Baby bump? - A 1D fan fiction

Victoria Anastasia Walkins er en fornuftig 17 årig pige. Det mente, de fleste mennesker der kendte hende i hvert fald. Men en dag da Victoria får tilbudt et job som tjener til et stort velgørenhedsarrangement, møder hun fem kendte drenge. Men specielt én af dem falder i hendes smag, og det ender da også med en ikke helt så uskyldig nat. Men hvad sker der når Victoria kommer hjem, med noget hun ikke kom med. En positiv graviditetstest fastslår aftenens begivenheder, og hun er nu nød til at opsøge den berømte Zayn Malik igen. Vil han stadig føle den samme tiltrækning til Victoria? Hvad vil han sige når hun fortæller ham om sin tilstand? Og hvad med de andre i bandet? Vil Victoria og Zayn beholde barnet, eller er de tvunget til at finde en anden udvej? Nye stærke følelser opstår, og Victoria for fire nye bedstevenner med i købet. Men hendes liv er bliver vendt på hovedet, og kan hun klare presset? Og ikke mindst - kan barnet?

71Likes
118Kommentarer
8377Visninger
AA

13. ∞On the road∞

De sidste ting blev i en lynende fart smidt ned i kufferten, mens jeg prøvede og huske hvilke ting jeg havde pakket ned, og hvad jeg stadig manglede. Jeg havde fået mast tøj, sko og toilet-ting ned i min røde rullekuffert, som stadigvæk lå åben på min seng. Jeg fandt min sorte fake mulberry taske frem, og fik ellers proppet pas, blade, mobiloplader og tyggegummi ned i den. Zayn havde sagt at billet ikke var nødvendigt, da vi skulle rejse med drengenes privat jet, så det behøvede jeg heldigvis ikke at bekymre mig om. 

Solen var langsomt ved at stå op, og stålerne begyndte at strømme ind ad vinduerne. Jeg var ikke ligefrem det største morgenmennekse, men jeg havde virkelig set frem til i dag. Så denne ene gang gjorde de mig ikke så meget, at jeg skulle stå op så tideligt. Jeg orkede ikke andet end at tage et lille lag mascara på vipperne, og et tyndt lag concealer under øjnene, men vi skulle også kun rejse i dag, så jeg behøvede vel ikke at være så fin. Mit hår satte jeg op i en lidt rodet knold. Hvis drengene havde et problem med mit udseende, måtte de altså bare kigge væk. 

En bil der dyttede ude foran kunne høres, og det fik stressen til at stige i mig. Jeg fik hurtigt et par slidte converse på, og løb tilbage til værelset. Jeg smækkede kufferten i, og hoppede op på den, så jeg kunne lyne den. Jeg fik - i hvad jeg følte som en lynende fart - kørt min kuffert ud i gangen. Jeg svang min jakke på og greb fat i mine nøgler, og fik skubbet min kuffert ud af døren. Igen løb jeg ind i lejligheden, og fik fat i min sorte taske og løb så igen ud mens jeg sørgede for at smække døren efter mig. Jeg svang min håndbage over skulderen og fik fat i håndtaget på kufferten. 

De gentgende bump fra kufferten, der blev trukket ned ad trapperne, fordi jeg virkelig ikke orkede (Eller havde kræfter nok) til at bære den, fyldte hele opgangen, så jeg faktisk blev en smule bekymret for de andre beboer ville komme ud og råbe af mig. Men forhåbentlig er der ikke nogle der råber efter en gravid. Det har da sine fordele at være i min tilstand. Man kan faktisk få folk til at gøre næsten hvad som helst for sig. Dog var der også nogle meget dømmende blikke indimellem, men det gjorde mig ikke så meget. Specielt ikke med alt haten. Blikkende er ikke nær så slemme som det, som jeg læser om mig selv, hver evig eneste dag. Jeg prøver at blokke det ude. Indimellem kan det bare være svært. De dage hvor min hormoner for alvor kører på højtryk, der lader jeg da af og til gå mig på. Så falder jeg måske grædende i søvn, men dagen efter har jeg det bedre igen. Men alle har jo dårlige dage, ik? Det er da meget normalt, så det er ikke noget Zayn behøver at bekymre sig om - eller vide. 

Jeg var endelig nået ned til den sidste trappe, efter en larmende og hård tur. 

"Hey Victoria! Stop stop, jeg skal nok bære kufferten ned af trapperne" Jeg kiggede op og fik på en stor mand, der lige var trådt ind i bygningen, og stod ved foden af trappen. "Oh, hej Paul" svarede jeg muntert. Paul gik med to trin ad gangen op ad trappen, og nåede op ved siden af mig. "Hvordan ved du hvem jeg er?" spurgte jeg forvirret, eftersom jeg ikke husker, at have mødt Paul før. "Zayn har fortalt en del om dig, og du er den eneste oppe, med en pakket kuffert i bygningen" fnes han. "Oh", mumlede jeg flovt. Mental facepalm, altså. "Jeg håber det er gode ting...Som Zayn har fortalt om mig, altså" sagde jeg og prøvede at skifte emne. "Selvfølgelig. Men hvor kender du egentlig mig fra?"

Denne gang var det hans tur til at bære det forvirrede ansigtsudtryk. "Jeg har set mange skøre videoer af dig og drengene. Zayn har en del af dem på hans mobil" et fjoget smil bredte sig på Pauls ansigt. "Ja, jeg er sikker på at der er et par mærkelige videoer indimellem" "Det er der helt bestemt" grinede jeg, mens Paul også klukkede lidt. 

"Det tog mig også omkring halvtreds meget sjove videoer at finde ud af, at du var deres bodyguard" sagde jeg ærligt med et smil. "Jeps. Bodyguard og babysitter" grinte han, "Ja, det tør siges" gjorde jeg mig enig, også med et grin. "Når lad os komme ud til drengene, de venter i bilen" sagde Paul, og tog fat i min røde kuffert, og begav sig ned ad trappen. Jeg fuldte trop med et smil, og glædede mig til at komme ud og opleve, hvordan det var at være på tour. Vi gik ud af døren og jeg fik straks øje på en sort minivan, der var parkeret omkring halvtreds meter væk. 

Jeg nåede op på siden af Paul, så jeg ikke bare lignede en stalker der gik bagved. "Så du har altså fået lov til at tage fri fra skole, mens vi er væk?" sagde Paul og lagde mærke til mig, ved hans side. "Jeps, men jeg har en masse lektier og sådan med mig", han nikkede forstående og så ud som om han ikke helt vidste hvordan han skulle snakke med mig. "Nyder du så at gå der...I skole?" "Både og" svarede jeg, og besluttede mig for at uddybe mit svar, da stilheden var en smule akavet. "Nogle dage er det hyggeligt nok. Man ser jo sine venner hver dag, men andre gange kan det være ret hårdt. Lærerne er ikke altid særlig hensynsfulde med lektier, men jeg ville kede mig hvis ikke jeg gik i skole... Tror jeg" uddybede jeg og smilede venligt, selvom mit ansigt var vendt mod asfalten. Vi var efterhånden nået hen til bilen, og Paul åbnede bagagerummet og lagde min kuffert ind. "Så nyder du dit job, som bodyguard slash babysitter til de fantastiske One Direction-drenge?" spurgte jeg med et grin, og fulgte med ham rundt om bilen. Paul åbnede døren for mig, og jeg hoppede ind. 

Niall og Liam sad bagerst, Louis og Harry sad på rækken foran Liam og Niall, og Zayn sad på rækken bag føresædet. Jeg satte mig ind på den frie plads ved siden af Zayn. En masse 'hey' 'godmorgen' og et enkelt 'halløjsa' fløj igennem luften, efterfulgt af mit navn. "Hej drenge" svarede jeg muntert og kyssede Zayn på kinden. 

Paul satte sig ind på føresædet, smækkede døren i og klikkede sin sele fast. "Jeg elsker det, men de opfører sig indimellem som en omgang fem-årige, og de er indimellem en stor mundfuld, at skulle holde styr på" grinede Paul foran, og svarede på mit tidligere spørgsmål. "Ja, det kunne jeg nemt forestille mig" svarede jeg og fniste. 

"Hvem er en stor mundfuld?" spurgte Louis bagved, og alle drengene havde tydeligvis hørt hvad Paul og jeg, havde sagt. "Jer" svarede jeg og grinede endnu højere sammen med Paul. "Ey!" udbrød Harry. "Det ser ud til at I kommer godt ud af det med hinanden" sagde Liam med et smil, og hentydede til mig og deres babysitter.

"Klart" sagde jeg og følte mig ærligtalt en smule cool. "Jeg er skuffet, Paul" brummede Louis, og krydsede armene over brystet, som et lille barn. "Tag en tudekiks Lou" sagde jeg og vendte mig om i sædet, for at smile flabet til ham. Han lænede sig bare tilbage i sædet og surmulede, inden han begyndte at 'græde' og putte sig ind til Harry, ved sin side. "Haz, de er onde ved mig" græd han falsk, og Harry lagde armene omkring sin bedsteven, for at 'trøste' ham. "Ingen skal være onde mod min Lou" sagde Harry med et for sjovt- strengt blik.

"Chillax boys" grinte jeg, og lænede mig op ad Zayns skulder. Louis stoppede med at tude, og satte sig tilbage i sit eget sæde. "Æhhm, hvis Louis ikke tuder mere, kan jeg så få hans kiks?" lød der sødt, med en meget irsk accent fra bagerst i bilen. Latteren lød overalt i bilen, efter Naills meget typiske bemærkning. "Selvfølgelig Ni! det næste sted vi ser, hvor man kan få kiks, skal jeg nok købe nogle til dig" svarede jeg og lod et smil brede sig, på mine læber. 

Mit hoved rystede en smule i takt med Zayns krop vibrede af latter, og den sexede hæse lyd fyldte mine ører. "YES!" udbrød Niall, og mit smil blev bredere over drengenes altid gode humør. Det var utroligt så friske og glade alle var i forhold til, at det var så tidligt om morgenen. Men jeg var sikkert ikke den eneste der havde glædet sig, til touren. Det var jo trods alt dem, som skulle optræde næsten hver aften, hvilket jeg vidste, at de alle sammen elskede enormt højt. 

 

∞∞∞

 

Humøret i bilen havde været utrolig godt. Desværre varerede det ikke evigt, da trætheden langsomt tog over. De sidste syvminutters tid i bilen var folk så småt begyndt at falde i søvn. Jeg var selv utrolig søvnig, men jeg vidste at vi alligvel snart skulle vågne fordi vi alligvel skulle op og ind i flyet, med alle vores ting. Så jeg ville vente med at sove til jeg havde sat mig ordentlig tilrette i deres privat jet. Jeg glædede mig til at se den indeni. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente af den, men jeg håbede da at sæderne bare en smule mere komfortable en normale flysæder. Seriøst jeg hader flystole! Jeg får altid dårlig ryg af at sidde i dem, og den kan kun læne to fucking centimeter bagud. Jeg mener det er jo nærmest total ligegyldigt, at den lille knap sidder i armlænet. Halvdelen af gangene virker den ikke, og den halvdel så når man lige at læne sig de to centimeter tilbage, inden man bliver sparket i ryggen et seks-årigt barn der sidder bageved. Seriøst det er næsten værre end at der sidder en baby og hyler hele vejen. Men også kun næsten. 

Når, men drengene var altså allesammen faldet i søvn. Hvilket var enormt kedeligt for mig, da der så ikke var andre at snakke med bortset fra Paul. Men han sad oppe foran, og jeg ville ikke vække drengene med vores snak. Det ville alligevel være synd, når nu de havde stået så tideligt op. En idé poppede op i mit hoved, og fik mig med en smule besvær, til at fiske min mobil op ad min lomme. Jeg kiggede kort rundt i bilen, og fandt mit bytte. 

Zayn hvilede hovedet på min skulder, mens han sov, hvilket gjorde min plan en smule mere besværlig. Jeg løftede forsigtigt hans hoved og lod det hvile op ad bilruden i stedet for. Derefter vendte jeg mig rundt. Harrys hoved hvilede i Louis' skød, mens Louis' hoved var lænet tilbage over nakkestøtten. Folk kunne sige hvad de ville, men Larry Stylinson var altså ikke opfundet for ingenting. Selvfølgelig er det ikke kærester på den måde, men det er sjældent man ser en venne-forhold så tæt som deres. Det var virkelig ufatteligt sødt. De to passede bare sammen, som to brikker i et puslespil. 

Når men jeg åbnede mit kamera på mobilen og zoomede ind på Louis' ansigt. Hans mund var åben mens en savlstribe havde fundet sin vej ned ad hans hage. Snorke lydende han undslap fik mig til at ærger mig over, at der ikke var opfundet billeder med lyd. Jaja jeg ved godt at jeg kunne tage en video, men nu gik jeg efter et godt billed. Jeg tog et billed og gik ind på min twitter og tweetede billede samt en billed tekst. 

 

Walkins_Vic: Look at this sleepy guy. So cute @Louis_Tomlinson  - Really nice with drool and all, Lou ;)xx - pic.twitter.com/1234ff

 

Jeg låste min mobil og lagde den trygt ned i lommen igen. Jeg kunne høre Louis' mobil vibrere i hans lomme, da jeg havde tagget ham i min tweet. Heldigvis vågnede han ikke, så han kunne få en dejlig overraskelse når han gjorde. 

Paul var kørt ind på en privat start/landings bane, hvor der ikke var andre end os, flyet jeg kunne se igennem foruden, og så piloten der gik rundt og tjekkede om alt var i orden. 

"Zayn" hviskede jeg stille i hans øre, og lagde små blide kys ned langs hans kæbe. Hans øjenlåg flimrede svagt, men han vågnede stadig ikke. "Baaabe, du skal vågne nu. Vi skal ind i flyet" jeg nussede hans overarm og skulder, for at få mere liv i ham. En brummende lyd forlod hans sammenknebne læber, hvilket fik ham til minde ufatteligt meget om en sød lille bjørnebaby. "Ik..nu.." lød der søvnigt fra ham igen.

Okay, hvis ikke han gad stå op på den søde måde, så måtte jeg tage den hårde måde i brug. Jeg løftede mig fra sædet og dunkede ned, med alle mine ekstra kilo, på Zayns skød. "Mfpm" klemte han ud, idet vægten blev lagt ovenpå ham. Jeg begyndte at hoppe op og ned på hans skød, så han ikke kunne lægge sig til at sove igen. "Okay stop, jeg er vågen nu" sagde Zayn og åbnede endelig øjnene. Hans stemme var meget hæs og tyk af søvn. "Jeg prøvede at vække dig på den søde måde, men det er ikke min skyld at du ikke gad, at vågne" smilede jeg sødt til ham, og plantede et hurtigt kindkys på ham. 

"Vic vær sød at sidde stille, det ser utrolig forkert ud, det der" Harrys trætte dybe stemme lød fra sæderne bagved, og fik mig til at indse, at jeg stadigvæk hoppede på Zayns skød. "Ups, sorry" mumlede jeg og gled ned på mit eget sæde igen. 

 

 

Kufferter og tasker var blevet placeret i lastrummet, og efter at vi endelig fik vækket en meget søvnig-og en anelse morgensur -Niall, var vi endelig klar til at gå om bord. Jeg trådte ind og jeg tabte nærmest min kæbe. I forhold til at flyet ikke så specielt stort ud udefra, var det utroligt rummeligt indeni. To lange beige sofaer var placeret med et bord i midten. Det var også to lænestole, minebar, tv og playstation. Paul forsvandt ud i cockpittet, hvor han havde sin egen plads.

"Luk munden, vi er ikke en torsk" sagde Niall, mens drengene fik mast sig forbi mig, og smidt sig i stole og sofaer. Grin blev lukket ud fra deres munde, hvilket fik mig til at vågne op fra min trance. "Jaja Niall, den kommentar lærer os kun, at du har set Mary Poppins for mange gange" 

Denne gang grinte drengene af Nialls kinder der fik en tydelig rød nuance. "Ja, det har du da også så" mumlede han. "Jeg er en pige Niall. Selvfølgelig har jeg set Mary Poppins" "Tssk" til det, smilede jeg bare sødt til ham, og slog mig ned i sofaen ved siden af Zayn. 

Harry og Liam sad i sofaen overfor, og Louis og Niall havde taget hver deres lænestol. Jeg svingede benene over Zayns skød, lagde mig ned og hvilede mit hovedet på en af puderne. Siden jeg ikke havde sovet i bilen, tog søvnen hurtigt over min krop. 

 

HARRYS SYNSVINKEL 

 

Det var tydeligt at Vic var faldet i søvn. Hendes dybe vejrtrækninger og hendes rolige kropssprog, gjorde det tydeligt. Hendes hænder havde hun foldet over sin bulede mave, på en beskyttende måde. Hendes ansigt var så fredfyldt og afslappet, og det fik mig til at blive træt igen. Jeg lænede mig tilbage i sædet og skulle til at lukke øjnene i. 

"What the fuck!?" udbrød Louis, som sad med sin mobil i hænderne. "Hva' sker der Lou?" spurgte jeg søvningt om. "Døde du i Temple Run igen?" indskød Liam, mens Niall og Zayn grinte. "Ha-ha meget sjovt Liam" svarede Louis surt og trykkede ihærdigt på sin mobil. "Okay, hvad er der galt?" spurgte Zayn, med et lidt mere seriøst tonefald. "Ja, din kæreste har åbenbart lagt et billed af mig, ud på Twitter!" 

Jeg fiskede hurtigt min mobil op af min lomme, og trykkede mig ind på Twitter. Jeg gik ind i dem jeg fulgte og fandt Vics profil. Jeg fandt hendes seneste tweet og trykkede mig ind på den. Jeg læste hurtigt teksten og trykkede på billedlinket. Et billede af Louis' ansigt kom op. Hans hoved var lænet tilbage, mens hans mund stod åben og savl løb ned ad hans hage. Jeg kunne ikke holde mit grin tilbage, da jeg studerede billedet grundigt. Resten af drengenes grin-bortset fra Louis'- kunne høres, og jeg så at de alle sammen havde fundet deres mobiler frem, ligesom mig. "Virkelig charmerende" kommenterede jeg. "Enig. Savlet for helt klart nogle af de gode sider frem i dig, Lou" fortsatte Zayn, mens vi gjorde grin med Vics geniale fotografering. "Seriøst hun for betalt på et tidpunkt" mumlede Louis og prustede tungt. 

 

∞∞∞

 

VICTORIAS SYNSVINKEL

 

Vi var landet i Sverige efter en kort flyvetur. Jeg havde bare sovet hele vejen, så for mig virkede den ekstra kort. Vi var nået frem til hotellet, hvor vi skulle bo i tre dage. Mig og Zayn delte et værelse, Louis og Harry delte et og Liam og Niall var i det sidste. Jeg havde taget mig et kort bad, efter vi var ankommet, mens drengene hyggede sig inden på Haz og Lou's rum. Jeg tog bare det samme tøj på igen, da jeg kun havde haft det på i en halv dag. Mit hår svang jeg op i en hestehale, mens jeg lod mit ansigt være frit for make-up. Døren indtil drengene stod på klem, så jeg gik hurtigt ind, lukkede døren i og traskede ind i stuen hvor de befandt sig. 

"De kommer når vi lander i Danmark" hørte jeg Liam sige, inden jeg satte mig på en pude på gulvet. "Hvem kommer?", spurgte jeg nysgerrigt. "Eleanor og Danielle" svarede Louis inden Liam nåede det. "Oh, Eleanor er din kæreste og Danielle er Li's ik?" sprugte jeg igen, og huskede drengene havde snakket om dem før, men jeg havde aldrig mødt dem. "Jo" svarede Louis og kiggede en smule anklagende på mig.

"Jeg kan fornemme at du har set min tweet" "Det har jeg, ja" stilhed. Ingen sagde noget. Harry, Liam, Zayn og Niall sad og kiggede på mig og Louis, der havde gang i en stirre konkurrence. Mine øjne begyndte at svige fordi jeg ikke blinkede, og af ren refleks lod jeg dem lukke sig i, og åbne igen. "HA! du blinkede, jeg vinder" råbte Lou stolt. 

"Jaja, fint så. Men jeg glæder mig til at møde jeres kærester. Det bliver rart at få lidt pige-selvskab" sagde jeg med et smil. 

Jeg havde kun hørt gode ting om Danielle og Eleanor, så det ville blive utrolig hyggeligt, når de kom. 

______________________________________________________________________________________

 

 

SORRY FOR DE UTROLIG KEDELIGE KAPITEL! Jeg synes bare lige at starten på touren skulle med. Jeg kommer til at springe lidt i tiden i de næste kapitler, så tingen ikke kommer til at gå alt for langsooooomt! 

Håber i nød kapitellet alligevel! - og kom endelig med flere foreslag til navne! Det ville være super. Jeg har selv et par ideer, men jeg ville gerne høre nogle af jeres også<3 

Xoxo Clara:)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...