To love someone you hate (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Mary er en nomal pige der elsker at fyre den af. Hun er måske lidt drenget, men det tager hun sig ikke af. En dag hun da hun skal på arbejdt, bliver hun ramt af en bil. Og hele hendes liv bliver vent på hoved..

21Likes
13Kommentarer
2872Visninger
AA

40. Kapitel 41.

 Mary

 

”Zayn!! Lad vær det kilder!” hyldede jeg op. ”Jeg lader vær når du fortæller mig det.” grinte han, og blev ved med at kilde mig. Hmmm...Var det der jeg skulle sparke eller hvad?? Nej, det kunne jeg gøre sener. ”Jeg vil ikke! Lad vær, jeg ender bare med at sparke dig!” hyldede jeg op. Tårnene var begyndt at trille ned af mine kinder, fordi jeg grinede så meget. ”Jo, jeg vil vide det!” hurtigt prøvede jeg at kravle væk, men han fik hurtigt fat i min buksetalege, og halede mig hurtigt ind igen. Den fyr ville bare ikke lade mig komme væk..Men på en måde var det også ret...Altså på ven måden!! Hehe...”Jeg skal nok sige det, hvis du lader vær med at kilde mig!!” klynkede jeg, og tørrede mine glædeståre væk.

 

”Og hvad, hvis jeg ikke vil det?” og kildede mig igen, så han endte med at ligge oven på mig, så jeg kunne kigge op i de mørkebrune dybe øjne. ”Hvis..Du..Ikke..Gør..Det..Siger..Jeg..Ingenting..” gispede jeg. Af at få ham lige smit over en, mistede man altså pusten af. Han var stille i nogen minutter, mens han lå og betragtede mig stille. Til sidst nikkede han stille, og lagde sig på siden af mig, så det ikke virkede alt for arkhavet. ”Jeg mødte ham, ved at han var ved at køre mig ned, eller det gjorder han også. Lad os bare sige jeg tævede ham lidt, men han var vel okay.” sagde jeg og legede med en hårtot. Han lagde stille sti hoved på skrå og kikkede på mig. ”Så han var tæt på at dræbe dig, men du elsker ham stadig?” jeg nikkede stille og pustede til ham, så han lukkede øjnene. ”Du er et mærkeligt menneske, det ved du godt ikke?”

 

Uden jeg lage mærke til det, tog han en af mine hårottere, og begyndte at lege med den. Hvordan kunne mit hjerte være så forsviret. Jeg elskede Louis, selv om han var en nar. Men Zayn var mere som mig, han kom og gik som det passede ham. Gjorder, hvad han ville, når det passede ham. Mange gange var han som mig. Men...Nej...Jeg elskede Louis..Mere end noget andet, selv om vi ikke havde kendt hinanden ret længe, var der bare noget. Men hvis Zayn kunne lide mig, så var jeg nok ikke klar til ham, ikke nu. Men måske en anden gang i dette liv, eller et andet liv, men vi ser vi på. Jaja..Jeg ved godt, hvad i tænker..Tag ham her han har ikke slået dig..Men det er mit liv, og mit hjerte, og jeg bestemmer selv, hvad for nogen idioter jeg giver det til.

 

”Dum dum!!” en eller anden, bankede på. Var det min bror? ”Mary!” Ja det var ham, ingen tvil om det. Jeg kunne kende den stemme, hvor som helst på denne jord. ”Ja?” råbte jeg tilbage. Ikke fordi jeg var sur, det var bare vores måde at tale på. ”Der er en der gerne vil tale med dig.” WTF!! Okay, var det Louis!! Han måtte ikke se mig sådan her!! Hurtigt trak jeg dynen op over mit hoved, så Zayn endte med at lande på gulvet. ”Heey!!” Udbrød han da han fik rettet sig lidt op. ”Mary må man komme ind?” brormand..Du kommer bare, hvis det er det du vil.. ”Ja ja, bare kom ind!” råbte jeg tilbage til ham. ”Okay så, men kan i hygge jer så?” igen WTF!! Hvad mente han med det. Lyden af at, døren gik op fyldte hele rummet. Jeg trak stille dynen ned over mit hoved , så jeg kunne se, hvem det var der var kommet ind.”Hvad laver du her!?” råbte mig og Zayn i munden på hinanden. Han smilede stille og lukkede døren bag sig. Okay er der nogen der vil fortælle mig hvad der for går her?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...