Baby bump? - A 1D fan fiction

Victoria Anastasia Walkins er en fornuftig 17 årig pige. Det mente, de fleste mennesker der kendte hende i hvert fald. Men en dag da Victoria får tilbudt et job som tjener til et stort velgørenhedsarrangement, møder hun fem kendte drenge. Men specielt én af dem falder i hendes smag, og det ender da også med en ikke helt så uskyldig nat. Men hvad sker der når Victoria kommer hjem, med noget hun ikke kom med. En positiv graviditetstest fastslår aftenens begivenheder, og hun er nu nød til at opsøge den berømte Zayn Malik igen. Vil han stadig føle den samme tiltrækning til Victoria? Hvad vil han sige når hun fortæller ham om sin tilstand? Og hvad med de andre i bandet? Vil Victoria og Zayn beholde barnet, eller er de tvunget til at finde en anden udvej? Nye stærke følelser opstår, og Victoria for fire nye bedstevenner med i købet. Men hendes liv er bliver vendt på hovedet, og kan hun klare presset? Og ikke mindst - kan barnet?

71Likes
118Kommentarer
8422Visninger
AA

8. ∞An episode to forget∞

 

Der var gået tre måneder siden den hektiske dag på hospitalet og hos Zayn. Alt var faktisk gået utrolig godt efter den dag. Skolen var den samme procedure, som den altid har været, og de eneste der vidste noget om min tilsand var Holly, Bailey og Sammy- og One Direction selvfølgelig. Vi havde ikke tænkt os at fortælle det til flere, lige foreløbig, i hvert fald. Dog ville Zayn gerne have mig til at fortælle min familie det, men jeg havde ikke lyst til det, da jeg for det første, var en lille smule bange for deres reaktion, og for det andet, havde jeg ikke lyst til at tage tilbage til mit gamle hjem, da jeg ikke kunne lide området. Overhovedet. Da jeg var lille drømte jeg altid om at flytte ind til London, og ikke bo i en lille fattig forstad, hvor der absolut ingenting var at foretage sig. Og desuden gad jeg ikke invitere dem hjem i min lejlighed, da de ikke var særlig store fans af mit flytterrig, og de støttede mig aldrig særlig meget i mit valg. Så jeg følte ikke ligefrem for at komme og lade dem dømme mit ’nye’ hjem.

Det skulle de ikke nyde noget af.

Okay det lød måske lidt ondt, men jeg har altså aldrig haft det tætteste bånd til min familie, og sådan har det bare altid været. Vi var alle i min familie meget individuelle personer/personligheder.

 

Så det med at fortælle min familie var altså blevet udskudt til…ja, til et andet tidspunkt, hvor jeg magter det. Zayn havde vist heller ikke bragt nyheden hjem til Bradford, men jeg tror snart at han ville derned og fortælle det. Men vi har ikke rigtig diskuteret det så meget endnu.

 

Når men som sagt, har alting gået overraskende godt, jeg har været hjemme og besøge Zayn og de andre drenge så meget som muligt. Det vil sige når jeg ikke sad begravet i afleveringer, og at de ikke sad fast i studiet. Men vi fik da klemt aftaler ind nu og da, og jeg ringede og sms’ede da med dem stort set dagligt, dog mest med Zayn-men det er vel forståeligt nok.

 

Det var dog kommet ud at helt almindelige studerende Victoria Walkins, var kærester med den verdensberømte Zayn Malik, og hate var blevet sendt – faktisk blev det stadigvæk sendt dagligt, men jeg undlod bare at fortælle Zayn, at de stadigvæk kimede mig med hate, da han bare ville bebrejde sig selv, og det var jo på ingen måde hans skyld- Men jeg prøvede så vidt muligt at lade være med, at lade det gå mig på. Det kunne dog være temmelig svært til tider. De var virkelig nogle kællinger nogle af dem.

 

Folk i skolen havde været rimelig oppe og køre over det, og det var blandede reaktioner der kom ud af det. Eller faktisk var det opdelt i to ting; enten så hadede man mig, og snakkede om mig på gangen, og sendte mig mærkelig blikke, eller også, så prøvede man at blive min bedste ven, kun på grund af Zayns status. Så det var altså de muligheder som de andre på uni så.

Men det måtte de vel selv om.

 

Når men tingene var altså forløbet helt uden problemer, og vi mig og pigerne havde lavet planer om at vi snart skulle lave en ’movie/sleep-over-night’ med mig og rip, rap og rup (slevfølgelig) og så med alle drengene –altså det vil sige, Zayn, Harry, Niall, Liam og Louis, da de endnu ikke havde mødt hinanden. Holly havde så kækt sagt at ’de jo stadigvæk ikke havde godkendt Zayn som kæreste’ Jeg grinte længe efter hun havde sagt det, fordi at Sammy havde fortalt så meget om hvor perfekte drengene fra One Direction var, og hvor meget hun ønskede at blive gift med dem-altså før vi deltog velgørenhedsarrangementet, hvor jeg mødte dem. Og hun havde ingen engang selv mødt, eller været til en koncert for den sags skyld. Jeg kan virkelig ikke forestille mig andet end, at de ville falde –head over heels- for Zayn, ligesom jeg gjorde. Og så længe de ikke stjæler ham fra mig, så er jeg glad.

Men altså det nok også snart tid til at de møder hinanden alle sammen. De andre drenge havde faktisk også spurgt efter at møde nogle af mine venner fra uni, så det eneste var bare at spørge dem og finde en dato.

 

Okay dagens opgave er at finde en dag til vores movie/sleep-over-night, hvor Rip, Rap og Rup skal møde de berømte tossehoveder fra One Direction. Sikke en sammenkomst! Det skal nok blive sjovt.

 

Okay det har godt været nogle fine måneder, men nu begynder tingene altså at spidse lidt til. Okay, sikke et pensionist udtryk, men altså knæhøj karse! Oh Gud nej altså…

 

Jeg tror ikke det kommer som den største surprise, at din mave faktisk har det med at blive større, når du gror et menneske, inden i den. Nej vel?- godt så. Og det er faktisk begyndt at blive et problem, da den er begyndt at blive svær at skjule. Altså den er jo ikke stor men jeg har en tydelig bule, hvis man løfter min trøje. Så nu blive jeg nødt til at gå i meget store og løse trøjer, hvilket ikke ser specielt godt ud, når det ligner at jeg ikke har skiftet ud af mit nattøj… Og mine bukser og også begyndt at blive strammere, så jeg bliver snart nødt til at købe nye, ellers kan jeg snart ikke lukke knappen. Grrrr..

 

∞∞∞

 

Den noget så forfærdelige lyd af vækkeuret, løsrev mig, fra min dejlige nattesøvn. Jeg havde seriøst sovet som en sten de sidste par dage. Men det var altså også hårdt at være med rogn, samtidig med at man skal passe sin skole. Det er virkelig en killer kombination. Energi og overskud er i hvert fald noget af en mangelvarer.

 

Mine tunge øjenlåg var nærmest umulige at holde åbne, men det hjalp da på det, da jeg fik svunget benene ud over kanten på sengen, og mine fødder ramte det kolde gulv. Kulden skød lige igennem mig, og det var meget opvækkende.

Jeg slæbte min dovne krop ud på badeværelset, hvor jeg kort kæmpede en kamp, med at få min nat t-shirt over hovedet.

 

Mine øjne mødte spejlbilledet, og  min mave så endnu større ud end den gjorde i går. Wow jeg synes den var vokset lidt i nat. Vent..Den vokser sgu da ikke bare større sådan over én nat..Gør den? Ej, det tror jeg altså ikke, men bulen var i hvert meget mere fremtrædende nu. Min hånd lagde sig på min mave, mens jeg studerede den i spejlet. Det var den mærkeligste følelse, der susede rundt i min krop, når jeg så på min mave. Jeg kunne ikke holde det smil inde, der spillede sig på mine læber, ved tanken om det der levede derinde. Wow, mine følelser for mit barn er virkelig blevet større, nu hvor jeg faktisk kunne se, en fysisk forandring, i spejlet. Min holdning til min tidlige graviditet var så småt forandret. 

Og det gjorde mig bare endnu gladere, ved tanken om, at det her var endnu en ting jeg havde tilfælles med Zayn. Det var endnu en ting der bandt os sammen. Og det ville den gøre resten af vores liv. Faktisk var jeg begyndt at tænke over at jeg snart skulle fortælle Zayn, at jeg elsker ham. For det gør jeg, og det har jeg gjort i et stykke tid nu, men der er ingen af os der har sagt det til hinanden endnu. Og jeg ved desuden heller ikke, om Zayn føler det sammen-men selvfølgelig håber jeg da på det. Og nu har vi også været i et forhold i tre måneders tid.

Jeg løsrev mig fra mine tanker, da den selvvanelige kvalme brusede frem i min krop. Der gik ikke mange sekunder, før jeg hang ind over toilettet. Hvilket jeg efterhånden var blevet vandt til, da jeg lå her på knæ hver evig eneste morgen. Desværre blev det aldrig lettere eller dejligere at skulle kaste op, men jeg måtte leve med det. I hvert fald i nogle måneder endnu.

 

Da jeg efterhånden var blevet færdig, med at kaste gårsdagens mad op i toilettet, fik jeg tændt for det varme vand, og trådte ind i badet.

 

Den fantastiske duft af nye blomster og parfume, spredte sig i rummet, i takt med at jeg skummede mit hår ind i shampoo. Jeg skyndte mig lidt at blive færdig, da jeg vidste at det ville tage noget tid at finde det rette tøj, der passede.

 

Jeg kunne ikke andet end at være lidt stolt af mig selv, da jeg efter kun ti minutter havde formået at, blive færdig i badet og få undertøj på, lægge make-up og sætte hår. Det måtte seriøst sætte et par rekorder der her.

 

Okay, nu kom vi til det store problem-tøjet. Jeg fandt en stor løs hoodie frem, som jeg trak overhovedet. Af bukser fandt jeg et par helt almindelige skinny jeans, som jeg lige fik mast mig ned i. Dog aftalte jeg med mig selv, at jeg nok måtte vente med at spise noget igen, til at jeg kom hjem, da der var fare for at min bukseknap ville springe, hvis jeg begyndte at indtage mad. Jeg vraltede de første skridt ud af værelset, før at bukserne havde givet sig lidt, så det var muligt at gå normalt.

 

Jeg greb min taske, nøgler og mobil og smækkede døren efter mig.

 

∞∞∞

 

Dagen sneglede sig seriøst af sted og jeg var bare glad for at det var fredag. Det holdte altid humøret lidt oppe at vide, at weekendens fridage var lige på trapperne.

 

Klokken ringede endelig til frokost pause, og jeg begyndte at bevæge mig ned til kantinen, hvor Holly, Sammy og Bailey ventede. Jeg skannede hurtigt rummet, og fandt dem alle ved vores sædvanlig bord, i fuld gang med en samtale.

 

”Ja Sammy, det kan være at Nick er lækker, men han er virkelig det største røvhul, der findes” sagde Holly, da jeg satte mig ned.

Og ja, hun havde ret. Nick var en kæmpe idiot. Dette var hans første uge tilbage i skolen, efter at han havde været suspenderet i to uger, på grund af at han havde banket nogle andre mindre ’populære’ drenge-såvel som piger. Han var virkelig kold i røven, og han var ligeglad med folks følelser. Han var rettere sagt pænt sindssyg i hovedet, fordi han var så voldelig.

Ikke nok med at han kunne få alle til at ryste i bukserne bare ved hans lede kommentarer, så kunne man altså godt vendte sig en omgang bank, hvis man pissede ham af.

Ja, fuck en idiot.

 

”Hej tøser” sagde jeg til dem alle, da jeg havde fået slået mig ned på min stol. ”Hey” sagde de i munden på hinanden. ”Sååe, jeg tænkte på om vi måske skulle lave vores sleep-over-ting her i morgen?” sagde jeg og kiggede på dem alle. Smil poppede frem på deres læber, mens Bailey svarede på hendes, og de andres vegne, ”Ja, det lyder helt fint. Kan drengene godt i morgen?” ”Øh det ved jeg faktisk ikke, jeg skriver lige til dem.” Svarede jeg, og det nikkede alle sammen og fortsatte deres samtale om Nick.

 

Til Zaynie<3

 

Heeey baaaabe! Mig og pigerne tænkte på, om dig og tosserne kunne i morgen aften. Hvis I altså stadig er på til vores sleep-over? Xx

 

Der gik omkring et minut for en ny besked tikkede ind.

 

Fra Zaynie<3

 

Hey smukke! Haha, ja mig og tosserne kan godt. Skal vi sige i morgen aften kl. 8 hos dig? Xx

 

” I morgen hos mig, klokken otte” sagde jeg til pigerne. ”Great” svarede Holly, mens Sammy dansede på sin stol af glæde, og Bailey filmede hende. Det er altså for skønne!

 

Jeg vendte endnu engang min opmærksomhed mod min mobil, og svarede Zayn.

 

Til Zaynie<3

 

Aftale!

 

∞∞∞

 

Jeg stod og lagde de sidste bøger på plads i mit skab, da jeg pludselig hørte råb bag mig.  

 

”Please slip mig. Slip mig!” jeg vendte hurtigt rundt, og så Nick med et stramt greb om en skræmt drengs krave. Jeg kunne sgu da ikke bare lade Nick lade sin vrede gå ud over ham. Vel? Nej det kunne jeg altså ikke. Det er fandeme for ondt gjort, hvis jeg bare vender om, og lader ham banke, hvem han har lyst til.

 

”HEEEY NICK!” råbte jeg af ham. Han gav forskrækket slip på drengens krave, og så over i min retning. Drengen så hurtigt sin chance, og spurgte ned ad gangen og ud af skolen.

Nicks brændende øjne fik kontakt med mine, og vreden lyste tydeligt ud af alle hans bevægelser. Han begyndte at bevæge sig over i mod mig. Oh fuck. Nu var jeg altså virkelig på spanden.

 

”hva’ faaaaaanden er det vi har her? Der er vidst Little Miss Sunshine, er det ik?” Jeg gøs ved hans stemme, og bakkede tilbage så meget jeg kunne, indtil jeg stod presset op ad skabene.

 

Han stod nu helt foran mig. Hans tilstedeværelse sendte kuldegysninger hele vejen ned ad ryggen på mig. Han førte sin hånd op, og fik med et stramt greb, fat om min kæbe. Jeg prøvede at vride mig ud af hans greb, men han fik med det samme fat om hofte med sin anden hånd, og maste mig op ad skabene. Hans greb om min kæbe strammedes, og det var hundrede procent sikkert at hele min kæbelinje ville blive blålilla i morgen.

”Hvorfor forstyrrer du mig, midt i min lille leg, var?” brummede han, mens han åndende mig lige i ansigtet. Jeg kunne ikke få mig selv til at svare, da hans tag om min kæbe gjorde alt for ondt. Han havde virkelig ingen idé om, hvor mange kræfter han havde. Jeg klemte mine øjne sammen i smerte. ”Når så man er nok blevet for fin til at svare, er man? Det kommer nok af, at din kæreste jo også er en del af dem. De højrøvede berømte narrer, der tror de ejer det hele. Ved du hvad? Jeg tror at jeg vil sende din fine kæreste en besked. Sig at han skal finde en på sit eget niveau. Han spilder jo tiden med én så latterlig som dig!” sagde han.  Og efter at havde sagt dét, fik han hurtigt trukket mig fremad, hvorefter han smadrede min krop op ad de hårde skabslåger. Smerten skød igennem min krop, og da han gav slip vaklede jeg kort. Han kastede mig ned på gulvet, hvor jeg gjorde alt hvad jeg kunne, for ikke at lande på min mave. Han sparkede mig lige midt på rygraden og jeg havde aldrig før oplevet noget så smertefuldt. Jeg skreg. Tårerne var efterhånden også godt på vej ned ad mine kinder.

Mine skrig blev højere og højere. Det føltes som en evighed, før jeg kunne høre løbende skridt på gangen. Det var på vej i mod os.

 

Nick stoppede brat op, da han hørte skridtene, og løb væk for de kunne nå at se, at det var ham.

Jeg lå krøllet sammen på gulvet, og hulkede og rystede.

 

Mine øjne søgte op da jeg kunne høre gisp foran mig. Jeg så op og mødte Holly, Sammy og Baileys øjne. Det var hurtigt henne ved mig, og jeg kunne ikke klemme et ord ud igennem mine hulk.

 

Det hjalp alle med at bære mig ud i Sammys bil, hvorefter at de satte kursen mod min lejlighed. Hver gang jeg bevægede min krop, skød smerten igennem mig. Det var så forfærdeligt at lægge der på de kolde og beskidte gulv, hjælpeløs og sammenkrøllet i smerte. Heldigvis havde mine skøre veninder hørt mine skrig. Jeg turde slet ikke tænke på, hvad det kunne havde endt med.

 

Mine smerteskrig gav problemer for dem, da de skulle transportere mig fra bilen og op i mit hjem. Hver gang de rykkede på mig, skreg jeg og lød tårerne falde i stride strømme. Deres bekymrede og skræmte ansigts udtryk sagde det hele. Det behøvede ikke engang at fortælle, at de var hos mig og alt nok skulle gå, for det vidste jeg allerede. Mine veninder var her, for at hjælpe mig, og det var jeg ikke et sekund i tvivl om.

 

De fik lagt mig på sofaen og jeg lagde mig helt stille, så smerterne ville holde op. Hurtigt fik de mig til at sluge to piller, og jeg fandt mig selv mere udmattet end nogensinde før. Jeg smækkede mine øjenlåg i og faldt i søvn med en dulmende smerte.

 

Mine sidste tanker der fløj igennem min hjerne var; Hvad skal jeg sige til Zayn? Skal jeg overhovedet sige noget? Nej, han vil bare bebrejde sig selv. Zayn skal ikke vide noget om det her. Fuck, Hvad kommer der til at ske, når Nick finder ud af at jeg er gravid? Vil han skade barnet? Jeg var nærmest mere bange for, at Nick fik det at vide, end hele verden.  

_________________________________________________________________________________________________________

 

Heeey igen!

Det var så næste kapitel! Der kommer til at ske noget mere snart, bare rolig. 

Kapitlet er måske lidt kedeligt, men dramaet kommet snart! Håber i nød det alligevel!

Jeg vil lige sige mange tusind tak til alle der har kommenteret. Jeg bliver så glad hver gang jeg læser jeres herlige kommentarer! 

Og tak til alle der liker, favoritisere osv. Det betyder meget, og jeg sætter stor pris på jeres støtte!! 

TAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAK! Feel the love!<3 

 

Xoxo Clara:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...