To love someone you hate (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Mary er en nomal pige der elsker at fyre den af. Hun er måske lidt drenget, men det tager hun sig ikke af. En dag hun da hun skal på arbejdt, bliver hun ramt af en bil. Og hele hendes liv bliver vent på hoved..

21Likes
13Kommentarer
2887Visninger
AA

49. Kapitel 50.

 

Jack

 

Mary sagde aldrig så meget, det havde hun aldrig gjort, kun når hun var sammen med mennesker, men når det bare var hende og mig, kunne vi side i lang tid og bare være stille. Vi havde ikke brug for at snakke, tanken om at vi bare var der for hinanden, var vel nok for os begge. Men nu sov hun jo også. Jeg havde jo en ekstra nøgle så jeg kunne bare lukke mig selv ind, hvis det var det jeg ville, ikke fordi jeg gjorder det til hverdag, men det var bare, hvis Mary var syg eller de havde brug for noget hjælp. Stille satte jeg mig på kanten af hendes seng, og begyndte at nusse hendes hår. Hun trængte sig bare mere sammen, og faldt længere ind i drømmeland. ”Bib bib bib!” jeg trak stille min mobil op af lommen og kiggede på den. ”Hallo?” sagde jeg og kiggede ned på Mary ”Heey, det er mig, kan du ikke lukke mig ind?” ikke den fyr igen!! Nogen gange har du bare lyst til at skrige, men han var en af Marys venner, så slem kunne han vel heller ikke være”Jo jo, det skal jeg nok.” hurtigt klappede jeg min mobil sammen, og lagde den ned i lommen igen.

 

Da jeg endelig kom ned til hoveddøren, stod han der stadig. ”Heey!” sagde han og smilede stort. Et lille lidt mærkeligt smil kom frem på min læbe, men det virkede ikke som om han lå mærke til det. ”Hun sover altså stadig bare så du ved det.” brummede jeg og gik ind i stuen mens, han fik sin jakke af. ”Stadig! Waau hun må være træt.” Nej, tror du virkelig hun er det? Bare seriøst tror du virkelig det? Klog virkede han ikke til at være.”Men jeg kom kun faktisk, for at sige farvel, vi skal af sted igen, her i dag til aftentid.” sagde han og kiggede rundt.”Skal i det?” tro ikke jeg var glad for at høre det, men det kom fandeme også bag på mig. ”Ja, men hvis hun sover kan jeg lige så godt går igen, men kan du ikke sige jeg var her forbi?” sagde han og smilede. ”Øhhh.. jo det kan jeg vel og godt?” havde jeg taget fejl af ham??? Var han ikke sådan en nar som jeg troede?? Igen forsvandt han ud af døren. Men der var noget der virkede forkert.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...