Baby bump? - A 1D fan fiction

Victoria Anastasia Walkins er en fornuftig 17 årig pige. Det mente, de fleste mennesker der kendte hende i hvert fald. Men en dag da Victoria får tilbudt et job som tjener til et stort velgørenhedsarrangement, møder hun fem kendte drenge. Men specielt én af dem falder i hendes smag, og det ender da også med en ikke helt så uskyldig nat. Men hvad sker der når Victoria kommer hjem, med noget hun ikke kom med. En positiv graviditetstest fastslår aftenens begivenheder, og hun er nu nød til at opsøge den berømte Zayn Malik igen. Vil han stadig føle den samme tiltrækning til Victoria? Hvad vil han sige når hun fortæller ham om sin tilstand? Og hvad med de andre i bandet? Vil Victoria og Zayn beholde barnet, eller er de tvunget til at finde en anden udvej? Nye stærke følelser opstår, og Victoria for fire nye bedstevenner med i købet. Men hendes liv er bliver vendt på hovedet, og kan hun klare presset? Og ikke mindst - kan barnet?

71Likes
118Kommentarer
8370Visninger
AA

9. ∞A pain to remeber or forget∞

 

Jeg vågnede op i min dejlige seng. Desværre var det svært at nyde den, da store smerter skød igennem min krop. Gårdsdagens hændelser strømmede ind i mit hoved, og mit humør faldt hurtigt til lavpunktet. Jeg havde virkelig formået at få mig selv ud problemer. Og det gjorde det hele SÅ meget værre, at vide, at det var på grund af Nick. Han var virkelig bare en klam lille kakerlak. Adr.

 

Jeg kiggede kort ned ad mig selv, og så at jeg stadig havde det samme outfit på. Jeg fiksede min mobil op, der heldigvis stadig lå i min lomme, og så på uret. 09:01. Okay jeg havde virkelig sovet hele natten? Hmm enten måtte Nick virkelig havde formået at slå mig helt ud, eller også led jeg seriøst af søvnmangel. Jeg gætter nu nok på en blanding.

 

Jeg svang i slow motion mine ben ud over senge kanten, for at få styr på smerterne. Okay, det var faktisk ikke særlig slemt, så længe jeg bare havde utrolig langsomme bevægelser. Ej, det var måske bare latterligt sagt. Jeg kan sgu da ikke rende rundt som fucking Morten Skildpadde, hele dagen. Spørg mig ikke, hvorfor jeg nævner Morten skildpadde. Kender i ham? Ham der tegneserie figuren? Okay han går faktisk i normalt tempo….Men han er en skildpadde, og de går jo ligesom langsomt-Get it? Nej okay, bare glem det.

 

Når men jeg må hellere begynde den lange tur ud til badeværelset. Okay det var en utrolig kort tur, men det tager godt nok langt tid, når man er Morten Skildpadde.

Jeg skubbede forsigtigt døren op, og lod mit tøj finde en tilfældig plads på gulvet.
 

Mine øjne fangede mit ansigt i spejlet. Oh. My. God. Hold da kæft, hvor ser jeg forfærdelig ud. Mit hår står uglet ud til alle sider, min mascara sidder i klamme rester under mine øjne, for ikke at nævne det kæmpe blå-lilla mærke der spreder sig over hele min kæbe. Wow Nick havde virkelig haft godt fat. Mine fingre glider hen over det, og det var heldigvis ikke så ømt, som jeg havde forestillet mig, men det så godt nok dramatiske ud med den farve. 

 

Okay. Vores lille sleep-over var faktisk i aften. Hvordan skulle jeg lige løse det her uden, at Zayn opdager det? Jo okay, jeg skal bare sørge for at tage to panodiler, inden de kommer, og så er smerterne da i hvert fald væk i et par timer. Foundation bliver nok mit svar, til mit såkaldte mega-blåt-mærke-på-kæben-takket-være-Nick-problem.

 

 

∞∞∞

 

Badet havde jeg virkelig har haft brug for, og det var mega dejligt at få rent tøj på. Som så bestod af en kæmpe stor dejlig hoodi-sweater agtig ting, som var sort. Mine dejlige mørkegrå sweatpants blafrede løst omkring mine ben. Siden at det var en sleep-over så, synes jeg at mit tøj passede fint. Desuden kunne jeg alligevel ikke passe så meget andet.

Faktisk er der ingen andre end mig, Holly, Bailey og Sammy, der har set mine mave. Den er gemt i mit store tøj, men det bliver altså svært at blive ved med det. Bulen er ret tydelig, så bliver altså snart et problem. Når, men pointen var, at drengene nok ville opdage min mave, og jeg var en lille smule nervøs, for hvordan de vil reagere, men altså forhåbentlig går det nok. De havde vel heller ikke regnet med at jeg ville forblive tynd, så sådan er det. Bum.

Jeg fandt en seddel på mit køkkenbord. Mine øjne fløj let henover ordene, der tydeligvis var skrevet med Hollys fine håndskrift.

 

Hey søde.

Vi bar dig ind i seng, så du ikke ville få flere smerter, end du sikkert har. Mig og pigerne kommer over klokken syv, så vi har tid til at snakke om, hvad der skete i går, inden drengene kommer.

Vi håber du får det bedre og vi er kede af, at vi blev nødt til at gå før du vågnede, men vi havde desværre alle sammen planer. Vi håber, at du ikke hader os alt for meget. Vi ses klokken syv.

 

Kysser H, B & Sxx

 

Et lille smil bredte sig på mine læber, og selvfølgelig så var der ingen sure miner. Jeg var bare så taknemlig at de overhovedet fandt mig, før at Nick, var gået helt amok.

 

Jeg slentrede tilbage til mit værelse, hvor jeg flettede mit hår, og fandt min foundation frem. Jeg lagde et godt lag hen over min kæbe, så mit blå mærke ikke var tydeligt. (det skal lige siges at jeg altså jævnede det ud, så jeg ikke kun havde foundation på kæben!) Bagefter lagde jeg lidt mascara Og så var jeg ellers klar. Nu skulle jeg bare vente…Og sove lidt.

 

∞∞∞

 

”Er du okay? Har du ondt? Skete der noget med din mave? Hvorfor gjorde han det overhovedet? Skal vi aflyse?-” ”Nej, nej, nej, nej, tag det nu roligt” afbrød jeg Sammy, der lige i øjeblikket nærmest pressede alt livet ud af mig. Hendes arme holdt aaaalt for stramt rundt om min krop, og seriøst hun var stærkere end jeg troede. ”Og slaaaap lige af, du kvæler mig jo!” ”Uups sorry” smilte Sammy genert, og gav slip. ”Tak” smilte jeg til hende. ”Og for at svare på dine mange spørgsmål, så ja, jeg har det fint, jeg skal bare have et par piller, så er jeg frisk i et par timer eller tre, og nej min mave har det helt fint. Jeg sørgede for, ikke at lande på den. Og han gjorde det fordi, jeg ’afbrød’  ham i at stå og tæve en eller anden stakkels dreng. Og nej, vi skal ikke aflyse, okay?” forklarede jeg, og afsluttede med et spørgende blik. De nikkede alle sammen. ”Godt så” sagde jeg igen. ”Og Zayn skal ikke vide noget om det. Han er ikke så god til sådan nogle ting. Nick ville åbenbart ’give en besked til Zayn’ ved at banke mig, og hvis Zayn finder ud af, det var på grund af ham, ja så bliver han i hvert fald ikke glad. Og han skal ikke bebrejde sig selv. Så ingen fortæller noget om i går, forstået?” Og igen nikkede de alle som svar.

 

Vi brugte den næste time til at gå ned til kiosken og købe næsten hele butikkens slik og chips afdeling. Seriøst, der var meget. På ingen måde vil vi kunne æde alt det, men på den anden side, så har vi jo også Niall. Han skal nok kunne klemme et par kilo ned.

Da vi kom tilbage snakkede vi bare, ligesom vi altid plejer.

Men den afslappede og dejlige stemning blev lidt ødelagt, da der lød en fin melodi af bank på min dør. Jeg kiggede over på Sammy, og hendes øjne var pludselig ekstremt udspilede og det lignede, at hun skulle til at skrige.

 

”Okay drengene er her nu. Rolig Sammy. De er bare helt normale drenge, der er kommet for at have en hyggelig sleep-over med deres venner. Okay?” Jeg prøvede at få hende lidt ned til jorden igen, og jeg tror faktisk at det virkede. Hendes krop slappede mere af, og hendes øjne blev deres normale størrelse igen. Mentalt skulderklap til moi.

 

Jeg havde faktisk virkelig glædet mig til at se drengene igen. Jeg savnede virkelig deres selvskab.

 

Spejlet blev jeg nok nødt til at tage et smut forbi, inden jeg siger hej til drengene. Jeg bliver nødt til at sikre mig at man ikke kan se noget igennem min foundation. ”Kan i ikke lige lukke dem ind, jeg skal lige på toilettet?” spurgte jeg dem, og væk var de. Jeg kun lige at se ryggen af dem, før de var spurtet ud, i en kamp om at nå døren først. Jeg grinte lidt af dem, før jeg fandt min vej ud på toilettet.

 

Det så ud til, at min make-up sad godt fast, så jeg begyndte straks at bevæge mig ud på gangen. Da jeg åbnede døren kom Harry gående lige imod mig. Han skulle højt sandsynligt bruge toilettet. Han kiggede op og fik øje på mig.

 

”HEY VIC” råbte han og løb de sidste skridt hen til mig. ”HEY HARRY” svarede jeg, og et kæmpe smil poppede frem. ”Hvor jeg savnet dig” sagde han. ”i lige måde, Harry” svarede jeg ham, og jeg mente det virkelig.

Jeg lagde mine hænder om hans nakke, samtidig med at han lagde hans arme om mit liv. Han knugede mig ind til ham. Hans duft fyldte mine næsebor. Men jeg nåede ikke at nyde det længe, da han trak sig lidt fra mig og kiggede mærkeligt ned på mig. ”Hvad er der galt?” spurgte jeg. Hans hoved- og blik- kørte fra mit ansigt hele vejen ned til min mave, hvor det låste sig fast. Han kunne ikke se min mave igennem min store hoodie, så jeg går ud fra at han har kunnet mærke den, da vi krammede. Hans hånd fløj frem, og før jeg kunne nå at sige noget, eller at flytte mig, lå hans håndflade mod min bule. Jeg kiggede op på ham, og et kæmpe bredt smil, viste sig på hans ansigt. Jeg fniste lidt og gengældte det med et kæmpe smil.

 

”ZAYN!” råbte Harry højt. Øhm hvad havde han lige gang i?

”JAER?” lød det spørgende fra stuen.

”KOM LIIIIIGEEEEEEE” råbte Harry tilbage.

 

Skridt kunne høres, og ikke længe efter viste Zayn sig i gangen. Da han så mig lyste hans ansigt i et smil, og mit gjorde det samme. Han kiggede derefter ned på Harrys hånd, der stadig lå mod min mave. Der gik et par sekunder, før at tingene sivede ind i hans hjerne, og han var lynhurtigt ovre ved os. Han skubbede hurtigt Harrys hånd væk, og Harry gav et utilfredst grynt fra sig. Jeg grinte lidt af ham, før Zayn lagde begge sine hænder mod min mave.

 

Et gisp lød fra hans læber før han kiggede overrasket op på mig. Jeg gav ham et lille nervøst smil, da jeg ikke var helt sikker på, hvordan han ville tage det. Det største tandpastaperfekte smil jeg nogensinde havde set, viste sig på hans læber. Han svang armene om min krop, og pressede mig ind til ham. Han bukkede sig ned og plantede et kys på mine læber. Han trak sig lidt væk, og pressede i stedet for sine læber blidt mod min kind og hviskede i mit øre. ”Du er så smuk”.

Varmen steg hurtigt i mine kinder, Jeg kiggede forlegent ned og mumlede et svagt tak. Zayn grinte af mig, og jeg daskede ham blidt over armen.

 

”Hvad foregår det herude?”

Spurgte Louis smilende, da han kom ud til os. ”Hey Vic” ”Hey Louis” svarede jeg glad og tilfredst. ”Hvad er det for nogle hemmeligheder, i snakker om?” spurgte Louis igen, med et drillende smil på læben. Jeg fniste lidt, mens Zayn og Harry ikke kunne  holde deres glade ansigter tilbage. ”Okaaaaay hvad sker der liiiige? I er altså kinda creepy”

”NIALL OG LIAM KOM LIGE HERUD, HARRY OG ZAYN OPFØRER SIG, SOM NOGLE CREEPS!”  Jeg grinte igen af Louis’ råb.

 

”Hva’ så?” spurgte Liam, da de begge var ankommet. De fik øje på mig, ”Hey Victoria” ”Hej Liam”

”Hey Vicky!” ”Hej Nialler” fniste jeg, og kunne ikke lade være, da jeg simpelthen var i så godt humør. Vi skulle have en rigtig fantastisk aften.

”Såee, hvad skulle vi herud for?” indskød Niall. ”jo ser du, Niall. Zayn og Harry opfører sig yderst besynderligt, og kære Victorias humør er så højt, at det er en anelse mærkværdigt”

 

Vi grinede alle sammen over Louis tåbelige gammeldags måde at sige det på. ”Så, hvad skal det betyde?” spurgte Niall igen, da latteren havde lagt sig. ”Interessant spørgsmål, Niall. Jeg kunne også godt tænke mig, at få opklaret hvad i alverden der er sket, siden vores kæreste venner, er gået fra forstanden” Og igen rullede latteren over Louis stadig mærkelige ordvalg. 

 

Jeg kiggede til siden og lagde mærke til, at Harry var forsvundet. Hvor blev han lige af? De andre drenges ansigter stirrede intenst på noget over- og bag mit hoved. Forvirret prøvede jeg at vende mig rundt, for at se hvad der var så interessant. Jeg nået dog ikke så langt før Harrys stemme lød bagfra, ”SE!” og uden jeg kunne nå at opfatte, hvad der var skete, blev min trøje-sweater- ting løftet op, og min mave blev blottet for de tre nye ansigter.

 

Det kunne seriøst havde været SÅ MEGA FANTASTISK hvis jeg havde haft et kamera i det øjeblik, hvor de så bulen. Hold kæft, hvor så de grineren ud!

Men mit ellers så fornøjede ansigt blev hurtigt ændret, til et utilfredst og en anelse surt ét, da Louis-uden at tænke over hans ord- udbrød, ”FUCK HVOR ER DU BLEVET STOR!” Jeg trak min trøje ned og ja, selvfølgelig lå de nu alle nærmest på gulvet i grinekramper, over Louis tydeligvis ikke-eksisterende situationsfornemmelse.

 

”For fanden Louis….Du kan sgu da ikke…..Du kan sgu da ikke bare sige, at hun er blevet…stor!” Klemte Harry ud imellem hans høje grin. Louis ansigt blev en anelse lyserødt, hvorefter han smilede et lille genert smil.

”Fuck, hvor er du ond man!” sagde jeg og slog ham på armen.

 ”Oh my…Oh my God....Louis.. Du har bare ingen situationsfornemmelse” grinede Niall, der stadig lå krummet sammen på gulvet.

”Det er bar overhovedet ikke sjovt, drenge!” sagde jeg og lagde armene over kors, men kunne ikke holde mit smil tilbage. Deres grin kunne ikke gøre andet end, at få folk i godt humør.

 

Holly, Bailey og Sammy kom styrtende ud i gangen til os andre, med forvildede ansigtsudtryk. ”Hvad sker der!?” råbte Holly forvirret ”Ja, hvad fuck sker der? Og hvorfor græder Harry?” Indskød Sammy.

”Nej, nej, rolig nu. Der er ikke sket noget. Harry græder af grin” Svarede Liam, og fniste igen. Det var et lidt tøset fnis, hvis du spørger mig, men lidt sødt alligevel.

”Nåååååårhhh okay. Jeg var lige bange for, at der var sket noget med Vic, igen” Pustede Sammy lettet op. Jeg spilede mine øjne ud og stirrede på hende, og det samme gjorde Holly og Bailey. Holly tjattede til Sammy, og gav hende et hvad-fuck-har-du-gang-i blik. ”Hvad?” Spurgte Sammy og kiggede forvirret tilbage på Holly.

 

”Hvad mener du? Er der sket noget med Vic?” indblandede Zayn sig i et bekymret og meget forvirret tonefald.

 

Tingene så endelig ud til at gå op inde i Sammys hoved, og hendes krop stivnede. Hun rømmede sig kort, og kløede sig akavet på armen.

”Øhm nej, selvfølgelig ikke. Det var bare øhhm.. Hun lavede nogle lektier tidligere, og hun kom til at lave et papercut i hendes finger, og så skulle hun skære en citron, og så kom der jo ligesom citronsaft i riften, og så skreg hun og skabte sig, og så troede vi jo ligesom at der var sket noget alvorligt, men det var der så heldigvis ikke, og så var jeg bare bange for at der ligesom sket noget alvorlig med hende..ligesom..nu” afsluttede Sammy ENDELIG efter hendes laaange prædiken af en undskyldning, for hendes kæmpe bommert.

 

Grinene var hørt op, og nu var alles opmærksomhed rettet mod Sammy. Hun kiggede flovt ned i jorden, og jeg kunne se at hun blev rød i kinderne.

 

”Øh ja, det er rigtigt. Jeg hader at få citronsaft i rifter” sagde jeg og kiggede bebrejdende på Sammy.

”Okaaay. Men lad os få sat gang i nogle DVD’er!” sagde Niall, og kørte heldigvis ikke mere i det. Niall, Louis, Harry, Liam, Sammy, Bailey og Holly spurtede ind i stuen, i kamp om at få det bedste pladser, foran fjerneren. Men Zayn blev stående. Han kiggede på mig med et ansigt der sagde, at han langt fra var overbevidst over Sammys forklaring. Jeg sendte ham det største smil jeg kunne finde frem, og det så ud til at han blødte lidt op igen. Jeg tog ham i hånden og førte ham ind i stuen til de andre.

 

 

∞∞∞

 

Madrasser, dyner, puder og slik var der i massevis, og vi lå bare hulter til bulder. Jeg havde aldrig nogensinde i mit liv, grinet så meget. Mine mavemuskler brændte, fordi de blev brugt så meget. Vi havde set en masse forskellige film, og nu var vi alle opslugt af den gyser vi havde sat på.

”NEEEEJ! Hold kæft en kegle, man! Du skal sgu da ikke gå derind! Hvor dum har man lov at være. Seriøst alle de der mennesker i gyserfilm ville overleve, hvis bare de hørte hvad jeg sagde!” Brokkede jeg mig til fjernsynet. ”Ja, men nu kan det jo sjovt nok ikke høre dig, og der ville jo ikke være noget spænding, hvis ikke de tager chancerne vel?” Svarede Niall. ”Nej, men jeg mener, hvor dum har man lige lov at være? Det er da så mega forudsigeligt”

”HOLD NU BARE KÆFT, VIC! VI PRØVER AT SE FILMEN” råbte Louis. ”hold da op Lou, jeg har de næsten ikke sagt noget” ”Ahhvad? Du har ikke lavet andet, end at side og snakke i mens vi andre, har prøvet at følge med i filmene” fortsatte Harry. ”blablabla” mumlede jeg bare, og satte mig tilbage i dynerne.

 

Lige da scenen, hvor morderne springer frem og stikker hovedpersonen med en kniv, mærkede jeg nærmest også, hvad der føltes som en knivsstik i min mave. ”Aaaaah for helved da!” skreg jeg, og klemte mine øjne sammen i smerte. ”Slap da af, Vic. Så uhyggeligt var det da ikke. Var det ikke dig, der sagde, at det var mega forudsigeligt?” Spurgte Liam, og de andre fortsatte bare helt opslugte af filmen. ”Nej Liam, der er ikke det. Det var bare ahhhhhhhh” igen kunne jeg mærke den stikkende fornemmelse i min mave, og min hånd fløj hurtigt ned, og jeg lagde den fladt på, hvor smerten havde været. Liam fulgte mine bevægelser, og gjorde store øjne, da han opdagede at min hånd på min mave. Jeg tror pludselig, at han forstod at mine små råb, havde været i smerte, og ikke forskrækkelse over filmen.

 

”oh my God, er der noget galt Vic? Gør din mave ondt!?” spurgte Liam i et lidt hektisk tonefald. Ved lyden af hans ord vendte alle deres blik over på mig. Endnu en smerte kunne føles, og jeg krummede mig sammen ovenpå dynen.

Zayn sprang fra sin plads og over ved siden af mig. ”Hvad sker der? Gør det ondt? Hvad er der galt, Vic?” Han fik trukket mig op, og satte mig op ad sofaen.  ”Je-jeg ved ikke hvad det er, men det var bare som om, at der var nogle der stak mig lige i maven med en kniv. Men det var sådan nærmest…Indefra” Et kæmpe smil bredte sig på Zayns ansigt og jeg stirrede bare på ham, med et meget uforstående udtryk.

”Hvorfor fanden smiler du? Det gjorde skide ondt!” vrissede jeg lidt af ham, da jeg syntes at det var tarveligt, at han ligefrem glædede sig over mine smerter. ”Hvad nu hvis der er noget galt med barnet, Zayn?” Sagde jeg igen og skræmte mig selv fra vid og sans, ved den tanke.

 

Irritationen steg i mig, da Zayn ligefrem begyndte at grine af mig. ”Hvorfor fuck griner du?” seriøst han pissede mig af lige nu. ”Victoria?” ”Ja, for fanden”. ”Der er ikke noget galt med barnet. Det er bare første gang den sparker

Jeg stirrede bare frem for mig, i mens jeg lod tingene falde på plads. Det var det første sådan ’rigtig livsstegn’ jeg havde mærket fra barnet, og en lykke bredte sig i min krop, over at vide, at det levede derinde. Men samtidig spredtes der en slem dårlig samvittighed over, at jeg sådan havde vrisset af Zayn. Han var så fantastisk og afslappet med det hele. Han støttede mig, og gjorde mig tryg når han holdte om mig. Han var virkelig den perfekte kæreste og jeg tror at han ville gøre alt for at, få mig til at være glad.

 

Jeg vendte mit blik mod hans ansigt, og blev suget ind i hans fortryllende brune øjne. ”Jeg elsker dig”

Ordene røg ud af munden på mig, uden jeg kunne gøre noget ved det. Men jeg fortrød det ikke.

 

Zayn smilede til mig og lagde blidt sine læber mod mine. Han trak sig dog kort efter, for at lægge sin pande mod min. ”Og jeg elsker dig” sagde han, og jeg kunne mærke hans varme ånde på mit ansigt. Jeg pressede mine læber mod hans igen.

 

”Get a room” råbte Louis og jeg trak mig flovt fra Zayn. Den røde farve steg hurtigt i mine kinder.

Liam skubbede til Louis, og det gjorde desværre at Louis tabte sit vandglas lige i ansigtet på mig.

 

Jeg hørte grin rundt omkring, og et enkelt ”wuups sorry” fra Louis, men man kunne ikke undgå også at høre grinet i hans stemme. Jeg trak ærmet ud over min hånd, hvorefter jeg tørrede mit ansigt i stoffet.

 

Jeg tog min arm ned, og gisp forlad alles munde. Mine øjenbryn krøllede sig sammen i forvirring over folks reaktioner.

 

”Hvad er der sket med din kæbe? Den er jo helt blå?” 

___________________________________________________________________________________________________________

 

HER VAR SÅ NÆSTE KAPITEL! 

håber i nød det!!! 

TAK TIL ALLE DER LÆSER! Hmmmm, har ikke rigtig så meget andet at sige...

 

Xoxo Clara:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...