Mobning - For meget?

Den her tekst er udlukkende mine personlige meninger omkring alt det, der blevet snakket om for tiden - og så mine egne oplevelser selvfølgelig.
Det handler om mobning, om der bliver snakket for meget om det - om der bliver snakket for lidt om det - og om de personer der står frem omkring det - får for meget opmærksomhed.
Bare kommenter jeres mening om det - det er lige netop, for at få en diskussion frem, at jeg skriver.

5Likes
1Kommentarer
386Visninger
AA

2. Mobning, og at stå frem.

Som sagt, ville jeg rigtig gerne tage emnet op omkring mobning. Jeg vil rigtig gerne snakke om det, og jeg synes virkelig det er synd for dem, det går udover. Måske fordi jeg selv har haft det tæt på, men derudover er jeg også sikker på, at dem der ikke har haft det tæt på, også kan have ondt af de personer, det går udover. Det eneste problem jeg har, er at jeg synes, der efterhånden er ALT for meget fokus på det. Alle de programmer der kommer til at køre på tv'et på det sidste, og alle de artikler og personer der står frem. Tror jeg kunne brække mig i det efterhånden.

Jeg tror ikke på, at det hjælper noget, når personer står frem og fortæller deres historie. Der er så mange der bliver mobbet for tiden, at alle godt kender til det. Alle ved godt, hvad mobning går ud på, og hvor slemt for sig det kan gå. Jeg har det sådan lidt, at når personer står frem omkring det, er det nok mere for, at få lidt opmærksomhed på det - og det kan godt være jeg tager fuldstændig fejl, og det vil jeg også gerne indrømme, at jeg godt kan - men jeg kan umuligt være den eneste der føler sådan. Der er bare så mange derude, der kan have det 10.000x værre end dem på tv'et, og det er dem, jeg personligt synes, man skal have fokus på, og ikke dem på tv'et. Det kan godt være, at de personer er med til at tage emnet op, og give mere fokus - men hvis de står og siger, at de vil være med til at stoppe det, og de tror de kan gøre en forskel, så tror jeg personligt, at de tager fuldstændig fejl. En mobber stopper jo ikke bare fordi, han eller hun høre om en fuldstændig fremmed person, der har det dårligt. Og jeg tror heller ikke ligefrem et mobbe-offer ville stå frem, bare fordi hun høre om en person, der er stået frem. Det ville jeg i hvert fald ikke selv have haft gjort, og på trods af, at mine mobbe-oplevelser ikke var så slemme, som alle andre nok har haft.

Nogengange ville jeg bare ønske, at man bare brugte mere energi på at komme ud til skolerne, lærerne og forældre om det, end at bruge energi på at lave artikler omkring det, og få personer til at stå frem. Få dem dog ud på skolerne i stedet for - hvis de er villige nok til at stå frem på tv, kan de vel også møde op på en skole, og fortælle deres historie. Det tror jeg i det mindste, ville give meget mere mening, hvis de virkelig vil gøre en forskel. Jeg synes i hvert fald personligt, at når en personen står frem foran mit ansigt - sådan rigtig live på - 3D-agtigt - så bliver det meget mere personligt, og man tager det meget mere til sig, også fordi man er 100 % sikker på, at hvis personen vrøvler lidt eller noget, så kan det ikke bare klippes om, så det bliver fuldstændig perfekt - og fordi man så ved, at personen ikke gør det for at komme i Tv, men fordi de virkelig mener det de gør. Personligt, synes jeg, at det ville give meget mere mening - og meget mere effekt.

Hey! Jeg er jo selv blevet mobbet - og det lægger virkelig dybt i mig stadigvæk. Jeg drømmer stadig om det, trods det er ved at være 5 år siden. Jeg tænker stadig over det. Jeg analysere mine handlinger... "Gør jeg det her, fordi jeg blev mobbet? Eller er det bare med til min personlighed?" - "Er jeg sådan her, pga. min fortid? Eller er jeg blevet opdraget sådan?" ... "Vil mobningen påvirke mit voksen liv? Vil det påvirke, hvis jeg får børn? Hvis jeg får børn, vil jeg så beskytte dem mere, fordi jeg frygter, de skal opleve det samme?" ... "Hvorfor går mobningen altid udover dem, der vil andre det bedste?" ... "Var der noget i vejen med mig?" ... Det er sikkert også nogen af de spørgsmål, nogen af jer stiller jer selv. - og der er sikkert nogen, der har det på fuldstændig samme måde som mig, om hvordan man for hver eneste ene handling, kan tænke over, om det er ens fortid, der er skyld i det... Men jeg ville aldrig nogensinde stille mig op på tv, og sige det. Så ville jeg langt hellere søge nogen hjælpe-organisationer såsom Børns Vilkår, og spørge, om de havde brug for en, der kom ud på skoler, for at fortælle hans/hendes historie. Og måske gør jeg det på et tidspunkt, når jeg føler mig klar til at stå foran publikum.

Jeg håber virkelig, der er nogen derude, der er enige med mig. - men samtidig håber jeg også, der er nogen, der ikke deler samme holdning. I er velkommen til at skrive, hvad I mener - hvad I synes om min tekst, mine holdninger og ikke mindst, om I er uenige eller enige og hvorfor.

Peace out.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...