Out Of Town - Justin Bieber

16årige Daniella har flyttet skole 5 gange og er nu flyttet igen efter hun har flyttet så mange gange vil hun ikke have venner for hvad så når hun skal flytte igen, men den her skole er lidt anderledes end de andre for her går popstjernen Justin Bieber. Hun er ikke den pige folk lægger mærke til, hvis hun havde en superkraft ville det være usynlighed, men vil den populære dreng Justin lave om på det? Da han pludselig viser interesse for hende.

Hvad ville du gøre hvis du forelskede dig i en popstjerne, som måske havde de samme følelser for dig, men som har en kæreste.?



20Likes
42Kommentarer
1656Visninger
AA

7. Hun forstår det bare ikke!

Jeg kiggede tomt ud i luften "Hey, er du okay" sagde han og viftede en hånd ind foran mig "Hvad, ja jeg har det fint" sagde jeg og vente mig om og satte mig på vores trappe og gik ud fra at han ville smutte hjem eller noget i stedet for! "skal du sidde der resten af dagen?" sagde han og kiggede lidt undrende på mig "Ja, det har jeg tænkt mig" sagde jeg og kiggede ned på min mobil. "Så smut dog" hviskede jeg til mig selv "I stedet for at sidde der, så er du velkommen til at komme hjem til mig" sagde han og jeg kiggede op på ham, han smilte det er ikke fordi hans smil ikke er flot, men ja. "Nej, tak" sagde jeg stille og jeg kunne se hans smil forsvandt lidt "Ehm okay, så ses vi vel bare i morgen" sagde han og gik videre. Jeg rejste mig fra trappen og gik hen til vores hæk og kiggede efter ham, han gik og sparkede til en sten.

Jeg kunne hører at vores bil var længere nede af gaden, jeg satte mig på trappen og håbede på at hun ville komme med en  god undskyldning. Hun kom gående og kiggede overraskede på mig "Hvad?" sagde jeg og kiggede lidt irriteret på hende "Ikke noget, jeg troede bare du var taget med nogen hjem" sagde hun og skubbede mig lidt væk så hun kunne låse døren op "Ja, jeg har da virkelig også lyst til at tage hjem til en dreng, der er skyld i at jeg har hans kæreste efter mig" hviskede jeg lidt irriteret  og gik ind og smed min jakke og mine sko"DANIELLA, hvad er der sket med dit øje!?" råbte hun og løb fra køkkenet ind i stuen "Ja, det er en lang historie" sagde jeg. Jeg havde faktisk glemt alt om det indtil nu. "Har du allerede været med i et slagsmål" sagde hun surt og gik ud i køkkenet. Jeg løb efter hende "Nej, hvorfor tror du altid det når jeg kommer til skade" råbte jeg lidt surt af hende, men hun valgte selvfølgelig at lade vær med at svare.

Jeg gik ind i stuen og tog min skoletaske og løb op af trapperne og smed den ind på mit værelse "Jamen, det har jo været en super dag, først min fod og nu en bold i hovedet. Det er jo helt super" sagde jeg til mig selv og smed mig i sengen "Skat, hvordan er drengene så på skolen?" sagde min mor som pludselig stod i døren "Drengene" sagde jeg og fik lidt store øjne. Tænker hun kun på drengene i min klasse også er hun helt ligeglad med hvordan min dag har været? tænkte jeg "Aner det ikke" sagde jeg lidt surt og jeg kunne hører hun gik "Nogen gange er hun så irriterende, men hvem mødre kan ikke være det" sagde jeg til mig selv og smed min pude ned på gulvet. Jeg rejste mig fra sengen og lagde puden op igen og tog alle mine bøger ud af min lidt ødelagte skoletaske og lagde de bøger ned som jeg skal bruge i morgen.

"Daniella, skat du kommer selv til  at sørger for aftensmad" råbte hun "Yeah I know" råbte jeg tilbage, vi har ikke spist sammen siden min far tog på forretningsrejse, vi spiser kun sammen når han er hjemme. Jeg tog mit tøj af og smed det på gulvet, så jeg kun stod i undertøj, jeg fandt nogen sorte løse shorts og en stor hvid T-shirt jeg tog det på. Jeg gik ud på toilettet og kiggede lidt på mig selv "Flot Daniella du overlevede" sagde jeg til mig selv og smilte lidt over det, jeg fjernede min makeup, men på det venstre øje gik det ikke så godt, jeg havde fået et rigtig flot blåtøje "Så har han da styr på noget" sagde jeg og smilte lidt. Jeg gik ind på mit værelse og smed mig i sengen, jeg begyndte at lede efter min mobil "Nej, den må ikke også være væk" sagde jeg og løb ud på gangen og videre ned af trappen uden at ramme bordet og videre ud til min jakke "Der var den" sagde jeg og løb op af trapperne igen "Daniella ikke løbe på trappen" råbte min mor. jeg rakte tunge af hende, men kun fordi jeg vidste hun ikke kunne se det. Jeg satte den til opladning og kiggede ned i mit hjørne hvor mit tøj lå "Skal jeg fjerne det? neeej" sagde jeg til mig selv og smilte lidt. Jeg lagde mig i sengen og lagde mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...