores hospitalsbesøg, var vi taget ud for at købe nogle af de mest nødvendige babyting. Vi havde efterhånden været her længe, og det var overraskende svært at vælge imellem alle de millioner af forskellige ting der var. Desuden var Zayn meget mere optaget af at finde tøj, i stedet for at finde det, vi faktisk var kommet for. 

"Zaaaaaaaaayn gider du ikke godt at hjælpe med at finde et ordentligt barnesæde til bilen, i stedet for at rende rundt og finde tøj. Det kan vi gøre bagefter, at vi har fået styr på alt det praktiske" sukkede jeg end smule frustreret. Jeg stod foran den lange hylde, der var fyldt med hundrede forskellige barnesæder. Et par arme bliv svunget rundt om mig bagfra, og jeg kunne mærke hans ånde i min nakke, og hans hoved der hvilede på min skulder. "Hvad så babe?" spurgte han sødt og plantede et blidt kys lige under mit øre. Han prøvede tydeligvis at løfte mit irritable humør. "Jeg kan ikke finde ud af om vi skal købe den blå, eller den sorte til højre for den" pustede jeg frustreret ud, og slog opgivende ud med armene. Han jeg kunne mærke hans bryst der vibrerede mod min ryg, og hans hæse grin i mit øre. "Tag det roligt, smukke. Det er ikke en livsbeslutning du er ved at tage" "Min søn skal altså ikke have dårlig ryg, når han bliver stor, bare fordi hans forældre ikke gad at tage sig tid til at finde et barnesæde af ordentlig kvalitet, Zayn!" vrissede jeg af ham. "Okay okay, rolig nu. Jeg synes at vi skal tage den blå" "Men den sortes puder er blødere, plus håndtaget er mere fleksibelt. Og den er kun halvfems pund dyrere" Jeg stod i tisekunders tid og grublede over det. "Jep den sorte, vi tager den sorte" sagde jeg beslutsomt. og vendte mig rundt i Zayns arme. "Hvorfor spørger du om hjælp, når det alligvel er ligegyldigt, hvad jeg siger?" spurgte Zayn og rystede med et smil på hovedet, af mig. Jeg trak bare på skuldrene og gav ham et lille kys på næsen. 

"Okay, nu mangler vi bare nogle lagner, og så kan vi tage hjem" sagde jeg og åndede udmattet ud. "Kan vi ikke godt tage et kig på noget af tøjet inden vi tager hjem?" spurgte Zayn håbefuldt. "Kan det ikke vente. Jeg er så udmattet" sagde jeg og skubbede min underlæbe ud. "Jamen prøv at se hvor små de her er!" sagde Zayn med en lille lys babystemme, mens han holdt et par mikro converse op i ansigtet på mig. "Zayn mine fødder er hævede og trætte, og min ryg slår mig snart halvt ihjel" jamrede jeg, og kiggede med hundehvalpe øjne på min babytøjs-fikserede-kæreste. "Åhh babe, det skulle du bare have sagt. Kom lad os finde de lagner og så kan jeg give dig en omgang massage, når vi kommer hjem" sagde han og svingede hans ene arm over min skulder, og førte mig ned ad gangen. "Tak babe. Vi kan kigge på tøj en anden dag" svarede jeg og pressede kort mine læber mod hans. 

 

∞∞∞

 

"Gider du ikke at lægge poserne om i baggagerummet, jeg kan ikke stå op længere" brokkede jeg mig, og rakte min del af poserne ud mod Zayn, mens jeg lænede mig op ad bilen, der var parkeret på parkeringspladsen foran butikken. "Slevfølgelig prinsesse" svarede han sødt, og begyndte at gå over i mod mig. 

"Undskyld, men er du ikke Zayn Malik?" vi vendte begge blikket mod den lille stemme, der havde fanget vores opmærksomhed. En lille pige på omring ti år, stod foran os. "Jo det er mig. Vil du have et billede?" spurgte Zayn med et kæmpe smil placeret på hans fantastiske læber. Det gjorde mig utrolig glad, at se hvordan alle drengene behandlede deres fans. De var virkelig taknemlige, for dem alle sammen, og jeg tror at elskede dem ligeså meget som fansene elskede drengene. 

Jeg satte poserne på jorden og tog billedet for den lille pige, der så sødt havde spurgt om jeg gad at tage det. Jeg afleverede telefonen tilbage til hende igen efter jeg havde taget billedet. 

"Du er Victoria ikke?" spurgte hun igen, en lille smule genert. Jeg nikkede en smule overrasket på hovedet, da fans normalt ikke lagde så meget mærke til mig, når de stod face to face med deres idol. "Hvornår skal du føde?" spurgte hun lige ud, og jeg måtte kæmpe for ikke at se alt for forbavset på hende. "Øhmm om omkring tre månederes tid" forklarede jeg og smilede venligt. Pigen nikkede på kort på hovedet, "Jeg glæder mig til at se jeres barn" sagde hun sødt og smilede fint til os. "Det gør vi også" svarede Zayn og lagde armen om skulderen på mig. Glæden steg igen i min krop, ved hans ord. "Når, vi må hellere se at komme hjemad. Kan du have det godt?" spurgte Zayn venligt, og åbnede bildøren for mig. "Ja, og i lige måde" fniste hun og begyndte at løbe genert væk. "Aw hvor var hun sød" sagde jeg fik sat mig ind på bilsædet. Zayn fik læsset poserne i bagagerummet, og sat sig i føresædet. "Ja det var hun" åndede Zayn lykkeligt ud. 

 

∞∞∞

 

"Victoira bliver du og sover?" råbte Zayn ude fra køkkenet. Vi var endelig kommet hjem til Zayn, og jeg havde udmattet smidt mig på sofaen. "Ja, hvis jeg må" råbte jeg tilbage. "Selvfølgelig smukke" kunne jeg høre, og lagde mærke til, at stemmen var kommet nærmere. Zayn satte to kopper te foran os, på sofabordet. Han løftede mine ben, og lod sig selv dumpe ned i sofaen, og lagde derefter mine fødder op i hans skød. Han begyndte blidt at massere mine ømme fødder. Jeg smed hovedet tilbage og pustede ud. 

"Tak fordi, du kom i dag" sagde jeg med en svag stemme. "Jeg vil med glæde komme med dig. Du ved, jeg hader ikke at være tilstede, til sådan nogle ting" sukkede han. "Ja, jeg ved det. Og jeg synes også at det er ærgerligt at jeg ikke for lov til at nyde øjeblikkende, med min fantastiske kæreste" svarede jeg med sød men stadig lidt trist stemme. "Men du skal jo passe dit arbejde" sagde jeg en smule gladere. "Du ved jo at vi skal være væk i en måned, fra på onsdag ikke?" spurgte han og koncentrerede sig om hans hænder, der arbejdede på mine fødder. "Jo, det ved jeg. I skal på en mini Europatour", svarede jeg og han nikkede som bekræftelse. "Drengene lagde mærke til, at jeg var lidt nede over, ikke at kunne være med til alle de tidligere scanninger. Og vi begyndte derfor at snakke lidt om den her minitour. Harry vil også gerne være der mere, og følge med i hele den her...Proces. Det vil alle drengene faktisk gerne, så vi snakkede med management" sagde han og holdte en kunstnerisk pause, mens smilet bredtes på hans læber. "Jaaaer?" spurgte jeg, for at få ham til at komme til sagen. "Og vi vil derfor gerne spørge dig, om du har lyst til, at komme med på vores minitour?" sagde Zayn med et kæmpe smil. "Selfølgelig! Jaa, det bliver så hyggeligt!" sagde jeg glad, og kunne næsten ikke forstå, hvor meget den her dag bare havde været fyldt med lykke. 

______________________________________________________________________________________________________________

 

Wuhuuuuu så skal de have en lille Zayn Junior!!! Ogg hun skal med drengene på deres minitour i Europa! jaaaaa 

Hvis i har nogle foreslag til navne, så kom endelig med dem. 

Jeg elsker jeres fantastiske kommentarer og likes i gør mig så glad, så bliv endelig ved med at likeeeeee!!

Xoxo Clara:)

Love<333

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...