Musikkens vej

Når en dør lukkes, åbnes der en ny. Hos Frida Andersen, som er en kæmpe humørbombe med en boblende livsglæde, foregår det også sådan. Efter en tragisk ulykke blot et halvt år forinden, hvor hendes fars dødsfald fandt sted, har Frida bearbejdet en dyb depression, og på hendes 16 års fødselsdag bestemmer hun sig for, at nu skal hun videre med sit liv. Det gøres bedst muligt ved at gøre noget, som kan få tankerne på afveje, mener Frida, og hun bestemmer sig derfor, sammen med hendes bedste ven, Mikkel, for at prøve lykken i X-factor-branchen, og det viser sig at være ikke nogen helt dårlig idé.

Et bidrag til M-Factor konkurrencen.

5Likes
4Kommentarer
792Visninger
AA

4. Den nye begyndelse

Jeg skriger og presser mine håndflader mod kinderne.
"Jeg gik videre i X-factor i går!" råber jeg. Jeg tager en pude fra sofaen og trykker hovedet mod den. Jeg kan ikke fatte det.
"Rolig nu, Frida," siger mor glad, og jeg kan høre, at hun skruer op for TV'et. I aften er mor hjemme for at glæde sig over, at jeg er gået videre, sammen med mig. Vi har en mor-datter-aften, som vi har alt for sjældent. Men jeg tænkte, at nu når mor var hjemme, ville jeg ikke spilde tiden. Vi skulle hygge os sammen i aften. Mikkel er hjemme hos hans familie. Han drikker sikkert sammen med nogle venner, tænker jeg, men det er også okay. Jeg trænger til at få pustet ud alene lidt. Efter alle de opkald og SMS'er jeg fik i går, er det tiltrængt og fortjent, at jeg slapper lidt af. Der er godt nok to uger, til vi skal ind og spille igen, da der lige skal være en audition-gang mere. Mikkel og jeg skal øve sammen i morgen, og jeg har allerede tænkt på en sang, vi kan synge. "Lazy song" af Bruno Mars. Det er en skøn sang, som jeg tror, ville passe godt til vores stemmer, og den er heller ikke så svær at spille på guitaren. Den er kæk. Især med min 2. stemme til.
"Se, Frida - I er i TV'et!" siger mor, og jeg skynder mig at løfte hovedet fra puden. Jeg ser Mikkel og mig selv synge på skærmen, og det lyder faktisk ikke værst. Jeg ser meget nervøs ud, hvor Mikkel derimod ser totalt afslappet ud. Hvad jeg ikke bemærkede til auditionen var, at Mikkel kiggede på mig ret ofte, som for at sikre sig, at jeg var okay. 
"Hvor lyder det bare godt," siger mor stolt.
"Det kunne være gået bedre... Men vi gik videre!" siger jeg. Far ville være så stolt, tænker jeg og kigger på mor. Hun ser glad ud. Mor og jeg taler næsten ikke om far mere, og når vi endelig gør, bryder mor ud i gråd. Det er forståeligt, eftersom hun var en af sygeplejerskerne, som i timevis prøvede på at få livet tilbage i hans krop. Min mobil summer i min højre lomme, og jeg fisker den op med to fingre. "Ukendt nummer" står der på displayet. Jeg trykker på "besvar"-knappen.
"Hallo, det er Frida," siger jeg.
"Det er hende, det er hende!" siger en pigestemme desperat i baggrunden. En anden tysser på hende, hvorefter der høres en der rømmer sig ind i røret.
"Hej Frida, øhm... Jeg står hjemme hos mig med en, som så dig og din ven i, øhm... X-factor i går, og hun vil rigtig gerne møde dig," siger en drengestemme nervøst. Jeg vurderer ham, der taler, til at være omkring 14 år.
"Javel?" siger jeg og kigger på min mor. Hun ser spørgende på mig og skruer lidt ned for TV'et.
"Ja, øhm... Må vi komme hjem til dig?" spørger drengen. Jeg laver store øjne.
"Jeg tror ikke, det er nogen god idé.. Beklager, men jeg er glad for, at I kan lide vores musik," siger jeg og smiler, selvom han ikke kan se det. Jeg gad vide, hvor han har fundet mit nummer henne.
"Øv... Farvel," siger drengen, og et splitsekund efter høres en bip-tone. Jeg trækker på skuldrene.
"Jeg har en fan," siger jeg til mor og rynker øjenbrynene.
"Jamen, lille skat, tillykke med det da. Og jeg er sikker på, at der er flere af slagsen," griner hun og stryger mig blidt over håret. Igen er jeg glad, og jeg snupper fjernbetjeningen og skruer op for TV'et igen. Det føles, som om stemningen i huset er blevet forandret til det bedre på blot en dag.
"I gjorde det bare så godt," gentager mor og retter blikket mod TV'et, hvor vi nu er ved at få dommernes bedømmelse. Jeg ser os få Blachmanns ros og bliver stolt. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle se mig selv i TV'et. Og så endda få ros. Fra Blachmann. En spontan handling fra Mikkels og min side, og nu har vi fået en helt ny start på noget større. Min mobil summer igen. En SMS fra Mikkel. "Hvordan står det til hos dig?" står der. "Ser TV med mor. En dreng har lige ringet til mig og fortalt, at han kender en, der synes, vi synger godt," svarer jeg hurtigt. Mor fokuserer stadig på TV'et. Hun var ikke hjemme til at se programmet i går, så nu nyder hun godt af at se, hvor godt hendes datter klarede sig. Underligt nok var det intet problem at overtale mor til, at vi måtte deltage, og transporten betalte hun med glæde en stor del af. Måske vil hun egentlig bare have, at jeg tænker på andet end far og kommer videre, ligesom jeg selv tænkte. Mobilen summer i min hånd igen, og jeg åbner en ny SMS fra Mikkel."Fedt. Der var også mange, der ringede til mig i går. Vi er populære," svarer han. Jeg smiler ved mig selv og kigger på mor igen. Hun retter blikket mod mig og smiler.
"Jeg er så stolt af dig, min pige," siger hun glad. Det her gør virkelig livet værd at leve, tænker jeg og smiler tilbage til mor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...